Novellekonkurrence og sommerferie!

Hej Skrivekrampe-læsere

De næste to uger har jeg valgt at holde sommerferie fra bloggen. Det betyder at I først får et nyt indlæg mandag d. 1. august – det håber jeg I klarer!


Ellers kan de 10-18 årige lige se HER, hvor Herlufsholm Fantasymesse igen har slået deres novellekonkurrence op.

For at deltage skal du skrive en novelle i genren ”fantasy”, og kun fantasien sætter grænser. Du må fortolke genren, nøjagtigt som du vil, blot historien indeholder et element af magi, noget overnaturligt eller fabeldyr.

Novellen må højst fylde 16 A4 sider, halvanden i linjeafstand, og bogstavstørrelse 12.
Ved aflevering kan du give din novelle til en bibliotekar på følgende biblioteker:

Albertslund, Dragør, Egedal, Faxe, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Guldborgsund, Haderslev, Hedensted, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Horsens, Hvidovre, Københavns biblioteker, Køge, Lemvig, Morsø, Norddjurs, Odense, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Silkeborg,  Solrød, Struer, Svendborg, Syddjurs, Sydslesvig, Sønderborg, Thisted, Vejle, Vesthimmerland, Aabenraa, Aalborg og Århus.

Eller blot sende din novelle til bibb@naestved.dk senest den 2. september 2016 kl. 12 .
Ud over novellen skal mailen indeholde: Navn, adresse, alder, telefonnummer og e-mail. Vinderne får direkte besked.


Vindernovellerne udgives på www.frilæsning.dk som forlaget ConDidact står bag. Hertil modtager vinderne en indrammet platkat designet af forlagets tegner, Kim Svarer, som er baseret den enkelte vindernovelles handling.


Præmierne er lækre, 1. og 2. pladsen får nemlig henholdsvis:
1. pladsen i hver kategori vinder et besøg for to personer på Warner Bros Studio i London incl. rejsegavekort til fly
2. pladsen i hver kategori vinder et gavekort til bøger fra Langes Bog & Idé


God skrivelyst og god sommerferie!
Bjarke

Konkurrence: Storytel vil se fremtidens lydbogsserie!

Storytel arbejder med lydbøger og serier man kan downloade direkte på sin mobil. Nu har de så lavet en konkurrence hvor DU kan få mulighed for at skrive en lydbogsserie, og samtidig deltage i kampen om 25.000 kr. Efter præmie og konkurrence er ovre kan Storytel gå ind i en aftale om færdiggørelse af din serie, og en yderligere betaling på 75.000 kr.
 
Det er ret fin betaling for muligheden for at kunne sætte sit præg på fremtidens lydbogsserier, som de selv kalder det.
 
Men lad os se på hvad en storytel-serie egentlig er. De beskriver selv deres serier som:

• 10 afsnit pr sæson
• Den gyldne kerne for dem er stærke karakterer, vilde cliffhangers og et sprog, der egner sig til oplæsning.
• Setting, historie og alt andet er op til dig – det vigtigste er bare at du skriver så lytteren bare MÅ have fat på næste afsnit.

Lyder det simpelt nok? Hvad skal du så gøre for at deltage?

 

• Skriv et pilotafsnit på max 45.000 tegn
• Skitser resten af seriens afsnit på max en halv side pr. afsnit.
• Din historie skal falde ind under kategorierne krimi, kærlighed eller komedie – medmindre du skriver til joker-kategorien, så vil de se hvad DU kan byde ind med.

 
Er det noget for dig, så deltager du ved at sende dit arbejde til storyteloriginal@storytel.dk senest d. 31. august 2016 midnat.
 læs mere om konkurrencen på deres hjemmeside HER! God skrivelyst

Bjarke

 

Kvik guide til fejlfinding og drab af darlings

Vi kender det sikkert alle. Vi har skrevet en tekst, om det så er en skoleopgave, en roman, novelle eller et andet manuskript, og nu er det tid til at gå teksten efter.

Der er et mindre eller større antal darlings spredt ud over historien, og de skal nu dræbes. Det samme skal de der irriterende sprogfejl vi alle laver, og som nogen af os laver igen og igen.

Men hvordan går du til det? Her har jeg samlet det råd jeg selv bruger, når jeg går i gang med den røde korrekturpen.

Lav en samling

Åben et tomt word-dokument eller anskaf dig en ny kinabog, hvordan du vælger at skrive det op er sådan set underordnet. Det vigtigste er bare at du begynder at samle på dine fejl.

