mandag den 24. november 2014

De tre typer af dårlige anmeldelser

Det er næsten en uundgåelig ting i den her branche: Anmeldelser. Og er man ikke usandsynligt heldig, så vil man på et tidspunkt også få et par dårlige.

Jeg har selv et par stykker bag mig, dog gudskelov flest positive, og et par meget begejstrede. Skal man lade sig slå ud af dårlige anmeldelser? Næ, selvfølgelig skal du ikke det, du skal læse den og forholde dig til hvad der bliver sagt. Der findes nemlig mange forskellige dårlige anmeldelser.

 
Den sure har jeg valgt at kalde den første. Denne anmelder er ikke saglig på nogen måde, og langer gerne bare ud efter bogen på alle de punkter han kan komme til. Måske gør han det endda også i et forsøg på at underholde læsere, og du kan komme helt i tvivl om hvorvidt han har læst bogen.

Glem ham. Han er en mavesur gammel gnavpot, der måske/måske ikke er sur over at han aldrig selv er blevet udgivet.


Den anden type dårlige anmeldelse er den stødte. Her er der en, der virkelig har fået din bog i galhals. Dens temaer eller sprog er anstødelige i anmelderens øjne, og er faktisk slet ikke noget, der nogensinde burde være blevet skrevet!

I gamle dage havde jeg set denne type dårlige anmeldelse præcis som den sure, men min nuværende redaktør fortalte mig noget meget klogt for noget tid siden: Nogle gange skal man støde et par stykker hen ad vejen, bare for at vide at ens roman ikke er mislykkedes, at den har rykket på noget i folk. Og det tror jeg sgu han har ret i.

Derfor prøver jeg nu at se denne type anmeldelse som en slags æresmedalje: Min bog har kunnet støde en anmelder.

Den sidste type dårlige anmeldelse er den saglige, og den skal man virkelig skal passe på. Det her er en anmelder, der viser at han har læst bogen, har noget klogt at sige om den – og nej, han har ikke misforstået den, det er ret tydeligt at du måske bare ikke har gjort det godt nok.

Jeg hader den type anmeldelser, for der er kun en ting at sige til dem: Røv, han har ret. Man var måske ikke helt skarp nok, og lige den ting han peger ud havde man nok ikke lige tænkt på.

Det er en hård og bitter lektie, men hey – så ved man det da til næste gang.


Men selvfølgelig, størstedelen af tiden er min oplevelse at man får gode anmeldelser, det er jo derfor forlagene har været der – for lige at fortælle dig at det du laver er godt og udgivelsesklart. Så trøst dig med at dit forlag i det mindste kommer til at bære halvdelen af ansvaret, hehe.

 
God skrivelyst
Bjarke

1 kommentar:

Rasmus Wichmann sagde ...

Hvad med den dovne, der laver et referat af handlingen? Sure, stødte og saglige mennesker har dog dét til fælles at de engagerer sig...