Det er
fordi du er blevet præsenteret for et unikt miljø. Hvordan de virker i
forskellige genrer er forskelligt – i fx fantasy bliver hele universet måske
unikt, og derfor vil al drama blive normal i dette univers. Men i genrer
forankret i vores univers kan det være en god ide at finde et mere atypisk sted
end det oplagte.
Hvorfor vælge et atypisk sted?
Der er så
mange steder i verden der ikke er uhyggelige. Hvorfor? Svar: fordi vi ikke har
gjort dem uhyggelige endnu. Skal du skrive en gyser kan du derfor med lidt
snilde tage et atypisk sted og gøre det uhyggeligt uden at ”gøre som alle
andre”. Et eksempel på dette er Poltergeist-filmens børneværelse. Et andet bud
kunne være julemandens værksted – kunne der ske noget uhyggeligt der? Spørg
Kenneth Bøgh Andersen.
I realisme
kan det give hele historien et nyt twist hvis man i stedet for at lade et
venindeskænderi foregå i skolen, så lade det foregå under en biograffilm, hvor
begge er klar over at folk hysser og er irriteret af dem – men hvor de bare
ikke kan stoppe. Kærestescenen ovenover er et andet eksempel på hvordan et
atypisk miljø kan gøre scenen mere spændende/dramatisk.
Hvorfor foretage sig noget andet end det der
forventes?
Enhver der
har set Doctor Who ved hvordan dette kan gøres komisk. Gør man noget der er
uventet i forhold til situationen man står i – så bliver det sjovt. De fleste
komedieserier ved det, og bruger det jævnligt. Tænk over det næste gang du ser
Danish Dynamite eller Live fra Bremen.
I mere
dramatiske tekster kan det også give en helt fantastisk effekt. Lad os
forestille os at parret fra før, dem der blev kæreste på et toilet, de er nu
kærester og skal til at se en film – kedelig scene! De kommer til at have
normale samtaler og sidde på en sofa, det er der ikke noget sjovt i.
Lige indtil
det tidspunkt hvor popcorn-skålen ryger på gulvet, og der er glasskår over alt.
Skålen var btw pigens mors yndlingsskål og eneste minde om sin egen mor. Drama,
og den samtale skal drengen altså også lige tage, samtidig med at han egentlig
gerne ville prøve at få pigen med i seng.
Er man i
vante miljøer og foretager man sig de samme ting så bliver det kedeligt, vi
læser ikke bøger for at blive mindet om vores eget livs mangler – men så snart
man ændrer på legen, lader de medvirkende karakterer have forskellige mål for
samtalen, og samtidig måske flytter samtalen et andet og uvant sted hen – så
skruer vi op for dramaet.
Men er det realistisk?
Ja og nej –
det kommer jo an på hvordan man skriver det. Men lad os se på det: Hvad virker
mest interessant, to der bliver kærester til en fest, eller to der bliver
kærester mens han brækker sig på toilettet til selv samme fest.
Andet
eksempel er mest spændende at arbejde med, og det kræver sit forfatterhåndværk
at gøre den situation troværdig – men til gengæld vil den så også blive husket
bedre end ”og så kyssede vi til en fest.”
God
skrivelyst
Bjarke