Det kan lyde selvmodsigende. Vi vil jo egentlig gerne af med dem, hvorfor så samle dem ind som pokemons?

Fordi at du ved at samle dem også bliver bevidst om dem. Er det grammatiske fejl, så skriver du dem ned og finder håndbog i nudansk frem. Deri finder du ud af hvad fejltypen hedder og skriver det som overskrift. Det gør du med alle dine fejltyper!

Efter et par rettergange (det burde det hedde når man retter manuskripter, rettergange), kan du se hvilke fejl, der var en enlig svale (fred være med det), og hvilke, der er evigt tilbagevendende.
De evige svaler kan du godt fjerne fra din samling, de vil bare tage fokus væk fra det videre arbejde.

Dem, der bliver tilbage, det er dem, der skal arbejdes videre med.



Hæng reglen op sammen med eksempler

Nu har du måske tre, måske ti fejltyper, du tit og ofte laver. Åben et nyt dokument og giv hver fejl en side. Reglen skal være overskriften, og brug gerne store bogstaver. Nedenunder skriver du et par af dine eksempler – dem der er fejlagtige – og nedenunder igen skriver du eksemplerne hvor du har gjort dem ”korrekte”.

Disse små plakater eller huskesedler hænger du op over din computer, og nu begynder du så, hver gang du skriver, at se op på dem og huske: Nå ja!

Det er en lang proces, men er man interesseret i at slippe af med sine fejl, så er det den helt rigtige måde at gå til arbejdet. Det var bl.a. sådan jeg lærte at finde dobbelt-konsonanter, og det famøse nutids-r.




Kill your darlings

Metoden dur også til darlings, her skal man så bare bruge den til at opstille dogme-regler for sig selv.

Der er jo ingen faste regler for at dræbe darlings, ligesom der er retskrivningsregler, og derfor når man finder en darling-type man gerne vil af med.

Mit problem var gerne, at jeg i mine gysertekster til børn blev for makaber og blodig – jeg har selv en voksenfascination af horrorgenrerne body- og torture-horror, og lige præcis dem kan være svære at oversætte til børnegys.

Det jeg gjorde var at finde ud af hvornår noget ikke fungerede fordi det blev for voldsomt eller for detaljeret på en for børn uhensigtsmæssig måde, og så opstille en dogmeregel, der gik imod det.

Ingen makabre dødsfald var den første regel. Fint. Den historie jeg arbejdede på var en spøgelseshistorie, og der er monstrene jo sådan set allerede døde, så den var let nok. Og pludselig kunne jeg så i stedet beskrive spøgelserne, så man i stedet kunne forestille sig den måde de døde på.

Vubti, min fascination for voldsomme dødsfald blev lige pludselig ti gange mere effektfulde, uden at de blev detaljerede på den uhensigtsmæssige måde.

Jeg brugte simpelthen mine darlings til at opstille dogmeregler til mig selv, der til sidst hjalp mig med at gøre sproget i min historie bedre.
Fedt, ikke?



Har du svært ved at se dine fejl og darlings, så kan det være en god ide at tage en snak med dine betalæsere, og bede dem lige samle lidt sammen for dig.
Selvfølgelig skal de ikke gøre hele arbejdet, men det kan være et godt sted at starte hvis man har svært ved at gå sig selv efter. Og når det gælder darlings, hvem har så ikke det?


Selv er jeg en gammel betalæser dybt taknemmelig, uden hendes konstatering omkring min brug af blod og indvolde, så var jeg nok aldrig stoppet med bare at skrive klamt, og rent faktisk begyndt at skrive gys og horror.



God skrivelyst
Bjarke

Jeg er Frankensteins skaber!

Natten til fredag var fyldt med bulder og brag fra en tordenfyldt himmel. Passende nok var det den fredag hvor min nye bog også udkom!

Min roman Jeg er Frankenstein tager nemlig afsæt i det gamle monster, der blev vækket til live af lyn, torden og moderne teknologi.



Historien handler om den unge dreng Frank, der vågner op efter en tragisk ulykke hvor hans mor, far og ham selv omkom. Han er blevet vækket til live igen, syet sammen med de rester, der var tilbage af ham selv, sin far og hvad der ellers lige kunne findes.
Nu bliver han nødt til at opklare hvorfor hans forældre skulle dø, og om det har noget at gøre med det samme stykke teknologi, der nu holder ham i live.



