Glædelig jul!

Ja, dagens indlæg kommer lidt sent, men juletravlhed har det jo med at tage overhånd.

 

Egentlig har jeg ikke tænkt mig at skrive noget klogt og vigtigt i dag, men bare ønske jer en glædelig jul. Husk nu at udnytte juleferien til skrivning, det har jeg tænkt mig at gøre!



Forresten vil det her være årets sidste indlæg, da jeg d. 31. december vælger at holde fri – det forstår I nok, ikke? Vi ses i Det nye år!



God skrivelyst

Bjarke

Anslaget – Læserens indgang til historien

Det er ikke nogen hemmelighed at læsere i dag er ekstremt kræsne – måske lidt for kræsne for deres eget bedste – og kasserer bøger hvis de ikke er fanget af historien med det samme. Derfor skal man som forfatter skrive en første side, ja, faktisk en første sætning, der er så god, at læseren bare ikke kan give slip på bogen når sætningen og siden er færdig.

Dette kaldes et anslag, historiens start, og hvordan den helt præcis skal være findes der mange delte meninger om, men ikke rigtigt nogle facitter. Jeg har tre forskellige slags anslag jeg selv synes er gennemgående for moderne litteratur, nemlig Hook-anslaget, det tematiske anslag og karakter-anslaget.

Hook-anslaget

Hook-anslaget er et af de lette anslag i den forstand, at det simpelthen bare er spændende uden diskussion. Hook betyder krog, og det er netop det der er finten, at sætte en krog i læseren. Dette gøres ved at starte i en spændende situation.

Dette kan foregå på mange måder, enten kan det som i min egen gennemgang af berettermodellen være et skudopgør, der indleder den store historie. Eller som et in medias res-spring, hvor vi hører om noget der senere vil ske for vores hovedpersoner inden vi i næste kapitel så springer tilbage til start. Den sidste mulighed er lidt at snyde, det er nemlig at bruge Indiana Jones-tricket, at lade vores hovedperson udføre noget spændende, der ikke er relateret til historiens plot, men i stedet giver en ide om hvad for en type historie vi har med at gøre – tricket låner dog også en del fra det tematiske anslag.

Fordelen ved hook-anslaget er derfor at du hurtigt fanger læserne med en spændende scene. Ulempen er at du kan komme til faktisk at være så spændende eller forvirrende at nogle læsere vil miste interessen for historien, da de ikke endnu har opbygget nok følelsesmæssig forståelse for hovedpersonerne og din historie.

Det tematiske anslag

Det tematiske anslag er en sætning eller et tekststykke, der slår de temaer du arbejder med i din historie an. Et af mine yndlingseksempler, som jeg nævnte ovenfor Indiana Jones, hvor vi i starten af filmene altid ser Indy på et eventyr, der intet har med historien at gøre, men som viser hvad vi kan vente os af historien!

Et andet citat er fra Twilight-bøgerne, omend jeg efter længere diskussion har accepteret at dette mere er et tematisk anslag for hele serien og ikke kun bog ét:

"I'd never given much thought to how I would die — though I'd had reason enough in the last few months — but even if I had, I would not have imagined it like this."

Man kan sige hvad man vil om den serie, men stærkere start får man sgu sjældent. Det sidste eksempel jeg her kort vil nævne er fra Oscar Wildes The Picture of Dorian Gray, der starter med en kort tekst af forfatteren, der definerer hvad kunst er. Man skal nok være Oscar Wilde for at kunne slippe af sted med den slags – og man kan diskutere om han rent faktisk slap af sted med det – men fedt er det.

Af fordele og ulemper kan man igen sige at fordelen er at man hurtigt definerer hvad historien kommer til at handle om, og derfor kan fange de læsere, der måske ikke umiddelbart er draget af hovedpersonen. Ulemperne er så også at andre læsere kan vælge historien fra på grund af al det tema-snak.

Karakter-anslaget

Den sidste anslagstype er en af de svære i mine øjne. Karakteranslaget kræver ofte at man kan fange sin hovedperson på den første linje, og gøre ham til en person der bare er interessant og dragene. Det er simpelthen oplevelsen af karakteren, der her skal fange læseren og få ham/hende til at læse videre.

