søndag den 20. september 2015

Redigeringens tre faser

Dette indlæg bliver så det første med en video, så har du slet ikke lyst til at læse, så kan du altid bare høre min altid rustne stemme og se på mine vanvittige øjenbryn.



Når man får et manuskript tilbage fra betalæser, så kan det godt virke som noget af en mundfuld. Gudskelov er det slet ikke så slemt, hvis man bare deler arbejdet med redigeringsprocessen op i tre faser.



Første fase

Første fase handler mest af alt om at du finder ud af hvad din betalæser egentlig har skrevet til dig.
Sæt dig ned, læs kommentarerne igennem – er du enig? Forhåbentlig, men er der nogle ting der undrer dig er det nu du lige skal spørge din betalæser.

Jo hurtigere du får svar på dine spørgsmål her, jo bedre. Du kan komme hurtigere i gang og din betalæser har forhåbentlig stadig dit manus i frisk erindring.



Anden fase

I anden fase går det rigtige rettearbejde i gang. For at få en god start på anden fase er det dog vigtigt at du får fat på tre ting:
  • En blok og kuglepen
  • Post-Its
  • Noget gnask eller te, der gør hele processen mere overkommelig.
Når de tre ting er blevet skaffet, så sætter du dig foran computeren og begynder at rette alle de små ting ind. Her taler vi stavefejl, kluntede sætninger, uklarheder – alt det, der bare skal rettes for at dit manuskript bliver lækkert.

Hver gang du kommer til et punkt hvor din betalæser har skrevet at noget skal omskrives eller omstruktureres, så sætter du en post-it.

Ja, du kunne også bare gå i gang med at skrive kapitlet om, men gør du det sker der et stort problem – din sideopsætning og dermed dit sideantal vil ændre sig, hvilket gør det afsindigt svært for dig at rette resten af din betalæsers rettelser ind!

Så sæt et post-it i stedet, og få skrevet alt det overkommelige ind.



Tredje fase

Nu har du rettet dit manuskript igennem første gang, nu kommer vi til de store omskrivninger.
Det du gør er, at du kopierer alt det der skal ændres på over i et nyt dokument. Det er lettere at redigere i 50 sider end det er at redigere i 200, hvilket giver dig et bedre overblik når der skal til at pilles i teksten.

Er det for eksempel kronologien, der skal ændres på, så begynder du nu at flytte rundt på den, til tekststykkerne er, i den sammenhæng du helst vil have.

Når det er gjort printer du det nye dokument ud, finder en rar stol og læser det igennem.
Nu skal du redigere på ny, men med kronologien for øje: Kan de sige det der, nu hvor jeg har ændret det. Kan det her egentlig ske sådan osv.

Det er et pillearbejde, men det er faktisk også sjovt – og man kan glæde sig over at alle de mange små rettelser blev overstået i anden fase.


De kapitler der skal omskrives læser man også igennem: Er der noget fra det gamle, der kan gemmes? Kopier det over i et tredje worddokument.

Det tredje worddokument er så det, hvor du nu skal skrive det nye kapitel. Forhåbentlig har din betalæser været sød og givet dig nogle fif – ellers er det bare at gå i gang med ideerne.
Når kapitler og kronologi er blevet fikset, så er det bare at kopiere dem tilbage i den samlede roman, og så er du faktisk færdig. Eller er du?



Hvad så nu?

Nu har du et manuskript. Er du tilfreds med det? Føler du selv at det er som det skal være?
Hvis ja, så er det bare at få det sendt til en redaktør.

Hvis nej, så skal du måske overveje endnu en betalæsning. Enten kan du bruge den gamle betalæser, som nu får manuskriptet at se sådan som hun gerne ville have det, eller du kan bruge en ny betalæser, der så kan blive overrasket og se dit manus for første gang.

Og så er det ellers bare med at gentage fase 1-3 indtil du er tilfreds.


God skrivelyst
Bjarke

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tak for gode tips:) Bedste hilsner June Summers (Fyldepennen)

Henning sagde ...

For så vidt, som jeg syns det er en meget brugbar, meget stringent, metode, så er det vel også værd at nævne, at det er en METODE. Forstået derhen, at der også er andre metoder. Man skal under alle omstændigheder have skrive-lysten præsent, også i sit redigeringsarbejde, og hvis metoden går hen og bliver sur pligt, så mister man hurtigt engagementet. Således skal man samtidig være åben for sin egen arbejdsmetode, og ikke føle sig inddæmmet af Den Rette Metode.
Hvilket ikke forhindrer, at jeg syns det er er et supergodt metode-råd til de, der bare vil igang. For allerede efter 2.-3. gang begynder de/man, at få andre øjne op for redigeringsprocessen kvaler og fornøjelser.
Det tror jeg, jeg kan sige for min sjæl og min Gud - og dine øjenbryn er sgudda meget udmærkede :-)

Bjarke sagde ...

Hej Henning
Selvfølgelig er det kun en tilgang eller metode til redigeringsarbejdet. Og en hvor jeg prøver at beskrive hvordan man let kommer omkring alle finesser af manuskriptredigeringen uden at miste overblikket.
Og når man først kender til metoderne er det også lettere at finde sine egne tilgange til et projekt, netop derfor jeg ofte er meget generisk i mine tilgange - forfatterlivet er alt andet end skematisk, egentlig meget lig alle andre fag. Hvis alle fulgte den grundlæggende opskrift på en stol, var Ægget aldrig blevet opfundet - men det var heller ikke blevet opfundet, hvis man ikke havde kendt den grundlæggende opskrift :)
Og selvfølgelig skal det være sjovt at skrive, skrivelysten skal altid være med - men det må også gerne nogle gange være mere udfordrende end sjovt (Bare det bliver sjovt igen).

Og tak, jeg er også glad for mine øjenbryn - selvom de til tider hopper og danser henover panden!

God skrivelyst
Bjarke