Så er der
endnu en konkurrence, og denne gang er det ungdomsnoveller indenfor
dystopi-genren der er bud efter.
"Dystopi
kommer af græsk hvor det betyder et dårligt sted at være (dys = dårlig topos =
sted). En dystopi er det modsatte af en utopi. En dystopisk tekst beskriver en
verden eller et samfund hvor det af den ene eller anden grund ikke er godt at
være."
Det er
foreningen HUF – Håbefulde Unge Forfattere, der står bag konkurrencen, og det
kræver derfor også at man er medlem af foreningen. Men er du under 30, så er de
145 kr. et medlemskab koster, godt givet ud!
Når de beder
om dystopier virker de til gengæld ret åbne overfor begrebet, da de nævner en
lang liste af mulige inspirationskilder, bl.a. The Hunger Games, De hvide mænd
af Kenneth Bøgh Andersen og Se dagens lys af Svend Åge Madsen – så slå jer
endelig løs, om I så vil skrive om en ødemark i den ødelagte storby, eller
medierne der er gået amok, der er nok at tage fat på.
Af krav er
der at:
·
Ens novelle skal være imellem 3 til 15
normalsider (en normalside er 2.400 anslag)
·
Novellen skal henvende sig til de 12-17 årige
·
Novellen skal være indenfor genren dystopi
·
Man skal være medlem af HUF for at deltage
Novellerne
vil efter indsendelsesfrist blive læst af fire dommere (to redaktører + to
medlemmer af HUFs bestyrelse), der vil udvælge de bedste tekster, og gå i
dialog med forfatterne om teksten. Du kan læse mere om konkurrencen på HUF'shjemmeside.
Deadline for
indsendelse er d. 5. januar 2013, og jeg går ud fra at den skal sendes til HUFs
bestyrelse på mailen: huf.forfatter@gmail.com
En
interessant novellekonkurrence, med et godt tema, der giver mulighed for
virkelig at tænke kreativt – for hvor mange forskellige dystopier kan man
egentlig lave?
God
skrivelyst
Bjarke