søndag den 31. januar 2016

Natten er ung, og morgenen er frisk

Jeg har også et dødeligt arbejde. At være forfatter og tjene penge på det er en helt fantastisk glæde - men jeg kan også godt mærke på mig selv, at der er to ting jeg savner, når jeg "bare" er forfatter:
  • Kollegial samvær om ALT ANDET end at skrive bøger
  • En fast månedlig lønningscheck

Det er to for mig ret store fordele. Desværre er der også en ret stor ulempe ved det der "dødelige" arbejde, nemlig tiden: De fleste arbejder insisterer nemlig på at tage dine bedste timer fra dig!


Eller gør de? Har du egentlig overvejet hvornår det er, du skriver bedst?



Morgenskriveren

Jeg er selv en morgenskriver. Jeg er et morgenmenneske, og har intet problem med at stå op før solen for at hakke ord ned i et tastatur. Det er om morgenen at mine bedste skriveresultater kommer. Desværre kræver mit arbejde også at jeg møder tidligt ind flere dage om ugen.


Det lyder jo som et uløseligt problem, men det jeg gjorde var, at jeg tog fat i min leder, og spurgte hvordan hun ville have det med, at jeg mødte ind tidligere end jeg skulle, og så bare satte mig ind og skrev. Hun syntes bare det ville være hyggeligt, og det mente flere af mine kollegaer også, da det jo ville være rart at der var en at sige godmorgen til, når man så mødte ind.


Det resulterede i at jeg nu møder ind en halv til en hel time før og får skrevet på mine projekter - og ikke skal stresse over at nå en bus eller et tog, for jeg er der jo allerede. Når klokken nærmer sig mødetid så skal jeg bare skrive til næste punktum.


Møder du sent nok til at kunne sidde derhjemme og skrive, vil jeg dog også foreslå det - og ideen med at stå lidt tidligere op for at få det bedste ud af sin tid er faktisk helt fantastisk når man først kommer ind i rytmen.


Og det er dejligt at kunne give sig selv 100% på sit andet arbejde, fordi man nu har fået overstået dagens skrivning.



Aften/Natskriveren
Den her er svær. Er man en af dem, der elsker at skrive om aftenen og til langt ud på natten, ja, så er man ofte også den, der er monstertræt dagen efter på arbejde.
Hvordan løser man lige det problem?


Igen vil jeg opfordre til at snakke med kollegaer og chef. Mine kollegaer er udprægede B-mennesker, og på den måde supplerer vi hinanden meget godt. De er mest på om eftermiddagen hvor jeg er helt udkørt, og jeg er på om formiddagen hvor de er trætte.


Så find en kollega, der er A-menneske og tilrettelæg din vagt med ham hvis det er muligt. Selvfølgelig kræver det også nogle ofre: man kan ikke både møde sent og få tidligt fri, så man skal være realistisk.


Men betyder det at man får skrevet, gør det så noget?



På hjemmefronten skal man også tage samtalen. Er begge parter A- eller B-menneske kan det faktisk være sværere, end hvis man er hver sit. Som A-menneske kan man stå op før den anden og skrive, og så er man klar til at være sammen som par, uden at skrivningen skal komme i vejen. På samme måde går A-mennesket også gerne tidligere i seng, og det skal han eller hun have lov til: For så får B-mennesket jo dejlig tid til at skrive!


Det du bestemt ikke må ...

Er at skrive når du har lyst. Eller, jo, selvfølgelig skal du også skrive når du har lyst. Alt andet ville jo være åndssvagt.


Men du skal ikke fravælge en rutine til fordel for lystskrivningen, for det kan betyde at du i lange perioder "ikke lige har lyst", og derfor først skal skrive dig varm igen når du endelig får lyst - og lige så hurtigt igen kan miste lysten til at skrive, og igen skulle vente måneder ...


Så få dig en rytme, om det så er morgen eller aften er sådan set ligegyldigt for mig. Om det er tre gange 20 minutters intensiv skrivning, eller en halv nats skrivning med youtube i baggrunden skal jeg ikke blande mig i - bare du får en rutine, der i sidste ende ender ud i det du netop skriver for: Færdige historier og et godt skrivedrive.

Hvornår skriver du bedst? Er du morgenskriver eller aftenskriver? Og hvor intenst går det for sig?


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 24. januar 2016

Skru op for dramaet

“You wanna know how to get Capone? They pull a knife, you pull a gun. He sends one of yours to the hospital, you send one of his to the morgue. *That's* the *Chicago* way! And that's how you get Capone.”