Historien har faktisk nogle år på bagen, og er en af mine ”den skal jeg vente med”-bøger. Jeg havde nemlig for fire års tid siden en ide om at jeg skulle gemme mine bedste ideer til jeg var blevet udgivet, så jeg kunne være sikker på at de blev antaget. Derfor skulle jeg da bare vente med den.

Det har jeg siden hen lært er det dummeste man kan gøre. Man skal sgu da bare skrive de ideer hvis de er så vigtige for en. Det næstbedste bliver måske aldrig god nok til udgivelse, og så kan de her fede historier jo vente for evigt og til sidst forsvinde i glemslen.

Så hvis du ligesom jeg har en ”den skal jeg vente med”-liste, så skynd dig at skriv dem! Det er måske DER din succes ligger!

(Til januar udkommer der endnu en historie fra min ”den skal jeg vente med”-liste, den glæder jeg mig også til at fortælle jer om).

Illustrationerne er lavet af den meget talentfulde Nathascha Friis, og selvom hun ikke har set mine egne skitser (mange af mine bog-ideer er startet på en tegneblok), så har hun ramt Franks udseende spot on – eller hvad synes du? Her er i hvert fald en af mine egne første tegninger af Frank fra før jeg skrev bogen.


Og til alle jer, der nu vil indvende at titlen er problematisk, da hovedpersonen jo er lavet om til et Frankensteins monster, og ikke Frankenstein, så bør de genlæse kapitel 16 af Mary Shelleys roman, hvor monstret refererer til sig selv som Frankensteins afkom, og da det jo er normalt at ens unge får samme efternavn som en selv, er det faktisk ikke forkert at kalde monstret for Frankenstein også.

Det korrekte navn bør faktisk være Adam Frankenstein, da monstret også referer til sig selv som et moderne første menneske, nemlig den bibelske Adam.

Så ved I det, næste gang nogen irettesætter jer. Jeg er Frankenstein er også en meget federe titel synes jeg.

Jeg håber det kommer til at gå min lille bog godt. Nu er den i hvert fald ude i verden for at leve sit liv. Måske møder den en blind munk, der lærer den om livet, måske en vred forsamling med høtyve. Jeg håber på det første.



God skrivelyst
Bjarke

Nicole Boyle Rødtnes' syv tips til at skrive letlæsningsbøger

Jeg er måske mest kendt for at have skrevet YA-serier som ”Elverskud” og ”Ilttyv” blandt unge og voksne, men blandt børn under 12, så er jeg kendt for mine lelæsningsbøger ”Zombie-jæger” og ”De skjulte dæmoner”.

Mange har spurgt, hvorfor jeg ville skrive letlæsningsbøger, når jeg nu kunne nøjes med at skrive store romaner, der får mere opmærksomhed af fx anmeldere. Svaret er, at jeg selv havde virkelig svært ved at lære at læse som barn, og derfor vil jeg gerne være med til at sikre, at der er gode letlæsningsbøger til børn, så de får en fed oplevelse med læsningen.

Hvis du selv kunne have lyst til at skrive letlæsningsbøger, kommer her et par tip:



1. Letlæsningsbøger skal være korte, men lige så gode som alle andre bøger

Letlæsningsbøger skal være korte. Afhængig af sværhedsgrad og målgruppe, så kan den præcise længde variere meget. Mine bøger har typisk været mellem 6.000-10.000 ord. Det giver ikke meget plads at bredde sig på, men det betyder ikke, at man så skal lave mindre fede historier. Tværtimod. Dem, der har svært ved at læse, har netop brug for de aller bedste historier, så de ikke giver op.  Så se i stedet den korte længde som en mulighed for at øve dig i at skære ind til benet.



2. Del en lang historie op i flere bøger

Hvis du gerne vil fortælle en længere historie, så del den op i flere bind. Det giver dig mulighed for at folde historien ud, og på den måde bliver dine læsere ikke slået ud af bogen er for lang, men får i stedet en succesoplevelse af, at de får læst flere bøger.



3. Tag dine læsere alvorligt

Selvom du skriver til børn, der har svært ved at læse, betyder det ikke, at du skal skrive mere simpelt eller mere pussenusset. Tværtimod giv den endelig gas med masser af action og gys. Og tal aldrig ned til dine læsere! Skriv historier i øjenhøjde og tag dem alvorligt. Min serie ”Zombie-jæger” blev netop et hit, fordi den er uhyggelig, blodig og sætter hovedpersonerne i voldsomme dilemmaer.


4. Tænk i korte kapitler og clifhangers

Ha’ gerne mange korte kapitler i stedet for få lange. Jeg har fx typisk 20-22 kapitler i mine bøger, selvom de er på kun 100 sider med illustrationer. Det er flere end de fleste, mange andre vil fx have 10-12 kapitler, som også er helt fint. De mange kapitler gør det lettere for dine læsere at overskue historien. Slut gerne kapitlerne med en cliffhanger, så de hele tiden er motiveret til at læse videre.


5. Sproget skal være lettilgængeligt

I letlæsningbøger skal man selvfølgelig også tænke over sit sprog. Jeg vil ikke gå nærmere ind i lix, da det ville tage en hel artikel for sig at forklare.  Der findes masser af online programmer, hvor du kan kopiere din tekst ind og se, hvilken lix den har. Men pas på, lix er et redskab, men det har også mange problemer, fx kan det at ændre hovedpersonens navn fra et langt til et kort, ændre lix’en dramatisk, selvom det i praksis ikke gør noget ved sværhedsgraden.

Så i stedet for at stirre dig blind på lix-målinger, så prøv bare at skrive let og ligetil. Tænk over din sætningslængde og lad være med at bruge unødigt svære eller gammeldags ord. Men pas også på, at du ikke ender med at skrive staccato-agtigt kort, eller får et tørt og kedeligt sprog, fordi du slet ikke tør bruge ord over seks bogstaver. Prøv dig frem, og læs gerne andre letlæsningsbøger, så du kan se, hvordan de gør sproget lækkert og sanserigt, selvom et er let.



6. Skab situationer, der er fede at tegne

Letlæsningsbøger er illustrerede bøger. Og billederne er her mindst lige så vigtige, hvis ikke vigtigere end teksten, da børn typisk vil bladre bogen igennem, før de beslutter, om de gider læse den. Derfor er det vigtigt, at du sørger for, at der er noget fedt for din illustrator at tegne. I mine bøger er der typisk en illustration pr. kapitel. Det betyder, at jeg i hvert kapitel, når jeg skriver, tænker over, hvad der ville være fedt at tegne her. Sørg for at skrive en masse fede scener, så der er noget fedt at tegne, så du ikke ender med en bog, hvor alle billeder bare er to mennesker, der taler sammen.



7. Find den rette illustrator

Og sidst men ikke mindst: Find en fantastisk illustrator. Min serie ”Zombie-jæger” var ikke blevet halvt så populær, hvis ikke det var for den dygtige Bodil Bang Heinemeier, der havde lavet nogle helt fantastiske illustrationer. Det gælder om at finde en illustrator, hvis streg passer til din historie. Hvis du har en action-historie, så find en, der kan tegne action. Har du en dyrehistorie, så find en der kan tegne dyr osv. Og vigtigst af alt find en, der tegner i øjenhøjde med læserne. Ligesom teksten ikke må tale ned til læserne, så må illustrationerne heller ikke.
Det var mine syv tips til at skrive letlæsningsbøger. Jeg håber, du kunne bruge dem!

God skrivelyst
Nicole Boyle Rødtnes


----------------
Læs mere om Nicole og hendes bøger på http://www.nicoleboyleroedtnes.dk/ 

Sword & Sorcery på Fantasticon

I lørdags deltog jeg i et panel på fantasticon, som er en messe for de fantastiske genrer. Emnet for panel-debatten var Sword & Sorcery, og var samtidig en præsentation af den nye novelle-samling Mørke Guders Templer, hvor min egen novelle Dødedagene er med.

Ud over mig sad Christina Ebbesen, Lars Kramhøft og Flemming Rasch i panelet, der blev ledt af samlingens redaktører Henrik Harksen og Rasmus Wichmann.
Den sammensætning gav et ganske naturligt drive mellem forfatter-syn, genre-kendskab og almen nørderi, og der var bare en helt fantastisk stemning i den lille sal hvor det hele foregik.

Grunden til at jeg deltog i panelet er på grund af min store glæde ved netop Sword & Sorcery-genren. Modsat traditionel episk fantasy (som jeg godt ved er en forenkling), har S&S et større fokus på individet og the self-made man, som man ser bl.a. i Conan-historierne af Robert E. Howard.
Flemming Rasch kommenterede her at forfatteren Robert E. Howard var texaner og cowboy af natur, og det aspekt falder ganske godt i spænd med the self-made man, drømmen om som pioner at skabe sin egen fremtid.

Det er lige præcis det fokus, jeg elsker ved genren.

Som gammel rollespiller, er jeg vandt til at bruge den samme karakter i mange forskellige historier i dennes rejse fra level 1 til level 20, og det er den rejse S&S tager højde for.

