Hvorfor
vil jeg gerne fortælle om dette? Både fordi Haiku er rigtigt sjove at skrive,
men også på grund af at den meget faste form kan være en god øvelse for de
fleste forfattere i, både at lave stramme sætninger, men også fokusere på de
vigtigste detaljer.
Men
lad os først lige definere hvad et haiku er:
- Haiku er 17 stavelser, som fordeles på tre linjer med 5-7-5 stavelser.
- Haiku har ingen regler om rim eller rytme.
- Haiku er små naturdigte, der handler om noget, man oplever med sine sanser.
- De foregår i nuet, beskriver en begivenhed, som når man "fanger en situation" med sit kamera.
Det
der er vigtigt at huske på er altså at haiku ikke er følelser, abstrakte ideer
og metaforer – den slags er faktisk strengt forbudt. Kan det ikke ses, høres,
føles, smages eller lugtes, så har det intet at gøre i et haiku.
Når
det så er sagt, så er det bare at komme i gang. Man kan som mig have en lille
lommebog med, hvor man hurtigt kan skrive et haiku hvis man har lyst, eller man
kan gøre som fx Jacob Hedegaard Pedersen, og i stedet for at skrive om naturen,
så tage en genre, der ikke umiddelbart har med haiku at gøre. Her er der lige
et enkelt fra hans samling Horrorhaiku:
“De
små børn stråler
brede smil fra kind til
kind
skåret til med kniv”
Og
hvorfor nøjes med horror? Hvorfor ikke krimihaiku? storby-haiku? Eller som jeg
enkelte gange har praktiseret: legepladshaiku, hvor en ganske almindelig dag på
legepladsen bliver omformet til 17 stavelser:
"I
børnehaven
sidder
han i al sin pragt
BUM!
sandslottet brast"
Slå
dig løs! Haiku er vildt sjov at lege med, om ikke andet, så for at blive en
stærkere sætningssmed med blik for de skarpe detaljer.
God
skrivelyst
Bjarke
