Jeg stillede mig selv spørgsmålet imens jeg var i Amsterdam. Mens jeg gik rundt på Van Gogh-museet, der spiller en stor rolle i min historie, kom jeg til at spekulere på hvordan jeg kunne få den følelse, den stil han havde i sine billeder, ind i min tekst.
Det arbejder jeg stadig på at finde ud af, og umiddelbart er det en hård nød at knække. Hvordan beskriver man et visuelt udtryk på tekst? Det er ikke nok bare at beskrive tingene i minutiøs detalje, det vil også kede læseren. Men hvordan gør man så?
 |
| Nightmare before Christmas - sammenlign baggrund med The Cabinet of Dr. Caligari nedenunder |
Sproget
Der findes ekspressionistiske forfattere! Vi har endda haft en her i Danmark. Tom Kristensen, han har flere gange brugt ekspressionismen til at styrke udsagnet i sine tekster. Bare for at tage et par eksempler fra digtet Arbejdets Sol:
”En ensom Lygte i Gaden løfter sit gule Skær som Vinger op ad Facaden.”
Og
”Med Blikkets sugende Stjerne stirrer et kalkhvidt Fjæs dybt nede fra Osens Taverne.”
Lækre beskrivelser, og lækre tillægsord. Personligt er jeg vild med ordet kalkhvidt. Første citat er også med til at beskrive lygtens skær som vinger i stedet for at beskrive det som bare lys på en facade.
Før til referat:
- Gode og præcise tillægsord. – ”Kalkhvidt”
- Arbejd med hvad ting ligner, specielt lys og væske. – ”lys som vinger op ad facaden.”
Miljøet og mennesket
 |
| The cabinet of Dr. Caligari - bemærk baggrunden |
Nu har vi knækket koden til den uhyggelige stemning i historierne tror jeg. Men der mangler lidt. Det er altid set designs og miljøer jeg er vilde med i film som Nightmare before Christmas, Sweeney Todd og Batman returns (Jup, Tim Burton har lavet Batman-film.)
For at finde ud af hvordan dette kan virke i litteratur har jeg søgt lidt på ekspressionismen, og nået frem til denne konklusion – specielt efter at have set den helt fantastiske stumfilm ”The Cabinet of Dr. Caligari”:
Alt er lidt skævt og surreal. Passer det ikke også meget godt på Tim Burtons film?
Et andet godt eksempel på dette er fra filmen Nosferatu, hvor vampyren deri ser helt specielt ud. Hans fingre er lange og krogede, øjnene mørkrendet og ansigtet netop kalkhvidt. Alt sammen klassiske beskrivelser når de bliver brugt på tekst – øv, det går altså ikke bare at beskrive. Men hvad så? Hvad er det, der gør at monstret er så atypisk på skærmen?
 |
| Nosferatu står i døren |
Men her er det igen de små ting, der gør det. Alle døråbninger væsnet ses i er buede, nærmest kisteformede. Det bliver ikke pointeret, men det giver en underlig følelse af død og efterliv. Samtidig ses skyggerne fra Nosferatu også som værende skævvredne, lange og unaturlige.
Lidt ligesom Jack Skellington fra Nightmare before Christmas – ja, man fristes faktisk til at kalde ham – knokkeltynd.
Før til referat:
- Gode og præcise tillægsord – der ikke kun er ”klassiske beskrivelser”, tænk kreativt, tænk SURREALT!
- Arbejd med hvad ting ligner, specielt lys og væske – men også dørkarme, vinduer.
- Overdriv former. Forvrid, forlæng, forstør. Vær ikke bange for at gøre dine personer unaturligt høje – bare du ikke siger at det er det de er, SHOW DONT TELL!
- Arbejd symbolsk – hvilke type mennesker ER unaturligt høje? Hvilke er unaturligt firkantede? Hvordan beskriver man det uden at sige det?
Til sidst et par huskeregler fra klassiske ekspressionistiske film
- Kun få historier er sat i nutiden, ofte er vi i et 1920’er-lignende miljø med høje hatte og lommeure.
- Forvredne former og linjer samt tunge formfulde skygger er med til at give et forvredent perspektiv på den verden, der fortælles. Den fortalte verden er en sygeligt udtryk for hovedpersonens følelsesmæssige tilstand.
Det her tænker jeg er en meget fin tjekliste til mig selv – du er velkommen til at bruge den, eller lave din egen. Er der specielle film eller malerier du godt gad kunne oversætte til tekst? Og hvordan ville du så bære dig ad?
God skrivelyst
Bjarke
