søndag den 26. juni 2016

Jeg er Frankensteins skaber!

Natten til fredag var fyldt med bulder og brag fra en tordenfyldt himmel. Passende nok var det den fredag hvor min nye bog også udkom!

Min roman Jeg er Frankenstein tager nemlig afsæt i det gamle monster, der blev vækket til live af lyn, torden og moderne teknologi.



Historien handler om den unge dreng Frank, der vågner op efter en tragisk ulykke hvor hans mor, far og ham selv omkom. Han er blevet vækket til live igen, syet sammen med de rester, der var tilbage af ham selv, sin far og hvad der ellers lige kunne findes.
Nu bliver han nødt til at opklare hvorfor hans forældre skulle dø, og om det har noget at gøre med det samme stykke teknologi, der nu holder ham i live.



Historien har faktisk nogle år på bagen, og er en af mine ”den skal jeg vente med”-bøger. Jeg havde nemlig for fire års tid siden en ide om at jeg skulle gemme mine bedste ideer til jeg var blevet udgivet, så jeg kunne være sikker på at de blev antaget. Derfor skulle jeg da bare vente med den.

Det har jeg siden hen lært er det dummeste man kan gøre. Man skal sgu da bare skrive de ideer hvis de er så vigtige for en. Det næstbedste bliver måske aldrig god nok til udgivelse, og så kan de her fede historier jo vente for evigt og til sidst forsvinde i glemslen.

Så hvis du ligesom jeg har en ”den skal jeg vente med”-liste, så skynd dig at skriv dem! Det er måske DER din succes ligger!


(Til januar udkommer der endnu en historie fra min ”den skal jeg vente med”-liste, den glæder jeg mig også til at fortælle jer om).

Illustrationerne er lavet af den meget talentfulde Nathascha Friis, og selvom hun ikke har set mine egne skitser (mange af mine bog-ideer er startet på en tegneblok), så har hun ramt Franks udseende spot on – eller hvad synes du? Her er i hvert fald en af mine egne første tegninger af Frank fra før jeg skrev bogen.


Og til alle jer, der nu vil indvende at titlen er problematisk, da hovedpersonen jo er lavet om til et Frankensteins monster, og ikke Frankenstein, så bør de genlæse kapitel 16 af Mary Shelleys roman, hvor monstret refererer til sig selv som Frankensteins afkom, og da det jo er normalt at ens unge får samme efternavn som en selv, er det faktisk ikke forkert at kalde monstret for Frankenstein også.

Det korrekte navn bør faktisk være Adam Frankenstein, da monstret også referer til sig selv som et moderne første menneske, nemlig den bibelske Adam.


Så ved I det, næste gang nogen irettesætter jer. Jeg er Frankenstein er også en meget federe titel synes jeg.

Jeg håber det kommer til at gå min lille bog godt. Nu er den i hvert fald ude i verden for at leve sit liv. Måske møder den en blind munk, der lærer den om livet, måske en vred forsamling med høtyve. Jeg håber på det første.



God skrivelyst
Bjarke

1 kommentar:

Gigi sagde ...

Den lyder superspændende, din bog - tillykke med den! Og jeg kan godt forstå, du tager den klassiske historie op, for temaet er jo vildt spændende!
Jeg er født i 1966, og heldigvis var mine forældre ikke særligt hysteriske med "Uegnet for mindre børn"-advarslen, så i en ret tidlig alder fik jeg lov at opleve Boris Karloff i 1931-udgaven af filmen; det gav nok anledning til nogle søvnløse nætter men uden tvivl også til min gode fantasi!
Og sjovt nok kaldte vi også slet og ret monsteret for "Frankenstein"; navnet passer jo perfekt til ham, fordi der er noget dystert og skæbnesvangert over det. Glansen var da også nær gået af Gertrud, da nogen fortalte mig den rette sammenhæng, men never mind - i mine øjne er og bliver han Frankenstein!