Hemmingway
er en af den slags forfattere som andre forfattere godt kan lide at referere
til, og jeg er bestemt ikke for fin til det heller. Hemmingway har nemlig et
skidegodt råd til at overkomme skriveblokeringer, og det vil jeg dele med jer.
I
A Moveable Feast skriver han (Og undskyld, har kun teksten på engelsk):
Sometimes when I was starting a new story and I
could not get it going, I would sit in front of the fire and squeeze the peel
of the little oranges into the edge of the flame and watch the sputter of blue
that they made. I would stand and look out over the roofs of Paris and think,
“Do not worry. You have always written before and you will write now. All you
have to do is write one true sentence. Write the truest sentence that you
know.”
Den sætning jeg her hæfter mig ved er frit oversat:
"Tag det roligt. Du har altid kunnet skrive før, og du skal også nok
skrive nu. Det eneste du skal gøre er at skrive én sand sætning. Skriv den ene sandeste
sætning du kender."
Waw. Det lyder dødsimpelt, ikke? Jeg kan meget godt
lide starten, du har skrevet, og vil også skrive igen – skriveblokeringer har
intet med din evne at gøre, det har noget med din psykologi at gøre. Derfor bør
man også overvinde den, og komme i gang med at skrive.
Men hvad var det med den ene sandeste sætning?
So finally I would write one true sentence, and
then go on from there. It was easy then because there was always one true
sentence that I knew or had seen or had heard someone say. If I started to
write elaborately, or like someone introducing or presenting something, I found
that I could cut that scrollwork or ornament out and throw it away and start
with the first true simple declarative sentence I had written.
Det
han egentlig siger her er bare: Cut the crap, keep it simple, stupid og en
masse andre lignende udtryk. Lad være med at fokusere på alt pyntesproget i
første omgang, det kan du føre på senere. Koncentrer dig om den ene sandeste
sætning, den sætning, der ikke kun starter, men også opridser din historie. Væk
med flotte landskabsbeskrivelser og alt muligt andet pjat: Den første sætning
er din historie!
Jamen,
er det ikke bare et anslag du snakker om? Ja og nej. Den ene sandeste sætning
er selvfølgelig også anslaget, men hvor anslaget gerne har forskellige
muligheder for at fange læseren på måder, der ikke nødvendigvis handler om
historien, så er den ene sandeste sætning historiens kerne: Derfor læser du,
derfor er det spændende, og det her handler det om.
Hvor
anslagets muligheder er skide gode at bruge i romaner, fordi man har mere plads
og derfor kan forvente at læseren læser lidt mere før de mister interessen, så
er den ene sandeste sætning god i for eksempel noveller – som Hemmingway skrev
en del af – men også i forskellige andre værker som fx korte bøger til unge,
billedbøger og historier til drenge, der ikke gider vente for længe på at vide
hvorfor de skal læse med.
Så
hvad er din histories ene sandeste sætning?
God skrivelyst
God skrivelyst
Bjarke
