Så kom den, kontrakten. Nu er det et eller andet sted ret definitivt - min roman skal udgives.
Det bliver et oplag på 700, hvilket jeg synes
er rigtigt meget for en gennemillustreret historie - de må sgu tro på den! Og
ja, min bog får illustrationer, det bliver så lækkert!
Jeg tror faktisk at kontrakten kan være meget
sund at møde for en debutant. Den gør det hele lidt mere fysisk, lidt mere
rigtigt.
For det første er det jo et officielt dokument
du skal skrive under på. Men det er også en slags liste af informationer om
hvordan din bog kommer til at blive. Det er meget håndgribeligt. Så mange
eksemplarer bliver der trykt, så meget kommer den nok til at koste, osv. Det er
meget konkret, i forhold til da man fik at vide at man var blevet antaget, og
alt bare var uhåndgribeligt vildt og stort.
Det er også lidt skræmmende. Nu har man sådan
set håbet på en antagelse i jeg ved ikke hvor mange år, og så lige pludselig
sidder man med en kontrakt og skal skrive under. Definitivt, det er det rigtige
ord. Når du skriver under her er du ikke længere bare en der håber, du er
debuteret som romanforfatter. Hjælp! Jeg tør ikke, er slet ikke klar! Har kun
siddet i fire år og følt mig pisseklar parat, og så sker det pludselig og så er
man måske ikke så klar parat alligevel ...
Jeg har faktisk gået lidt stille med det.
Altså, det blev jo afsløret på skolen, og jeg har sagt det til jer - okay,
skrive det på en blog er måske ikke at gå stille med dørene. Men det har
faktisk været lettere at sige på Skrivekrampe, end i min virkelige verden. Jeg
kan måske bare ikke helt forstå det.
Det er også urealistisk. Jeg er ikke kun
blevet antaget - jeg vandt en konkurrence. Og ikke en hvilken som helst
konkurrence, en konkurrence blandt de 12 bedste elever på Forfatterskolen for
Børnelitteratur 2013: Og der er altså monstergode forfattere imellem!
Jeg er ikke kun antaget, jeg er en vinder. Det
kan mit lille jyske jantelovshjerte slet ikke håndtere. Og det kommer sgu bag
på mig.
Jeg tror faktisk bare at jeg er lykkelig, glad
og overvældet - og jeg er ikke særligt god til at være overvældet! Jeg bliver
jo helt forfjamsket og mumlende, og kan slet ikke se folk i øjnene af det.
Nu har jeg i hvert fald skrevet under, der er
ingen vej tilbage. Men nøj, hvor er det forvirrende enkelt. Og pissefedt!
Min roman skal udgives!
God skrivelyst
Bjarke
