søndag den 17. maj 2015

2 fagbogskonkurrencer

Konkurrencer om at skrive fagbøger er jeg altid sådan lidt vægelsindet omkring at slå op her på Skrivekrampe, da det for det meste er en anden type forfatter, der skriver den slags, end dem jeg henvender mig til her på siden.

Når det så er sagt, så er der her 2, der kunne være interessante at kikke på, nemlig Saxos konkurrence og Lærebogsprisen fra Forlaget Samfundslitteratur.


Lærebogsprisen

Denne konkurrence er en af de helt store, det er Forlaget Samfundslitteraturs Lærebogsprisen, og ud over en udgivelse kan du altså også vinde 100.000 kr – som er dejligt mange penge! De søger både ideer til deciderede lærebøger, men også til digitale læringsmidler/e-læringsprojekter.

Et af de store kriterier for at kunne deltage er dog at du skal have en relevant faglig baggrund for at kunne deltage – men når emnet er lærebøger er det også forståeligt nok.

 

Hvad skal du gøre for at deltage?
  • En synopsis på 1-2 sider som beskriver bogens idé
  • Et udkast med minimum 25 sider (svarende til 1-2 kapitler)
  • En beskrivelse af konkurrerende lærebøger
  • En beskrivelse af projektets målgruppe (hvilke uddannelser og fag henvender forslaget sig til)
  • En beskrivelse af din (og evt. medforfatteres) faglige baggrund
  • En disposition med kommentarer til de enkelte kapitler eller en kommenteret indholdsfortegnelse.

 

Hvis til gengæld du har et forslag til et digitalt læringsmiddel eller e-læringsprojekt, skal det opfylde følgende kriterier:

  • En synopsis på minimum 10 sider som beskriver projektets idé:
  • Hvilket faglig problem / behov løser det?
  • Hvilke uddannelser og fag henvender det sig til? Enkeltbrugere eller institutionslicenser?
  • Hvad er de vigtigste use cases ift. slutbrugerne?
  • Hvad er de vigtigste use cases ift. backend (fx opdatering af indhold)
  • Skitser eller skærmdumps af de vigtigste grafiske brugergrænseflader (evt. som bilag)
  • Skitse til kravspecifikation: hvilke tekniske forudsætninger er det vigtigt at være opmærksom på allerede nu (fx bestemt cms, nyudvikling af bestemte features, UNI-C login, statistikværktøjer osv.)?  Og er der særlige hensyn mht. senere drift der skal medtænkes fra starten?
  • Som bilag gerne mere udfoldede use cases og udkast til kravspecifikation
  • En beskrivelse af din (og evt. medforfatteres) faglige baggrund


Dit forslag kan henvende sig til dansksprogede såvel som engelsksprogede uddannelser.


Du skal sende dit forslag senest 1. september 2015 til: info@samfundslitteratur.dk eller

Samfundslitteratur
Att.: Lærebogsprisen
Rosenørns Allé 9
1970 Frederiksberg C

 
Du kan læse mere om lærebogsprisen på forlagets hjemmeside HER.
 

Saxo Publish søger koncepter

Har du noget på hjerte, du gerne vil ud i verden med? Er du specialist på et område, du virkelig brænder for? Har du et koncept til ny bog?
 Saxo ønsker at støtte nye idéer og udgivelsesformer. Har du en drøm om at få udgivet din idé med støtte fra professionelle, så er chancen her nu.

Konkurrencen er åben for alle, der har noget de gerne vil formidle. Det kan være bloggere, der gerne vil udgive deres blog i bogform, eller dig, der har en ide du bare har brug for lidt hjælp til at komme i gang med.
Du må derfor gerne benytte eksisterende indhold fra fx. en blog, det må bare ikke have været udgivet som bog tidligere.

 

Hvad vinder du?

Projektstyring i tilblivelsesprocessen samt redaktionsarbejde og udgivelse via Saxo Publish. Print on Demand og e-bogsudgivelse på Saxo + 10 fri-eksemplarer af trykt bog
Markedsføring af bogen blandt andet via Saxos markedsføringskanaler, samt udarbejdelse og udsending af pressemeddelelse og bannere til forfatterens egne kanaler (Facebook, blog etc.).

 

Hvordan deltager du?

For at komme i betragtning skal du indsende en beskrivelse af dit projekt eller idé. Den skal være på to-tre A4-sider og indeholde:
  • Beskrivelse af dit emne/idé
  • Beskrivelse af dig selv, og hvorfor Saxo skal udgive din idé
  • Evt. tanker om opbygning af indhold, samarbejdspartnere etc.

 
Deadline for indsendelse er 19. juni 2015 kl. 23:59. Vinderen får direkte besked, og bliver offentliggjort af Saxo senest 28. august. Du kan læse mere om konkurrencen HER!


Har det givet dig blod på tanden for at skrive faglitteratur?

 
God skrivelyst
Bjarke

Ingen kommentarer: