Du kender
det sikkert, du skriver en historie, op pludselig skal tiden bare gå. Måske er
det en varulve-historie, og du skal bare vente på næste fuldmåne, måske er det
en historie, hvor alt det spændende sker i weekenderne, og man derfor hele
tiden har fem dage man ikke ved hvad man skal gøre med.
Gudskelov er
der 3 lette og håndgribelige måder at lave tidsspring, hver med sine fordele og
ulemper.
3 år senere-metoden
Denne metode
er ret simpel, men kræver også gerne længere tidsspring for at virke optimalt.
Ideen er
simpel, du har en længere periode af tid, der bare skal gå, så hvad gør du? Du
i starten af kapitlet, eller på en side for sig selv: 3 år senere (eller den
tid du nu har brug for).
Fordele: Et tydeligt markeret
tidsspring, hvor læseren er med på at nu er vi sprunget i tiden.
Ulemper: Folk udvikler sig over så lang
tid, hvilket gør at du ikke bare kan lade som om hele verden har stået stille –
nej, du bliver nødt til at finde ud af hvem der er blevet kærester, hvem der er
på flugt fra loven og så videre.
Eksempel: Desperate Housewives har et
afsnit hvor de springer nogle år frem i tiden for at slippe for at flere
af deres karakterer ikke måtte være med pga. fængselsdomme og hvad ved jeg. Her
brugte de så muligheden til at lade en starte en forretning, lade andre få børn
(så slap de samtidig for en sæson med skuespilleren med falsk gravid mave), og
en masse andre ting. Smart og tydelig måde at bruge metoden på, og samtidig få
andre fordele ud af den. Tænk altid over det, er der andre kedelige ting du kan
springe let hen over ved et så markant tidsspring?
dagene gik og ...
Metoden er
simpel, du skriver let og elegant ind at dagene gik. Enten kan du være meget konkret: "Dagene
gik og inden jeg vidste af det var det nytår," eller du kan skjule det
lidt mere: "Hvorfor gjorde han det her? Det var kun en uge siden vi havde
snakket om at ..."
Fordele: Du giver en nogenlunde tydelig
tidsangivelse, samtidig med at det integreres i historien. Læseren erkender
det, men stopper ikke op i læsningen.
Ulemper: Metoden fungerer bedst over
korte strækninger, dage, uger, til nøds måneder. Det kan ikke være sommer, og
så lige pludselig være nytår uden at man som læser føler sig lidt snydt – verden
kan ikke have stået stille i et halvt år!
Sneen dalede roligt
Den sidste
metode er meget elegant, og kan derfor også være den sværeste at udføre. Den
går simpelthen ud på at man gennem beskrivelser viser at tiden er gået. Fx ved
at beskrive at der er hængt julehjerter op, eller beskrivelser af naturen.
Fordele: Det bliver meget poetisk og
smukt, og kan være med til at sætte stemningen for ens historie. Det er også
elegant og er 100% show don't tell. Skriver du fx en romantisk historie eller
en stemningsbog (stemningsbog ser jeg her i modsætning til actionbøger. Der
skal gerne være begge dele i en bog, men hvor action har fokus på plot og
handling, så kan stemningsbøgerne have lige så meget fokus på at skabe billeder
og følelser hos læseren).
Ulemper: Det bliver meget poetisk og
smukt, og i en hardcore action-bog kan det måske falde udenfor. Man skal
virkelig være sikker på at ens historie kan bære den her type overgange, da de
lige så let som de kan fange læseren, også kan få læseren til at droppe bogen.
Hvis du vil læse om hvordan James Bond redder verden gider du IKKE høre om et
træs blade, der langsomt daler.
Eksempel: Harry Potter 3-filmen har
flere af denne type scener, et af dem jeg husker bedst er weeping willow-træet,
der igennem flere scener går igennem årstidernes forandring. Rigtigt
stemningsfulde scener, der viser at tiden nu er gået – samtidig med at den
minder os om træet løbende igennem filmen, selvom det faktisk først bliver
relevant til sidst.
Det var lige
tre metoder at introducere tidsspring i dine tekster, fra det meget tydelige
spring til det mere skjulte. Men nu er der ingen grund til at lade tiden gå
længere, for du skal skrive!
God
skrivelyst
Bjarke
