mandag den 30. april 2012

Jeg døber dig ...? - om at finde på bogtitler

Der findes nogle mennesker, der bare er mestre til det med titler. Faktisk findes der nogle mennesker, der nærmest virker til at få leveret plot, titel og karakterer i en fin lille pakke, så det hele giver sig selv. Vi andre må bare prøve at arbejde med det vi har.

Jeg har før skrevet om hvordan man skaber karakterer og strukturerer sit plot, men hvordan bærer man sig ad med at lave det første et forlag læser når de får ens manuskript ind? Hvordan kommer man på den skide titel, der bare fanger hele bogen?


hvilke temaer arbejder du med?
Temaer er et godt sted at starte når man skal komme på titler. temaet er det som din historie handler om i store træk. fx er temaet i Romeo og Julie Ulykkelig kærlighed, imens et af temaerne i Camilla Wandahls Hjerte i Vente, er at hovedpersonen ikke tør forelske sig rigtigt, da lillesøsteren venter på et donorhjerte. Hendes titel er fantastisk da den også har dobbeltbetydningen: Hjerte i vente - de venter på lillesøsterens hjerte, men samtidig prøver hovedpersonen også at vente med kærligheden (som hjertet jo også repræsenterer)

Så find ud af hvad du prøver at sige med din bog, og leg dig frem. Hvis du kan finde en spændende titel, der også fortæller læseren om hvilke temaer din tekst arbejder med, er du nået langt.



De enkelte ord
Foregår hele handlingen et sted, eller er der et sted i teksten der går igen og bliver omdrejningspunktet for plottet, kan du også opkalde teksten efter dette (hvis det giver mening).

I en af mine noveller der lige er udkommet  på H.Harksen Productions skriver jeg om en gruppe kultister, der tilbeder en afgud og vil hidkalde denne igennem et ritual. Den historie valgte jeg at kalde Kælderen.

Hele historien kan sagtens opsummeres uden at snakke om en kælder, jeg ville sagtens kunne fjerne dem fra kælderen uden at det gjorde en forskel. Men nu foregik den tilfældigvis i en kælder, og kældre er uhyggelige, sådan er det bare. Og ved at kalde den kælderen spiller jeg også på folks forventninger, for hvad er der nede i kælderen? Havde jeg kaldt novellen "Det onde ritual for at genføde en afgud" ville jeg ikke kun have afsløret for meget, jeg ville også have lavet en titel, der var lang og sjusket. Så prøv dig frem, og vær ikke bange for at tænke kreativt.



Har du fx en hovedperson, der hedder Danny Ocean, og han i plottet skal bruge 11 forbrydere for at røve et casino, så kan det jo være lige til højrebenet at kalde historien Oceans 11. En titel der giver mening for kenderen, men som undrer den uindviede, der lige vil se hvad det navn dækker over.



Har du et mantra?

En anden måde at finde en titel på, er ved at se sin tekst igennem for mantraer eller sætninger der går igen.

Jeg har før skrevet om mantraer i dette indlæg, hvor jeg også kommer ind på hvordan de kan hjælpe ens historie til at stå tydeligere.


Hvis man alligevel har et mantra, kan man lige så godt overveje om dette giver mening at bruge som titel.  Steen Langstrup har et afsluttende mantra i sin nyeste bog, og dette bliver meget elegant til hans titel: Alt det hun ville ønske hun ikke forstod.

På samme måde bliver filmen No strings attached titel flere gange brugt som mantra i filmen, der opsummerer hvordan de to hovedpersoner ser deres forhold. Her bliver det så interessant da vi netop finder ud af at der ER strings attached.


Original kliche
En sidste metode som er let, men også kan være farlig er at finde noget unikt for ens historie og så bruge det sammen med en kliche. Har man fx et magisk ur, kan man vælge at lade dette ur indgå i titlen. Uret er måske ikke så fed en titel, men der er altid muligheden for at sætte en kliche-sætning på: Urværkets forbandelse, Urværkets magi, det magiske urværk ...

Man skal bare være forsigtig, da man sagtens kan komme til at lave nogle ret tåbelige overskrifter. Har du en speciel drage i din historie, og kan denne drage magi, så er "Den magiske drage" ikke en god titel , da man som udgangspunkt ofte går ud fra at drager er magiske.

Foregår historien i nutiden og måske i New York vil jeg i stedet foreslå "Storbyens drager" eller lignende. Hvis det originale bliver til kliche går det ikke, originalen skal gøre klicheen spændende.


Jeg håber dette har givet dig nogle fifs til hvordan man kan komme på en titel. Lykkes det stadig ikke at komme på noget man er tilfreds med selvom man har prøvet dette, må man bare vente og se om skrivningen får en til at tænke på noget.

Skal du til at sende din historie til forlag og mangler stadig en titel, så vil jeg prøve en af de tre metoder og så bare se hvad der dukker op. Hellere have en overskrift som kan forbedres, end ikke at have nogen - det virker så ufuldendt.


God skrivelyst
Bjarke

tirsdag den 24. april 2012

Konkurrence: Den digitale børnebog!

Så lancerer Gyldendal også en konkurrence! Denne gang er det ikke kun en skrivekonkurrence, men simpelthen en opfordring til at komme på en ide til en digital børnebog (altså en børnebog som skal læses på iPad eller lignende himstregimser). For som de selv skriver på deres hjemmeside:

"Når børnene flytter til de digitale medier, så flytter Gyldendals Børnebogsredaktion med.
For at blive klar til det, er vi i gang med at opdatere de gode nye og gamle børnebogsklassikere til digitale versioner. Men vi vil også udvikle nye originale interaktive e-bøger og apps til børn af samme høje kvalitet, som vores papirbøger.
Det kan vi ikke gøre alene, og vi inviterer derfor tegnere, forfattere og kreative digitale udviklere med."

Projektet virker ret omfattende, og den er nok ikke til de helt nye forfatterspirer, men kender du en gut med flair for apps, og muligvis også en illustrator - så lyder det bestemt som en udfordring, der er værd at give sig i kast med!
Så er du kreativ og ved lige præcis hvordan de digitale medier ændrer og fanger læseoplevelsen hos børn så slå til! Skynd dig, for der er penge på banen.


Vinderprojektet modtager nemlig arbejdslegater for i alt 75.000 kr. til deling mellem ophavsmændene, samt muligheden for produktion og udgivelse af vinderprojektet efter aftale med forlaget.

Det eneste man skal, er at Sende Gyldendal et oplæg til et interaktivt digitalt værk for børn i alderen 0-8 år senest den 15. august 2012

Oplægget skal indeholde:
• En beskrivelse af konceptet/fortællingen/ideen i tekst (max. 1 A4 side)
• Beskrivelse af funktionalitet og ønsket læseoplevelse (max. 1 A4 side)
• Visualisering af koncept og særlige funktioner
• Skitser til illustrationer og 5 - 10 rentegninger med de vigtigste miljøer og figurer/personer
• Beskrivelse af tekniske platforme og
• Produktionsbudget og overordnet projektplan
• Kontaktoplysninger på alle involverede parter

Som man kan se kræver det lidt mere end bare en god tekst, eller en god ide - men det er da forsøget værd. En god børnebog er jo ofte mere end blot tekst.
Ansøgningsmaterialet skal uploades som pdf (De fleste kan printe til pdf i deres word-programmer) til hjemmesiden ftp.konkurrence.gyldendal.dk.

Man må godt sende Videomateriale med, ved at lade det indgå i ansøgningen via link til en tilgængelig webadresse.

Vinderen offentliggøres i begyndelsen af september 2012. Du kan læse mere på Gyldendals hjemmeside her!


God skrivelyst!
Bjarke

mandag den 23. april 2012

Skrivning: 3 gode grunde ...

Hvorfor er det vi skriver? Helt ærligt? Der er ingen penge i det, så hvorfor egentlig blive ved? Jeg har her samlet tre gode grunde til at stoppe med at skrive - og tre gode grunde til for Guds skyld at blive ved.


... Til at stoppe

1. Du vil slippe for den der nagende skyldfølelse
Får jeg skrevet nok? Burde jeg ikke skrive lige nu i stedet for at se den her film? Har du aldrig stillet dig selv de spørgsmål er du heldig - eller usædvanligt selvdisciplineret. Når man først har været på arbejde eller i skole er der ikke meget tid tilbage at skrive i, og nogen gange kan man bare ikke overskue at sætte sig ind til tastaturet - og det er jo bare en enkelt film, man skriver igen i morgen, ikke?



2. Der er mere tid til venner og familie
Der er mere tid til dem du vælger fra fordi du har valgt at skrive. Ikke mere "Nej, jeg kan ikke komme til din fest, jeg skal skrive," eller "Ja, skat, det lyder hyggeligt at tage ud og spise sammen, men jeg skal liiige færdiggøre det her kapitel."

Stopper du med at skrive i dag, har du hele aftenen og i morgen til at være sammen med dem du holder af. Tænk på al den tid du ville få med dem ved ikke at leve i din egen lille drømmeverden.


