mandag den 22. juli 2013

Ny novellekonkurrence: Gys i Science fiction

Igen er det H.Harksen Productions der står bag en ny novellesamling, og denne gang er det en science fiction/horror-antologi, man kan komme med i.


Jeg er personligt rigtigt glad for at H.Harksen prøver blandingesgenrer af, og vil helt klart anbefale konkurrencen, hvis man kan lide at skrive den slags. Min første udgivelse var også i en af forlagets horror-antologier.


Og sammenblandingen af de to genrer åbner op for mange spændende koncepter, og som forlaget selv skriver søger de alt fra lovecraftianske rædsler på en rumstation, til dystre fremstillinger af fremtiden.


For at deltage skal man skrive en novelle hvor brødteksten er på 3000-8000 ord, og skal derudover passe ind i forlagets generelle guidelines, som kan findes HER!


Når novellen er færdig skal den vedhæftes en mail til h.harksen.productions@gmail.com med emnefeltet: UNIVERSETS MØRKE: Novellens titel.

Deadline for aflevering er d. 30. november 2013

Alle forfattere får 2 eksemplarer af bogen, da der desværre ikke er muligt på nuværende tidspunkt at betale for novellerne. Dette er i mine øjne helt i orden for så små forlag, da de kæmper for at udbrede små genrer i Danmark, og man får jo stadig bibliotekspenge for det antal sider man har med - Mange bække små :)

 
Du kan læse mere om konkurrencen på H.Harksen Productions hjemmeside HER!


God skrivelyst
Bjarke