Igen i år har jeg valgt at Skrivekrampe.dk holder juleferie.
Derfor vil der ikke komme nogen indlæg igen før den 9. januar.
Dog håber jeg at I alle får hygget jer en masse her i julen,
og at der ligger gode litterære gaver under træet. Kan I slet ikke vente med at
få nye indlæg kan jeg foreslå jer at læse nogle gamle igennem eller – grunden til
at I overhovedet læser siden – komme i gang med den der historie, I så gerne
vil skrive.
Jeg skal i hvert fald selv skrive lidt mellem julens
madorgier og nytårets branderter, og jeg skal have lagt nogle gode fremtidsudsigter
for mit forfatterliv i 2017 – og jeg glæder mig!
Så glædelig jul og et godt nytår fra Skrivekrampe!
Året er snart gået, og jeg kan rigtigt godt lide at bruge den her tid på at se tilbage – det synes jeg også du skal gøre.
Min forfatterstatus for 2016 kommer i starten af det nye år, men jeg synes allerede nu at du også godt må begynde at se tilbage på hvordan dit forfatterliv har klaret sig – og måske overveje hvad der nu skal ske?
Når man ser tilbage
Det her er faktisk ekstremt let – medmindre du har haft så meget gang i den, at du nu ikke kan huske alt det du har opnået på et år!
Du laver en liste, og her skriver du det hele ned:
De bøger du har skrevet
Dem du har udgivet
De noveller du har skrevet og udgivet
Hvis du har lavet andre forfatter-ting
Hvis du har fået legater eller priser
Alt skal på, lige meget hvor lidt eller meget der er. Og selvfølgelig – er du en spire, så er der ikke så meget: men lidt er også godt!
Til næste år er der formegentligt mere, så du skal ikke skamme dig eller være ked af det. Faktisk skal du i stedet se fremad.
Når man ser fremad
Du har opnået noget i år. Der må stå et eller andet på den liste du lige har lavet. Nu skal du bygge mere på.
Har du skrevet en roman? Så skal du måske overveje at gøre den forlagsklar? Dine fremtidsplaner skal gerne være en udfordring i forhold til hvor du er nået til. Hvis du kun lige har færdiggjort en novelle, så lad være med at bestemme dig for at få udgivet 45 romaner til næste år – det vil stresse dig, der er en stor sandsynlighed for at det vil skuffe dig, og let’s face it: Det er ikke særligt fedt når nu du faktisk gerne vil det her!
Men beslut dig måske for at sende en roman til forlag, mens du fortsætter med at skrive også. Målet må være at få antaget en bog.
Har du fået antaget en bog er målet at få antaget en mere, måske også få stablet foredrag eller den slags på benene. Eller opbygge din tilstedeværelse på de sociale medier?
Find et mål der er realistisk, men hvor du også skal presse dig selv lidt. Du skal ikke dele det med nogen, det gør jeg heller ikke. Men du skal gemme det, og gå efter det. Og glæde dig til at du forhåbentlig kan skrive den nye udvikling på din forfatterstatus året efter.
Jeg elsker at skrive action. Der sker hele tiden noget, og man kan altid kaste nye forhindringer mod ens hovedperson – what’s not to like?
Problemet er at man meget hurtigt kan blive meget sort/hvid i denne genre, og det bliver ofte kedeligt. Batman er jo også sjovere at læse om end superman fordi han agerer på begge sider af loven, mens den anden bliver hyldet af de gode.
Men hvad kan man så gøre for at undgå at ens historie bliver netop sort/hvid? Her er mine fem råd – og en masse superhelte-referencer (Jeg prøver at undgå spoilers og fortæller derfor om filmene på pitch-niveau, men er du totalt spoiler-bange, så skynd dig lige at se nogle Marvel-film!)
Hvem skal helten stole på?
De gode! Selvfølgelig. Men hvem er de gode? Hvad hvis politiet er korrupt, eller vil forhindre vores hovedperson i at nå sit mål fordi de ikke forstår det? Og hvad hvis manden i et fint jakkesæt har et godt tilbud? Er han så god eller ond? Marvels Ant-man er et godt eksempel. Her skal vores hovedperson agere tyv – noget, der jo ikke er en heroisk ting i sig selv. Og han er da også i tvivl, for han vil gerne vise sin datter at han har forbedret sig – men kan han stole på den gamle mand, der giver ham super-dragten? Kan han stole på mandens datter, der også arbejder for ham vi får at vide er skurken, og som mener at hendes far er en gammel tosse? Kan han stole på politimanden, der nu kommer sammen med eks-konen?
Gør det svært for din hovedperson at vide hvem han skal stole på, så bliver grænsen mellem sort og hvid nemlig allerede lidt udtværet.
Clasher helten med de gode autoriteter?
Hvad nu hvis det ”rigtige” er IKKE at lytte til autoriteterne. Forbrydelse er slemt, alligevel bliver Ant-man nødt til det. Captain Americas overordnede forbyder ham at undersøge sin gamle ven Bucky, men Bucky har også informationer, der kan redde verden – skal han lytte til autoriteterne? Og gør han det ikke, får det så konsekvenser?
Hulk er også et godt eksempel – militæret er efter ham, de vil stoppe det masseødelæggelsesvåben han besidder /altså Hulken): Alligevel flygter Banner, og bringer menneskeheden i fare. Når to gode personer har en konflikt
Selvfølgelig gør det det. I Civil War-filmen kommer heltene endda op at slås, og det fede ved den her film er, at lige meget hvem din yndling er, så kan du faktisk forstå begges udgangspunkt. Iron Man vil sætte ting i system, så der bliver højere sikkerhed (Tak, det lyder som en god ide, efter at I har smadret flere byer tidligere!), mens Captain America ser fordele i at superhelte IKKE skal handle under autoriteter, da det kan forhindre dem i at redde verden.
Så har du to gode personer i din historie, så lad dem gerne clashe – find ud af hvor de er forskellige og dyrk det! Det er konflikt, og fordi at ingen af de involverede nødvendigvis tager fejl, så bliver det også mere gråt.
Skurkenes hierarki
Er skurkene kun en ond herre og så hans hjælpere, eller er der nuancer? Marvel er gode til netop dette, og selvom Thors bror Loke er skurken i Avengers, så finder vi flere steder ud af at han faktisk arbejder for en, der er større end ham selv – og ikke nødvendigvis velvilligt!
Guardians of The Galaxys skurk Ronan er i Thanos sold, men det er fra starten tydeligt at mærke at det ikke er velvilligt heller.
Så hvis du har store skurke i din historie, så vær ikke bange for at give dem modstand indbyrdes. Er generalen der kæmper mod dine helte i virkeligheden magtliderlig og vil gøre alt for at vælte den onde kejser?
Og hvad hvis en skurk slet ikke er en skurk, men bare er tvunget til at handle sådan? Se Jessica Jones på Netflix, hvis du ikke forstår hvad jeg mener. Faktisk: Bare se Jessica Jones!
At såre sine nærmeste Om det så er direkte eller indirekte, så er det her en fantastisk måde at gøre linjerne mellem sort og hvid grå.
Vores helt har ikke lyst, men det er det eneste, der er at gøre. Det kommer til at gøre ondt, og det kommer til at ødelægge et venskab eller et familieforhold.
Captain America og Iron Mans forhold er ikke det samme efter Civil War. Thor og Lokes forhold er heller ikke det samme efter Thor-filmen. Alligevel bliver de nødt til at gøre det for at opnå det, der ligger i deres karakter-udvikling.
Jeg håber det her har givet dig nogle gode ideer til hvordan du kan gøre din historie mindre sort/hvid.
Jeg plejer selv at gennemgå de forskellige vinkler i hovedet når jeg får en historie-ide, simpelthen fordi det giver en god dynamik at have mere end én modstander.
November og NaNoWriMo er snart overstået. Julen står for døren, og med den, forpligtelser med familie og venner, julehygge, arbejde og for de studerende, eksamener. Man kan faktisk lige så godt lægge forfatterlivet på hylden her i december. Kan man ikke? Nej, selvfølgelig ikke!
Julen er faktisk et af de bedste tidspunkter at skrive på. Det handler faktisk bare om at være åben og fortælle dem du julehygger med, hvad du går og laver.
Kalenderlysskrivning
Hjemme hos mig praktiserer vi kalenderlysskrivning. I år er den endda blevet suppleret af en te-julekalender, hvor vi hver dag skal smage en ny slags te, mens der skal skrives løs på forskellige bogprojekter. Kalenderlysskrivning er ganske simpelt: Man har et kalenderlys, og man skriver imens datoen brænder ned. Når man det ikke en dag, så må man skrive det længere en anden dag. HUSK DOG at se på brændetiden for et lys, og afstem det med hvor lang tid du vil bruge. Har du en halv times skrivetid nytter det jo ikke noget at du køber en, der er 3 timer om at brænde gennem et døgn. Ja, ja. Det er let for dig at sige. Du har en kone, der også er forfatter – I kan jo bare skrive! Det er rigtigt. Vi kan bare skrive, det er dejligt let. Mange af jer har sikkert børn og ægtefæller, der ikke ved en døjt om skrivning. Men det er faktisk heller ikke vigtigt, det handler om at lave aftaler, og om at nyde samvær uden at kræve hinanden. Lyden af tastatur, der klakker kan være helt fantastisk. Som barn nød jeg tit at lege inde på min mors kontor når hun skrev opgave. Ja, eller jeg læste, eller jeg … pointen var at vi var sammen uden at forstyrre hinanden. Det var hyggeligt. Og hvorfor er det at man ikke må have tid til sig selv bare fordi man er sammen? Efter den halve time kan man så samles og tale om hvad man har skrevet, læst, leget osv.
Få nu købt den notesbog Julen = rigtigt mange aktiviteter man skal til, og mange af de aktiviteter ligger sjældent i perfekte blokke i tidsskemaet. Hvor andre ser spildtid er jeg et menneske, der ser skrivetid – og det skal du da også! Med en notesblok eller lille computer ved hånden kan du altid lige kradse nogle sider ned inden du er på igen, og det er fantastisk. Glæden ved lige at have givet skrivningen en skalle kan faktisk næsten gøre en helt høj og opkvikket til den næste aktivitet – og det er da bedre end en udgave af dig, der er frustreret over ikke at få skrevet? Udnyt de tomme huller, også udenfor julen. På mit arbejde har jeg nogle gange aftenaktiviteter, også selvom jeg har tidligt fri – men med en USB-pen og en computer er en ½ time eller nogle gange 3 timer jo faktisk bare virkelig brugbar skrivetid! Flere af mine bøger er faktisk blevet skrevet på den måde.
Og igen, du bliver et overskudsmenneske af det, fordi det der betyder noget for dig: skrivningen, bliver gjort. Du prioriterer det, og det er dét, der er brug for i en travl måned som december.
Lav en julehistorie
Gå ind i Flying Tiger og køb 2-3 små nissemænd. De er ganske vidst til at pynte med, men de fungerer altså også ganske godt til leg. Specielt når det er dig der skal lege med dem. Du har en mobil, og de har ofte kamera. Prøv en gang imellem når du ser et sjovt sted at finde nisserne frem og lav en lille julehistorie på den måde. Bare for dig selv. Eller din instagram. Whatever. Bare gør det. Det vil gøre underværker for din fantasi og inspiration bare at lave noget uforpligtende. Har dine børn en Lego-, Schleich- eller Playmobil-julekalender, så er det faktisk også alle tiders udgangspunkt for en lille julehistorie, og det bedste er: Du får en ny skrive-udfordring hver dag! Lad dit barn (eller dig selv, hvis du er ligesom mig) få glæden ved at åbne og bygge, og få selv glæden ved at lave en historie. Bare for dig selv. Og måske dit barn. Eller din facebook. Eller instagram … Bare hyg dig med det, 5 minutter hver dag. Hvem ved, måske det bliver en genial historie som fortjener at blive omskrevet til papir?
Håber du kan bruge nogle af de her råd til noget. Ellers er det bare et meget godt billede af hvad min december kommer til at gå med. Glæder du dig lige så tosset til jul?
Hvis man skal skrive horror kan det være en god ide at have et monster med i sin historie. Et monster er i denne definition en antagonist med et monstrøst mål – hvilket også betyder at ”almindelige” mordere og røvere kan ses som monstre.
Monstre kan være vigtige i horror-historier, da de knytter sig til fobia-delen af horror-genren, som du kan læse mere om HER!
Men hvordan er et monster uhyggeligt? Hvad er det, der gør at vi bliver bange for monstret og frygter for hovedpersonens liv? Og hvorfor er nogle monstre netop ikke uhyggelige?
Hvornår er monstre uhyggelige?
Der findes tre grundlæggende tilgange eller frygte til at gøre et monster uhyggeligt (+ 2 beslægtede). De tre er Frygt for døden, frygt for lemlæstelse og frygt for tilfangetagelse. Et monster kan sagtens have flere, men skal have mindst en frygt tilknyttet sig. Frygt for døden: Monstret er en morder, om det så er overnaturligt eller ej. Offeret skal frygte for sit liv, og det er det, der skal få hende til at ville undslippe – og få læseren til at gyse. Beslægtet frygt for ego-død: dette er ideen om at morderen har en evne til at dræbe dit ego, men lade kroppen leve videre. Zombien er guld-eksemplet på ego-død. Frygt for lemlæstelse: Ofte lemlæster brutale monstre også deres ofre inden de dræber dem, så hvordan skiller den her sig ud? Det er når lemlæstelsen i sig selv har en skræmmende funktion. I Saw ønsker Jigsaw ikke at dræbe sin ofre, men til gengæld lære dem en lektie gennem lemlæstelse – du kan jo godt overleve med et afhugget ben. Kannibalen, der hugger en hånd af sit offer for at tilberede den til hende er også frygt for lemlæstelse.
Frygt for tilfangetagelse: Her spiller man på frygten for at blive spærret inde. De fleste gysere arbejder på sin vis med bottlenecks, altså at begrænse ens hovedpersons færden og tvinge til konfrontation med monstret – men hvad hvis tilfangetagelsen ER del af monstret. Unge piger solgt som sexslaver og spærret inde i en mørk kælder spiller på denne frygt. Det samme gør home invasion-genren, hvor fremmede mennesker gør dit hjem til et usikkert sted at være.
Beslægtet frygt for adskillelse: Du bliver bortført og ender et mystisk sted, du ikke kender, og omringet af potentielt farlige mennesker/væsner, kan du nu ikke gøre andet end at prøve at overleve og eller forsøge at komme hjem. Historier hvor en person efter et skibbrud er fanget på en ø hører til denne frygt. Forskellen på denne og tilfangetagelse er, at der ikke er nogen konkret fangevogter. Man er bare væk fra din kendte verden og overladt til sig selv.
De seks monstertyper
Mennesket: Et ”realistisk” menneske er monstret. Dette er psykopater, lejemordere, kannibaler, terrorister, ja – stort set alt du kan finde på fra den virkelige verden. Naturen: Enten har naturen overtaget civilisationen, eller også er offeret fanget i naturen. Strandet på en øde ø er en klassisk trope her, men historier om tornadoer og slanger, der ikke bare er kæledyr hører også til her.
Det overnaturlige: Spøgelser, besættelser, dæmoner og andet ånderi. Fra besatte dukker til hjemsøgte huse falder indenfor denne kategori. Videnskaben: EN gal videnskabsmand opfinder en maskine eller drik, der gør noget forfærdeligt ved mennesker eller dyr. Bruger vi fx videnskaben til at lave nulevende dinosaurer i en familiepark? Det er videnskab, der går amok. Det er transport-stråler, der forvandler deres brugere til fluer også. Myten: Varulve, vampyrer, nisser og elvere. Alt hvad der hører til i gamle myter og folklore kan potentielt gøres uhyggeligt og passe ind i denne monstertype. Rummets væsner: Ja, rumvæsner er altid uhyggelige. De kommer måskke ned på jorden for at bruge os som resourcer, eller for at studere os på bestialsk vis, det ved ingen: for vi er jo bare kvæg i disse rummets overherrers øjne. Vær ikke bange for at blande de seks typer – Jurassic park er jo lige dele videnskab og natur.
Regler og kræfter
Opstil nogle regler for dit monster. Hvornår angriber det, og hvordan? Hvordan passer disse regler med dens styrker? Angriber det kun om natten er den måske god til netop at jage om natten. Er det i en sump har det måske ligheder med en frø, der kan gavne den – til gengæld skal den jo så også bare have passende svagheder.
Svagheden
Et monster må ikke have for mange svagheder før det bliver pinligt. Hvis vi lavede en vampyr i dag, der havde alle de klassiske svagheder ville vi heller ikke synes den var rigtigt farlig. De kan fx ikke krydse rindende vand, og de fleste af os kan godt lige nappe en aqua d’or og hælde på jorden.
Så vælg heller en god svaghed end ti, der måske vil gøre monstret latterligt. Gremlins-filmen har tre. De dør af sollys, kopierer sig ved vand, og bliver først dødelige når de får mad efter midnat.
Oprindelse og M.O.
Det sidste man godt må tænke lidt over er hvor monstret kommer fra, og hvorfor det gør som det gør (dets såkaldte modus operendi eller M.O.).
Er det en spøgelseshistorie du skriver, hvad er det så for en tragisk begivenhed, der har været skyld i at ånden går igen? Hvem har skabt dinosaurerne i din familiepark, og hvordan? Har du en gal massemorder, så find ud af hvorfor han er blevet netop dette, og hvordan det har gjort at han gør som han gør. Det er med til at gøre dit univers mere troværdigt i sidste ende.
Storytel er allerede på banen igen, og vil denne gang gerne have dig til at skrive horror. Udfordringen er i deres egne ord:
”Vi leder efter en ny serie, der er mindst lige så uhyggelig som Stranger Things, Twin Peaks, American Horror Story eller Seven, men som er tættere på os og vores danske hverdag. Hvis vi alle kan spejle os i historien, bliver oplevelsen kun endnu mere uhyggelig. ”
Præcis som sidst er det et pilot-afsnit på ca. 45.000 tegn de ønsker. Derudover skal du også lave en kort outline på seriens sidste 9 episoder (max ½ side per episode).
Andre krav:
Perspektiv: Jeg-fortæller (en eller to)
Sted: Danmark
Tid: Handlingen udspiller sig i nutiden
Hovedpersoner: Du skal vælge to hovedpersoner - en mand og en kvinde
Bipersoner: En gruppe på 4-5 bipersoner af forskellig alder og køn
Elementer: I handlingen skal indgå en nedlagt slagtehal, tomme kontorbygninger eller et fabriksområde. Der skal også være en karakteristisk lyd, der forvarsler noget uhyggeligt i handlingen.
Tema: Udover handlingen skal der være et overordnet tema, nemlig 'angsten for det fremmede'.
Der skal være en sideløbende kærlighedshistorie.
Kan du skrive ud fra disse krav så har du altså muligheden for ikke kun at blive til en Storytel-historie, men også vinde 100.000 kr (dvs. 25.000 for piloten og 75.000 for resten af serien). Alt du skal gøre er at indsende dit bidrag til storyteloriginal@storytel.dk inden d. 1. marts 2017
Du kan læse mere om konkurrencen på dens hjemmeside HER!
Næste weekend er det Bogforum, Kommer du? Bogforum er et tilbagevendende arrangement for forfattere, forlæggere og alle bog-interesserede, der bliver afholdt i Bella Center i København. Der er altid mulighed for gode bogdeals, at møde forfattere, forlæggere og andre bogfolk, og så er det alle tiders mulighed for forfatterspirer til at mingle.
Mingle er et engelsk ord, der frit kan oversættes til det mere moderne - og lige så engelske ord - Networke. Men hvordan kan man egentlig networke på Bogforum?
Se forlagene an Man skal aldrig undervurdere den store mulighed det er rent faktisk at møde de forskellige forlag. Er der et forlag du har haft et godt øje til og måske gerne vil udgives på? Så besøg deres stand og se hvad det er for nogle mennesker. Er de hyggelige, og tror du, du vil kunne arbejde med dem? (Husk dog på at det ikke altid er deres redaktører der står i standen - men det kan ikke skade at se dem an alligevel)
Når du så alligevel er i deres stand, så er det jo alle tiders mulighed for lige at se an hvad de udgiver. Man kan enten spørge dem lige ud, eller, hvis man er lidt mere genert bare se lidt på deres eksisterende udgivelser. Lyder deres bøger som noget i retning af det du skriver?
Og tag for Guds skyld en blok og en kuglepen med! Skriv de forlag ned du ikke kender - for der er rigtigt mange, og det kan jo være at de er noget for dig. Det vil være trist når du kommer hjem at tænke "nå ja, det der forlag henne i hjørnet, hvad var det nu de hed?", så hav altid papir og kuglepen - det kan jo også være du pludselig falder over et par fif fra en gammel rotte, eller et citat du bare MÅ skrive ned.
Lad forlagene se dig an
Den er måske endnu mere vigtig. Forfatterbranchen handler om tekst, og det er tekst vi bliver bedømt på, men derfor er der jo ingen skade i at gøre sig (positivt) bemærket hos et forlag. Og beundrer man deres bøger og falder tilfældigvis i snak, så kan man jo altid Pitche dem ens ide hvis de er lydhør: "Ja, jeg arbejder jo egentlig med det her manuskript, hvor ..."
Det værste der kan ske er at de siger, "Det kan vi ikke lige tage stilling til her, send det til os." - og allerede der er du nået langt! For er det lykkedes dig at få din historie til at lyde original nok, så vil de tænke - "nåh, ja. det er ham/hende." - Og så er dit manuskript allerede forbi den første forhindring hos forlaget.
Og så kan det aldrig skade at virke engageret. Vis dem at du er en forfatter der elsker det du gør, er produktiv, og ved hvad du laver. At du er interesseret i deres forlag, og at du er villig til at arbejde med dit manuskript. Men hvordan viser man lige det uden at det bliver en kæmpe salgstale?
Det er svært, men det kan lade sig at gøre. Hovedsageligt handler det bare om at være ydmyg, og ikke have for høje tanker om sit manuskript. Det er en god historie, og du er villig til at arbejde videre med den hvis de vil udgive den.
Ja, det var lige mine tanker om hvordan man som forfatterspirer kan bruge Bogforum. Ses vi?
Igen i år er der NaNoWriMo, og i år vil skal det være: Jeg deltager!
Andre år er flytninger, bogforummer og jeg ved ikke hvad kommet i vejen, men i år er det faktisk næsten lykkedes for mig at holde november fri – ser man bort fra et par foredrag her og der – og så skal der altså skrives!
Men hvad er NaNoWriMo?
NaNoWriMo (Hvis hjemmeside du kan se HER) står for national novel writing month (om end det nu om dage burde være InNaNoWriMo, da det mere eller mindre er blevet internationalt!)
Selve ideen er simpel. Du skal i løbet af november måned (30 dage) skrive en roman på minimum 50.000 ord. Om du har plottet planlagt, eller bare skriver ud fra inspiration er op til dig, så længe man skriver!
Rundt regnet kræver konkurrencen at man skriver ca. 1667 ord pr dag. Ikke en umulig opgave! Svær, ja, men ikke umulig!
Hvorfor NaNoWriMo?
Fordi det er fedt. Det er fedt at kunne sige at man lige har skrevet en roman på en måned.
Selvfølgelig kan man ikke forvente en genial roman på 30 dage, men det er heller ikke meningen med NaNoWriMo. Ideen er at skrive. Og skrive en masse. Slå den indre kritiker fra, og bare få ord ned på papiret.
Det er faktisk sket, at nogle af de romaner, der er blevet produceret i løbet af NaNoWriMo er blevet udgivet. Efter en voldsom omskrivning selvfølgelig.
Og efter at NaNoWriMo er blevet så stor en success, så er der selvfølgelig også kommet en måned til omskrivningen. Marts måned er NaNoEdMo (National Novel Editing Month), og her er der mulighed for at rette sin roman til, så den er klar til den endelige bedømmelse: forlagsturneen.
Jeg kan kun opfordre til at deltage, hvis du har tid! Det er en fantastisk øvelse, og så fedt at nå i mål to minutter i midnat d. 30. november. Det skal prøves. Mindst en gang!
