søndag den 22. november 2015

Gode råd til at skrive historiske romaner

Så du vil gerne skrive en historisk roman, men synes at det virker lidt svært med al den research og viden og hvad ved jeg. Det kan jeg godt forstå, at skrive historisk kræver lidt af en, men det er også rigtigt sjovt.
Og for at du ikke skal drukne dig selv i forberedelser, og aldrig få skrevet, så har jeg her lavet en lille guide til hvordan du kommer i gang.



Hovedreglen når man skal skrive en historisk roman, opsummeres i citatet: Skriv ikke om Napoleon, skriv om hans hest.
Denne regel sørger for at du ikke researcher dig selv ihjel, samtidig med at ingen vil pege fingre af dig hvis de ikke mener din tolkning af den kendte person er rigtig.
Et godt eksempel på dette er romanen Needle in the Blood, der handler om slaget ved Hastings i 1066, men uden at nærme sig krigen. Vi følger i stedet en gruppe tapetvævere.
Dette er smart da forfatteren så kun behøver sætte sig ind i krigen på et meget mindre plan, end hvis han skulle skrive om en kendt general derfra. Samtidig kan han koncentrere sig om at researche et meget mindre emne: vævere og vævning i midten af 1000’erne.


Hvorfor skal man så egentlig skrive en historisk roman?

Man skal vælge at skrive en historisk roman, hvis man har en historie, der ikke kan fortælles i nutiden. Der skal altså være en god grund til at du skriver om lige præcis denne tid, udover at du synes at den er spændende.

Måske har du en ny fortolkning af hvordan tingene kan opfattes, måske mener du at den tid kan sige noget om verden i dag – alt sammen gode bud! Der skal bare være en mening.


Hvordan bærer man sig så an?
Der er ingen magisk opskrift, men her er fire råd som jeg selv følger, når jeg giver mig i kast med historiske tekster.


Specifik research

Man researcher enkelte detaljer, der giver historien liv uden at stjæle fokus. Ingen gider høre side op og side ned om alt relevant og urelevant fra den tid – vi vil gerne høre historien.

Research først når du har plottet på plads. Man kommer let til at skrive unødvendig research ind i sin bog, bare fordi at man nu ved det – og det trætter læseren!


Sproget

Sørg for at holde sproget neutralt, evt. krydret med enkelte tidstypiske gloser. Bestræb dig ikke på en påtaget sproglig tone – din bog handler om fortiden, den er ikke skrevet der!


Troværdige karakterer

Arbejd indefra og ud – hvad er karakterens drivkraft og hvad vil han i historien? Derefter kan du lægge alt det ydre på, hvordan passer karakteren ind i tiden? Husk: du er fortæller, ikke historiker.


Og deres opførsel

Her skal du til gengæld researche. Hvordan levede man den gang, og hvilket menneskesyn var fremherskende?

Glem alt om den politiske struktur og hvad ved jeg (medmindre det er vigtigt for plottet) – hvordan lever dine karakterer, og hvordan opfører de sig på jobbet? Det er den slags der er vigtigt for at vi føler at din karakter er lige så levende i dag, som de sikkert var dengang.

Det var mine råd til hvordan du bærer dig ad med at skrive historiske tekster. Ser du videoen er der også lidt bonusinfo, men vil du hellere læse den kan du finde det i dette opslag HER!



God skrivelyst
Bjarke

3 kommentarer:

Kirstine sagde ...

Det var lige sådan en guide, jeg manglede! Tak for det, Bjarke :)

Henning sagde ...

Philip Pullman (De Gyldne Kompasser/His Dark Materials - Lyra bag Nordstjernen, og alt det der) fortæller at han, på et tidspunkt, var ved at drukne i research om isbjørne. Det blev mere og mere interessant, hvad han læste og undersøgte, samtidig med at det blev mindre og mindre relevant for den historie, han var ved at skrive. Og tilsidst måtte han tvinge sig selv tilbage til historien, og fortsatte arbejdet med mere viljestyrke end egentlig interesse. Den vendte siden tilbage - heldigvis.
Så det er et godt råd til skrivning, i enhver genre. Der er heller ingen grund til, at omplante en western til det ydre rum - selvom både Jens Lyn og Han Solo ... - men lad nu det ligge.
For vordende skrivere af historisk fiktion, kan jeg varmt anbefale en læsning af Johannes V. Jensens "Kongens Fald". Den er heller ikke så lang, at man ikke kan overkomme den på en forlænget weekend. Dens udgangspunkt er figuren "Mikkel Thøgersen" (som pendant til Napoleons hest - som vist iøvrigt hed Bukefalos, ligesom Alexander Den Stores - det betyder "oksehoved"), og "Mikkel Thøgersen" er en rigtig "no-body", bortset fra at hans kontrafej sandsynligvis er inspireret af tjeneren på det "berømte" billede af Christian d. 2. hvor han - kongen - traver rundt om bordet i cellen på Sønderborg Slot.

Anika Eibe sagde ...

Gode råd du kommer med her. :-)

Jeg plejer også at sige at man skal "researche udefra ind og skrive indenfra ud". Forstået på den måde at man skal researche og se det store billede til man indsnævrer sig til det man gerne vil vide, men når man skriver romanen, skal man skrive fra synsvinklen. Hvilken type læder der brugtes til sadlen på Napoleons hest er ligegyldigt, bare man ved at den havde en. :-)

Et andet godt råd, som jeg gerne vil dele er udsprunget af min egen dovenskab. :-)
Se film! Skriver du om London i Victoriatiden, så se masser af film, der foregår netop i den epoke. Al den viden man skal bruge om tøj, måden at gebærde sig på eller tekniske virkemidler, er som oftest allerede researchet af filmfolk, og man husker det godt når det er visuelt.
Desuden er det nemmere at se 2 timers film end at skulle pløje sig igennem mange siders faglitteratur.
Husk dog altid at krydstjekke de fakta som du SKAL bruge, for ogs filmfolk tager fejl. ;-)