Malone, The Untouchables


Citatet er fra en af de få gangsterfilm, jeg rent faktisk gider at se (det er virkelig ikke min genre). Til spørgsmålet om hvordan man får fanget gangsterbossen Al Capone er der nemlig kun ét svar: Du skruer op for indsatsen.

Det samme gælder i litteraturen. Der findes mange bøger om veninder, der har mistet øreringe, eller drenge, der skal vinde en fodboldkamp. Og det er bare børnelitteraturen – voksenlitteraturen er et virvar af stereotype forbrydelser, der skal opklares af lige så stereotype hovedpersoner.

Men vil du hellere tage fat om et alvorligt emne? Et af den slags emner, der virkelig gør ondt på dig og på læseren?

Ligesom bøgerne 21 måder at dø (Sarah Engell) og XY (Nicole Boyle Rødtnes), to bøger, der begge tager alvorlige emner op, nemlig selvmord og kropssyn/seksualitet. Sådan en bog, der virkelig er vigtig.

Så nytter det ikke at du ikke husker dramaet.




Er du bange for dit emne?

Det første man skal spørge sig selv om når man gerne vil arbejde med et alvorligt emne er om man er bange for det man skal til at lave. Har man lyst til at skrive om børnearbejde, prostitution eller hvad end man nu har tænkt sig at tage fat i?

For er du bange for emnet, er du også bange for at portrættere en historie, der rent faktisk handler om det. Du kan ikke skrive en historie om en pige, der en dag vågner efter et one night-stand og har fået 500 kr, og så ellers er i et fast forhold og kalde det en historie der tackler emnet prostitution – det kan jo lige så godt bunde på en misforståelse, som aldrig bliver taget op.

Nej, du må tage dig selv og dit emne seriøst og stille dig spørgsmålet: Hvad er det værste om dit emne som du kan forestille dig?

Lav en brainstorm, få det hele ned – nu har du forhåbentlig en masse guf at tage fat på.



Er du bange for hvad læseren synes?

Et andet problem kan til gengæld være at du er bange for hvad læseren synes. Eller hvad de skal synes om dig!

”Nej, jeg vil jo ikke være kendt som ham/hende der …” er en af de undskyldninger jeg oftest hører i den sammenhæng. Det er så vidt også fint nok, men så skal du heller ikke skrive om emnet i første omgang. Husk på det!

Og så er det bedre at være kendt som ham/hende, der skrev en vigtig og rå/ærlig bog om et emne, end ham/hende, der kun lige nævnte det i forbifarten på grund af frygt for andres mening. Ingen vil være en tøsedrengsforfatter.

Mit bedste råd til hvis du rent faktisk er alvorligt bekymret for hvad læseren synes er at lave en skriveøvelse, hvor du både får din histories præmis med, men også virkelig går i dybden med emnet – fx scenen hvor vores prostituerede opretter en hjemmeside på escortguide.dk og tager ud til sin første ”rigtige” kunde.

Bare husk at du skal skrive historien i øvelsen, ikke emnet – læseren kan jo ikke bedømme om det vil blive for meget, hvis du mere skriver en artikel end et stykke fiktion.



Fortæller du din historie bedst muligt?

Godt, nu har jeg råbt en del op om at man skal tage sig sammen og skrive det barske og det grimme. Nu kommer vi til det hårde …

For nu har du en brainstorm med alle de værste ting du kan forestille dig. Du har også et stykke tekst med en scene, der forhåbentlig virkelig går over din grænse.

Nu skal du til rent faktisk at se på din histories plot. Selvfølgelig kan du tage hver et punkt fra din brainstorm, og virkelig gøre det forfærdeligt, bare lad historien søbe i lidelse og afsky.

Bare husk på at selvom læseren ikke er skræmt væk af det – som du jo testede i spørgsmål 2 – så skal læseren stadig have en grund til at læse det.

Ingen gider læse grumme ting, bare for at læse grumme ting – vi læser fordi vi forelsker os i historien og personerne. Så vores prostitueredes historie skal altså give mening, hun skal ikke bare opleve det mange barske ting fordi at jeg sagde det før – hun skal opleve det fordi det giver mening i historien!


Det er en hård disciplin at skrive om de alvorlige emner. Det er til gengæld rigtigt let at være for lidt eller for meget når man gør det.

Det vigtigste er bare at huske at der skal være konsensus imellem historie og emne – Du tematiserer ikke et emne hvis du undgår rent faktisk at tale om det. Men du fortæller heller ikke en historie, hvis du kun skriver om dit emne.



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 17. januar 2016

Ide-forladt? Her har du 5 råd til hvordan du skruer op for inspiration og ide-udvikling! DEL 2

Denne artikel er en gennemgang af de fem råd jeg gav til Bogforum 2015, hvor jeg holdt et oplæg på Foreningen HUFs stand om hvordan man som forfatter virkelig kunne få gang i og fastholde sine ideer.

Artiklen er blevet rigtig lang, og jeg har derfor valgt at dele den i to.

Del 1 (og tilhørende video) kan findes ved at følge DETTE link.



Lav berettermodeller

Berettermodeller får ret mange hak når snakken falder på dem. Det er en alt for stringent måde at tænke på! Sådan kan man slet ikke se min historie!

Jeg plejer bare at trække på skuldrene og spørge om de har prøvet.


Berettermodeller er gode at lege med, da de har alle elementerne i en velfungerende historie på plads. Det vil sige at du i stedet for at opfinde den dybe tallerken, så faktisk bare skal overholde enkelte nøglescener – så ved du at du har en historie. Og så kan du lege lige så tosset du vil med plottet!

Eller ganske simpelt: Du har en ide, men hvordan gør du den klar til skrivning? Det at sætte den ind i en berettermodel får du en guide til historiefortælling, og kan lige pludselig bruge vendepunkter til at generere nye scener, karakterer og situationer.

Ved at bruge en berettermodel kan du altså få helt nye vinkler på din plotide.


Den berettermodel jeg selv bruger i øjeblikket kan du finde HER.



Fortæl historier til andre

Gå en tur med en ven eller to. Eller få fat i nogle børn, der gerne vil høre en historie. Der er mange muligheder når det kommer til det sidste råd her: Hemmeligheden er bare at sidde over for en eller flere personer, der gerne vil høre en historie.

Du har måske i forvejen forberedt et par karakterer, måske har du investeret i inspirationslegetøj (terninger eller kort), men nu skal du altså levere!


Fordelen ved denne metode er at dem der lytter forventer en historie. Du kan ikke gå i tænkehi i tide og utide og håbe på at du finder den perfekte løsning. Du skal løse problemet og levere en historie. NU!

Dette får gang i ide-genereringen og underbevidstheden, og er dem du fortæller historien til med på legen, kan de faktisk også til tider hjælpe dig i en form for dialogisk historiefortælling.

”Kan hende der ikke hjælpe …” eller ”Men så kunne der være startet en ny agent, der …” – alt sammen råd, der kan få din historie videre.

Og er din historie så god at den kan blive skrevet ren og udgivet – så gør du det, og skriver de hurtige ændringer ind som har de altid været en del af historien.


Målet er ikke at du skal levere en perfekt historie klar til udgivelse, målet er at du skal have en historie du synes var sjov at fortælle, og som du kan lege bedre når/hvis den først skal laves til manuskript.



Det var det. 5 gode råd til at få og fastholde dine ideer. Jeg håber du kan bruge et par stykker.



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 10. januar 2016

Ide-forladt? Her har du 5 råd til hvordan du skruer op for inspiration og ide-udvikling! DEL 1

Denne artikel er en gennemgang af de fem råd jeg gav til Bogforum 2015, hvor jeg holdt et oplæg på Foreningen HUFs stand om hvordan man som forfatter virkelig kunne få gang i og fastholde sine ideer.

Artiklen er blevet rigtig lang, og jeg har derfor valgt at dele den i to. Gider du ikke læse, kan du herunder se videoen fra Bogforum.





Læs bøger

Det er en kliche, og jeg tror alle bruger den: Hvis du vil blive god til at skrive, bliver du også nødt til at blive god til at læse bøger.

Bøger giver dig selv en bredere forståelse af sprog, og du lærer meget om hvad du kan gøre ved at se hvad andre gør. På samme måde kan du blive inspireret af nye inputs – eller provokeret, og tænke at du kan gøre det bedre hvis …

Samtidig bliver du stærkere sprogligt af at læse andres sprog, og du bliver bedre til at identificere andres faldgrubber og problemer. Dette hjælper dig både til at se dine egne problemer, men også andres – du bliver altså også en bedre betalæser for dine kollegaer!



Ha’ en lommebog på dig – altid!