Nicole Boyle Rødtnes har i sin bog Den sorte skarabæ (medaljonen 1) et karakteranslag jeg synes virkelig videreformidler både hovedpersonens tanker, men også den stemning vi som læsere skal have til personen:

"Mine sokker trækker et vådt spor i entreen. et brunt spor af regnvejr og mudder. Fliserne har revet hul på stoffet, så jeg kan se huden igennem. Hvorfor skulle de også tage mine sko?"

Fordelen ved karakter-anslaget er, at selvom din historie kan være lidt sløv i optrækket, så er vi draget ind af hovedpersonen. Ulempen er, at du kan risikere bare ikke at have en særlig dragende hovedperson. Hvad du synes er sejt som forfatter behøver ikke være det læserne gider, så sørg også for at du har en historie, der kan bære.

Det var en kort gennemgang af de tre anslagstyper, håber dette har inspireret dig til at se nærmere på hvilken du selv bruger, og måske næste gang overveje om der ikke kunne være en anden måde at starte din historie på?

God skrivelyst

Bjarke

Jeg er forfatter! - 5 gode råd til at opbygge din forfatterselvtillid

Alle forfattere har dage hvor de vågner og bare har lyst til at opgive skrivningen for altid. Det tror jeg i hvert fald alle forfattere har, men der er sikkert et par wonderboys/girls derude, der bare leverer varen hver gang, og kører derudaf. Os andre, ja, vi må bare kæmpe med at holde selvtilliden oppe. Her er der fem tips jeg selv bruger:

1. Se dig selv i spejlet hver morgen og sig: Jeg er forfatter!

Det lyder fjollet og enkelt, men det virker. Med tiden vil du acceptere udgangspunktet, og det vil blive en vane for dig. ligesom det forhåbentlig også vil blive en vane at komme i gang med skrivningen.

Grunden til at dette punkt er på som det første er, at folk har en tilbøjelighed til at kategorisere sig selv som alt andet end netop forfattere – selv udgivne forfattere gør det endda.

I stedet for hver morgen at kalde dig selv skoleelev, key account manager eller kassedame så kald dig i stedet forfatter. Vær den du gerne vil være, den anden del er kun et overlevelsesgrundlag ikke en identitet.

Det er alt for let bare at kalde dig hvad end du tjener penge på, og så se skrivningen som en hobby – Men så bliver man også lettere ulykkelig, og man glemmer at holde sig selv ved ilden fordi man jo ikke kan prioritere en hobby på den måde. Så kald dig selv for forfatter. Foran spejlet. Hver morgen.

2. Lav logbog hvor du skriver hvor meget du elsker at skrive, hvad du har lært, hvor meget du har skrevet osv.

Dagbøger er nemlig ikke kun for piger. Selv i Star Trek har de dagbøger, eller logbøger, og det er et af de vigtigste redskaber man kan have med sig.

For det første så får du skrevet ned hvordan det går, og hvordan du har det. Er du rigtigt god, og oplever du længere perioder hvor din skrivning går lidt trægt, så kan man endda bruge bogen til lige at tjekke efter om du ikke måske har skrevet noget, der måske kunne være grunden til at du ikke kan skrive? Er det hver gang du har haft en samtale med viceværten? Har du skænderier med en god ven de dage? på den måde kan du altså lettere diagnosticere dine problemer, og gøre noget ved dem!

Samtidig får du også en fornuftig nedskrivning af alt du har oplevet med bogen, dine følelser omkring den, og hvad processen har lært dig. Alt sammen ting du kan bruge til at udvikle dig selv, og som senere kan bruges som funny facts til forfatterhjemmesider og foredrag.

Så når du har skrevet dagens tekst så find logbogen frem og skriv om dagens tekst.

3. Print din bog ud så tit som muligt og se den vokse

Det her er et sindssygt dyr råd i længden – og heller ikke så sundt for miljøet. Det man dog kan gøre er ikke at printe alle siderne igen, men kun printe de nye man har skrevet og ligge dem ovenpå det tidligere skrevet – det giver også en dejlig følelse af at tingene vokser og at du er på vej et sted hen.

Dette råd er specielt smart fordi det gør dit arbejde fysisk. Normalt sidder forfattere nu om dage og tæsker løs på et tastatur, og gemmer en wordfil, der så er et lille ikon på computeren. Ved at printe teksten ud og gøre manuskriptet fysisk gør du også arbejdet tydeligt for dig selv, og du kan lettere se hvad det egentlig er du arbejder hen mod.

4. Omgiv dig med dine sejre - udprint, logbog, trykte noveller, ALT!

Hvorfor glemme sine successer? Hav manuskript-udprint liggende fremme på skrivebordet så du altid kan se hvor godt det går. Læs jævnligt i din logbog. Får du trykt noget, så lad være med at gemme det væk blandt en masse andre bøger, nej, hav det stående fremme, måske på en hylde for sig selv. Og læs i det, se på indholdsfortegnelsen – det er dæleme dig, du er en forfatter.

5. Kald dig selv forfatter foran andre end spejlet!

Kan du først sige det til dig selv bliver det også lettere at sige det til andre. Ved at sige det til andre minder du dem nemlig om at det her er noget du vil, og at du skal tages seriøst – og forhåbentlig tager de dig så også seriøst.

Det forpligter så også, for det er ikke nok at sige at man er forfatter, man skal trods alt også skrive og arbejde med det man skriver – ellers lurer de dig hurtigt, og du går fra seriøs til dagdrømmer, men det ved du jo sikkert godt, så skriv og mind dig selv om at du er forfatter hver morgen når du står op.

God skrivelyst

Bjarke

Tiden skrives væk – det første halve år på skolen er ovre

Den kolde vind fortæller mig at vi er gået ind i december måned, vi er allerede halvt færdige med første år på forfatterskolen. Det kan ikke passe, jeg føler slet ikke det halvår har været langt nok!

Den sidste måneds tid har vi alle arbejdet på noveller i et længere forløb. Det har været vildt inspirerende, og fedt at gå sammen med en masse andre, der ligesom en selv vender og drejer mulighederne for sin historie til det maksimale.

Derudover var vi på besøg hos Forlaget Gyldendal for nogle uger siden, et spændende besøg hvor vi udover at møde forfatter/tegner Jakob Martin Strid også hilste på forlagets B&U-afdeling,

Jeg har været på besøg hos Gyldendal før i forbindelse med et kursus i kulturjournalistik, men det her var alligevel noget helt andet. Det første kursus var selvfølgelig også med fokus på Gyldendal som kulturinstitution, hvor det her besøg helt klart mere var at besøge en mulig samarbejdspartner – et forlag – og se hvordan de tog sig af manuskriptet efter vi havde brugt tid på at skrive det.

Selvom det var ret nedslående fakta de kunne diske op med (ud af 700 årlige debutant-manuskripter bliver kun 4 udgivet – hårde odds, men så igen, det var også hårde odds at komme ind på skolen!), så var stemningen alligevel positiv, og man fik virkelig indtryk af at de ikke kun elskede at arbejde med bøger, men også nød samarbejdet med forfatterne.

Faktisk var det et skide godt møde, og et eller andet sted synes jeg det burde være muligt for alle forfatterspirer i hvert fald halvårligt at møde et forlag 1-1, for lige at slå fast hvor man er på vej hen.

I dag skal vi møde Kim Fupz Aakeson, og jeg glæder mig. Jeg har altid været betaget af hans produktivitet; film, bøger og hvad ved jeg strømmer jo ud af ham!

Det er så også sidste officielle mandag, så er første halvår af forfatterskolen gået, og kun 1½ år er tilbage af eventyret. Jeg har besluttet mig for ikke at blive vemodig endnu, det er for tidligt, og der er stadig en masse mere at nyde. 

Det slutter heller ikke helt nu, da vi på lørdag har afslutning, hvor vi bl.a. skal nærlæse hinandens noveller fra novelleforløbet. Dagen afsluttes med en julefrokost for holdet, måske mest for at minde hinanden om at der også er mennesker bag de store mængder tekst vi hele tiden udveksler? Jeg tror det bliver rigtigt godt, og en chance for at lære om hinandens andre interesser udover sætningskonstruktioner.

God skrivelyst

Bjarke