mandag den 17. december 2018

Glædelig jul og god skrivning!

Så er der kun en uge til jul! Jeg har en masse, der skal ses til - bl.a. bøger, der skal skrives eller læses korrektur på, og samtidig vil jeg gerne tænke lidt over hvordan næste år kommer til at se ud på Skrivekrampe.

Derfor holder Skrivekrampe.dk juleferie fra nu af og indtil mandag d. 7. januar.


På falderebet vil jeg bare give jer mine ønsker om en glædelig jul og et fantastisk nytår, samt en god ide hvis I er så heldig enten at have eller arbejde med børn, og gerne vil fremme læseglæden.

For nylig var jeg nemlig til et julearrangement med andre forfattere, og vi kom til at tale om bl.a. kalenderlys-skrivning, som Nicole og jeg praktiserer hver jul, men også om hvordan man kunne få børn til at læse mere.

Det handler nemlig meget om at læse med børnene og skabe en hyggelig stund omkring det - men hvordan gør man det i en travl hverdag?

Et forslag kunne være her i slutdecember at købe en masse kalenderlys.

Så kan I fra 1. januar sætte et kalenderlys op og brænde et nummer ned mens I læser. På den måde kan i lave et hyggeligt ritual, der samtidig forhåbentlig kan sætte gang i læseglæden!


Og NU skal du i gang med at skrive! Glædelig jul og godt nytår her fra Skrivekrampe.dk!

Vi ses til Januar.



God skrivelyst
Bjarke