Efter succesen med min artikel om berettermodellen kommer der her en om aktantmodellen også. Aktantmodellen er ligesom spændingskurven et smart værktøj til strukturering af ens historie.
Modellen blev udviklet til arbejde med folkeeventyr, men bruges i dag hovedsageligt som et vurderings- og analyseværktøj til arbejdet med forhold imellem mennesker i forskellige situationer.
Den er god til at skabe overblik over en roman eller novelle, da den tvinger forfatteren til at stille spørgsmål til sine hovedpersoners indbyrdes forhold.
Samtidig får forfatteren også et let overblik over det psykologiske og sociale drama, der foregår i hans historie, modsat spændingskurven/berettermodellen, der kun giver overblik over plottets spændings-niveau.
Modellens opbygning
Da eventyr-topologien er let at arbejde med bruger vi den som eksempel i forklaringen af aktantmodellens seks punkter:
Modellen blev udviklet til arbejde med folkeeventyr, men bruges i dag hovedsageligt som et vurderings- og analyseværktøj til arbejdet med forhold imellem mennesker i forskellige situationer.
Den er god til at skabe overblik over en roman eller novelle, da den tvinger forfatteren til at stille spørgsmål til sine hovedpersoners indbyrdes forhold.
Samtidig får forfatteren også et let overblik over det psykologiske og sociale drama, der foregår i hans historie, modsat spændingskurven/berettermodellen, der kun giver overblik over plottets spændings-niveau.
Modellens opbygning
Da eventyr-topologien er let at arbejde med bruger vi den som eksempel i forklaringen af aktantmodellens seks punkter:
• GIVER: Er den person, der udlover en belønning/objektet (Det er ofte kongen.)
• OBJEKT/MÅL: Er selve belønningen (Prinsessen, det halve kongerige, guld/sølv.)
• MODTAGER: Er som regel hovedpersonen i eventyret, Er den som får belønningen. (Prinsen, den fattige unge mand.)
• HJÆLPER: Er de personer/ting, som hovedpersonen møder undervejs og som vil hjælpe. (Heks, fe, gammel kone, kat, magisk sværd osv.)
• SUBJEKT: Er den person (hovedpersonen?) i eventyret, som må igennem prøvelserne.
• MODSTANDER: Er de personer/væsner/ting som hovedpersonen kæmper med for at få belønningen(brødre, andre friere, trolde, hekse osv.)
Hvis SUBJEKT og MODTAGER er den samme person, ender eventyret/Historien lykkeligt.
De enkelte aktanter betegner roller, som den individuelle historie så kan udfolde på sin egen, specifikke måde (Modstanderen kan f.eks. i ét eventyr være en trold, i et psykologisk drama den aggressive kæreste, i Catch me if you can en politibetjent).
Man kan opfatte aktantmodellen som en slags grammatik for alle mulige historiestrukturer, på samme måde, som f.eks. den tyske grammatik er grammatik og dermed basis eller bedre struktur for alle mulige tyske sætninger.
God skrivelyst
Bjarke
