søndag den 16. februar 2014

Infomøde om Forfatterskolen for Børnelitteratur

Nu har I jo hørt om mit liv på Forfatterskolen for Børnelitteratur i snart to år, men har I overvejet selv at gå der?

Hvis I har, så er der nemlig informationsmøde om optag på skolen 2014-2016.

                                  
Skolens leder, Kari Sønsthagen vil, sammen med tidligere elev og forfatter, Sissel Bergfjord samt skolens sekretær, Anne Overballe, informere om uddannelsen, optagelsesprocedurer og give gode råd til kommende ansøgere.

Arrangementet finder sted på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV (indgang B8, 1. sal)


Der er ikke så mange pladser tilbage til mødet, men det er heller ikke et krav at man deltager. Jeg nåede personligt ikke informationsmødet for min årgang, heh.

Det vigtigste er egentlig at man besvarer en af de to skriftlige opgaver, der vil blive lagt ud på skolens hjemmeside, da det er dem der får en videre i optagelsesprocessen.


Og kan det anbefales at søge ind? JA! Selvom Københavns Universitet roser sig med at være de hårdeste, bedste og sjoveste år af ens liv, så vil jeg faktisk sige at den ære bør gå til Forfatterskolen for Børnelitteratur. Det skal man ikke snyde sig selv for!

Læs mere på skolens hjemmeside HER!

 
God skrivelyst
Bjarke

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Bjarke.

Var du til mødet?

Jeg har nemlig lige tjekket deres hjemmeside og de to skriftlige opgaver er stadigvæk ikke offentliggjort. Lige nu kan man se de to opgaver der kunne besvares i 2012, da du startede. Men jeg går ud fra, at det ikke er de samme opgaver i år? Ved du noget eller skal jeg prøve at skrive til dem?

Mvh

Kris

Bjarke sagde ...

Hej Kris
Undskyld det sene svar.
Nej, jeg ved ikke noget - men mon ikke de nok skal komme op hurtigt?
Held og lykke :)
God Skrivelyst
Bjarke

Anonym sagde ...

De er kommet op nu:)

Så er der godt en måneds tid til at få skrevet noget godt.