mandag den 23. august 2010

At skrive en krimi hvor gærdet er lavest

(dette er et uddrag fra min artikel ”Den Perfekte forbrydelse” i Skrivelyst #8, vil du læse mere kan man skaffe sig bladet (der er fyldt med andet godt til forfatteren, der vil vide mere) på HUF.dk)

Jeg vil gerne skrive en krimi. Da dette gik op for mig kom der en række spørgsmål, der umuligt kunne undgås: hvordan gør man? Jeg ved intet om politiarbejde, og når jeg endelig har fundet ud af nok om det, så bliver jeg nødt til at lave en noget nær perfekt forbrydelse. Et eller andet skal min hovedperson jo opklare, og den skal gerne være med masser af twists! Allerede her lød det som en umulig opgave, og jeg ville bare skrive en hårdkogt krimi om hårde mænd og lækre blondiner.

Nynnes Dagbog – nu med mord
Hvordan kan de svenske krimidronninger udsprutte en ny bog så hurtigt som de kan? Når man først har researchet politiarbejdet, så behøver man ikke gøre det igen. Men har man først lavet en genial forbrydelse, så må det være svært at lave en ny? Sådan ser det ikke helt ud.

Den moderne krimi, eller femikrimien, som den takket være krimidronningerne er blevet kaldt, går slet ikke op i den perfekte forbrydelse. Hvor det før i tiden var den geniale Sherlock Holmes, der måtte stå Scotland Yard bi, er det nu den almindelige enlige mor, der tilfældigvis er i et populært erhverv som journalist eller lignende. Denne enlige mor er så det, der kører plottet. Hendes forhold til sin elsker, som ikke kan gengælde hendes følelser, og om barnet nu har det godt i den nye børnehave, det er det vi læser om, og sjældent forbrydelsen som hun tilfældigvis opklarer. Man kan kalde det Nynnes Dagbog - med mord.

Rejseholdets Succesmetode
Det er ikke en femikrimi jeg vil skrive. Der er ingen hårdkogte mænd og lækre blondiner i det. Jeg må videre i min søgen, med den vigtigste information i baghovedet: personerne bærer krimien, ikke plottet. Hvor har jeg set det før?

På DR i 2000 hvor successerien Rejseholdet kørte over skærmene for første gang. Hvad gjorde at denne serie havde flere seere end nogen anden krimi-serie på dansk tv? Forfatterne bag er ikke i tvivl, de mener at det er hovedpersonerne. Hovedpersoner inspireret af de græske guder og deres problemer. Det episke fundament var lagt – men hvor er krimiplottet?

Det rejste de rundt efter, de var jo rejseholdet. Nyt krimiplot hvert andet afsnit, så vi ikke blev mere interesseret i gåden, men holdt fokus på hovedpersonerne, der alle havde deres personlige kriser med på job. At skulle finde på et nyt krimiplot til hver andet afsnit var heller ikke noget problem. Med et smut i politiets arkiver kunne de trække på realistiske kriminalhistorier, hvor politiets arbejde var beskrevet og hvor man kunne have overblikket lige fra starten af. Politiets arkiv var forfatternes digtermjød.

Hvordan gør man så?
Man kan da ikke bare gå ind i politiets arkiver! Måske ikke, men hvorfor skulle man da også igennem alt det besvær når man kan finde dem på bibliotekerne? Hvert år udgiver Nordisk Politi-idrætsforbund en bog kaldet: Nordisk Kriminal Rapportage. Det er en forholdsvis stor bog, der fokuserer på et enkelt år. Fra det år har de så taget de mest interessante eller specielle sager, og skrevet hvordan sagen blev opklaret og i flere tilfælde også gisninger om hvordan den er begået. Udover disse sager er der også artikler om politiuddannelsen og politiarbejde generelt. Et overflødighedshorn af krimi-inspiration.

Det eneste, der mangler er faktisk at man finder et spændende fiktivt persongalleri man kan sætte ind i den kriminalhistorie der vælges. Man kan også med fordel ændre bynavnet, hvis der er en bestemt by man gerne vil have sin krimi til at foregå i. Er sagen nogenlunde ny, vil jeg foreslå at gøre dette, da der kan være nulevende, der var påvirket af sagen, som ville kunne genkende historien.

Når alt dette er overvejet, er det ellers bare at sætte ens hovedperson og bifigurer ind, og skabe et sammenhæng imellem hovedpersonens liv og krimiplottet. Det skal ikke kun være to enkeltstående historier, men en historie, hvor begge aspekter bliver sammenknyttet. Er krimi-plottet opklaringen af en pædofili-ring kan man med fuldt overlæg lade hovedpersonen være en enlig mor (for at blive i femikrimi-jargonen), der er nervøs for at ens barn måske ikke trives i sin børnehave. Samtidig er tanken om pædofili jo skrækkelig for en person, der selv har en lille purk.
Er det i stedet en narko-ring, der skal optrevles kan man lade hovedpersonen være eks-junkie, der har fundet Jesus. Mulighederne er uendelige, så længe det passer overens med historien.

Ulemper?
Selvfølgelig skal det ikke være helt let, der er problemer i denne proces. Andre kan have fået samme ide, specielt nu hvor den står skrevet i Skrivelyst (eller her på bloggen). Måske har de endda valgt samme plot-ide som dig.

Det skal man dog ikke lade sig slå ud af. Ja, andre kan have taget samme plot fra Kriminal Rapportagerne, men det er noget nær umuligt at de ville finde på samme hovedpersoner og bipersoner. Derfor vil historien altid være anderledes, selvom kriminaliteten er det samme. Hvor tit er et mord alligevel ikke blevet begået i en krimi?

At finde plottet og oversætte det til sin egen ide kan også være besværligt. Der er mange detaljer at holde redde på. Til gengæld så har du det samlet. Arbejdet med at finde ud af hvordan du skal gribe denne metode an, er på ingen måde lige så stort som at få din egen krimi-ide til at virke. Vil man gerne skrive en krimi, uden dog at være interesseret i politiarbejde og forbrydelser, så er dette den bedste metode til at kunne få en fornuftig historie om hårdkogte kriminaldetektiver og frække blondiner.

God skrivelyst
Bjarke

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Lad fantasien løbe fri i din hjerne!!!
;-)

Anonym sagde ...

Jeg sidder tilfældigvis og skal skrive en krimi-novelle/stil i 9. klasse, og jeg manglede ideer. Du aner slet ikke hvor meget du har hjulpet mig Bjarke! :-) Jeg har adrig været den helt store krimifan, men min historie skal da vel nok blive god :-) mange tak :-)

Anonym sagde ...

Tak, tak og atter tak!
Jeg sidder i 9. klasse med den opgave at skulle skrive en krimi, og det er (var) SLET ikke mig! Jeg har fået 12 for alle mine stile i dette skoleår, da jeg er rigtig god til at være fantasifuld og skriver rimelig flot sprogligt. Jeg har på en eller anden måde fået "min stil" ind i mine stile, da de ikke har haft en speciel genre, men denne gang skulle novellen, selvfølgelig, være en krimi.
TAK FOR HJÆLPEN! Nu ved jeg hvordan jeg får min skrivestil indkorporeret i min krimi, så jeg håber at min novelle bliver god og "min normale standard", taaaaak! :D
- Sara

Anonym sagde ...

...