Jeg glæder mig til at komme i gang i år! Det er 5-6 år siden sidst jeg deltog (dengang jeg stadig var ung studerende), så det er et godt stykke tid siden. Til gengæld har jeg holdt en del PerNoWriMo – personal novel writing months, og er november bare for booked for dig, så kan jeg anbefale dig at kaste dig ud i den slags i stedet.
Men er du til NaNoWriMo? Og i så fald, hvad skal du skrive?
Jeg er Frankenstein har været ude her i sommeren, og nu hvor vinteren nærmer sig er det på tide at se lidt på de anmeldelser bogen har fået.
Den første anmeldelse var fra Bogrummet, og de skrev blandt andet:
”Romanen er spændende fra start til slut, og derfor læste jeg hele bogen af én omgang, og teen blev kold. Hvis jeg var teenager – eller bare ung – så ville jeg helt sikkert ligge med denne bog under dynen, i sommerhuset eller i selskab med en bidsk undulat som kunne forsvare mig. Let læselig, humoristisk og meget meget fantasifuld.”
At jeg har evnen til ikke kun at gøre min egen, men også andres te kold – det er sgu en ret stor ros i mine øjne! Og så er det bare nogle lækre ord at få med på vejen – så ved man at man har lavet en god bog.
Fra Bibliotekattens læsning - tjek lige det seje bogmærke ud!
Næste anmeldelse er fra Bibliotekatten, som jeg har fulgt i et godt stykke tid, så det er en anmeldelse, der betyder rigtigt meget for mig! (Så meget at jeg slet ikke går ind i diskussionen om monstret og manden faktisk).
Hun skriver blandt andet:
”Kan man virkelig fortælle en hel action/zombie historie på omkring 70 sider? Det er i hvert fald lykkedes ret godt i Jeg er Frankenstein. Selvom bogen er letlæst og fyldt med (megaawesome) illustrationer, får vi også en hel historie – med referencer til den oprindelige Frankenstein, hvilket jeg er glad for.”
Anika Eibe er en forfatterkollega, der også anmelder bøger. Hun har også haft fat i Jeg er Frankenstein, og skriver:
”Der er fart over feltet i denne ungdomsbog, og man bliver hele tiden drevet videre af den stramt skrevne historie samt af nysgerrighed for at se hvad der så vil ske.”
Tak til alle jer anmeldere, der har givet jer i kast med Jeg er Frankenstein! Jeg ser sindssygt glad for jeres mange og pæne ord, det er virkelig dejlig at høre at ens arbejde bliver læst og nydt!
Nu vil jeg igen kaste mig over skrivningen, meget lettere om hjertet, nu hvor jeg ved at min bog er blevet godt modtaget!
Man kan let gå i fælden med ikke at have karakterudvikling i en historie, simpelthen fordi man tænker for meget over sit plot, og karaktererne ender som aktører mere end involverede i historien. Selvfølgelig handler dette om at give hovedpersonerne personlig konflikt, der kan udvikle dem – så simpelt er karakterudvikling faktisk set ud fra et plot-perspektiv. Men for at gøre det, kræver det også at man lærer at forstå personer, deres drømme og mål. Jeg har før fortalt om ønsker og behov i forbindelse med hovedpersonen, men her kommer der også et par trænings-øvelser man kan bruge i hverdagen. Øvelsen er funderet i spørgsmålet ”hvorfor” og ”hvordan”. Dette er fordi at lige præcis disse spørgende ord tvinger dig til at finde spor, der bekræfter din påstand. Du kan altså ikke bare opdigte, du bliver også nødt til at begrunde din historie.
Personen i bussen Dette er første øvelse. Det behøver selvfølgelig ikke at foregå i bussen, men det skal være en tilfældig person du ikke kender. Det kan være på en cafe, i en park, whatever. Bare sørg for at du har mulighed for at observere dem i et stykke tid, så du kan finde facts.
Hvor er de på vej hen? Og Hvad har de lavet? er de første spørgsmål du skal stille dig selv. Dette kan både være rent fysisk – hvor kører de hen? Men også eksistentielt. Er de på vej på en blind date? Håber de på at finde den eneste ene? Har de fri fra et arbejde de hader, og glæder sig til at komme hjem til sine 17 katte?
Når du er nået frem til et svar du er tilfreds med, så skal du spørge dig selv: Hvorfor? Hvorfor antager jeg at han har 17 katte? At han hader sit arbejde? At hun er på vej på blind date og vil finde den eneste ene? Hvilke spor er det jeg lægger mærke til, der opdigter denne historie?
Øvelsen er god fordi du ikke kender personen, og derfor har frit spil til at finde spor – der er ikke nogen chance for at du kan gå forkert, for let’s face it: Du kender ikke vedkommende! Du træner altså dig selv i at opdigte hypoteser eller historier begrundet i facts du ser – men uden nogensinde at få dette af- eller bekræftet.
Hvilket bringer mig til næste øvelse.
Personen du kender Nu skal vi lidt tættere på. Nu skal du tage en kollega eller et fjernt familiemedlem, og lave en variation af første øvelse. Et godt råd er at lade være med at tage en for tæt på, som fx en kæreste eller forældre – det kan jo være at du finder ud af at kæresten burde forlade dig, eller noget andet grimt.
Godt. Vælg en person du kender, og stil så dig selv spørgsmålet: Hvad er deres drøm?
Drømmer din kollega om at gå på pension og leve i ro og mag? Drømmer de om at rejse ud og se verden? Drømmer de om at blive forfatter? Når du er nået frem til din konklusion så spørg dig selv samme spørgsmål som tidligere: Hvorfor?
Hvorfor siger du det? Hvordan viser det sig at de glæder sig til pensionen? Hvordan kan du se deres eventyrlyst? Snakker de hele tiden om at skrive, fortæller de hele tiden om de historier de gerne ville skrive? Og endnu sjovere – lever de så op til deres drøm? Kommer de ud at rejse, får de skrevet den bog? Hvad er deres drøm? Hvordan kan du se det? Lever de op til den drøm? Og hvordan kan du se det? Den sidste øvelse er en spørgsmålskæde, man skal ikke gå for meget i detaljerne, men i stedet sørge for at få et svar på alle: Hvor er han/hun om 5 timer, 5 dage, 5 uger, 5 måneder, 5 år? Hvorfor? Kæden er beslægtet med sidste spørgsmål: Lever de op til deres drøm? For gør de det, hvordan vil det så påvirke deres liv? Gør de det ikke, hvordan vil det så påvirke deres liv? Hvad hvis der sker noget, der ændrer dette? Hvordan vil det påvirke dem? Hvorfor?
Disse to øvelser er med til at træne din evne til at se på mennesker, og måske finde ud af hvad der rumsterer i deres hoveder, eller i hvert fald komme på nogle gode historier ud fra det du nu ser.
Når du for eftertiden skal til at lave personer i dine historier kan du altså begynde at tænke tilbage på hvilke spor, du mente fortalte noget – og samme spor kan du jo bruge i din egen historie. Samtidig øver det dig også i at finde ind til essensen af en karakter gennem observation, og begrunde din karakterudvikling i din sporlægning og karakterers udgangspunkt. Er du for åbenlys er der også hele creepy stalker-følelsen man kan få ved øvelserne, men hvor meget man giver sig selv til projektet er gudskelov op til en selv.
Jeg hader det spørgsmål. Det er egentlig fjollet, det ved jeg godt. Jeg er forfatter, jeg skulle jo elske at fortælle om mine historier!
Det gør jeg såmænd også. Jeg har bare svært ved at koge det ned til en hurtig og letfordøjelig pitch, som fanger det jeg laver 100%. Det tror jeg de fleste har.
Samtidig er jeg bange for at kede folk med lange og (frygter jeg) usammenhængende forklaringer, og det gør det heller ikke lettere. Bare se de første 20 sekunder her nedenunder.
Jamen du skal da bare lave en pitch, kunne man så sige. Og selvfølgelig kunne jeg det. Jeg vil altid anbefale folk at lave en pitch til deres historier både før og efter skrivning!
Men nogen gange kan det være svært lige at lave en pitch. Heldigvis har jeg for nyligt hørt det kogt ned til historie-elementer, hvilket gør det hele en del lettere.
En pitch er kort fortalt:
Inciding incident eller anslaget
Hovedpersonen
Problemer/forhindringer
Opgaven, der skal løses.
Så simpelt kan det rent faktisk siges! Men så igen, det er jo bare en række begreber – hvordan ser det ud i praksis? Lad mig gøre et forsøg.
Pitch 1: På den forkerte side af loven lever den unge mand Venom et liv som train surfer. Han laver sammen med sine venner youtube-film hvor de prøver grænser af, og med politiet i nakken skal de lave det umulige døds-stunt: De skal stå ovenpå et tog mens det kører!
Pitch 2: Efter at være blevet dræbt i et trafikuheld vågner Frank som et sammensyet monster. Med et nyt hjerte, der kører på batterier, og minderne om sit gamle liv, må Frank bekæmpe en lejemorder og opklare hvorfor lige præcis ham og hans familie skulle dø.
De to pitches er fra mine to romaner City Surfer og Jeg er Frankenstein.
Det lyder ikke helt dumt. Og det eneste jeg nu skal huske på er: Starten, hovedperson, forhindringer, opgaven.
Det er lidt lettere end at skulle fiske i blinde efter en beskrivelse, og fordi de stopper i et spændingsfelt, nemlig ved at fortælle om problemet, men ikke hvordan det løses, så kan det jo være at der bliver spurgt ind til historien, og allerede der, er vi inde i en meget lettere samtale!
Den 15. september udkom min novelle ”Alt det jeg plejer at fucke up” på forlaget Dreamlitt i samlingen Allerførste gang.
Modsat mine to tidligere ungdomsnoveller ”Kniven” (I På Kanten, 2011) og ”Chance eller Ambulance” (Historier til drenge – tøser ingen adgang, 2013) er ”Alt det jeg plejer at fucke up” en kærlighedshistorie.
Pigen Alba forelsker sig hovedkulds i den nye dreng i gymnasiet, og han forelsker sig i hende. Han har en plan – så snart han bliver 18, så er han skredet. Og Alba er selvfølgelig inviteret. Men alt går ikke som planlagt. Alba har nemlig en speciel evne til at fucke alt op.
Samlingen er blevet lavet på grundlag af en konkurrence, hvor en række forfattere skulle fortolke udtrykket ”den første gang”. Det kunne være alt fra sex til første kys, til … ja, ALT! Og jeg tror måske det er det, jeg har valgt at tage med mig i min novelle.
For Alba får lov til at opleve stort set ALT for første gang. Hvad det betyder må du læse den for at forstå, men et helt liv kan udspille sig på bare et gymnasie-år. Hvis altså ikke man gør sig umage.
Jeg har det sidste års tid arbejdet meget med ungdomslitteratur, bl.a. kommer der snart endnu en ungdomsnovelle fra mig, og jeg har en realistisk ungdomsroman planlagt til starten af næste år. ”Alt det jeg plejer at fucke up” er altså lidt en begyndelse for mig.
Derfor er jeg også sindssyg glad for at forlaget Kandor udvalgte min novelle til samlingen, og at forlaget Dreamlitt fortsat gerne ville lave samlingen, da Kandor overgik til dem. Jeg glæder mig både til at følge den her samlings liv, men også se hvad Dreamlitt kan få ud af Kandor-brandet, der de sidste par år har været en vigtig spiller i forhold til dansk fantasy og horror.
Vil du gerne læse ”Alt det jeg plejer at fucke up” og de 8 andre noveller i samlingen? Så kan du købe den HER!
Metro-Litteratur er et kulturelt projekt, hvis formål er at skabe læseglæde for metro-rejsende. Det tror jeg, der er en del forfatterspirer der er glad for. Det er i hvert fald for sjette år at konkurrencen kører. Formålet med konkurrencen er ifølge dem selv at promovere unge litterære og grafiske talenter i Danmark. Ideen er at teksterne bliver lavet til små e-bøger, som metro-brugere i Danmark så kan downloade via QR-koder til deres telefoner, og på den måde få sig en litterær oplevelse i pendler-kedsomheden.
Teksterne kan samtidig også downloades gennem SAXO, så der er rig mulighed for at komme ud til læserne, også selvom de ikke har QR-adgang.
Deadline for indsendelse af tekster er: 2. oktober 2016 så I har ikke meget tid. Man skal bruge Metro-litteraturs eget indsendelsessystem for at deltage.
Reglerne
Deltagere skal være under 35 år
Deltager man i flere kategorier skal teksterne også sendes ind af flere omgange: se på hjemmesiden hvordan.
Teksterne man deltager med må ikke før være publiseret.
Novellers længde må max være 18.000 tegn inkl. Mellemrum.
Noveller og digte skal indsendes som enten Word- eller PDF-fil
Tidligere vindere må ikke deltage.
Krav til genrerne
Noveller: Emne og handling er op til dig, men novellen må ikke tidligere være publiceret. Novellen må max. fylde 18.000 anslag inkl. mellemrum.
Digte: Tema og form er op til dig. Du skal enten sende flere digte eller et langt digt, der kan fungere i en lille udgivelse for sig selv.
Illustrationer: Illustrationerne være i formatet 10,5 cm x 14,5 cm. Illustrationerne skal indsendes i en enkelt PDF-fil på max. 2 Mb. Såfremt du vinder, vil dit bidrag blive udgivet i en serie med ni forsider i samarbejde med en professionel bogdesigner. På de endelige forsider skal indsættes forfatterens navn, værkets titel og Metro-Litteraturs logo
Du kan læse mere om konkurrencen på dens hjemmeside HER!
Jeg sidder i øjeblikket med et skriveprojekt, med en meget kort deadline. Det har fået mig til at skulle tænke meget konstruktivt i nogle situationer, hvor jeg normalt ville bruge længere tid på arbejdet. Et af de elementer, der mødte problemer, var karaktererne.
Jeg skulle have en god mængde karakterer i historien, men havde kun et setting, et plot og nogle svage ideer? Hvordan skulle jeg gribe det hele an? Hvem skulle fortælle min historie?
Det første jeg gjorde var at gå ind på en masse forskellige tøj-hjemmesider. Ikke fordi jeg impuls-shopper, når jeg stresser over skrive-projekter, men fordi jeg manglede noget visuelt.
De fleste tøjbutikker på nettet har billeder af deres tøj, gerne påklædt en model. Disse er også gerne stylet på en måde, så de ligner en person, som tøjselskabet gerne vil have dig til at tro du bliver, hvis du køber lige præcis det sæt tøj.
De billeder stjæler jeg. Det er mine karakterer.
Jeg bruger gerne en morgen eller et andet afgrænset tidspunkt på bare at finde en masse interessante mennesker på den måde, som jeg synes kunne være sjove at beskrive i min historie.
Nu har jeg altså et visuelt grundlag for at skulle beskrive mine karakterer. Jeg behøver ikke at skulle huske en masse detaljer, eller lave lange beskrivende noter. Jeg kan forholde mig til mit billede af karakteren, og beskrive ud fra det.
Men en visuel beskrivelse af en karakter er jo ikke nok. Så ville historien blive godt kedelig. Nej, de skal have noget personlighed, men heller ikke her har du tid til at bruge flere dage. Du skal i gang med skrivningen. ASAP.
Men hvad så?
Der er selvfølgelig brug for en person-trekant.
En person-trekant er en meget simpel måde at få et overblik over sin karakter. Det man gør, er, at man tegner en trekant på et stykke papir. Derefter udfylder man de to hjørner, der ligger i forlængelse af hinanden. Disse to hjørner skal have to ord – gerne beslægtede – du mener er med til at definere din karakter.
Det kan fx være Struktureret, oprydningsfreak.
De to ord er nu basen for din karakter. Ja, det lyder kliche-fyldt, det kan det næsten ikke undgås. Men har du aldrig mødt et menneske, hvor du tænker at det de er, et eller andet sted også er en kliche på sig selv?
Det har du sikkert. Jeg har i hvert fald.
Og det er fordi jeg ikke har lagt mærke til deres tredje hjørne på person-trekanten.
Det tredje hjørne er nemlig anderledes. Det er her du skal skrive en modsætning til de to første punkter, som din karakter også er i besiddelse af.
Paintball-spiller kunne være en. Lige pludselig har du en struktureret oprydningsfreak, der udover at gå og rydde op, også har en paintball-spillers tanker, og måske også tilgang til førnævnte oprydning. Skyder hun med sæben?
Et andet ord kunne være sjusket. En struktureret oprydningsfreak, der samtidig sjusker når hun kan komme til det – og så alligevel bliver overrasket over at hun ikke fik al snavset. Her kommer der igen en interessant karakter.
Metoden skaber en automatisk konflikt i karakteren fordi man arbejder med modsætninger. Karakteren har to primære ord knyttet til sig, ord som den sikkert vil føle kendetegner den i en eller anden udstrækning.
Og det sekundære ord kan så være en positiv eller negativ tilføjelse, der gør at der vil være en konflikt i karakteren.
Denne konflikt kan være helt lille, så mange problemer har paintball-spilleren nok ikke med hvem hun er. Så er det bare med til at gøre hende tredimensionel, så hun ikke bare opfylder en rolle i historien.
Er det en større konflikt, så er der masse stof at arbejde med i forhold til personen. Så prøv dig altid lidt frem, og lad gerne karaktererne have primær- og sekundær-egenskaber, der kan skabe interessante situationer.
Jeg bruger selv gerne denne metode når jeg skal have lavet en gruppe karakterer til en historie, og jeg hellere vil i gang med skrivningen end sidde i timer og nørkle med personerne.
Nu søger Science Fiction Cirklen også igen noveller, denne gang til 12. udgave af deres antologi med arbejdstitlen ”lige under overfladen”.
Novellen skal være science fiction, men der er ikke krav om noget bestemt emneområde eller andre ydre omstændigheder der skal opfyldes. Alt fra tidsrejser, space-opera, nær fremtid og fjern fremtid til parallelverdener osv. er ok.
”Det bør dog nok nævnes at redaktøren foretrækker historier, der ud over rammen også har en form for ’budskab til læseren’. Det er svært at formalisere, da det kan være så forskelligt, men normalt vil det fremgå af historien når man læser den. Rene action historier der lige så godt kunne være foregået i nutiden vil blive nedprioriteret.”
Novellerne har en max ordgrænse på 15.000 ord, og redaktøren forventer for det meste noveller i rammen 3.000-6.000 ord. Mindre kan dog også gøre det, hvis man bare har en knaldgod ide på 500 ord. Man må højest sende 3 noveller ind, da redaktøren også skal have en chance for at læse dem igennem. En fornuftig regel, da der sidste gang var over 50 noveller!
Deadline er d. 1. marts 2017, så er der er rigelig tid til at finde på et spændende og ”budskabsrigt” plot til netop din science fiction-novelle!
Novellen skal sendes til redaktøren Carl-Eddy Skovgård på ceskovgaard@e-box.dk med emnet: ’Lige under overfladen 2016 tekst’ Husk også en lille tekst om forfatteren på 100-400 ord skrevet i 3. person + fødselsår.
Sammen med jeres tekst skal du vedlægge en postadresse (ikke kun mail).
Kan du skrive så man får røde kinder og må samle benene på busturen? Så har Dreamlitt lige sat gang i en konkurrence, hvor de gerne vil have en erotisk novelle fra lige netop dig.
KRAV TIL NOVELLEN
Novellen skal være skrevet til voksne.
Novellen skal være på mellem 5.000 og 10.000 ord.
Novellen må ikke tidligere have været offentliggjort.
Novellen skal have et erotisk udgangspunkt.
Der skal være korrekt brug af … (udeladelsestegn).
Der skal være korrekt brug af ; og : (semikolon og kolon).
Der skal bruges automatisk indrykning ved begyndelse af nyt afsnit og IKKE tabulator eller mellemrumstasten.
Vindernovellen præmieres med 2.000,- samt et eksemplar af antologien.
Alle andre udvalgte noveller modtager et eksemplar af antologien.
Novellen sendes som word- eller pages-dokument (og IKKE andet!) til info@dreamlitt.com Dokumentet skal være navngivet som følgende: ditnavn-novellenavn. Det er kun tilladt at deltage med én novelle.
Deadline er 30. september 2016.
Antologien forventes udgivet som trykt bog og ebog i løbet af efteråret/vinter 2016. Dreamlitt forbeholder sig retten til ikke at udgive antologien, såfremt de ikke modtager tilstrækkeligt med kvalificerede noveller.
Når man taler om historier, så siger man gerne at de skal være spændende, og der skal ske noget. Men hvad betyder det egentlig?
Spænding i historier er flere forskellige ting. Det er spændingen ved, at der er noget læseren ikke ved, spændingen over en deadline … Ja, det her indlæg skal ikke være en gennemgang af hvad spænding i en historie kan være. I stedet skal den handle om hvordan man bruger den spænding bedst muligt. Og det gør man gennem momentum.
En kælk på en bakke
Momentum er et udtryk man bruger om ting i bevægelse. Det er også det et plot skal være, i bevægelse, og derfor mener jeg at udtrykket er ganske brugbart her også.
For at forstå billedet skal vi dog lige have det beskrevet. Forestil dig en sneklædt bakke. Denne bakke er din spændingskurve. Den skal ikke være for lille, heller ikke for stejl. Den skal være helt perfekt og god til at kælke på.
Og så har du din hovedperson. Det er kælken.
Hvad er sjovest når man kælker. En masse stop på vej ned af bakken fordi man ikke kan få ordentlig afsæt, eller en lang tur hvor der kommer mere og mere fart på?
Har du været et sundt og raskt barn svarer du selvfølgelig det sidste. Det samme gælder for historiers momentum.
Der må ikke komme dumme stop i historien, fordi du afslutter et mini-plot, og så starter et nyt. Afslutter. Starter. Afslutter, starter. Sørg i stedet for at du gør det mere flydende: Starter, starter, afslutter, starter, afslutter … osv, så der hele tiden er en åbning i historien. Nu afslutter man den her plotstreng, til gengæld så er der en ny, der åbner som holder momentum oppe for læseren.
Kører du med den første struktur er det for let for læseren at lukke bogen i efter en plotstreng, og sige: Nå ja, så behøver jeg ikke læse mere. Og det er det værste en læser kan sige om ens bog!
Så sørg for at opbygge momentum, lad det være en glat vej ned af kælkebakken. På den måde holder du læseren fanget med et nyt spørgsmål, mens et gammelt bliver besvaret, og der kommer mere og mere fart på for at nå til slutningen og forløsningen for enden af bakken.
Pauser, ikke stop Ja, men en bog kan jo ikke kun være spænding, så bliver den jo også kedelig. Hvad med fordybelsen? Selvfølgelig skal der også være fordybelse. Det skal bare ikke være på bekostning af plottet.
Hovedpersonerne må godt holde pauser hvor de lige får pusten, men de må ikke stoppe op og vente på at det næste sker.
Dette er kendetegnet i det, man i historie-terminologien kalder Bålscenen. Bålscenen er et øjeblik i en historie, hvor hovedpersonerne sætter sig og taler. Hastigheden daler, og der er mulighed for lige at få gentaget nogle informationer, og gjort sig nogle overvejelser. Det skal der være plads til.
Denne scene er også bare afhængig af momentum. For hvis de sætter sig ned og slapper af uden at der er en historie, der venter på at de vender tilbage – ja, så kan de jo blive ved med at hygge sig rundt om bålet. Men er der en historie, og fortsætter den selvom de gemmer sig væk, ja, så bliver de jo nødt til efter pausen at rejse sig og komme videre. Momentum er altså stadig i gang, selvom hovedpersonerne holder et hvil.
Selv i Tv-serier, der ellers er episodiske, gør forfatterne faktisk alt hvad de kan for at opbygge momentum. En episode af The Flash eller lignende, hvor skurken bliver fundet og fanget i samme episode har måske ikke relevans for seriens store plot – alligevel bliver der gerne givet en information, der er med til at lade os forstå at noget større er på spil: og derfor skal vi selvfølgelig se næste afsnit.
Så har du gået momentum efter i din historie? Er det en kælketur eller har du trukket håndbremsen?