søndag den 12. januar 2014

Write what you know, eller skal man?

Et af de utallige skrivedogmer, der eksisterer er: Write what you know, eller oversat, skriv om det du kender til. Men hvordan skal det egentlig forstås?

Medmindre at man er en afsindig berejst person, med en evne til bare at vide alt, så kan dette godt blive ret svært – og let's face it, det er også begrænset hvor mange bøger man kan skrive ud fra sit eget liv som det ser ud lige nu.

Derfor handler det i bund og grund om at lære nye ting, og være nysgerrig.

 

Skriv om det der interesserer dig

Hvis man skriver om det der interesserer en, så skriver man om det man ved noget om, det er ret simpelt. Ved du en masse om middelalderen så kan du jo sagtens bruge det til dine fantasy-historier, og ved du en masse om rumfart, er der sikkert en del science fiction at hente i den viden.


Men hvad så når man har skrevet en masse, og gerne vil lave noget nyt, noget overraskende? Hvad gør man så?

Man bliver nørdet. At være nørd kan lette ens arbejde som forfatter afsindigt meget.


Sæt dig ind i det der interesserer dig

Jeg kan godt lide at sætte mig ind i ting. Om det så er Legetøjs udvikling eller trainsurfing, så synes jeg det er interessant at google mig frem til viden, finde bøger om det på biblioteket ... Ja, jeg bliver bare nødt til at vide det hele om et emne (Sjovt nok gælder dette aldrig hvordan man bruger vaskemaskinen og den slags ting, men som sagt – det skal interessere en).

"Ja, men hvad skal man lige researche?" Stiller man sig det spørgsmål kan det betyde to ting:

1. du har ikke en ide til en historie, der kræver research på et felt, det er okay, det betyder at du overvejer at researche for at få ideer.

2. Du vil gerne bare sætte dig ind i ting for interessens skyld, og for måske at generere ideer. Men hvor skal man starte?
Det er et svært spørgsmål, da det jo handler om hvad du igen lige finder interessant. Du kan altid tvangsindlægge dig selv til at se dokumentarer, og så håbe at det tænder en gnist, eller du kan kikke dig omkring i verden og tænke: Hvad vil jeg gerne vide mere om?

Det var bl.a. sådan jeg lærte at de to kvindelige pirater Mary Read og Anne Bonny forklædte sig som mænd (kvinder på skibe var ikke helt ok den gang), og at de blev forelsket i hinanden, mens de troede at den anden var en mand. Vi taler altså om et homoseksuelt forhold (lesbiske), der tror de er heteroseksuelle (De tror den anden er en mand), men som udgangspunkt ser ud til at være homoseksuelt (For alle andre ligner det to mænd). Allerede her kan jeg da bare lugte en romantisk forviklingsroman?
 

Forhold dit eget liv til det du har sat dig ind i
 
Ja, okay. Nu har vi så opbygget en masse viden, og hvad så. Vi skal jo ikke skrive en fagbog, så hvordan gør man det lige til en historie?

Med historien om de to piratpiger er det let nok, der er der karakterer, der er følelser på spil. Måske har man ikke prøvet lige præcis den problemstilling selv, men måske har man alligevel prøvet at have en hemmelighed for en man elsker? Kan man skrive på den følelse?

Skuespillerne kalder teknikken for Method acting, og det går simpelthen ud på at granske sig selv for følelser, og så finde en der minder om lige netop den man gerne vil arbejde med. På den måde får man en indgangsvinkel til historien – man kommer til at skrive om noget man ved.

Men det er jo ikke nok at skrive om to pirater til søs. Du skal også beskrive livet og arbejdet på et skib, det har du jo også researchet.
Det er faktisk ret let, du skal bare prøve at lege at du er en person der arbejder med dette. Du skal prøve at bruge de ord, du har lært at de brugte, og du skal prøve at tænke over de arbejdsopgaver de lavede – og om du har prøvet noget lignende? Ellers er det bare ud og finde noget, der minder om.
 
Når alt det er gjort, så har du faktisk researchet dig til ny viden, der er blevet en del af dig: Og så er det jo ikke svært at skrive det man kender til. Vel?


God skrivelyst
Bjarke

Ingen kommentarer: