søndag den 4. januar 2015

Konkurrence: Tegneseriestribe til Samvirke

Og her er årets første konkurrence så – det er en hurtig en, da deadline er d. 30. januar – kan du forfatte og tegne en tegneseriestribe til Samvirke?

 

Krav:
  • du skal aflevere tre striber så de kan få en føling med det du laver
  • Du bestemmer selv om det er sort/hvid eller farver
  • Indhold og emner i striberne skal matche de emner de tager op i magasinet: mad, sundhed og forbrug
  • Det skal være striber og de må være 173 mm i bredden.

 

Har du blod på tanden og blæk på pennen så skynd dig! Deadline var som sagt: 30. januar

 
Når du er færdig så sender du til enten:

Samvirke
Roskildevej 45
2620 Albertslund
Og mærk kuverten ”Samvirkesjov”.

 

Eller som pdf via e-mail: samvirke@coop.dk

 Ude i siden kan du se det officielle opslag fra bladet.



God skrivelyst
Bjarke

2 kommentarer:

Henning sagde ...

Ahem! Du mangler et lille bitte komma i angivelsen af mål - ellers ville Samvirke herefterdags udkomme i virkeligt bredformat :-)

Bjarke sagde ...

Henning, hvor er jeg glad for at du siger at det er en trykfejl fra min side af - et manglende komma - for sandheden er sgu nok at jeg har byttet rundt på milimeter og centimeter XD

Det bliver rettet hurtigst muligt. Tak fordi du sagde det :)

God skrivelyst
Bjarke