Et farvel til de sejeste forfatterspirer

Dagens indlæg er et lettere sentimentalt et af slagsen, det håber jeg at du kan overleve her i juletiden. Og ellers vil alt blive normalt igen på næste mandag.

 
I mandags var en virkelig underlig dag for mig. Efter fem år som underviser i Forfatterspirernes Skriveklub har jeg valgt at stoppe.

Gudskelov betyder det ikke at det er helt slut, da vi siden vi startede dengang har fået koblet 4 andre undervisere til spredt ud over hele København. Vores egen afdeling på Vanløse Kulturstation vil også fortsætte, og det er forfatteren Lars Kramhøft, der overtager.

Men tænk engang at det kan lade sig at gøre. Den skriveklub jeg startede sammen med Nicole boyle Rødtnes og bibliotekar Morten Halskov for fem år siden har vokset sig kæmpestor - wow! Jeg kan stadig huske hvordan vi sad os to forfattere dengang ved et bord i biblioteksrummet (inklusiv gamle hyssende damer) og underviste to unger, mens vi begge var i tvivl om hvorvidt det her nok skulle gå.

To unger blev til fire, fire til ti og lige pludselig havde vi ikke én skriveklub om måneden, men fire klubber hver tirsdag, med en gruppe friske unger på hver.

Og ungerne ville have mere, så Sandra Schwartz og Caroline Ørsum blev hægtet på som undervisere med hver deres klub. Nicole og jeg selv droppede også at pendle mellem mange klubber og gav vores Amager-klub til mine gamle skolekammerater Stine Sillesen og Liva Skogeman fra Forfatterskolen for Børnelitteratur.

Vi var også med til at få Saxo.com involveret, og hjælpe dem med at få afholdt skrivekurser ovre i Jylland samtidig. For nogle måneder talte jeg også med en gruppe norske bibliotekarer, der ville lancere deres eget forfatterspirer-initiativ i Norge, så inden længe kan man måske gå til forfatterspirerne flere steder i Norden?


Jeg kommer til at savne det. Virkelig. Jeg kommer til at savne ungerne, nogen af dem har været med lige siden starten. De har ikke kun været børn man har undervist, de har været børn, der blev til unge, og som man virkelig er spændt på at se hvad der nu skal ske med. De står selv på nippet til måske at blive forfattere, og det er super spændende at følge.
Og så tror jeg at jeg nu forstår hvordan en klasselærer har det efter at have fulgt sin klasse i en årerække: Det er mine børn, det her!

Det bliver spændende at se hvad der nu sker med Forfatterspirerne, og jeg glæder mig til at se hvad Lars Kramhøft vil bidrage med!
Jeg er glad for at have haft de her fem fantastiske år med verdens mest vidunderlige arbejde og fantastiske unger i hvert fald.

Wow!


God skrivelyst
Bjarke