Igen i år er der NaNoWriMo, og i år vil skal det være: Jeg deltager!
Andre år er flytninger, bogforummer og jeg ved ikke hvad kommet i vejen, men i år er det faktisk næsten lykkedes for mig at holde november fri – ser man bort fra et par foredrag her og der – og så skal der altså skrives!
Men hvad er NaNoWriMo?
NaNoWriMo (Hvis hjemmeside du kan se HER) står for national novel writing month (om end det nu om dage burde være InNaNoWriMo, da det mere eller mindre er blevet internationalt!)
Selve ideen er simpel. Du skal i løbet af november måned (30 dage) skrive en roman på minimum 50.000 ord. Om du har plottet planlagt, eller bare skriver ud fra inspiration er op til dig, så længe man skriver!
Rundt regnet kræver konkurrencen at man skriver ca. 1667 ord pr dag. Ikke en umulig opgave! Svær, ja, men ikke umulig!
Hvorfor NaNoWriMo?
Fordi det er fedt. Det er fedt at kunne sige at man lige har skrevet en roman på en måned.
Selvfølgelig kan man ikke forvente en genial roman på 30 dage, men det er heller ikke meningen med NaNoWriMo. Ideen er at skrive. Og skrive en masse. Slå den indre kritiker fra, og bare få ord ned på papiret.
Det er faktisk sket, at nogle af de romaner, der er blevet produceret i løbet af NaNoWriMo er blevet udgivet. Efter en voldsom omskrivning selvfølgelig.
Og efter at NaNoWriMo er blevet så stor en success, så er der selvfølgelig også kommet en måned til omskrivningen. Marts måned er NaNoEdMo (National Novel Editing Month), og her er der mulighed for at rette sin roman til, så den er klar til den endelige bedømmelse: forlagsturneen.
Jeg kan kun opfordre til at deltage, hvis du har tid! Det er en fantastisk øvelse, og så fedt at nå i mål to minutter i midnat d. 30. november. Det skal prøves. Mindst en gang!
Jeg glæder mig til at komme i gang i år! Det er 5-6 år siden sidst jeg deltog (dengang jeg stadig var ung studerende), så det er et godt stykke tid siden. Til gengæld har jeg holdt en del PerNoWriMo – personal novel writing months, og er november bare for booked for dig, så kan jeg anbefale dig at kaste dig ud i den slags i stedet.
Men er du til NaNoWriMo? Og i så fald, hvad skal du skrive?
God skrivelyst
Bjarke
søndag den 30. oktober 2016
søndag den 23. oktober 2016
Jeg er Frankenstein bliver anmeldt
Jeg er Frankenstein har været ude her i sommeren, og nu hvor vinteren nærmer sig er det på tide at se lidt på de anmeldelser bogen har fået.
Den første anmeldelse var fra Bogrummet, og de skrev blandt andet:
”Romanen er spændende fra start til slut, og derfor læste jeg hele bogen af én omgang, og teen blev kold. Hvis jeg var teenager – eller bare ung – så ville jeg helt sikkert ligge med denne bog under dynen, i sommerhuset eller i selskab med en bidsk undulat som kunne forsvare mig. Let læselig, humoristisk og meget meget fantasifuld.”
At jeg har evnen til ikke kun at gøre min egen, men også andres te kold – det er sgu en ret stor ros i mine øjne!
Og så er det bare nogle lækre ord at få med på vejen – så ved man at man har lavet en god bog.
Næste anmeldelse er fra Bibliotekatten, som jeg har fulgt i et godt stykke tid, så det er en anmeldelse, der betyder rigtigt meget for mig! (Så meget at jeg slet ikke går ind i diskussionen om monstret og manden faktisk).
Hun skriver blandt andet:
”Kan man virkelig fortælle en hel action/zombie historie på omkring 70 sider? Det er i hvert fald lykkedes ret godt i Jeg er Frankenstein. Selvom bogen er letlæst og fyldt med (megaawesome) illustrationer, får vi også en hel historie – med referencer til den oprindelige Frankenstein, hvilket jeg er glad for.”
Bibliotekattens bøger (https://bibliotekattensboeger.com/2016/10/08/jeg-er-frankenstein-horroroktober/)
Anika Eibe er en forfatterkollega, der også anmelder bøger. Hun har også haft fat i Jeg er Frankenstein, og skriver:
”Der er fart over feltet i denne ungdomsbog, og man bliver hele tiden drevet videre af den stramt skrevne historie samt af nysgerrighed for at se hvad der så vil ske.”
Sidste anmeldelse er fra en bogtuber, Asta, der i anledning af Halloween og oktober, har kastet sig over min bog. Hun afslutter med de ret lækre ord:
”Jeg kan uden tvivl anbefale den her bog […] Og hvis du er en ny læser der skal i gang med nogle rigtige bøger, så er det her et must read for dig!”
Fedt!
Tak til alle jer anmeldere, der har givet jer i kast med Jeg er Frankenstein! Jeg ser sindssygt glad for jeres mange og pæne ord, det er virkelig dejlig at høre at ens arbejde bliver læst og nydt!
Nu vil jeg igen kaste mig over skrivningen, meget lettere om hjertet, nu hvor jeg ved at min bog er blevet godt modtaget!
God skrivelyst
Bjarke
Den første anmeldelse var fra Bogrummet, og de skrev blandt andet:
”Romanen er spændende fra start til slut, og derfor læste jeg hele bogen af én omgang, og teen blev kold. Hvis jeg var teenager – eller bare ung – så ville jeg helt sikkert ligge med denne bog under dynen, i sommerhuset eller i selskab med en bidsk undulat som kunne forsvare mig. Let læselig, humoristisk og meget meget fantasifuld.”
At jeg har evnen til ikke kun at gøre min egen, men også andres te kold – det er sgu en ret stor ros i mine øjne!
Og så er det bare nogle lækre ord at få med på vejen – så ved man at man har lavet en god bog.
Fra Bibliotekattens læsning - tjek lige det seje bogmærke ud! |
Hun skriver blandt andet:
”Kan man virkelig fortælle en hel action/zombie historie på omkring 70 sider? Det er i hvert fald lykkedes ret godt i Jeg er Frankenstein. Selvom bogen er letlæst og fyldt med (megaawesome) illustrationer, får vi også en hel historie – med referencer til den oprindelige Frankenstein, hvilket jeg er glad for.”
Bibliotekattens bøger (https://bibliotekattensboeger.com/2016/10/08/jeg-er-frankenstein-horroroktober/)
Anika Eibe er en forfatterkollega, der også anmelder bøger. Hun har også haft fat i Jeg er Frankenstein, og skriver:
”Der er fart over feltet i denne ungdomsbog, og man bliver hele tiden drevet videre af den stramt skrevne historie samt af nysgerrighed for at se hvad der så vil ske.”
Eibes bogblog (http://eibesbogblog.blogspot.dk/2016/10/jeg-er-frankenstein-bjarke-schjdt-larsen.html)
Sidste anmeldelse er fra en bogtuber, Asta, der i anledning af Halloween og oktober, har kastet sig over min bog. Hun afslutter med de ret lækre ord:
”Jeg kan uden tvivl anbefale den her bog […] Og hvis du er en ny læser der skal i gang med nogle rigtige bøger, så er det her et must read for dig!”
Fedt!
Tak til alle jer anmeldere, der har givet jer i kast med Jeg er Frankenstein! Jeg ser sindssygt glad for jeres mange og pæne ord, det er virkelig dejlig at høre at ens arbejde bliver læst og nydt!
Nu vil jeg igen kaste mig over skrivningen, meget lettere om hjertet, nu hvor jeg ved at min bog er blevet godt modtaget!
God skrivelyst
Bjarke
søndag den 16. oktober 2016
Øvelser til karakterudvikling
Man kan let gå i fælden med ikke at have karakterudvikling i en historie, simpelthen fordi man tænker for meget over sit plot, og karaktererne ender som aktører mere end involverede i historien.
Selvfølgelig handler dette om at give hovedpersonerne personlig konflikt, der kan udvikle dem – så simpelt er karakterudvikling faktisk set ud fra et plot-perspektiv. Men for at gøre det, kræver det også at man lærer at forstå personer, deres drømme og mål.
Jeg har før fortalt om ønsker og behov i forbindelse med hovedpersonen, men her kommer der også et par trænings-øvelser man kan bruge i hverdagen.
Øvelsen er funderet i spørgsmålet ”hvorfor” og ”hvordan”. Dette er fordi at lige præcis disse spørgende ord tvinger dig til at finde spor, der bekræfter din påstand. Du kan altså ikke bare opdigte, du bliver også nødt til at begrunde din historie.
Personen i bussen
Dette er første øvelse. Det behøver selvfølgelig ikke at foregå i bussen, men det skal være en tilfældig person du ikke kender. Det kan være på en cafe, i en park, whatever. Bare sørg for at du har mulighed for at observere dem i et stykke tid, så du kan finde facts.
Hvor er de på vej hen? Og Hvad har de lavet? er de første spørgsmål du skal stille dig selv. Dette kan både være rent fysisk – hvor kører de hen? Men også eksistentielt. Er de på vej på en blind date? Håber de på at finde den eneste ene? Har de fri fra et arbejde de hader, og glæder sig til at komme hjem til sine 17 katte?
Når du er nået frem til et svar du er tilfreds med, så skal du spørge dig selv: Hvorfor? Hvorfor antager jeg at han har 17 katte? At han hader sit arbejde? At hun er på vej på blind date og vil finde den eneste ene? Hvilke spor er det jeg lægger mærke til, der opdigter denne historie?
Øvelsen er god fordi du ikke kender personen, og derfor har frit spil til at finde spor – der er ikke nogen chance for at du kan gå forkert, for let’s face it: Du kender ikke vedkommende! Du træner altså dig selv i at opdigte hypoteser eller historier begrundet i facts du ser – men uden nogensinde at få dette af- eller bekræftet.
Hvilket bringer mig til næste øvelse.
Personen du kender
Nu skal vi lidt tættere på. Nu skal du tage en kollega eller et fjernt familiemedlem, og lave en variation af første øvelse. Et godt råd er at lade være med at tage en for tæt på, som fx en kæreste eller forældre – det kan jo være at du finder ud af at kæresten burde forlade dig, eller noget andet grimt.
Godt. Vælg en person du kender, og stil så dig selv spørgsmålet: Hvad er deres drøm?
Drømmer din kollega om at gå på pension og leve i ro og mag? Drømmer de om at rejse ud og se verden? Drømmer de om at blive forfatter? Når du er nået frem til din konklusion så spørg dig selv samme spørgsmål som tidligere: Hvorfor?
Hvorfor siger du det? Hvordan viser det sig at de glæder sig til pensionen? Hvordan kan du se deres eventyrlyst? Snakker de hele tiden om at skrive, fortæller de hele tiden om de historier de gerne ville skrive? Og endnu sjovere – lever de så op til deres drøm? Kommer de ud at rejse, får de skrevet den bog? Hvad er deres drøm? Hvordan kan du se det? Lever de op til den drøm? Og hvordan kan du se det?
Den sidste øvelse er en spørgsmålskæde, man skal ikke gå for meget i detaljerne, men i stedet sørge for at få et svar på alle: Hvor er han/hun om 5 timer, 5 dage, 5 uger, 5 måneder, 5 år? Hvorfor?
Kæden er beslægtet med sidste spørgsmål: Lever de op til deres drøm? For gør de det, hvordan vil det så påvirke deres liv? Gør de det ikke, hvordan vil det så påvirke deres liv? Hvad hvis der sker noget, der ændrer dette? Hvordan vil det påvirke dem? Hvorfor?
Disse to øvelser er med til at træne din evne til at se på mennesker, og måske finde ud af hvad der rumsterer i deres hoveder, eller i hvert fald komme på nogle gode historier ud fra det du nu ser.
Når du for eftertiden skal til at lave personer i dine historier kan du altså begynde at tænke tilbage på hvilke spor, du mente fortalte noget – og samme spor kan du jo bruge i din egen historie.
Samtidig øver det dig også i at finde ind til essensen af en karakter gennem observation, og begrunde din karakterudvikling i din sporlægning og karakterers udgangspunkt.
Er du for åbenlys er der også hele creepy stalker-følelsen man kan få ved øvelserne, men hvor meget man giver sig selv til projektet er gudskelov op til en selv.
God skrivelyst
Bjarke
Selvfølgelig handler dette om at give hovedpersonerne personlig konflikt, der kan udvikle dem – så simpelt er karakterudvikling faktisk set ud fra et plot-perspektiv. Men for at gøre det, kræver det også at man lærer at forstå personer, deres drømme og mål.
Jeg har før fortalt om ønsker og behov i forbindelse med hovedpersonen, men her kommer der også et par trænings-øvelser man kan bruge i hverdagen.
Øvelsen er funderet i spørgsmålet ”hvorfor” og ”hvordan”. Dette er fordi at lige præcis disse spørgende ord tvinger dig til at finde spor, der bekræfter din påstand. Du kan altså ikke bare opdigte, du bliver også nødt til at begrunde din historie.
Personen i bussen
Dette er første øvelse. Det behøver selvfølgelig ikke at foregå i bussen, men det skal være en tilfældig person du ikke kender. Det kan være på en cafe, i en park, whatever. Bare sørg for at du har mulighed for at observere dem i et stykke tid, så du kan finde facts.
Hvor er de på vej hen? Og Hvad har de lavet? er de første spørgsmål du skal stille dig selv. Dette kan både være rent fysisk – hvor kører de hen? Men også eksistentielt. Er de på vej på en blind date? Håber de på at finde den eneste ene? Har de fri fra et arbejde de hader, og glæder sig til at komme hjem til sine 17 katte?
Når du er nået frem til et svar du er tilfreds med, så skal du spørge dig selv: Hvorfor? Hvorfor antager jeg at han har 17 katte? At han hader sit arbejde? At hun er på vej på blind date og vil finde den eneste ene? Hvilke spor er det jeg lægger mærke til, der opdigter denne historie?
Øvelsen er god fordi du ikke kender personen, og derfor har frit spil til at finde spor – der er ikke nogen chance for at du kan gå forkert, for let’s face it: Du kender ikke vedkommende! Du træner altså dig selv i at opdigte hypoteser eller historier begrundet i facts du ser – men uden nogensinde at få dette af- eller bekræftet.
Hvilket bringer mig til næste øvelse.
Personen du kender
Nu skal vi lidt tættere på. Nu skal du tage en kollega eller et fjernt familiemedlem, og lave en variation af første øvelse. Et godt råd er at lade være med at tage en for tæt på, som fx en kæreste eller forældre – det kan jo være at du finder ud af at kæresten burde forlade dig, eller noget andet grimt.
Godt. Vælg en person du kender, og stil så dig selv spørgsmålet: Hvad er deres drøm?
Drømmer din kollega om at gå på pension og leve i ro og mag? Drømmer de om at rejse ud og se verden? Drømmer de om at blive forfatter? Når du er nået frem til din konklusion så spørg dig selv samme spørgsmål som tidligere: Hvorfor?
Hvorfor siger du det? Hvordan viser det sig at de glæder sig til pensionen? Hvordan kan du se deres eventyrlyst? Snakker de hele tiden om at skrive, fortæller de hele tiden om de historier de gerne ville skrive? Og endnu sjovere – lever de så op til deres drøm? Kommer de ud at rejse, får de skrevet den bog? Hvad er deres drøm? Hvordan kan du se det? Lever de op til den drøm? Og hvordan kan du se det?
Den sidste øvelse er en spørgsmålskæde, man skal ikke gå for meget i detaljerne, men i stedet sørge for at få et svar på alle: Hvor er han/hun om 5 timer, 5 dage, 5 uger, 5 måneder, 5 år? Hvorfor?
Kæden er beslægtet med sidste spørgsmål: Lever de op til deres drøm? For gør de det, hvordan vil det så påvirke deres liv? Gør de det ikke, hvordan vil det så påvirke deres liv? Hvad hvis der sker noget, der ændrer dette? Hvordan vil det påvirke dem? Hvorfor?
Disse to øvelser er med til at træne din evne til at se på mennesker, og måske finde ud af hvad der rumsterer i deres hoveder, eller i hvert fald komme på nogle gode historier ud fra det du nu ser.
Når du for eftertiden skal til at lave personer i dine historier kan du altså begynde at tænke tilbage på hvilke spor, du mente fortalte noget – og samme spor kan du jo bruge i din egen historie.
Samtidig øver det dig også i at finde ind til essensen af en karakter gennem observation, og begrunde din karakterudvikling i din sporlægning og karakterers udgangspunkt.
Er du for åbenlys er der også hele creepy stalker-følelsen man kan få ved øvelserne, men hvor meget man giver sig selv til projektet er gudskelov op til en selv.
God skrivelyst
Bjarke
søndag den 9. oktober 2016
Hvad skriver du så?
Jeg hader det spørgsmål. Det er egentlig fjollet, det ved jeg godt. Jeg er forfatter, jeg skulle jo elske at fortælle om mine historier!
Samtidig er jeg bange for at kede folk med lange og (frygter jeg) usammenhængende forklaringer, og det gør det heller ikke lettere. Bare se de første 20 sekunder her nedenunder.
Jamen du skal da bare lave en pitch, kunne man så sige. Og selvfølgelig kunne jeg det. Jeg vil altid anbefale folk at lave en pitch til deres historier både før og efter skrivning!
Men nogen gange kan det være svært lige at lave en pitch. Heldigvis har jeg for nyligt hørt det kogt ned til historie-elementer, hvilket gør det hele en del lettere.
En pitch er kort fortalt:
Hvordan ville din historie-pitch lyde?
God skrivelyst
Det gør jeg såmænd også. Jeg har bare svært ved at koge det ned til en hurtig og letfordøjelig pitch, som fanger det jeg laver 100%. Det tror jeg de fleste har.
Samtidig er jeg bange for at kede folk med lange og (frygter jeg) usammenhængende forklaringer, og det gør det heller ikke lettere. Bare se de første 20 sekunder her nedenunder.
Jamen du skal da bare lave en pitch, kunne man så sige. Og selvfølgelig kunne jeg det. Jeg vil altid anbefale folk at lave en pitch til deres historier både før og efter skrivning!
Men nogen gange kan det være svært lige at lave en pitch. Heldigvis har jeg for nyligt hørt det kogt ned til historie-elementer, hvilket gør det hele en del lettere.
En pitch er kort fortalt:
- Inciding incident eller anslaget
- Hovedpersonen
- Problemer/forhindringer
- Opgaven, der skal løses.
Så simpelt kan det rent faktisk siges! Men så igen, det er jo bare en række begreber – hvordan ser det ud i praksis? Lad mig gøre et forsøg.
Pitch 1: På den forkerte side af loven lever den unge mand Venom et liv som train surfer. Han laver sammen med sine venner youtube-film hvor de prøver grænser af, og med politiet i nakken skal de lave det umulige døds-stunt: De skal stå ovenpå et tog mens det kører!
Pitch 2: Efter at være blevet dræbt i et trafikuheld vågner Frank som et sammensyet monster. Med et nyt hjerte, der kører på batterier, og minderne om sit gamle liv, må Frank bekæmpe en lejemorder og opklare hvorfor lige præcis ham og hans familie skulle dø.
De to pitches er fra mine to romaner City Surfer og Jeg er Frankenstein.
Det lyder ikke helt dumt. Og det eneste jeg nu skal huske på er: Starten, hovedperson, forhindringer, opgaven.
Det er lidt lettere end at skulle fiske i blinde efter en beskrivelse, og fordi de stopper i et spændingsfelt, nemlig ved at fortælle om problemet, men ikke hvordan det løses, så kan det jo være at der bliver spurgt ind til historien, og allerede der, er vi inde i en meget lettere samtale!
Hvordan ville din historie-pitch lyde?
God skrivelyst
Bjarke
søndag den 2. oktober 2016
Konkurrence: Kan du skrive splat?
Forlaget Enter Darkness vil have blodet til at flyde. Derfor vil de gerne lave en kortroman indenfor splatter-genren, og DU kan deltage!
Romanen vil blive udgivet som både ebog og fysisk bog, og man vil som forfatter modtage 10 frieksemplarer af bogen.
Romanen må selvfølgelig ikke tidligere være offentliggjort, og forfatterens navn, adresse, e-mail og telefonnummer skal anføres i dokument eller mail.
Romanen indsendes til info@enterdarkness.dk med ordet ”Splatter” i emnefeltet. Deadline er d. 15. februar 2017.
Så hvad venter du på? Åben op for slagterbutikken og få blod og kød til at flyde!
God skrivelyst
Bjarke
Romanen vil blive udgivet som både ebog og fysisk bog, og man vil som forfatter modtage 10 frieksemplarer af bogen.
Regler:
- Romanen er for voksne
- Forventet længde er 25.000-35.000 ord – men historien er vigtigst!
- Historien må gerne være retro og kitsch, så længe det er originalt fortalt.
- Det skal skræmme.
- Sort/hvide illustrationer er tilladt, så længe det ikke tager overhånd. Det er ikke en grafisk novelle.
Tekniske detaljer:
- Accepterede filtyper: docx, doc, odt.
- Navngiv filen med titlen på romanen.
- Benyt tabulator til indrykning. Alle dobbelte mellemrum vil blive fjernet.
- Direkte tale skal skrives i anførselstegn.
- Evt. illustrationer skal indplaceres i dokumentet på deres tiltænkte positioner.
- Evt. illustrationer skal leveres som trykklare filer, hvis romanen antages. De skal altså IKKE indsendes som separate filer sammen med romanen.
Romanen må selvfølgelig ikke tidligere være offentliggjort, og forfatterens navn, adresse, e-mail og telefonnummer skal anføres i dokument eller mail.
Romanen indsendes til info@enterdarkness.dk med ordet ”Splatter” i emnefeltet. Deadline er d. 15. februar 2017.
Så hvad venter du på? Åben op for slagterbutikken og få blod og kød til at flyde!
God skrivelyst
Bjarke
Abonner på:
Opslag (Atom)