mandag den 20. august 2012

Creepypasta på menuen


I dag taler jeg nok hovedsageligt til de af jer, der skriver gys/horror selvom I andre også kan være med. Vi skal nemlig lære om creepypastas.

Creepypasta er en slags online gyserhistorier, skrevet af en til flere brugere, og gerne skrevet i førstepersons-fortællere.  Lars Konsack er forfatter, lektor på IVA og grundlæggende klogt hoved når det gælder memes og hvad der egentlig foregår på nettet, og han beskriver creepypastas som "små korte spøgelseshistorier, mindende om dem børn fortæller hinanden. De er gerne korte og hurtigt læste. Udover spøgelseshistorier minder creepypasta også om Urban Legends."

Navnet er lidt sært, og har slet ikke noget med båndspagetti at gøre, det kommer nemlig af sammensætningen creepy (skummel/uhyggelig) og Copypasta (Copy/paste – et computerværktøj de fleste af os kender). Det hedder Copypasta fordi ideen er at de små historier hurtigt skal kunne kopieres og deles flere steder på nettet, og dermed få sit eget liv.

Ja, men hvad har det med os forfattere at gøre? Ikke noget umiddelbart, men så alligevel ... Ja, det vi bevæger os ud i er igen en markedsføringsartikel.


Nogle af de bedste creepypastas jeg har læst er kendetegnet ved flere af, men ikke nødvendigvis alle punkterne her:

·         En jeg-fortæller (Altså skal hovedpersonen være den samme som den der poster historien – men det behøver ikke være dig)
·         En stærk fortælling (jeg oplevede for nyligt det her, har andre oplevet noget lignende? gerne rettet imod dem man deler med som et spørgsmål: Har I oplevet noget lignende, hvad skal jeg gøre osv.)
·         Et mystisk/uhyggeligt væsen (Der er ikke tale om klassiske vampyrer eller lignende, men i stedet nye uhyggelige skabninger eller oplevelser skabt af læseren. Ben Drowned og Slenderman som eksempler)
·         En stærk mythos som måske, måske ikke bliver formidlet i historien (Ben Drowned og Slenderman har begge en stærk mythos, der gør det muligt for en selv (og andre) at skrive nye historier i samme univers)
·         Et moderne/genkendeligt element (I Ben Drowned er det et video-spil, i Candle Cove er det et børneprogram og sådan fortsætter det gerne.)
·         Anden form for dokumentation end historien. (Ben Drowned har youtube-videoer, Candle Cove har flere deltagende, der taler om programmet og dermed bekræfter hinandens historie.)


Godt, der var en lille hurtig guide til hvordan man laver en creepypasta, og hvad så? Jeg kan stadig ikke se hvorfor jeg skal bruge energi på den slags internetpjat?

Vi har nu karakteriseret et internetfænomen, der spreder sig af sig selv på internettet (viral spredning), fungerer som en slags øjenvidenberetning, og kan kombineres sammen med andet online materiale (youtube fx). Forestil dig hvis du ikke lavede en almindelig bogtrailer, men til gengæld lavede en youtube-øjenvidenberetning kombineret med noget tekst – og på den måde solgte ideen bag din roman, før du solgte romanen?
Kenneth Bøgh Andersen har på et tidspunkt lavet en fake nyhedsudsendelse omkring dæmoner for at reklamere for sin romanserie djævlens lærling. Han bryder dog følelsen af virkelighed ved at slutte med en joke og en reklame, men det er stadig et godt eksempel på hvad man kan gøre.

Og de af jer der har læst Michael Kamps Moln – Jorden husker kan sikkert godt huske novellen Cornelia, om en død pige, der sender sms'er. Denne novelle er specielt uhyggelig fordi sms'en findes, det er en kædesms man rent faktisk kan risikere at få! Så vidt jeg har forstået fandtes sms'en da Michael Kamp begyndte at skrive, men tænk hvis den ikke gjorde – tænk hvis han via en god ide har skabt den? En gratis reklame til hans ungdomsgyser, som unge sender til hinanden af sig selv – genialt!

Nu lyder det selvfølgelig meget let lige nu og her, hovedsageligt fordi jeg tager eksempler der lykkedes (med den slags projekter er det svært at finde dem der ikke lykkes). Sandheden er at det er svært at gøre noget viralt, som Lars Konzack også siger: "Som med al viral markedsføring er man afhængig af andres velvilje. Så det er ikke nogen sikker strategi. Men det kan godt virke."


Så har du en gyser-ide, du mener lige kan få det ekstra pift ved også at have en sideløbende historie på nettet der bekræfter din romans mythos, så er det da bare at eksperimentere lidt med creepypastas. Enten bliver den viral og så er det fedt, eller også ligger den online til når folk googler din roman, og så kan de seje læsere stadig få en fed oplevelse.

God skrivelyst
Bjarke

Ingen kommentarer: