Konkurrence: Carlsen søger nye stemmer

Forlaget Carlsen offentliggjorde i sidste uge en ny romankonkurrence, hvor præmien ud over en udgivelse også er på 100.000 kr!

Forlaget Carlsen er nysgerrig efter at høre nye stemmer fortælle om ungdomslivet i dag, og derfor udskriver de konkurrencen.

For at deltage:

• Målgruppen for romanen er 13+
• Manuskriptets længde er minimum 100.000 tegn inkl. Mellemrum.
• Skal du være fyldt 18 år
• Manuskriptet skal være skrevet på computer og indsendt i papirform og anonymt. Vedlæg en lukket Kuvert hvor romanens titel står udenpå og dit navn står indeni – samt dine kontaktoplysninger selvfølgelig!
• Skal du give forlaget ret til 1. option på alle indsendte manuskripter i op til et år efter deadline – hvilket betyder at selvom du ikke vinder, så vil de måske gerne udgive dit manus-agtigt.

Deadline for indlevering er 1. maj 2016, Vinderen udnævnes på Bogforum 2016, og manus skal som sagt sendes til Carlsen på adressen:

Forlaget Carlsen
Att.: Nye stemmer-konkurrence
Vognmagergade 11
1148 København K

Du kan læse mere om konkurrencen på dens side HER!

God skrivelyst
Bjarke

Kan man skrive Tim Burton'sk?

Ja, eller som en hvilken som helst anden filmskaber, maler osv. Jeg tror faktisk spørgsmålet er: Kan man oversætte andre kunstarters udtryk til tekst?

Jeg stillede mig selv spørgsmålet imens jeg var i Amsterdam. Mens jeg gik rundt på Van Gogh-museet, der spiller en stor rolle i min historie, kom jeg til at spekulere på hvordan jeg kunne få den følelse, den stil han havde i sine billeder, ind i min tekst.

Det arbejder jeg stadig på at finde ud af, og umiddelbart er det en hård nød at knække. Hvordan beskriver man et visuelt udtryk på tekst? Det er ikke nok bare at beskrive tingene i minutiøs detalje, det vil også kede læseren. Men hvordan gør man så?



Nightmare before Christmas - sammenlign baggrund med
The Cabinet of Dr. Caligari nedenunder

Imens jeg spekulerede over dette faldt jeg over endnu en kunstform, nemlig ekspressionismen – der i grove træk minder om det Tim Burton har gang i, i sine film. Fanget i min iver for at finde ud af hvordan man kunne oversætte visuelt til tekstuelt kastede jeg mig straks ud i forsøget. Denne gang med en fordel:






Sproget

Der findes ekspressionistiske forfattere! Vi har endda haft en her i Danmark. Tom Kristensen, han har flere gange brugt ekspressionismen til at styrke udsagnet i sine tekster. Bare for at tage et par eksempler fra digtet Arbejdets Sol:

 

”En ensom Lygte i Gaden løfter sit gule Skær som Vinger op ad Facaden.”

Og

”Med Blikkets sugende Stjerne stirrer et kalkhvidt Fjæs dybt nede fra Osens Taverne.”

Lækre beskrivelser, og lækre tillægsord. Personligt er jeg vild med ordet kalkhvidt. Første citat er også med til at beskrive lygtens skær som vinger i stedet for at beskrive det som bare lys på en facade.

Før til referat:

• Gode og præcise tillægsord. – ”Kalkhvidt”
• Arbejd med hvad ting ligner, specielt lys og væske. – ”lys som vinger op ad facaden.”

Miljøet og mennesket

The cabinet of Dr. Caligari - bemærk baggrunden

Nu har vi knækket koden til den uhyggelige stemning i historierne tror jeg. Men der mangler lidt. Det er altid set designs og miljøer jeg er vilde med i film som Nightmare before Christmas, Sweeney Todd og Batman returns (Jup, Tim Burton har lavet Batman-film.)

For at finde ud af hvordan dette kan virke i litteratur har jeg søgt lidt på ekspressionismen, og nået frem til denne konklusion – specielt efter at have set den helt fantastiske stumfilm ”The Cabinet of Dr. Caligari”:
Alt er lidt skævt og surreal. Passer det ikke også meget godt på Tim Burtons film?

Et andet godt eksempel på dette er fra filmen Nosferatu, hvor vampyren deri ser helt specielt ud. Hans fingre er lange og krogede, øjnene mørkrendet og ansigtet netop kalkhvidt. Alt sammen klassiske beskrivelser når de bliver brugt på tekst – øv, det går altså ikke bare at beskrive. Men hvad så? Hvad er det, der gør at monstret er så atypisk på skærmen?

Nosferatu står i døren

Men her er det igen de små ting, der gør det. Alle døråbninger væsnet ses i er buede, nærmest kisteformede. Det bliver ikke pointeret, men det giver en underlig følelse af død og efterliv. Samtidig ses skyggerne fra Nosferatu også som værende skævvredne, lange og unaturlige.
Lidt ligesom Jack Skellington fra Nightmare before Christmas – ja, man fristes faktisk til at kalde ham – knokkeltynd.

 

 

 

Før til referat:

• Gode og præcise tillægsord – der ikke kun er ”klassiske beskrivelser”, tænk kreativt, tænk SURREALT!
• Arbejd med hvad ting ligner, specielt lys og væske – men også dørkarme, vinduer.
• Overdriv former. Forvrid, forlæng, forstør. Vær ikke bange for at gøre dine personer unaturligt høje – bare du ikke siger at det er det de er, SHOW DONT TELL!
• Arbejd symbolsk – hvilke type mennesker ER unaturligt høje? Hvilke er unaturligt firkantede? Hvordan beskriver man det uden at sige det?

Til sidst et par huskeregler fra klassiske ekspressionistiske film

• Kun få historier er sat i nutiden, ofte er vi i et 1920’er-lignende miljø med høje hatte og lommeure.
• Forvredne former og linjer samt tunge formfulde skygger er med til at give et forvredent perspektiv på den verden, der fortælles. Den fortalte verden er en sygeligt udtryk for hovedpersonens følelsesmæssige tilstand.

Det her tænker jeg er en meget fin tjekliste til mig selv – du er velkommen til at bruge den, eller lave din egen. Er der specielle film eller malerier du godt gad kunne oversætte til tekst? Og hvordan ville du så bære dig ad?


God skrivelyst
Bjarke

To historier på Ramasjang LYT

Så fik jeg to historier op på DR Ramasjang, nemlig rimet Hammerhajen Megasur og den korte fortælling Villys venner.

Det er super fedt at høre dem begge to blive læst op, og at vide at der nu er en masse børn, der kan få glæde af dem.

 

Specielt Hammerhajen Megasur, som mest af alt er blevet skrevet i min tid som pædagogmedhjælper, og blevet - må jeg prale - et stort hit på den stue min rollespilsgruppe er knyttet til. Det bliver så fedt at lade dem høre den, hvor det ikke bare er min ret så rustne stemme, men faktisk en "rigtig oplæser".

Rimet om Hammerhajen Megasur kan høres på DETTE LINK, og det er historien om en vred hammerhaj, der er sulten efter menneskekød!

 

Villys venner er en tekst fra min tid på forfatterskolen. Den fik en masse ros, men var en lidt underlig størrelse - gudskelov, at den så kunne komme ud på Ramasjang, hvor jeg synes den passer perfekt ind - somme tider flasker tingene sig!

Historien kan høres på DETTE LINK, og er en historie i et børnehavemiljø, hvor drengen Villy mangler nogen at lege med.

 

Det sværeste for mig bliver at placere disse tekster på min hylde over udgivelser. Måske jeg skal brænde dem på CD og stille dem op? Det tror jeg jeg vil gøre - moderne udgivelsesformer skal ikke forhindre mig i at have en pralehylde!

 

God skrivelyst

Bjarke

Forfatter på tur - overvejelser efter min studierejse

Så er jeg kommet hjem fra min studietur til Amsterdam, og hvor har det været en fed tur! At tage ud og rejse er altid helt fantastisk, men når man har det for øje, at det skal blive til en roman, så bliver det ikke bedre!

 

Jeg har været mere eller mindre overalt i byen, fra Van Gogh-museet til Red Light District, jeg har set et museum dedikeret til én enkelt mands kat, og jeg har set verdens mindste museum med kun én udstilling. Waw, siger jeg bare!


Ser jeg nu tilbage på alle mine forberedelser, så kan jeg godt se at der er nogle ting, der var perfekte, men at der også er nogle gode råd jeg først har opdaget på selve turen.

Jeg er bl.a. super glad for at have udvalgt nogle settings og emner jeg ville inkorporere i min historie på forhånd. Havde jeg ikke haft dem ville jeg ikke have noget at arbejde ud fra, og jeg tror måske så at jeg ville have søgt for meget i blinde på hvad jeg så skulle skrive om.

På den modsatte side er det også super vigtigt med dage man ikke har planlagt. De dage hvor jeg fik de klareste scener til min roman, er dem hvor jeg pludselig faldt over et sjovt sted eller oplevelse mens jeg bare gik gennem byen.

En dedikeret notesbog er et must – det er slet ikke nok bare at have den man bruger til alt muligt med. (Men tag begge to med, selvfølgelig).
Har man en dedikeret notesbog bliver det også let at finde rundt i sine noter, hvilket er sindssygt vigtigt når man har så kort tid som man har. Bogen kan blive meget rodet på grund af tidspres og den rytme du oplever tingene i og får ideerne – og derfor kan det være rart at noterne ikke bliver blandet med alle mulige andre ideer, der ikke umiddelbart har noget med sagen at gøre.

Post-its savnede jeg midt på ugen. Havde jeg haft nogle med ville jeg hver gang jeg havde en ide til en scene kunne nedfælde den herpå og prøve at flytte den rundt imellem alle mine andre scener, og på den måde hurtigere finde en vej ”gennem” romanen.
I stedet omskrev jeg en masse hurtige synopser i notesbogen, så nu har jeg 17 forskellige versioner af bogen – også yderst interessant læsning.

Ud over notesbogen var kameraet min bedste ven. Et godt batteri og plads til mange billeder og film har reddet mange situationer, hvor jeg ikke havde tid til at finde notesblok frem, men bare tændte kameraet og snakkede ind i dens mikrofon – fantastisk!
Men kan man så ikke bare kun bruge kamera? Nej! Det er det skrevne ord du skal fange som forfatter, og flere steder må man slet ikke have kamera med sig – og så er det sgu rart lige at have en blok ved hånden.

Det sidste råd er, at man aldrig skal være bange for ikke at kunne skrive. Man oplever sindssygt meget på sådan en tur, og det kan være overvældende OG udmattende. Tag i stedet en masse gode noter, lad tankerne flyve og nyd at du har den her fantastiske mulighed for bare at lade romanen simre i det miljø den foregår.

Og nu er det bare at komme i gang, jeg er så hooked på min roman-ide!


God skrivelyst
Bjarke