mandag den 8. juli 2013

Billedbogen 1: Det grundlæggende

Vi har arbejdet en del med billedbogen som genre ude på skolen, og derfor fik jeg lyst til at sammensætte en lille samling af alle de kloge ting jeg har lært i den periode.


Det hele bliver samlet i tre indlæg, nemlig det her, hvor jeg taler meget generelt om billedbogen, og så to yderligere indlæg hvor jeg kommer ind på billedbogens karakterer, og hvordan man laver replikker i billedbøger.

 

Det første man skal huske på, når man giver sig i kast med billedbogsgenren er, at det er en samarbejdsgenre. Medmindre du selv kan tegne, så er der også brug for en illustrator, og de vil også gerne føle at de har lidt indflydelse på historien – og det med rette, deres navn fylder lige så meget som dit på bogomslaget, og det gør også genren meget mere spændende, når man har en initiativrig og kreativ illustrator med på vognen.

 

Derudover skal man huske, at genren er pissedyr. Vi taler hardcover, mange farveillustrationer flot tykt papir, det koster sgu. Derfor er det svært at komme igennem med en billedbog, og der er en helt klar regel at overholde.


En billedbog er 24 sider lang. Det vil sige at der er tolv opslag i en billedbog (opslag er to sider overfor hinanden), og det er på de opslag din historie skal foregå. Der findes selvfølgelig billedbøger på flere sider, men det er dyrt for forlaget, og vil man gerne indynde sig tror jeg det er en god ide at bruge de tolv opslag som en fin rettesnor.

 
Et andet aspekt ved billedbogsgenren, som man ofte glemmer er, at den altså er til de ca. 3-6 årige (+/- et par år). Det betyder at de her børn ikke nødvendigvis kan læse, og derfor er afhængig af oplæsningssituationen.

Billedbøger skal altså kunne oplæses, og det må man gerne tænke over under skriveprocessen – I bedste tilfælde får du en super lækker oplæser, der sidder med et par børn og virkelig går ind i historien; I værste tilfælde får du en stresset pædagog, der ikke kender historien og som skal læse den højt for 20 børn.


Til sidst giver jeg lige Lilja Scherfigs råd til børnebogen, som hun også gav til os, da hun var på skolen for at fortælle om sit forfatterskab:

  • Gå så sent ind i scenen som muligt, og kom hurtigt ud – less is more.
  • Don't tell, show
  • Brug sceneskift frem for snakken – det giver tegneren noget at lave
  • Brug de sanser tegneren ikke kan arbejde med: dufte, smag, lyd, tanker og drømme
  • Kast spagetti mod muren i stedet for at have ondt i maven – igen, sjov til illustrator
  • og husk replikker, det er dem der bærer historien.
 

God skrivelyst
Bjarke

Ingen kommentarer: