Medmindre at
man er en afsindig berejst person, med en evne til bare at vide alt, så kan
dette godt blive ret svært – og let's face it, det er også begrænset hvor mange
bøger man kan skrive ud fra sit eget liv som det ser ud lige nu.
Derfor
handler det i bund og grund om at lære nye ting, og være nysgerrig.
Skriv om det der interesserer dig
Hvis man
skriver om det der interesserer en, så skriver man om det man ved noget om, det
er ret simpelt. Ved du en masse om middelalderen så kan du jo sagtens bruge det
til dine fantasy-historier, og ved du en masse om rumfart, er der sikkert en
del science fiction at hente i den viden.
Men hvad så
når man har skrevet en masse, og gerne vil lave noget nyt, noget overraskende?
Hvad gør man så?
Man bliver
nørdet. At være nørd kan lette ens arbejde som forfatter afsindigt meget.
Sæt dig ind i det der interesserer dig
Jeg kan godt
lide at sætte mig ind i ting. Om det så er Legetøjs udvikling eller
trainsurfing, så synes jeg det er interessant at google mig frem til viden,
finde bøger om det på biblioteket ... Ja, jeg bliver bare nødt til at vide det
hele om et emne (Sjovt nok gælder dette aldrig hvordan man bruger vaskemaskinen
og den slags ting, men som sagt – det skal interessere en).
"Ja,
men hvad skal man lige researche?" Stiller man sig det spørgsmål kan det
betyde to ting:
1. du har
ikke en ide til en historie, der kræver research på et felt, det er okay, det
betyder at du overvejer at researche for at få ideer.
2. Du vil
gerne bare sætte dig ind i ting for interessens skyld, og for måske at generere
ideer. Men hvor skal man starte?
Det er et
svært spørgsmål, da det jo handler om hvad du igen lige finder interessant. Du
kan altid tvangsindlægge dig selv til at se dokumentarer, og så håbe at det
tænder en gnist, eller du kan kikke dig omkring i verden og tænke: Hvad vil jeg
gerne vide mere om?
Det var
bl.a. sådan jeg lærte at de to kvindelige pirater Mary Read og Anne Bonny
forklædte sig som mænd (kvinder på skibe var ikke helt ok den gang), og at de
blev forelsket i hinanden, mens de troede at den anden var en mand. Vi taler
altså om et homoseksuelt forhold (lesbiske), der tror de er heteroseksuelle (De
tror den anden er en mand), men som udgangspunkt ser ud til at være
homoseksuelt (For alle andre ligner det to mænd). Allerede her kan jeg da bare
lugte en romantisk forviklingsroman?
Forhold dit eget liv til det du har sat dig
ind i
Ja, okay. Nu
har vi så opbygget en masse viden, og hvad så. Vi skal jo ikke skrive en
fagbog, så hvordan gør man det lige til en historie?
Med
historien om de to piratpiger er det let nok, der er der karakterer, der er
følelser på spil. Måske har man ikke prøvet lige præcis den problemstilling
selv, men måske har man alligevel prøvet at have en hemmelighed for en man
elsker? Kan man skrive på den følelse?
Skuespillerne
kalder teknikken for Method acting, og det går simpelthen ud på at granske sig
selv for følelser, og så finde en der minder om lige netop den man gerne vil
arbejde med. På den måde får man en indgangsvinkel til historien – man kommer
til at skrive om noget man ved.
Men det er
jo ikke nok at skrive om to pirater til søs. Du skal også beskrive livet og
arbejdet på et skib, det har du jo også researchet.
Det er
faktisk ret let, du skal bare prøve at lege at du er en person der arbejder med
dette. Du skal prøve at bruge de ord, du har lært at de brugte, og du skal
prøve at tænke over de arbejdsopgaver de lavede – og om du har prøvet noget
lignende? Ellers er det bare ud og finde noget, der minder om.
Når alt det
er gjort, så har du faktisk researchet dig til ny viden, der er blevet en del
af dig: Og så er det jo ikke svært at skrive det man kender til. Vel?
God
skrivelyst
Bjarke
