Den
opgave er umulig! Eller, den er ikke umulig, bare ... meget krævende, specielt
når den skal skrives på en uge. Men jeg er ikke den der giver op! Jeg skal bare
lige lave mig en kop kaffe, og SÅ!
Det
kan være meget mediterende at se på kaffe der brygger har jeg hørt – for mit
vedkommende lidt for mediterende, da jeg helt glemmer at tænke over hvordan jeg
skal gribe opgaven an. Vi havde fået den sidst i undervisningen i mandags efter
Torben Weinreich havde genfortalt børnelitteraturens historie fra begyndelsen op
op i 1900-tallet. Fra børnespejle til Jan-bøger. Vildt inspirerende, den bedste
historietime jeg nogensinde har haft – og jeg har haft en del i tidens løb – Så
jeg var selvfølgelig fyldt op med kreativ energi og klar til at skrive da jeg
kom hjem i mandags – altså udover at jeg også var træt, men om tirsdagen, dér
skulle skrives, og nu blev den altså så onsdag og jeg sidder med
opgavebeskrivelsen foran mig og kan godt forstå at den skulle brumme lidt:
Skriv
en ABC – tænk Halfdan Rasmussens – mén der er nogle benspænd, Hver tekst skal nemlig
være en krimi/thriller med et mord og en morder, og der skal indgå mindst ét
navn og ét firma. Og det er kun nogle af reglerne!
Det
er dæleme mange spilleregler, for sådan nogle små tekster! Kari fik det dog
også til at lyde som om man bare skulle få så mange med som muligt, men som en
dydig elev vil man jo gerne det hele, det er klart. Også selvom man brækker
nakken på det – Kan dog ikke anbefales, tror ikke man bliver fritaget for
skriveøvelser, bare fordi man er lam fra halsen og ned. Nej, man må bare gøre
sit bedste, få det bedste ud af det – Det handler jo om at lære, det er en
skole. Der var heller ikke nogen der døde i folkeskolen, bare fordi man regnede
et matematikstykke forkert ... Eller var der? En ide begynder at forme sig.
Hov,
var det kaffen der blev færdig?
Og så er der billeder af årgangen, så kan det ikke blive mere officielt!