mandag den 20. juni 2011

Der er penge i drengene

Ja, hvad mener jeg med det? Jeg mener at kulturministeriet ogundervisningsministeriet er gået sammen om en novellekonkurrence, der skal øge læseglæden hos de danske drenge.

Alle kan deltage, og reglerne er simple: novellerne må være på max 3000 ord, og målgruppen for novellerne (altså læserne) er de 10 til 14-årige drenge – den alder hvor de fleste holder op med at læse. Lidt af en udfordring? Men som forfatter er man jo med på den værste.


Skal der lidt mere overtalelse til kan jeg da også afsløre at man kan vinde noget:
Vinderen får 25.000 kr! 2. og 3. pladsen bliver dog heller ikke snydt og får henholdsvis 10.000 og 5.000 kr.
Deadline for indsendelse er d. 1. september 2011. Herefter vil en komite udvælge de fem bedste tekster, som så bliver lagt op på Palles Gavebod. Her bliver det så målgruppens opgave at gå ind og stemme på hvilken de synes er den bedste tekst. Spændende!

Novellerne indsendes som word-filer til lve@bibliotekogmedier.dk og det er samtidig tilladt at medsende illustrationer.


Og frygt ikke hvis du ikke bliver en del af de fem denne gang: konkurrencen vil blive gentaget i 2012 og 2013! Der vil blive rigeligt at skrive på de næste par år!
God Skrivelyst
Bjarke