3. Du bliver ikke ked af det hver 6. uge/3. måned, fordi der kommer et afslag ind ad døren
Og det er nok der skoen virkelig trykker. De fleste af os har prøvet at få et afslag og vi ved hvor ondt det kan gøre - hvordan al ens energi og overskud med ganske få ord kan blive drænet sammen med ens selvtillid. Igen, hvorfor udsætte sig selv for det? Den tid du bruger på at skrive manuskripter, der kan ende ud i afslag fra forlag og øv-følelse, kunne du som sagt bruge med dem du holder af. Stop med at skrive. Nu!

Sidder du lige nu og overvejer at droppe det hele? Så synes jeg du skal læse videre, her kommer 3 gode grunde ...

... Til at blive ved

1. Hvem skal fortælle dine historier? (Og tro mig, de vil hjemsøge dig til du skriver dem)
Der er rigtigt mange forfattere i Danmark, du vil nok ikke blive savnet. Men dine historier vil! Let's face it, grunden til at vi begyndte at skrive er fordi at de historier alle de andre har skrevet bare manglede lige dét som vi kan give! Det vil det sgu være synd at snyde andre læsere for. Så skriv, fortæl dine historier, for ingen andre kan!


2. Du elsker at snakke om skrivning, både om dine projekter og skriveprocessen
Hvis du bare har det halvt som mig, så kan du nikke genkendende til det. Alle samtaler kommer på en eller anden måde til at handle om det at skrive, og hvilke projekter du har gang i. Måske er det dine venner, der også er historieinteresserede, eller også kan du bare ikke lade være med at snakke om andet - lige meget hvad, så vil det betyde at du mister et fantastisk samtaleemne hvis du stopper med at skrive, og så interessant er "almindelige menneskers" samtaler altså heller ikke.


3. Den dag det endelig lykkes!
For det er det det handler om. Den ene dag hvor du får en mail eller en opringning fra en redaktør, der gerne vil udgive din roman - din historie. Den dag vil du elske at være sammen med familie og venner uden skyldfølelse, og de vil vide hvor meget du har kæmpet for det her, så selvfølgelig vil de være der. De vil mindes alle de dumme afslag, og grine ad dem - for du har udgivet en roman, en rigtig roman, og det har været hele kampen værd.


Så er du med eller ej? Samme her, tilbage til tastaturet!

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 16. april 2012

Hvordan får man ideer?

Ja, hvordan gør man egentlig det? Inspireret af en kommentar til et tidligere indlæg, vil jeg prøve at komme med et svar på dette store spørgsmål.

Men det kan man jo reelt set ikke svare på. Ideer er noget, der lige pludselig opstår, og så handler det bare om at gribe den. Så enkelt er det, man må ud med fiskenettet, for man kan ikke tvinge dem frem.
Men man kan lokke dem!

Der er flere måder at lokke ideer frem på. Bl.a. Kanonkongen fra P3 har en udmærket fodbold-metode som han beskriver i sin bog Kanonkongens samlede værker. Den går grundlæggende ud på at forestille sig en fodboldbane, og så lade en kendt person skyde en bold af sted efter en, og så skal man på vejen slippe associationerne fri. Jeg vil foreslå jer at låne bogen hvis det lyder interessant, da han kan forklare metoden langt bedre end mig.

Hvad nu hvis-metoden
Men hvordan gør jeg så, når jeg skal arbejde med ideer? Jeg har to metoder. Den første er en jeg har til fælles med forfatteren Nicole Boyle Rødtnes, og som jeg har valgt at navngive Hvad nu hvis-metoden. Den går i al sin enkelthed ud på at sige hvad nu hvis til ALT!
Nicole fik sin ide til skeletter i skabet-serien på netop den måde. Hende og jeg stod i hendes opgang, og skulle til at gå, og snakkede om udtrykket at have skeletter i skabet – altså hemmeligheder. Pludselig blev Nicole stille, inden hun så med antydningen af en ide i stemmen så på mig:

”Hvad nu hvis der virkelig var skeletter i skabene? Hvad hvis det var dem der bevogtede ens hemmeligheder?”

Resten er historie, men det første i hvert fald til Nicoles debutbog og en fantastisk fantasy-historie som jeg varmt kan anbefale.

Så hver gang du siger eller læser noget, så husk lige at spørge: Hvad nu hvis? Og tjek om der er en god historie.

Research-metoden
Dette er min foretrukne metode. Den fungerer godt for mig, og resulterer også gerne i at man samtidig bliver lidt klogere. Det handler i bund og grund om at læse og se en masse fjernsyn. Gerne om faglige emner.

Skriver man fx Science Fiction er en god ide at læse illustreret videnskab, da de ofte skriver letforståelige artikler omkring nye emner, som kan inspirere en. Bliver man så inspireret så er det bare at gå på biblioteket eller internettet og begynde at læse. På den måde får man både en masse viden, som man selv og ens karakterer kan bruge – men samtidig kan man pludselig blive inspireret til noget helt nyt og på den måde udvikle ideen.

Min novelle Portræt af dukke og dreng (fra Dystre Danmark 2), er et godt bud på dette. Jeg elsker horror og gys, og en af mine yndlingsting er at gå på youtube og finde uhyggelige billeder og film. Her stødte jeg på det uhyggelige billede The hands resist him, og jeg vidste at jeg måtte vide mere om billedet. Det resulterede i mange timer på wikipedia og lignende sider, indtil jeg havde en stor viden om netop dette billede. Den viden, specielt vandrehistorien bag billedet, gav mig ideen til novellen, og voila, pludselig havde jeg en historie om uhyggelige billeder og skræmmende børn. Redaktøren kunne også lide historien, og nu har jeg både en masse viden om et maleri, en anekdote jeg kan fortælle til foredrag eller i blogindlæg, og en fed novelle som folk forhåbentlig kan lide, og vil gyse over. Tre ting, bare ved at læse. Det er da meget fedt, ikke?

Idebank
Det vigtigste råd jeg kan give, når man skal få ideer er at have en idebank. Det kan være en lille notesbog eller et dokument på computeren, det bestemmer man selv. Tanken er at man skriver sine ideer ind i den, og jævnligt ser på dem, for at se om nogle ideer måske kan lægges sammen til en fed historie, eller om man har fundet en ny vinkel på en gammel ide. Samtidig er det en god måde at huske sine roman- og novelleideer på, og kan hjælpe en til at finde gejsten for et gammelt projekt. Specielt hvis man er lang tid om at skrive en roman kan dette være smart, da man så kan skrive andre romanideer ned heri, så man ikke glemmer dem inden man er færdig med den første.

Så skynd dig at lave en idebank, begynd at læs en masse – og husk at spørge Hvad nu hvis? Så er du godt på vej til at få de fede ideer snart.

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 9. april 2012

Lortebog! - Om at elske sine skriverier, og ikke opgive romanen

Åh, hvor kender vi det godt, gør vi ikke? Vi har skrevet og skrevet, og det er kørt som en drøm, og så lige pludselig ... Ja, lige pludselig virker det bare ikke godt længere. For hvor er ens plot da egentlig bare dumt, og det bliver bare ved ud i det uendelige! Og det er en lortehistorie!

Selvfølgelig er det ikke en lortehistorie. Selvfølgelig er den stadig god, og nej, hvorfor skulle dit plot være dumt?


Det der sker, er en blanding af to ting: For det første kan hjernen ikke overskue romanens plot mere, for det andet så vil hjernen gerne snart afslutte historien, så den kan komme videre med andre ting - dette viser sig ved at du helt sikkert også har lyst til at skrive på den her nye meget bedre ide, du har liggende.


For mange, specielt unge forfattere er det normalt let at starte sine historier og bare skrive og skrive. Det er når historierne skal blive alvorlige eller afsluttes det bliver svært. Måske kender man ikke slutningen, måske har man bare ikke lyst til at tage afsked med sin fiktionsverden, og derfor udskyder man konfliktløsningen og slutningen.

Der er mange muligheder, og alle har det til fælles at hjernen til sidst giver op. Hvis du ikke gider afslutte opgaven, så går den da bare i gang med noget nyt.


Hvad gør man så for at modarbejde hjernen? Der er en række af ting man kan, den første jeg vil foreslå er at planlægge. Jeg ved at mange ikke gider at planlægge deres bøger, fordi det tager lysten ud af historien og skrivningen i deres øjne. Det er også fair nok, men hvis det handler om hvorvidt man skal opgive en bog eller skrive den færdig, så kan det vel ikke være så slemt lige at planlægge den sidste halvdel så man ved hvad man skal skrive?

Hjernen bliver i hvert fald glad, da du i det det du planlægger, fortæller den at der er en ende på projektet, og at I arbejder derhen imod. Den får også mere ro, da den ikke længere selv skal holde styr på alle dine ideer og plots, men kan overlade lidt af det til planen - på den måde bliver hjernen altså "i godt humør" igen, får overblik over historien og lyst til at gøre opgaven færdig.


