søndag den 29. november 2015

Skrivning i den travle julemåned

Pyh, nu er november ovre. Jeg glemmer altid hvor meget november går amok med foredrag, bogforum og alt muligt andet, der alt sammen giver en sved på panden.

Næste måned, der står for døren er december, og medmindre du af en eller anden grund ikke fejrer denne fantastiske måned, så er du sikkert også bange for ikke at få skrevet her! Fik du deltaget i NaNoWriMo har du dit på det rene, men er du ligesom mig – så vil du gerne lige give skrivningen en skalle den sidste måned, så du kan fejre nytår med god samvittighed.

Jeg har indført kalenderlysskrivning derhjemme. Det er efterhånden blevet en tradition, da jeg sammen med forfatteren Nicole Boyle Rødtnes indførte det i 2011, og siden har skrevet i kalenderlysets skær i snart fem år nu.



Så hvordan gør du?

Du anskaffer dig et kalenderlys. Tænk over tykkelsen når du køber det, de helt tykke giver dig mere skrivetid – men det er også rigtigt let at komme bagefter. De tynde har ikke særlig meget skrivetid i sig.

På de fleste lys står der faktisk brændetid på, og med lidt hurtig regning kan man let finde ud af hvor meget lyset forventer man skal skrive hver dag. Lidt under en time er et godt bud, og har man lyst til mere, så fred være med det.




Hvorfor er det en god ide?

Det er synligt. Jeg plejer altid at sige at man ikke skal finde tid til at skrive, man skal tage sig tid til det. Man bliver ikke forfatter på at skrive lidt engang imellem.

Dette ved jeg er svært for mange, da det der med at tage sig tid fylder meget når man har familie, venner og skole/job. Her kommer kalenderlyset ind: Det kan ses.

Fortæl din familie hvad du laver, spørg om de vil være med. Og tænd så lyset hver dag: mens de hygger sig, skriver du – og savner de dig kan de bare se over mod lyset hvornår de får dig tilbage igen.

Samtidig får du et meget visuelt tegn på hvor meget du har skrevet, for skriver du ikke en dag, så brænder du heller ikke ned – og så får du lidt mere travlt senere (dette har tit resulteret i nogle skrivemaratoner i weekenderne for os).



Så skynd dig ud og køb et kalenderlys, deltag i hyggen! Er du på instagram så #kalenderlysskriv så vi alle kan se din proces.



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 22. november 2015

Gode råd til at skrive historiske romaner

Så du vil gerne skrive en historisk roman, men synes at det virker lidt svært med al den research og viden og hvad ved jeg. Det kan jeg godt forstå, at skrive historisk kræver lidt af en, men det er også rigtigt sjovt.
Og for at du ikke skal drukne dig selv i forberedelser, og aldrig få skrevet, så har jeg her lavet en lille guide til hvordan du kommer i gang.



Hovedreglen når man skal skrive en historisk roman, opsummeres i citatet: Skriv ikke om Napoleon, skriv om hans hest.
Denne regel sørger for at du ikke researcher dig selv ihjel, samtidig med at ingen vil pege fingre af dig hvis de ikke mener din tolkning af den kendte person er rigtig.
Et godt eksempel på dette er romanen Needle in the Blood, der handler om slaget ved Hastings i 1066, men uden at nærme sig krigen. Vi følger i stedet en gruppe tapetvævere.
Dette er smart da forfatteren så kun behøver sætte sig ind i krigen på et meget mindre plan, end hvis han skulle skrive om en kendt general derfra. Samtidig kan han koncentrere sig om at researche et meget mindre emne: vævere og vævning i midten af 1000’erne.


Hvorfor skal man så egentlig skrive en historisk roman?

Man skal vælge at skrive en historisk roman, hvis man har en historie, der ikke kan fortælles i nutiden. Der skal altså være en god grund til at du skriver om lige præcis denne tid, udover at du synes at den er spændende.

Måske har du en ny fortolkning af hvordan tingene kan opfattes, måske mener du at den tid kan sige noget om verden i dag – alt sammen gode bud! Der skal bare være en mening.


Hvordan bærer man sig så an?
Der er ingen magisk opskrift, men her er fire råd som jeg selv følger, når jeg giver mig i kast med historiske tekster.


Specifik research

Man researcher enkelte detaljer, der giver historien liv uden at stjæle fokus. Ingen gider høre side op og side ned om alt relevant og urelevant fra den tid – vi vil gerne høre historien.

Research først når du har plottet på plads. Man kommer let til at skrive unødvendig research ind i sin bog, bare fordi at man nu ved det – og det trætter læseren!


Sproget

Sørg for at holde sproget neutralt, evt. krydret med enkelte tidstypiske gloser. Bestræb dig ikke på en påtaget sproglig tone – din bog handler om fortiden, den er ikke skrevet der!


Troværdige karakterer

Arbejd indefra og ud – hvad er karakterens drivkraft og hvad vil han i historien? Derefter kan du lægge alt det ydre på, hvordan passer karakteren ind i tiden? Husk: du er fortæller, ikke historiker.


Og deres opførsel

Her skal du til gengæld researche. Hvordan levede man den gang, og hvilket menneskesyn var fremherskende?

Glem alt om den politiske struktur og hvad ved jeg (medmindre det er vigtigt for plottet) – hvordan lever dine karakterer, og hvordan opfører de sig på jobbet? Det er den slags der er vigtigt for at vi føler at din karakter er lige så levende i dag, som de sikkert var dengang.

Det var mine råd til hvordan du bærer dig ad med at skrive historiske tekster. Ser du videoen er der også lidt bonusinfo, men vil du hellere læse den kan du finde det i dette opslag HER!



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 15. november 2015

Konkurrence: roman om konspirationsteorier

Det er ikke jul endnu, men alligevel lægger forlaget EgoLibris også lige en romankonkurrence under træet. De vil gerne se en roman omhandlende temaet ”konspirationsteori”, og der er et forskud på 10.000 kr. til vinderen.

Så har du godt styr på konspirationsteorier, og kan du måske selv spinde en, så er det nu du skal fatte pennen.


Krav
  • Temaet er Konspirationsteori
  • Deltagere skal være fyldt 18 år
  • Manuskriptet skal have ”romankonkurrence” i emnefeltet.
  • Vinderen får direkte besked senest d. 1. oktober 2016, og offentliggøres på Bogforum 2016.

Deadline er d. 15. august 2016 kl. 12.00, og manuskriptet skal indsendes til maria@egolibris.com


Så vil du vinde 10.000 kr. og en udgivelse på EgoLibris? Og har du lyst til at give dig i kast med en konspirationsteori eller flere?
Hvad venter du så på? Få tastaturet til at brænde!


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 8. november 2015

Sådan laver du en page turner - 2. del



Sidst gik vi igennem hele første halvdel af plotpoint-modellen. Vi hørte om første plotpoint, hvor heltens rejse begynder, samt første pitch point, hvor både læser og helt skal mindes om det farlige, der truer i historien.

Hen mod midten skulle, der introduceres en ny vinkel på historien, så hovedpersonen kan få nogle nye dilemmaer at slås med, og det fører mig til første punkt i anden halvdel af historien.



Andet pinch point skal falde 65% inde i historien, og her skal vi igen mindes om den stigende alvor i den trussel man har opstillet i historien.

75 % inde i historien nærmer vi os slutningen, og det er også her at andet plotpoint skal findes.

Andet plotpoint er sidste chance for at give nye informationer inden hele historien afsluttes. Denne sidste information skal gøre helten til katalysator for afslutningen, og når det er sket MÅ DU IKKE introducere ny viden i historien mere.

Alt det du gerne vil sige skal have været præsenteret – så har du et twist til slut, skal der være noget i de 75% før slutningen, der peger i den retning. Lad os tage Harry Potter og de vises sten som eksempel: Snape er slet ikke skurken selvom vi har troet det hele tiden! Det bliver afsløret i de sidste 25 % - så hvordan passer det med modellen?

Vi har igennem hele forløbet fået at vide at professor Quirrel var nervøs, havde fået en ny turban og at Harrys ar brændte tæt på ham. Samtidig bliver det forklaret at den forbandelse Snape kastede under en quidditch-kamp faktisk var en modbesværgelse for at hjælpe Harry.

Det jeg prøver på at sige er, at der har været utallige spor igennem hele bogen til at Snape slet ikke er skurken, og at vi burde være på vagt over for Quirrel – vi vælger bare som læsere at følge Harrys overbevisning, og derfor kommer det hele som et twist for os – men informationen HAR været givet.


Og når den sidste information så er givet i andet plotpoint, så er vi klar til at lade helten blive katalysator eller aktør i sin egen historie. Til dette er der tre tilgange, og jo flere man kan få med af de tre, jo bedre:

Helten er katalysator: Helten stiller sig op og tager aktivt del i kampen mod det onde. Dette kan gerne skyldes et personligt tab, fx tabet af en læremester.

Helten i personlig udvikling: Helten demonstrerer at han har besejret fortidens dæmoner, og nu er klar til at bekæmpe det onde, som han ikke var i stand til før.

En ny og bedre helt: Helten demonstrerer mod, kreativitet, og ud af boksen-tænkning i arbejdet med at bekæmpe det onde.

Det var det. Vi er færdige med alle punkter, og du er nu klar til at plotte din næste pageturner. Nej, vent. Jeg har gemt to punkter til sidst. Måske faktisk de to vigtigste, nemlig: Inciting incident og Cathartic moment.



Når man taler om romaner, siger man gerne at anslaget skal sælge den bog man sidder med, og at afslutningen skal sælge ens næste bog. Dette er helt korrekt når man bruger denne model, og det beskrives bedst ud fra de førnævnte begreber.

Inciting incident er det samme som anslaget. Her skal hovedpersonen og dennes univers før bogen går i gang beskrives, samtidig med at vi skal fatte interesse og sympati for ham eller hende så vi rent faktisk gider læse bogen færdig.

Du kan læse mere om anslag HER!

Cathartic moment er afslutningen. Her taler jeg ikke om den store kamp med skurken, men siderne umiddelbart efter. Det er nu at Dumbledore skal besøge Harry på sygesalen, og at Hagrid skal sige farvel til Harry.

Det bedste er hvis man her kan hive bogen op på et højere niveau og vise hvordan den har påvirket helten eller verden for det bedre. For eksempel har Harry nu accepteret at han aldrig får sine forældre tilbage som han drømmer om i det magiske spejl, men han vil altid have minderne – eksemplificeret i Hagrids gave: et familiealbum.


Det var det, plotpunkts-modellen er færdig, og du er forhåbentlig klar til at skrive din egen pageturner. Hvad venter du på?


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 2. november 2015

Konkurrence: Kan du skrive om frygt

En konkurrence igen igen. 2015 har virkelig været skrivekonkurrencernes år.

Denne gang vil forlaget Enter Darkness gerne se en omgang noveller noveller, der tematiserer emnet frygt. Så kan du skrive horror så uhyggen driver, så er dette en konkurrence for dig!

Der er nogle regler for at deltage:
  • Genren er horror
  • Målgruppen er voksne
  • Det forventes at teksten er præsentabel (dvs. korrekturlæst og redigeret til forfatterens bedste)
  • Længden er mellem 10.000 og 15.000 ord

Hvad angår teknik er der også et par huskeregler:
  • Direkte tale skrives i anførselstegn
  • Filtyper er: doc, docx, rtf, txt og odt
  • Man skal bruge tabulator til indrykninger
  • Undgå så vidt muligt fed skrift.
  • Man må gerne indsende flere noveller, men kun 1 pr. forfatter kan komme med.

Novellen sendes til info@enterdarkness.dk med ”Frygt” i e-mailens emnefelt. Den vedhæftede fil skal hedde novellens titel.
Samtidig vil forlaget gerne have at man skriver om man tidligere er blevet udgivet, samt navn, e-mail, adresse og telefonnummer.

Deadline er 1. maj 2016, og forlaget forventer at bogen udkommer i november 2016. Du kan læse mere om forlaget og konkurrencen på deres hjemmeside HER!

Så hvad venter du på? Skriv noget, der kan skræmme de voksne fra vid og sans.


God skrivelyst
Bjarke