mandag den 12. marts 2012

Når motivationen er væk

Vi kender det alle. Vi har enten ladet skrivningen være i et stykke tid, eller har mistet overblikket over det vi skriver på. Motivationen er røget, og det er lettere lige at se tv, tage opvasken eller skrive på den der nye ide man har fået. Men så får man jo aldrig skrevet bogen færdig!

Så i dag skal vi se lidt på hvordan man genfinder motivationen.


Genfind overblikket
Det jeg ofte hører er problemet når folk mangler motivation, er at de har mistet overblikket. De har ikke skrevet i noget tid og kan ikke længere helt huske hvad der holdt dem i gang med historien før. Eller også er de lige gået i stå, fordi det hele bare virker så kaotisk, og de ikke længere ved hvordan de skal komme videre.


Jeg bruger selv en række metoder til at genfinde det guddommelige overblik.

Det første jeg gør, er at finde den plan/kapiteloversigt jeg har lavet over min roman. Hvis du ikke laver den slags, så kan du selvfølgelig ikke gøre det (om end jeg vil opfordre dig til så at lave en for at komme i gang med historien igen).


Dernæst læser jeg det jeg har skrevet igennem. Får genopfrisket mit hovedplot og alle de små sideplots der er i løbet af teksten. Dette hjælper specielt ved længere værker, hvor man halvvejs næsten har glemt hvor man startede, og derfor let mister overblikket.


Det næste man kan gøre er at afslutte sine sideplots. Ved at afslutte dem, viser du både overfor dig selv og dine læsere at du nærmer dig slutningen. Samtidig er der færre ting at holde styr på, så man til sidst kan koncentrere sig fuldt ud om at afslutte sin store historie.


Hjælper dette ikke, så plejer jeg at lave en kande kaffe, og tage en god snak med mig selv om hvorfor jeg ikke får skrevet på ideen. Hvad er det, der stopper mig? Hvorfor var det jeg syntes ideen var sjov at skrive på før?


Er man ikke så meget for at virke sær, kan man altid finde sin skrivegruppe eller en god ven og invitere vedkommende på kaffe.



Snak med andre om det
Dette trick kan godt virke en kende egocentrisk, men er faktisk en skide god ide. Hvis man så har en god ven eller en skrivegruppe, der gider høre på en så er det bare endnu bedre.

Det første man gør, er at man kort lige opridser historien for folk, hvis de ikke kender den. Eller bare for at de også kan være up to date.

Dernæst giver man så dem lov til at spørge ind til historien, hvorfor hovedpersonen gjorde det, hvorfor plottet sker der. Og hvad med ham onklen? Skal han ikke bare dø? Lad dem fyre alt i hovedet af dig, for du er beredt!

I modsætning til normalt, hvor man skal holde mund og lytte når man får kritik, skal du her forsvare dine handlinger. (eller lade dig inspirere, hvis de siger noget fornuftigt.)


Ved at skulle forsvare din ide er der en god chance for at du genfinder glæden ved din historie. Du bliver udfordret til at tænke over din historie, og forsvare din handling og dine personer. Du genfinder simpelthen grunden til historien, og dermed forhåbentlig også motivationen.



Uni-modellen
Skulle alt dette fejle, er der kun en ting at gøre. På universitetet har man et halvt år til at skrive et speciale. Når man det ikke, kan man få et halvt år mere – på én betingelse: Du ændrer problemformuleringen!

Det er simpelthen det samme du skal gøre her. Ændre din histories ”problemformulering.”

Men hvordan gør man det?


Lad os tage Harry Potter som eksempel (Har du ikke endnu kendskab til bog/film 6, så er det din egen skyld hvis du læser videre).

Dumbledore har i samtlige bøger ind til nu altid hjulpet Harry enten med udstyr, viden eller hvad ved jeg. Det er det han gør. Forestil jer så J.K. Rowling siddende ved sit skrivebord under skrivningen af bog 6. Hun mangler motivationen. Det hele er blevet så stort, og hun kan faktisk ikke helt huske hvordan det hele startede. Kun at Dumbledore i sidste øjeblik skal komme med en eller anden ting, der kan redde dagen …


Men nej, det skal være løgn. Rowling skal jo i gang med at skrive igen! Hvad gør hun? Hun ændrer Harry Potter-problemformuleringen. Hvis Dumbledore altid redder dem, så skal det sgu være anderledes nu!

BANG! Dumbledore er død!


Jeg siger ikke at du skal slå dine bipersoner ihjel. Men du skal finde noget i din historie, der hvis det blev ændret ville ændre historien. Vil udfordre hovedpersonen igen, og dermed gøre det hele spændende. Både for læseren og for dig!


Håber at du kan bruge en eller flere af disse metoder, hvis du en dag finder dig umotiveret.
 

God skrivelyst
Bjarke

3 kommentarer:

Nanna sagde ...

Tak for kærligt spark i de kreative nyrer.

Per Holbo Rasmussen sagde ...

Hej Bjarke,

Supergode tips, som jeg tager til mig med det samme. Jeg er en klovn til at planlægge og vil komme til at bruge al for megen energi på det, men de andre råd er rigtig gode.

Uni-modellen bruger jeg selv, når jeg skriver og kører fast.For det meste i mindre målestok. F.eks. kan det være en god idé at skifte synsvinklen, hvis man sidder fast.
Eksempelvis kan man have en scene i sit værk, som man ikke rigtig kan komme videre med, selv om man egentlig godt ved, hvor det skal bære hen. Men ved at skifte synsvinkel til f.eks. nogle personer, der står et andet sted og ser den scene, du gerne vil beskrive, så kommer der pludselig en helt anden dynamik ind og det gør det lettere at komme videre.

mvh. Per

Natasja Kamile sagde ...

Hej Bjarke.

Det er nogle gode tips. Jeg bruger selv at tale med andre om min tekst og få feedback. Det er en god metode. Kapiteloversigter og planer laver jeg altid løbende eller i starten af skriveprocessen. Et overblik er vigtigt, når det drejer sig om mange sider, en bog hurtigt kan blive!

Uni-modellen har jeg aldrig hørt om før, og den virker ret spændende. Det vil jeg prøve, hvis jeg kommer i problemer fremover :)

Hilsen Natasja
www.natasjakamile.blogspot.com