mandag den 23. juni 2014

Konkurrence: Sommernoveller

Kan du skrive hurtigt, er der lige nu en Sommer-novellekonkurrence i gang. Jeg har ikke kunnet finde ud af hvem præcis der afholder konkurrencen, Frie Forfattere?, men det er forlaget Candied Crime, der vil udgive antologien som e-bog, hvis der kommer nok gode bidrag.

 

Der er pengepræmier, de tre bedste noveller for henholdsvis 1000, 600 og 400 kr.

Længden er på 1000-3000 ord i word-format, og temaet er: Sommer i Danmark. Deadline er d. 15. juli.
 

Alle bidrag skal indsendes under pseudonym, så dommerne forhindres i at kende den mulige forfatter – ens rigtige navn går jeg dog ud fra kommer til at stå i antologien, skulle den blive udgivet.


Novellerne må ikke før have været udgivet.


Hvis man ikke er blandt de tre vindere, kan man altså godt komme med i antologien, men ønsker man ikke dette (Da der ikke er nogen betaling, som det normalt er ved den slags konkurrencer) bør man skrive dette i sin mail, hvor man vedhæfter novellen i word (uden ens rigtige navn). I mailen skriver du dog både dit valgte pseudonym, og dit rigtige navn, så dommerne kan finde dig hvis/når du vinder.


Novellerne sendes til CandiedCrime@gmail.com
 

 
God skrivelyst!
Bjarke

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Bjarke,
Mange tak for tippet, det kunne da godt være at man skulle igang på tasterne :)
jeg kan desværre ikke få dit facebooklinke til at fungere?

Bjarke sagde ...

Det virker ganske godt her, så ved ikke hvorfor du har problemer? Prøv evt. fra en anden browser?

God skrivelyst
Bjarke

E Hjorth Miltersen sagde ...

Linket fungerer heller ikke for mig. Måske virker det kun hvis man er logget ind på Bjarkes Facebookprofil?

Bjarke sagde ...

Hej igen

E Hjorth, det kan meget vel være problemet. I såfald vil jeg næsten opfordre til at søge efter den selv på facebook, da jeg så ikke kan linke til den.
Evt. kan I blive medlem af siden Frie forfattere, der også er en del af konkurrencen.

Det er vidst det bedste jeg kan hjælpe så :)

God skrivelyst
Bjarke

Choko Fant sagde ...

Hejsa. Til jer, der ikke kan se linket, er det fordi I ikke er medlem af gruppen "Forfatter deadlines - dk" på Facebook. Hvis I melder jer ind, kan I se linket.
Ellers kan dette link bruges, som er til en anden gruppe, som jeg tror er åben, så man kan se beskrivelsen, selvom man ikke er medlem.
https://www.facebook.com/groups/337548986330055/permalink/655766837841600/

God skrivelyst ;)

Lisa sagde ...

Hvad skal man søge på for at finde konkurrencens Facebookside? :)

Mvh.
Lisa

Bjarke sagde ...

Super mange tak, Choko Fant :)

God skrivelyst
Bjarke