Kære læsere af Skrivekrampen. Mit navn er Sven Damgaard Ørnstrup. Bjarke har været så venlig at give mig en tjans som gæsteblogger i kraft af mit virke som fantasyforfatter. I det nedenstående vil jeg fortælle lidt om, hvorfor jeg skriver, hvordan jeg kom i gang, og hvad mine bøger handler om.
Mit ærinde er ikke at opstille gyldne regler hugget i sten og svejset i krom for, hvordan man skal bære sig ad som forfatter. I stedet vil jeg nøjes med at fortælle om, hvad jeg personligt har gjort mig af overvejelser og erfaringer og håbe på, at noget af det kan fungere for andre.
Min debut
Jeg debuterede i begyndelsen af 2010 med romanen Vraggods – en fantasyroman for voksne. Vraggods er første bind i serien Abaddons Arv. Næste bind, Aiglans Garde, udkommer i 2011. Man kan læse mere på min hjemmeside fantasybøger.com.
Abaddons Arv bevæger sig inden for den genre, som går under betegnelsen ’high fantasy’ (typisk serier med meget lange bøger og komplekse plot). På den måde er mine romaner lidt af en sjældenhed på det danske marked, hvor størstedelen af de fantasybøger, som udgives, retter sig mod børn og unge. Og netop dette tomrum var en af grundene til, at jeg besluttede mig for at gå i gang med at skrive. Jeg har altid læst meget high fantasy, og jeg er vild med engelsksprogede forfattere som fx Robin Hobb, George R. R. Martin og Patrick Rothfuss. Men jeg mangler en pendant på dansk.
Min motivation
Som sagt savner jeg noget god gedigen fantasy på mit modersmål. Ikke i oversættelse. Men som originalsprog. For der er nu engang noget særligt ved at smække panserstøvlerne op foran den hjemlige arne og læse en bog skrevet på det sprog, man fik ind med modermælken.
For mig var det dog ikke bare lige sådan at sætte mig ned og skrive en bog. Særligt det at finde min stil voldte kvaler. Men skridt for skridt blev det heldigvis bedre, indtil jeg en dag tænkte ved mig selv, at nu har jeg fat i noget. Da havde jeg været i gang i seks år.
Skriveprocessen
Efter langt om længe at have fundet min stil gik der yderligere 4 år, før jeg stod med en færdig bog i hånden. For det er ikke bare plottet, der skal fungere. Det skal sproget også. Og personerne. Og disse ting skal ikke kun fungere hver for sig, men flettes sammen til en helhed, hvor hver enkelt del understøtter alt det andet.
Et eksempel kunne være første kapitel i Vraggods, hvor et par af hovedpersonerne, Odd og Erik, er på krybskytteri. Krybskytteri skal naturligvis være spændende at læse om, og derfor læssede jeg i min iver alle de spændingsformidlende adjektiver på fortællingen, som jeg overhovedet kunne komme i tanker om. Et par år senere indså jeg, at alle de mange ord simpelthen dræbte historiens progression. Og så måtte jeg i gang med viskelæderet. Da jeg var færdig, havde jeg slettet 25.000 ord fra det samlede manuskript (ca. 65 sider). Tilbage var en kortere og meget bedre bog.
Efter udgivelsen
Jeg vil springe let og elegant hen over min jagt på et forlag. For det er en længere historie. Lad mig nøjes med at sige, at jeg har fundet et lille, idealistisk forlag i Århus, som gerne vil udgive mine ting. Det hedder Hexameter.
Der er både fordele og ulemper ved at udkomme på et mindre forlag. Min oplevelse med Hexameter er, at jeg har en udstrakt grad af kunstnerisk frihed, samtidig med at jeg får kvalificeret feedback på min litteratur. Det er jeg meget taknemmelig for. Til gengæld er marketingbudgettet ikke ligefrem astronomisk, så her bliver jeg som forfatter selv nødt til at komme på banen – fx med et blogindlæg som dette. Derfor linker jeg nedenfor til nogle sites, hvor de, der har lyst, kan læse mere om mine skriverier. Og det håber jeg selvfølgelig, at der er mange, der har :)
Informationsside om mine fantasybøger
Lån mine bøger på biblioteket
Min blog
Hexameter
Slutteligt vil jeg rette en stor tak til Bjarke for at give mig lov til at lege med herinde på Skrivekrampen!
