mandag den 29. juli 2013

Billedbogen 3: Dialog og replikker

Sidste del af artiklerne om billedbogen, er faktisk også noget man kan tage med sig til andre genrer – For er vi ikke alle vilde med en god og lækker dialog?


Den første huskeregel er i forlængelse af sidste indlæg, nemlig at Personer og ordforråd skal passe sammen. Så sæt dig hellere ind i hvordan børn taler, og voksne for den sags skyld – for det er det, der kan komme til at bære din billedbog. Når du alligevel er opmærksom på hvordan folk taler, så husk også: Det skal efterligne vores eget sprog, men skæres til så det bliver lækkert.

Hvad menes der med at skære til? Jo, Replikker skal være korte, er altid en god huskeregel. 3 linjer er godt at have som et absolut maks.


Når man så har afluret hvordan man taler til hinanden er der nogle ting der kan være godt at undgå, når man skriver. Det første man skal undgå er retoriske replikker Det vil sige situationer hvor et barn spørger, og en lærerfigur giver "det rigtige svar." Dette virker altid konstrueret.

Derudover er høflig dialog også bedst at holde sig fra, medmindre det altså har et formål i teksten. Vi taler grimt til hinanden, vi taler pænt til hinanden, vi taler på alle mulige mærkelige måder, men høfligt er så sjældent, at det mest af alt minder os om de der gamle, forfærdelige billedbøger der fandtes i gamle dage.


Når det så er sagt, så er der også nogle ting, der ofte virker ret godt i billedbøger: Vær ikke bange for at lade karaktererne rette på sig selv: "Nej, jeg mener ...", "eller var det nu ...", slå dig løs, det er både sådan vi taler i virkeligheden, og et fantastisk stilgreb til at definere personer i historien.

Indskud kan, hvis de bliver brugt ordentligt, også  gøre dialog realistisk. De kan både få en person til at fremstå vildt klog, ved at lade alverdens info være indskudt i dialogen, eller man kan bruge det til at gøre dialogen underholdende.

 
Det næstsidste punkt har jeg før snakket om, nemlig at det kan være en ret god effekt at bruge replikker til at opbygge kampe mellem personer – "For det var altså ikke det du sagde!" Det betyder simpelthen at det kan være en god ide at vise dine karakterers konflikter i dialogen – er Mads forelsket i Lea? Er Katrine sur på Peter? Vis at du gjorde noget ud af det, da du skulle undersøge hvordan folk taler, og få deres konflikter med i dialogen.

Det sidste råd kræver ingen egentlig forklaring: Drop monologer. Virkelig. De holder som en god regel ikke i børnebøger.


Så. Det var hvad jeg lige havde at sige om billedbøger. Men hvad venter du på? Kom i gang med at skrive!

 

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 22. juli 2013

Ny novellekonkurrence: Gys i Science fiction

Igen er det H.Harksen Productions der står bag en ny novellesamling, og denne gang er det en science fiction/horror-antologi, man kan komme med i.


Jeg er personligt rigtigt glad for at H.Harksen prøver blandingesgenrer af, og vil helt klart anbefale konkurrencen, hvis man kan lide at skrive den slags. Min første udgivelse var også i en af forlagets horror-antologier.


Og sammenblandingen af de to genrer åbner op for mange spændende koncepter, og som forlaget selv skriver søger de alt fra lovecraftianske rædsler på en rumstation, til dystre fremstillinger af fremtiden.


For at deltage skal man skrive en novelle hvor brødteksten er på 3000-8000 ord, og skal derudover passe ind i forlagets generelle guidelines, som kan findes HER!


Når novellen er færdig skal den vedhæftes en mail til h.harksen.productions@gmail.com med emnefeltet: UNIVERSETS MØRKE: Novellens titel.

Deadline for aflevering er d. 30. november 2013

Alle forfattere får 2 eksemplarer af bogen, da der desværre ikke er muligt på nuværende tidspunkt at betale for novellerne. Dette er i mine øjne helt i orden for så små forlag, da de kæmper for at udbrede små genrer i Danmark, og man får jo stadig bibliotekspenge for det antal sider man har med - Mange bække små :)

 
Du kan læse mere om konkurrencen på H.Harksen Productions hjemmeside HER!


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 15. juli 2013

Billedbogen 2: Billedbogens karakterer

I dag skal vi altså høre om hvilke karakterer, der er i en billedbog. Jeg har markeret det vigtige med fed, så man hurtigt kan navigere i artiklen.


Det første kendetegn ved billedbogens karakterer, er at der ikke er så mange af dem ud over hovedpersonen. Et lille tæt persongalleri, gerne med et familiært bånd – dvs. familie, venner, kæledyr, legetøj osv).


