Alle
forfattere har dage hvor de vågner og bare har lyst til at opgive skrivningen
for altid. Det tror jeg i hvert fald alle forfattere har, men der er sikkert et
par wonderboys/girls derude, der bare leverer varen hver gang, og kører
derudaf. Os andre, ja, vi må bare kæmpe med at holde selvtilliden oppe. Her er
der fem tips jeg selv bruger:
1. Se dig selv i spejlet hver morgen og sig: Jeg er
forfatter!
Det lyder
fjollet og enkelt, men det virker. Med tiden vil du acceptere udgangspunktet,
og det vil blive en vane for dig. ligesom det forhåbentlig også vil blive en
vane at komme i gang med skrivningen.
Grunden til
at dette punkt er på som det første er, at folk har en tilbøjelighed til at
kategorisere sig selv som alt andet end netop forfattere – selv udgivne
forfattere gør det endda.
I stedet
for hver morgen at kalde dig selv skoleelev, key account manager eller
kassedame så kald dig i stedet forfatter. Vær den du gerne vil være, den anden
del er kun et overlevelsesgrundlag ikke en identitet.
Det er alt
for let bare at kalde dig hvad end du tjener penge på, og så se skrivningen som
en hobby – Men så bliver man også lettere ulykkelig, og man glemmer at holde
sig selv ved ilden fordi man jo ikke kan prioritere en hobby på den måde. Så
kald dig selv for forfatter. Foran spejlet. Hver morgen.
2. Lav logbog hvor du skriver hvor meget du elsker at
skrive, hvad du har lært, hvor meget du har skrevet osv.
Dagbøger er
nemlig ikke kun for piger. Selv i Star Trek har de dagbøger, eller logbøger, og
det er et af de vigtigste redskaber man kan have med sig.
For det
første så får du skrevet ned hvordan det går, og hvordan du har det. Er du
rigtigt god, og oplever du længere perioder hvor din skrivning går lidt trægt,
så kan man endda bruge bogen til lige at tjekke efter om du ikke måske har
skrevet noget, der måske kunne være grunden til at du ikke kan skrive? Er det
hver gang du har haft en samtale med viceværten? Har du skænderier med en god ven
de dage? på den måde kan du altså lettere diagnosticere dine problemer, og gøre
noget ved dem!
Samtidig
får du også en fornuftig nedskrivning af alt du har oplevet med bogen, dine
følelser omkring den, og hvad processen har lært dig. Alt sammen ting du kan
bruge til at udvikle dig selv, og som senere kan bruges som funny facts til
forfatterhjemmesider og foredrag.
Så når du
har skrevet dagens tekst så find logbogen frem og skriv om dagens tekst.
3. Print din bog ud så tit som muligt og se den vokse
Det her er
et sindssygt dyr råd i længden – og heller ikke så sundt for miljøet. Det man
dog kan gøre er ikke at printe alle siderne igen, men kun printe de nye man har
skrevet og ligge dem ovenpå det tidligere skrevet – det giver også en dejlig
følelse af at tingene vokser og at du er på vej et sted hen.
Dette råd
er specielt smart fordi det gør dit arbejde fysisk. Normalt sidder forfattere
nu om dage og tæsker løs på et tastatur, og gemmer en wordfil, der så er et
lille ikon på computeren. Ved at printe teksten ud og gøre manuskriptet fysisk
gør du også arbejdet tydeligt for dig selv, og du kan lettere se hvad det
egentlig er du arbejder hen mod.
4. Omgiv dig med dine sejre - udprint, logbog, trykte
noveller, ALT!
Hvorfor
glemme sine successer? Hav manuskript-udprint liggende fremme på skrivebordet
så du altid kan se hvor godt det går. Læs jævnligt i din logbog. Får du trykt
noget, så lad være med at gemme det væk blandt en masse andre bøger, nej, hav
det stående fremme, måske på en hylde for sig selv. Og læs i det, se på
indholdsfortegnelsen – det er dæleme dig, du er en forfatter.
5. Kald dig selv forfatter foran andre end spejlet!
Kan du
først sige det til dig selv bliver det også lettere at sige det til andre. Ved
at sige det til andre minder du dem nemlig om at det her er noget du vil, og at
du skal tages seriøst – og forhåbentlig tager de dig så også seriøst.
Det
forpligter så også, for det er ikke nok at sige at man er forfatter, man skal
trods alt også skrive og arbejde med det man skriver – ellers lurer de dig
hurtigt, og du går fra seriøs til dagdrømmer, men det ved du jo sikkert godt,
så skriv og mind dig selv om at du er forfatter hver morgen når du står op.
God skrivelyst
Bjarke