Der er rigtigt mange ting at tage fat på når det handler om krimier. Krimier er uhyggeligt mange ting. Men for at vi kan være sikre på at vi snakker om det samme, så vil jeg her komme med en virkelig simpel definition: Krimier er historier om forbrydelser.
Det kan være hvordan forbrydelsen bliver planlagt eller udført, hvordan den opklares, eller sågar hvem der påvirkes af den (Den sidste mulighed her er dog også den, der kommer længst væk fra genren uden nødvendigvis at overtræde grænsen.)
Derudover kan det være rart at huske på at krimi-genren har udviklet sig afsindig meget de sidste par år.
I gamle dage
Den traditionelle krimi handlede gerne om hvordan politifolk eller geniale/sære detektiver opklarede forbrydelser ved hjælp af logik (fx Sherlock Holmes). Forbrydelsens scene var ofte afgrænset, og var tit forbundet med et mord på en herregård eller en landsby (eller afgrænset bydel).
Dette gjorde at de mistænkte kunne spærres inde, så vores detektiv kunne gå og samme spor og udspørge alle uden flugtmuligheder. Denne type krimi opfordrede ofte læseren til at gætte med på hvem morderen var.
Et andet stiltræk ved denne type krimi er at den er dialogbaseret. Det betyder at hovedpersonen gerne snakker sig frem til hvem skurken er. Et klassisk billede på dette er i slutningen af mange gamle krimier, hvor detektiven samler alle de involverede i et rum, og så gennemgår hvorfor de alle er uskyldige indtil han til sidst kan afsløre hvem morderen er!
Moderne krimier
Moderne krimier er helt anderledes. Jeg har før skrevet om det i artiklen ”at skrive en krimi hvor gærdet er lavest,” men jeg kan lige opsummere enkelte stiltræk ved denne type krimi:
Forbrydelsen opklares indirekte. I modsætning til den gammeldags krimi hvor logik var vigtig, så kan man godt nogen gange føle at hovedpersonerne ”falder” over forbrydelserne i den moderne krimi, og at de (lidt for) ofte er på det rette sted det rette tidspunkt.
Moderne krimier er helt anderledes. Jeg har før skrevet om det i artiklen ”at skrive en krimi hvor gærdet er lavest,” men jeg kan lige opsummere enkelte stiltræk ved denne type krimi:
Forbrydelsen opklares indirekte. I modsætning til den gammeldags krimi hvor logik var vigtig, så kan man godt nogen gange føle at hovedpersonerne ”falder” over forbrydelserne i den moderne krimi, og at de (lidt for) ofte er på det rette sted det rette tidspunkt.
Hovedpersonen er ofte en betjent, journalist eller noget lignende, der tilfældigvis støder ind i sagen. Hun er meget snarrådig og lytter ikke altid til fornuft (Og jeg skriver hun, fordi det ofte er kvinder, der er hovedpersoner i moderne krimier).
Krimiens setting og miljø er ofte storbyen, og mordsager og lignende peger gerne i retning af større sager: Politik, børneporno osv.
Det vigtigste ved moderne krimier er at det skal være spændende! Hvor gamle krimier godt kan virke meget snakkende, og som om der aldrig rigtigt sker noget, så skal der ske noget her. Læserne skal hele tiden sidde på kanten af stolen.
Hvad kan være vigtigt at huske
En ting, der er super vigtigt er, at hovedpersonen skal være en del af plottet. De skal have en grund til at opklare sagen, og engagere sig. Jeg har en gang prøvet at skrive en krimi-historie hvor hovedpersonen ikke havde nogen grund til at gå ind i sagen – Den historie blev ret hurtigt opgivet igen.
Forbrydelserne kan sagtens svinge i karakter, men det plejer oftest at være mord. Mordet kan så sagtens lede en på sporet af en endnu større sag, men det plejer gerne at starte med et mord.
Find selv ud af hvem der er morderen hurtigt. På den måde kan du meget bedre lægge spor ud til læseren, og på den måde give dem følelsen af at de kommer tættere på og kan gætte med.
Og så skal det være sjovt at skrive krimier, Så hvis du mener det vil være sjovere at lave noget helt andet end det her, så gør det endelig. Så længe, det handler om en forbrydelse må det per definition være en krimi.
God skrivelyst
Bjarke