Hovedpersonen som den umiddelbart vigtigste karakter i billedbogen skal gerne fungere som læserens ambassadør – det er ham, der skal introducere den verden det hele foregår i, og ham der skal drive historien. Dette fører os til næste vigtige punkt: Hovedpersonen skal have et projekt, og det skal være forbundet med konflikten.

Det giver lidt sig selv, sådan er det med de fleste genrer, men det er i billedbogens korte form mere vigtig. Virker hovedpersonens mål ikke vigtig for plottet hægter du simpelthen dine læsere (eller lyttere) af.

Dette betyder dog også at der skal ske en udvikling: Der skal ske noget skælsættende med hovedpersonen fra første til sidste side – dette behøver dog ikke kun være positiv. Hvad man definerer som skælsættende kan diskuteres, man skal bare huske at i den størrelse ens læsere er i, kan selv små ting være ret skælsættende. Her er det også vigtigt at huske at Handlingen både kan være ydre og indre – man skal ikke være bange for at arbejde med følelser og tanker.

For at gøre det lettere for en selv kan man arbejde med parallelpersoner og kontrastpersoner. det er henholdsvis karakterer, der ligner hovedpersonen og karakterer, der er anderledes/modsat hovedpersonen. Her kan man med rette tænke i modsætninger – hvad er det modsatte af vores hovedperson, og hans mål?
 

Og så lige de to sidste råd - bipersoner skal være lige så nuancerede som hovedpersonen. Seriøst, du har ikke så mange karakterer at arbejde med, så gør alt hvad du kan for at gøre dem huskværdige og fantastiske.

Og brug skæve detaljer, leg med din historie og dit univers, lad være med at lege mor eller pædagog – leg forfatter, det kan børnene meget bedre lide.
 

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 8. juli 2013

Billedbogen 1: Det grundlæggende

Vi har arbejdet en del med billedbogen som genre ude på skolen, og derfor fik jeg lyst til at sammensætte en lille samling af alle de kloge ting jeg har lært i den periode.


Det hele bliver samlet i tre indlæg, nemlig det her, hvor jeg taler meget generelt om billedbogen, og så to yderligere indlæg hvor jeg kommer ind på billedbogens karakterer, og hvordan man laver replikker i billedbøger.

 

Det første man skal huske på, når man giver sig i kast med billedbogsgenren er, at det er en samarbejdsgenre. Medmindre du selv kan tegne, så er der også brug for en illustrator, og de vil også gerne føle at de har lidt indflydelse på historien – og det med rette, deres navn fylder lige så meget som dit på bogomslaget, og det gør også genren meget mere spændende, når man har en initiativrig og kreativ illustrator med på vognen.

 

Derudover skal man huske, at genren er pissedyr. Vi taler hardcover, mange farveillustrationer flot tykt papir, det koster sgu. Derfor er det svært at komme igennem med en billedbog, og der er en helt klar regel at overholde.


En billedbog er 24 sider lang. Det vil sige at der er tolv opslag i en billedbog (opslag er to sider overfor hinanden), og det er på de opslag din historie skal foregå. Der findes selvfølgelig billedbøger på flere sider, men det er dyrt for forlaget, og vil man gerne indynde sig tror jeg det er en god ide at bruge de tolv opslag som en fin rettesnor.

 
Et andet aspekt ved billedbogsgenren, som man ofte glemmer er, at den altså er til de ca. 3-6 årige (+/- et par år). Det betyder at de her børn ikke nødvendigvis kan læse, og derfor er afhængig af oplæsningssituationen.

Billedbøger skal altså kunne oplæses, og det må man gerne tænke over under skriveprocessen – I bedste tilfælde får du en super lækker oplæser, der sidder med et par børn og virkelig går ind i historien; I værste tilfælde får du en stresset pædagog, der ikke kender historien og som skal læse den højt for 20 børn.


Til sidst giver jeg lige Lilja Scherfigs råd til børnebogen, som hun også gav til os, da hun var på skolen for at fortælle om sit forfatterskab:

  • Gå så sent ind i scenen som muligt, og kom hurtigt ud – less is more.
  • Don't tell, show
  • Brug sceneskift frem for snakken – det giver tegneren noget at lave
  • Brug de sanser tegneren ikke kan arbejde med: dufte, smag, lyd, tanker og drømme
  • Kast spagetti mod muren i stedet for at have ondt i maven – igen, sjov til illustrator
  • og husk replikker, det er dem der bærer historien.
 

God skrivelyst
Bjarke