En anden ting man kan gøre er at have en lille notesbog hvor man, når man starter med at skrive sin historie, skriver ned hvad man synes er godt ved ens historie. Hvorfor er den god? Hvorfor er den spændende? Hvorfor synes du den er sjov at skrive?

Vær ikke bange for at overdrive din glæde her, bare få det hele med, og i detaljer! Når du så går i stå og synes det hele er noget møg, så finder du bogen frem og læser alle de positive ting, du havde at sige. På den måde kan du være heldig at dræbe de dårlige tanker, ved at fortælle hjernen alle de positive tanker, den har tænkt før.


Af andre små råd kan jeg sige at det kan hjælpe meget at printe regelmæssigt. På den måde har du altid bogen udprintet, og der er ikke noget mere motiverende end at se en roman vokse lige så stille.


En sidste ting er, at du kan få andre til at læse historien og give dig feedback. Hvem ved, måske modarbejder din hjerne dig fordi der er et plothul du ikke selv har opdaget? Underbevidst ved du det, men har ikke erkendt det? En læser vil kunne finde dette problem og sige "Her skal du altså ændre noget - men ellers er det skide godt," hvilket kan være lige det der skal til, for at du får lysten igen!


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 2. april 2012

Gæsteindlæg: Nicoles 4 tips til at skrive gode replikker

Her kommer fire hurtige tips til, hvordan du kan blive bedre til at skrive dialoger. Mange tænker måske ikke så meget over replikkerne, de er bare noget der skal være der. Det kan god betale sig at bruge lidt tid på sine replikker, for det er her, du virkelig kan løfte din bog og udbygge dine personer.


1.  Skriv mundrette replikker
Den mest hyppige faldgruppe, når man skriver replikker er, at de ikke bliver mundrette. De bliver lange og kluntede og virker slet ikke som noget, man rent faktisk ville sige.

Den letteste måde at undgå denne faldgruppe på er ved at læse replikkerne højt. Hvis du hakker i oplæsningen, så er det tegn på, at der er noget galt. Tænk kort og enkelt, frem for at ville sige det hele på en gang. Oftest kan lange replikker opdeles i flere korte.


2. Lad replikkerne afspejle personen
Replikker er en vigtig del af personkarakteristikken. Gennem dine personers ordvalg fortæller du meget om dem og deres baggrund.  En almindelig faldgruppe er at lade alle personerne tale ens.  Det giver kedelige ensformige replikker, og kan i værste fald virke utroværdigt, hvis både ung som gammel bruger de samme bandeord og slangudtryk.

Du skal tilpasse replikkerne personen. Lad dem vælge ord, der passer til dem i forhold til deres personlighed, opvækst, sociale status, alder, uddannelse, køn osv.  Forsøg at give de vigtigste hovedpersoner en unik stemme. Hvis du mestrer denne kunst til fingerspidserne, vil dine læsere alene ud fra måden replikken bliver sagt på vide, hvem der taler.


3. Glem ikke konflikterne
Den måde personer taler sammen viser en masse om deres status i forhold til hinanden. Simpelt sagt så er det den stærkeste person, der styrer samtalen. Det er ham eller hende, der bestemmer, hvad der snakkes om.

Det er også de stærkeste personer, der får lov at sige mest, hvorimod svagere personer kan have svært ved at komme til orde. Dette gælder helt almindelige samtaler og kan også bruges i bøger til at understøtte eller opbygge konflikter.


4. Undgå fyld
Dialogen i bøgerne kan let vokse sig meget omfangsrig, men replikker skal ikke bare være fyld. Hver eneste replik skal have en funktion. Det kan fx være at vise forholdet mellem forskellige personer, at opbygge konflikter eller at give vigtige plotspor. Ligegyldig smalltalk eller lange goddag og farvel-seancer  er spild af bogsider og skal undgås.

Skær ind til benet. Forkort og forfin dine dialoger, så de altid har en funktion.  Igen kan oplæsning være en god hjælp. Her opdager du, hvis dialogen kører i tomgang og kan lettere skrive om og skære væk.


Vil du vide mere?
Den 29. april holder jeg et 1-dags-kursus hos AOF om, hvordan man skriver gode replikker.  Her kan du lære meget mere om, hvordan replikkerne kan bruges som fingeraftryk, statusmåler og plotværktøj.



God skrivelyst
Nicole


Præsentation af forfatteren
Nicole Boyle Rødtnes har skrevet en række bøger for børn og unge. Hun er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur og er ved at afslutte sin uddannelse som cand.mag. i dansk ved Københavns Universitet. Læs mere om Nicole på hendes hjemmeside  og hendes blog