mandag den 18. november 2013

Hvad sker der egentlig på forfatterskolen?

Det er ved at være lang tid siden jeg har fortalt om mit liv på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Måske er det fordi det er hårdt. Hårdt på den fede måde selvfølgelig, men damn. Det er også givende. Og jeg tror jeg er ved at forstå det nu.


Vi er i gang med vores romanforløb. Har næsten lige skullet aflevere de første fem sider til min roman - så sidder og finpudser dem synkront med at jeg skriver det her. Det er en ungdomsbog, en punktroman, realisme.

Og det er vildt sjovt, og vildt frustrerende. Jeg har aldrig skrevet en punktroman før - jeg plejer at have et skarptskåret handlingsplot, sådan fungerer jeg bedst. Og alligevel er det ret fedt at have sådan en historie, hvor nedslag/punkter i hovedpersonens liv skal få tema og følelser til at skabe læselysten.

Ideen med romanforløbet er, at vi skal udfordre os selv. Skolen er en legeplads og et laboratorium - og hvad bedre end så at prøve med noget, hvor du kan  være på herrens mark, og samtidig blive hjulpet på vej, og finde glæden ved noget, du måske aldrig ville have prøvet hvis det ikke var for skolen?

Jeg nyder det i hvert fald. Når jeg ikke lige er frustreret og vred over det. Men det nyder jeg egentlig også.

 

Norsk/dansk seminar i børnelitteratur

Oppe i Norge bor der også en forfatterskole for børnelitteratur. Den har vi her i weekenden haft et fælles seminar med, hvor vi foruden at snakke om hvorvidt der er en fælles nordisk børnelitteratur, også er blevet undervist i bl.a. litteraturens regler samt gysergenren i børnelitteratur.


Som gysernørd var det fedt at høre om lige præcis den genre, specielt fordi det var den norske forfatter Jon Ewo der stod bag, og foruden en stor viden om emnet har han også bare en fantastisk glæde over sig når han fortæller om genren, og om skrivning - hvilket kun kan være inspirerende. Jeg fik da også sammen med en dansk og en norsk elev lavet et udkast til en gyserroman, vi egentlig alle sad tilbage med følelsen af måske havde noget man kunne gøre mere med. Fedt!


Efter at Lars Bukdahl havde fortalt om litterære regler med udgangspunkt i OuLiPo blev vi udsat for at lave vores eget sprog, stadig i hold - Og sammen med to norske elever fik vi lavet et sprog, der selvom det var (næsten) uddød, også fortalte en tragisk historie - en sjov opgave, der blev yderligere interessant af, at man kom med forskellige sprog (norsk og dansk), og dermed måtte forholde sig til flere facetter af sproget, end man måske lige ville have gjort normalt.


Om lørdagen havde vi individuelle opgaver inden afslutningen, og hvor flere fik udfordret sig selv med at skrive om tabuer, valgte jeg at skrive en kontrafaktisk historie, der længe havde spøgt i min notesbog.


Så var det et godt seminar? Ja. Alene det at møde nye mennesker med samme interesse, men fra en hel anden skole og et helt andet land var ekstremt givende og lærerigt. At få lov til at samarbejde med dem i øvelser håber jeg har vagt andre end mins interesse for skrive-samarbejde på tværs af grænser.

Og om ikke andet kom man derfra med en masse ny viden, og i hvert fald et par nye ideer til ting man kan skrive.
Jeg håber i hvert fald seminaret kan blive gentaget, og at jeg har mulighed for at deltage igen næste gang. Fedt og lærerigt, og noget jeg aldrig ville gå glip af.

 
Og nå ja, Jon Ewo mener at jeg er "typisk dansk" og "en dansk arketype". De andre danske deltagere rynkede lidt på næsen - men sådan er misundelse jo. Eller også er det meget godt at Jon blev forfatter og ikke antropolog.


God skrivelyst
Bjarke

Ingen kommentarer: