Projektet hedder Metro-Litteratur, og er arrangeret af Københavns Metro. Det går ud på at novellerne/digtene skal stå i automater på metrostationerne, så de rejsende kan ”hæve” en novelle til at læse på turen.
Krav for novellerne
Første krav er at man skal være under 35 år. Er man under det, så skal man derefter vælge om man vil skrive en novelle eller et digt.
Novellerne skal være på mindre end 18.000 enheder. Sender man flere tekster ind, så skal alle tekster til sammen være mindre end 18.000 enheder.
Ved indsendelse skal man oplyse navn på novellen, forfatterens navn samt hvor mange metro-stop man tror det vil tage at læse novellen.
Derudover skal man skrive en præsentation på 2000 enheder, som indeholder forfatterens for- og efternavn, fødselsdag og –sted, adresse, telefonnummer samt e-mail.
Novellerne skal sendes til info@metro-litteratur.dk med emnet: Metro-litteratur Konkurrence/noveller. Novellen vedhæftes som word-fil eller rtf. (De modtager IKKE docx).
Novellerne skal være dem i hænde d. 30. august 2011.
Krav for digtene
Vil man deltage her skal man også være under 35 år.
Her skal man indsende tre tidligere upublicerede digte, samt sende en præsentation på 2000 enheder, som indeholder forfatterens for- og efternavn, fødselsdag og –sted, adresse, telefonnummer samt e-mail.
Der er pt. ikke oplyst nogle længdekrav eller lignende for digtene – men jeg gætter på at max er 18.000 enheder, som ved novellerne.
Digtene skal sendes til info@metro-litteratur.dk med emnet: Metro-litteratur Konkurrence/Digte.
Novellen vedhæftes som word-fil eller rtf. (De modtager IKKE docx).
Novellerne skal være dem i hænde d. 30. august 2011.
Du kan læse mere om konkurrencen på dens hjemmeside: her!
God Skrivelyst
Bjarke