Hvor Aragorn i Ringenes Herre har én stor erkendelse, der knytter sig til det store plot i historien, så har Conan flere små erkendelser, der følger ham på rejsen fra barbar til pirat og senere konge over et land.

Genren er også kendetegnet ved at den som udgangspunkt bestod af noveller om hovedpersonen, og ikke et stort plot med kampen mellem det gode og det onde.

Det gode og det onde er faktisk sjældent vigtigt, i hvert fald ikke for hovedpersonen, her er fokus på penge og eventyr, alt sammen i håbet om et bedre liv.

Dermed ikke sagt at S&S ikke kan tage vigtige emner op: Det hænder at Conan funderer over døden som et filosofisk aspekt, og på samme måde er Geralt of Rivia fra Witcher-serien ret velformuleret når det kommer til kongerigets situation.


Så er du til individets kamp for at være sin egen lykkes smed, er du til rå action, og kan godt lide at fordybe dig i en gruppe karakterer, uden at de skal være knyttet til et bestemt plot, så er Sword & Sorcery måske noget for dig?


God skrivelyst
Bjarke

Heltens rejse: De arketypiske figurer

Jeg håber du har læst sidste indlæg, hvor jeg gennemgik berettermodellen Heltens rejse. Hvis ikke, har du her et resume:

 

• Vi bliver introduceret til Helten i den almindelige verden, hvor han hører eventyret kalde.
• Helten afslår kaldet, men træder til sidst over dørtærsklen, hvor han møder prøvelser, venner og fjender.
• Han når Mørkets hule, hvor han bliver udsat for hændelsen, der giver ham præmien.
• Han jages af fjenden på vejen tilbage, men genfødes heldigvis af oplevelsen.
• Præmien bliver bragt hjem, og helten bruger den til at gavne den almindelige verden.

Godt, så er du med igen. Lad os nu høre om nogle af de figurer, der går igen i Heltens rejse.

Figurerne bliver kaldt arketyper, og det gør de fordi de ofte er til stede i historier. Gandalf kan lige så godt hedde Obi Wan eller Merlin, for skærer man helt ind til benet, der hvor der kun er grundstrukturen eller berettermodellen tilbage, så er de bare den gamle Læremester.


Og det er de arketypiske grundfigurer vi skal se på i dag.

Helten

Den centrale person i historien. Enhver person er Helten i sin egen historie.

Skyggerne

Fjender, indvendige og udvendige. Darth Vader er en skygge, det samme er Den mørke side af kraften. Lukes manglende tro på sig selv er ligeså.

Den gamle læremester

Heltens guide ind i den nye verden: Yoda, Merlin eller Læreren fra Døde Poeters Klub.

Herolden

Rejsende fra den nye verden, der bringer eventyrets kald. C3-PO og R2D2 bringer eventyret til Luke.

Dørtærsklens vogtere

Det som står i vejen for helten, på rejsen ind i Mørkets hule. Det kan være professionelle fjender (stormtroopers og bounty hunters i Star Wars), det kan også være jalous ekskærester i realistiske romaner. Ja, det kan sågar være heltens egen tvivl på sig selv, der kan repræsentere Dørtærsklens vogtere.



Formskiftere

Bare husk: livet som formskifter kan være farligt.



Kan i nogle historier være varulve og vampyrer, men skal i bund og grund ses meget mere løst end det. En formskifter, er en der udgiver sig for at være noget, men så skifter markant rolle i historien halvvejs. I Star Wars er Lando Calrissian en formskifter, da han forråder Han Solo og Leia, det samme er Darth Varder, da han vender sig mod kejseren.

Tricksteren

Comic-relief og typer, der laver narrestreger. Ud over at skabe underholdning er de med til at skabe en form for forandring på rejsen.

For eksempel er Loke i Marvels Thor en trickster-figur, da han skaber forandring i Thors liv, og at det faktisk er denne forandring, der leder Thor ud på sin rejse.

Vennerne

De karakterer, der hjælper Helten gennem forandringerne. Medhjælpere, venner, kærester, alle dem, der rådgiver helten igennem rejsen.

Sådan, det var de typer karakterer, der går igen i løbet af Heltens rejse. At jeg nævner dem her, er ikke ensbetydende med at de er med i alle historier.

De skal ses som inspiration, for eksempel til hvis man har en historie, der står stille og mangler et skub: Er der en trickster med i historien? Kan du introducere en?

God skrivelyst

Bjarke