mandag den 22. september 2014

Unikke miljøer

Er der en scene i din yndlingsbog du bare husker? En scene, der skiller sig ud og bare vender det hele på hovedet fordi miljøet eller setting’et skiller sig ud, og det drama der foregår på siderne bliver helt anderledes netop på grund af dette?


Det er fordi du er blevet præsenteret for et unikt miljø. Hvordan de virker i forskellige genrer er forskelligt – i fx fantasy bliver hele universet måske unikt, og derfor vil al drama blive normal i dette univers. Men i genrer forankret i vores univers kan det være en god ide at finde et mere atypisk sted end det oplagte.

 
 

Hvorfor vælge et atypisk sted?

Der er så mange steder i verden der ikke er uhyggelige. Hvorfor? Svar: fordi vi ikke har gjort dem uhyggelige endnu. Skal du skrive en gyser kan du derfor med lidt snilde tage et atypisk sted og gøre det uhyggeligt uden at ”gøre som alle andre”. Et eksempel på dette er Poltergeist-filmens børneværelse. Et andet bud kunne være julemandens værksted – kunne der ske noget uhyggeligt der? Spørg Kenneth Bøgh Andersen.

 
I realisme kan det give hele historien et nyt twist hvis man i stedet for at lade et venindeskænderi foregå i skolen, så lade det foregå under en biograffilm, hvor begge er klar over at folk hysser og er irriteret af dem – men hvor de bare ikke kan stoppe. Kærestescenen ovenover er et andet eksempel på hvordan et atypisk miljø kan gøre scenen mere spændende/dramatisk.

 


Hvorfor foretage sig noget andet end det der forventes?

Enhver der har set Doctor Who ved hvordan dette kan gøres komisk. Gør man noget der er uventet i forhold til situationen man står i – så bliver det sjovt. De fleste komedieserier ved det, og bruger det jævnligt. Tænk over det næste gang du ser Danish Dynamite eller Live fra Bremen.

I mere dramatiske tekster kan det også give en helt fantastisk effekt. Lad os forestille os at parret fra før, dem der blev kæreste på et toilet, de er nu kærester og skal til at se en film – kedelig scene! De kommer til at have normale samtaler og sidde på en sofa, det er der ikke noget sjovt i.

 
Lige indtil det tidspunkt hvor popcorn-skålen ryger på gulvet, og der er glasskår over alt. Skålen var btw pigens mors yndlingsskål og eneste minde om sin egen mor. Drama, og den samtale skal drengen altså også lige tage, samtidig med at han egentlig gerne ville prøve at få pigen med i seng.

 
Er man i vante miljøer og foretager man sig de samme ting så bliver det kedeligt, vi læser ikke bøger for at blive mindet om vores eget livs mangler – men så snart man ændrer på legen, lader de medvirkende karakterer have forskellige mål for samtalen, og samtidig måske flytter samtalen et andet og uvant sted hen – så skruer vi op for dramaet.

 

 
Men er det realistisk?

Ja og nej – det kommer jo an på hvordan man skriver det. Men lad os se på det: Hvad virker mest interessant, to der bliver kærester til en fest, eller to der bliver kærester mens han brækker sig på toilettet til selv samme fest.


Andet eksempel er mest spændende at arbejde med, og det kræver sit forfatterhåndværk at gøre den situation troværdig – men til gengæld vil den så også blive husket bedre end ”og så kyssede vi til en fest.”

 
 

God skrivelyst
Bjarke

Ingen kommentarer: