søndag den 17. marts 2019

Når du skriver serier

Jeg elsker serier! Jeg elsker helt præcist at skrive serier. Der er også en charme i enkeltstående bøger, der bare er sig selv, men seriøst. At kunne undersøge et univers og en gruppe mennesker gennem lang tid og flere bøger – det kan altså noget helt specielt og magisk.

Men en serie er ikke bare en serie. De kan være episodiske og fortløbende, og afhængig af hvad du vælger, kan du vildt forskellige ting.



Episodiske serier

Episodiske serier er dem, hvor hver bog kan læses uafhængigt af hinanden. Fx min serie om Game Master og En verden af frygt.

Her er der en gruppe karakterer, der i hver bog bliver udsat for en ny historie. I en verden af frygt bliver drengene Max og Teo i hver bog slynget ind i et nyt uhyggeligt setting, hvor de skal løse en opgave.

Fordelen ved denne type bøger er, at læserne kender karaktererne, men derudover ikke behøver vente på at bog 2 bliver ledig før de kan læse bog tre. De kan læse dem alle i vilkårlig  rækkefølge, og det er en force specielt for nye læsere, der sluger bøger så snart de har knækket læsekoden.

Ulempen er så til gengæld at du ikke på samme måde kan fortælle længere historier, da de alle skal have en afslutning på bogens længde.

Dermed ikke sagt at du ikke kan lære din hovedperson en lektie, den skal bare afsluttes på bogens sider, så næste bog kan helliges en ny historie.



Fortløbende serier

Fortløbende serier er dem, hvor hver enkelt bind ender med en: fortsættes til du når slutningen. Samtidig kan du ikke læse bøgerne i vilkårlig rækkefølge, for der sker noget i hver enkelt bog, som påvirker historien i de  senere.

Min serie Druknet verden er en fortløbende serie. Hvis du springer over 2'eren har du spørgsmål til hvad der sker i 3'eren, og forstår det muligvis ikke.

Fordelen ved fortløbende serier er at du kan bruge længere tid på at fortælle og udvikle dine hovedpersoner og det univers de er en del af. Tiden er på din side, og læsere, der allerede er rutinerede har lettere ved at fastholde historien mens de venter på næste bind.

Ulempen er så, at du hurtigt bliver bundet op af at du faktisk er i gang med at fortælle en længere historie. Du skal jonglere en masse  bolde, og du kan ikke  bare lave en afstikker i historien, fordi du lige havde en anden ide.



Om dem lidt midt imellem

Men tingene er sjældent så sort/hvide som beskrevet ovenfor. Der er også serier, der falder imellem de to poler. Her har jeg fx serien GHOST, om en superhelt, der i hver bog skal kæmpe mod superskurke i jagten på retfærdighed.

Det lyder jo umiddelbart episodisk, men samtidig er der en underlæggende historie om GHOSTs far, der sidder i fængsel for et mord han ikke har begået, og jagten på sandheden.

Den slags historier sammenligner jeg gerne med tv-serier, hvor hver sæson har en afsluttet hovedhistorie, men hver enkelt episode også gerne har sin historie.

Fordelen ved denne tilgang er ret simpel, you get the best of both worlds. Både episodiske afsnit, og en mulighed for at vise alle de bolde du kan holde i luften. Men …

Ulempen er at det bliver meget tydeligt her, hvis du så kommer til at lave en "filler." En historie, som ikke fører os lidt videre mod den store afslutning. Og selv hvis det gør, men det ikke virker sådan før til sidst kan folk reagere negativt. Så man skal virkelig holde tungen lige i munden, når man skal lave den slags historier.


Det var lidt om serier, og hvilke typer, der er at arbejde med.


God skrivelyst
Bjarke