mandag den 22. juni 2015

Kan man skrive Tim Burton'sk?

Ja, eller som en hvilken som helst anden filmskaber, maler osv. Jeg tror faktisk spørgsmålet er: Kan man oversætte andre kunstarters udtryk til tekst?

Jeg stillede mig selv spørgsmålet imens jeg var i Amsterdam. Mens jeg gik rundt på Van Gogh-museet, der spiller en stor rolle i min historie, kom jeg til at spekulere på hvordan jeg kunne få den følelse, den stil han havde i sine billeder, ind i min tekst.

Det arbejder jeg stadig på at finde ud af, og umiddelbart er det en hård nød at knække. Hvordan beskriver man et visuelt udtryk på tekst? Det er ikke nok bare at beskrive tingene i minutiøs detalje, det vil også kede læseren. Men hvordan gør man så?


Nightmare before Christmas - sammenlign baggrund med
The Cabinet of Dr. Caligari nedenunder
Imens jeg spekulerede over dette faldt jeg over endnu en kunstform, nemlig ekspressionismen – der i grove træk minder om det Tim Burton har gang i, i sine film. Fanget i min iver for at finde ud af hvordan man kunne oversætte visuelt til tekstuelt kastede jeg mig straks ud i forsøget. Denne gang med en fordel:






Sproget

Der findes ekspressionistiske forfattere! Vi har endda haft en her i Danmark. Tom Kristensen, han har flere gange brugt ekspressionismen til at styrke udsagnet i sine tekster. Bare for at tage et par eksempler fra digtet Arbejdets Sol:
 
”En ensom Lygte i Gaden løfter sit gule Skær som Vinger op ad Facaden.”
Og
”Med Blikkets sugende Stjerne stirrer et kalkhvidt Fjæs dybt nede fra Osens Taverne.”

Lækre beskrivelser, og lækre tillægsord. Personligt er jeg vild med ordet kalkhvidt. Første citat er også med til at beskrive lygtens skær som vinger i stedet for at beskrive det som bare lys på en facade.

Før til referat:
  • Gode og præcise tillægsord. – ”Kalkhvidt”
  • Arbejd med hvad ting ligner, specielt lys og væske. – ”lys som vinger op ad facaden.”


Miljøet og mennesket
The cabinet of Dr. Caligari - bemærk baggrunden

Nu har vi knækket koden til den uhyggelige stemning i historierne tror jeg. Men der mangler lidt. Det er altid set designs og miljøer jeg er vilde med i film som Nightmare before Christmas, Sweeney Todd og Batman returns (Jup, Tim Burton har lavet Batman-film.)

For at finde ud af hvordan dette kan virke i litteratur har jeg søgt lidt på ekspressionismen, og nået frem til denne konklusion – specielt efter at have set den helt fantastiske stumfilm ”The Cabinet of Dr. Caligari”:
Alt er lidt skævt og surreal. Passer det ikke også meget godt på Tim Burtons film?


Et andet godt eksempel på dette er fra filmen Nosferatu, hvor vampyren deri ser helt specielt ud. Hans fingre er lange og krogede, øjnene mørkrendet og ansigtet netop kalkhvidt. Alt sammen klassiske beskrivelser når de bliver brugt på tekst – øv, det går altså ikke bare at beskrive. Men hvad så? Hvad er det, der gør at monstret er så atypisk på skærmen?
Nosferatu står i døren

Men her er det igen de små ting, der gør det. Alle døråbninger væsnet ses i er buede, nærmest kisteformede. Det bliver ikke pointeret, men det giver en underlig følelse af død og efterliv. Samtidig ses skyggerne fra Nosferatu også som værende skævvredne, lange og unaturlige.
Lidt ligesom Jack Skellington fra Nightmare before Christmas – ja, man fristes faktisk til at kalde ham – knokkeltynd.

 
 
 
Før til referat:
  • Gode og præcise tillægsord – der ikke kun er ”klassiske beskrivelser”, tænk kreativt, tænk SURREALT!
  • Arbejd med hvad ting ligner, specielt lys og væske – men også dørkarme, vinduer.
  • Overdriv former. Forvrid, forlæng, forstør. Vær ikke bange for at gøre dine personer unaturligt høje – bare du ikke siger at det er det de er, SHOW DONT TELL!
  • Arbejd symbolsk – hvilke type mennesker ER unaturligt høje? Hvilke er unaturligt firkantede? Hvordan beskriver man det uden at sige det?

Til sidst et par huskeregler fra klassiske ekspressionistiske film

  • Kun få historier er sat i nutiden, ofte er vi i et 1920’er-lignende miljø med høje hatte og lommeure.
  • Forvredne former og linjer samt tunge formfulde skygger er med til at give et forvredent perspektiv på den verden, der fortælles. Den fortalte verden er en sygeligt udtryk for hovedpersonens følelsesmæssige tilstand.

Det her tænker jeg er en meget fin tjekliste til mig selv – du er velkommen til at bruge den, eller lave din egen. Er der specielle film eller malerier du godt gad kunne oversætte til tekst? Og hvordan ville du så bære dig ad?


God skrivelyst
Bjarke

1 kommentar:

Henning sagde ...

Det er min opfattelse, at Neil Gaiman skriver vældigt "Tim Burtonsk" - f.eks i "Neverwhere" og i den mere mørke "The Sandman"-serie, hvor der i en historie er en figur der lige er blevet dræbt, men hvis "ånd" bliver "fremkaldt" i i en blodpøl, som siger noget i stil med: "Gå jeres vej - jeg har ikke tid, jeg er død!" Bizart og surrealistisk. Og med det vil jeg sige, at de to gutter - Burton og Gaiman - har et eller andet fællesunivers. Der må være plads til flere - og det har sandsynligvis også andre beboere. èn af de ældre hedder Alfred Jarry og en anden måske Jorge Luis Borges.
Kan man så også skrive "van Goghsk"? Det tror jeg bestemt! Også fordi der faktisk er en overvejende 1:1 stemning imellem hans malerier og ordlyden i hans breve til broderen Theo. Men Vincents malerier er (jo) spillet mellem farverne og lyset og mørket (som en tolkning, en filtrering gennem hans eget sind - der også var lys og mørke). Og nogle gange er der stærk konturering, mens der til andre tider er "flydende" overgange. Man kan prøve at "samtænke" "Kartoffelspiserne" med "Cypresser i Måneskin" eller "Den Gule Café". Det er den samme maler (med nogle års forskel, javist), så hvordan sér han verden for sig - inde i sit hoved? Det er naturligvis en udfordring, men den slags er jo netop skabt for at blive taget op. Nogen kunne måske endda få den idé, at lave en antologi med udgangspunkt i 12-15 "bildende kunstnere" - eller hvad med komponister? Bruckners musik og Böcklins malerier står for mig som ret fælles-nævner-agtige i deres udtryk. Debussy og van Gogh kunne være et lignende makkerpar. Allen Ginsberg og The Doors?
"Mod nattehimlens hvirvlende karruseller flammede cypresserne op som blå bål, mens jeg gik tilbage til Månens by under bjergene." Bare for at prøve det i fri dressur.
Det var bare det - hej!