Jeg har altid en lommebog på mig. De er smarte i tilfælde af at du hurtigt får en ide, et sprogligt billede, eller bare noget du skal huske, så kan du skrive det ned, og du slipper for altid at være afhængig af din hukommelse – og så kan din hjerne bruge tiden på at være kreativ i stedet.
Jeg bruger min egen lommebog til et hav af forskellige ting:

  • Jeg skriver noter til det jeg arbejder på lige nu – Hov, sådan kan jeg løse …
  • Jeg skriver sjove sætninger og ord ned, som jeg måske, måske ikke kan bruge senere
  • Nye ideer bliver også noteret. Selvom jeg ikke har tiden til at arbejde på dem lige nu, så kan de være dejlige at forankre skriftligt – og når jeg så mangler et skriveprojekt kan jeg bladre tilbage i bøgerne og finde mine noter.
  • Og så bruger jeg den til skriveøvelser når jeg selv er på farten.
Egentlig kan jeg være ligeglad med om du køber en lommebog eller om du bruger din mobiltelefon.

Den sidstnævnte er smart fordi den kan tage billeder og på den måde forankre visuelle indtryk. Til gengæld lader den dig ikke så let tegne og skrive på kryds og tværs af siden, hvilket for mig er en vigtig del af min ideproces.

Så her må du selv tage stilling til hvad der virker for dig!



Fortæl historier til dig selv

Jeg er begyndt på når jeg går i seng at fortælle en historie til mig selv. Ofte starter jeg med en hovedperson, og så slipper jeg fantasien løs.

(Lige nu er jeg i gang med at undersøge et science fiction-univers, som måske/måske ikke bliver et skriveprojekt.)

Konceptet hedder den hypnagogiske tilstand, og er en slags meditationslignende trance, hvor man lader underbevidstheden slå sig løs. I stedet for at tænke på sin ide i forhold til plot og struktur (altså en meta-tilgang til sit projekt), så slår man tankerne fra og lader hjernen lege det frem i fantasien.

Ideen om den hypnagogiske tilstand er beslægtet med hvordan vi legede som børn: Så sker der det … Så sagde vi … Det vil sige at i stedet for at bruge ustyrlige mængder af tid på én detalje eller et plottwist – så får vi hjernen til at lave en færdigskruet historie til os, og dén kan vi så bagefter pille ved med de store forkromede tanker.

De metoder jeg bruger til at komme i hypnagogisk tilstand er:

Meditation: Jeg går en halv time tidligere i seng og slipper fantasien fri, eller bruger en halv time i bussen, eller …

Leg med legetøj: Det her er den sværeste disciplin i verden, fordi vi som voksne har lært at vi ikke længere må lege. Jeg siger GLEM DET. At skrive en roman eller novelle er også at lege, med sprog og med handling, og det er præcis det børn gør! Så find dit gamle legetøj frem og kom i gang!
Tegne og fortælle: Hvornår har du sidst siddet med en blok og en blyant og tegnet? Bare tændstiksmænd, man skal ikke være ekspert eller noget. Men bare tegnet og fået en historie til at springe frem. Prøv, det er dejligt.


I næste uge kommer de resterende 2 råd, og indtil da, er det kun tilbage at sige:


God hypnagogisk tilstand
Bjarke Schjødt Larsen

søndag den 3. januar 2016

Forfatterstatus 2015

Puha. Så er 2015 ovre. Selvom jeg egentlig svor at jeg ville tage et stille og roligt år, så er det alligevel blevet til en del både på udgivelses- og undervisningsfronten. Men det vil jeg sgu ikke klage over, for det har været en helt fantastisk rejse.



Udgivelser

Ud over Bussemændenes Rekordbog som udkom i foråret har der faktisk været god gang i udgivelserne for mit vedkommende. Jeg har udgivet 3 nye noveller samt genudgivet 3 ældre på CLIO-online, som en del af deres online stilehæfter. Det har været dejligt at se en tekst som Skovmandens Brud (fra Ad mørke stier) få en renæssance.

Derudover har jeg også solgt 2 små tekster til DR Ramasjang, nemlig Villys venner og Hammerhajen Megasur. Hammerhajen Megasur er en af den slags tekster, der betyder rigtigt meget for mig, så selvom det er en lille spøjs sag, så er det dejligt at se den få et godt liv på DR.

Der er også allerede en masse udgivelser planlagt til 2016, men det må I vente med at høre om til det nærmer sig.



Undervisning

Jeg har som så mange andre år før igen undervist fast i Forfatterspirernes Skriveklub. Det har igen været helt fantastisk og i efteråret har der været en masse nye på holdet – fanget via Forfatterspirernes Sommerskrivekursus i Vanløse – så jeg har absolut ikke kunnet klage!

Desværre har det også været året hvor jeg har måttet indse at jeg har for meget at lave nu til at kunne undervise hver tirsdag som jeg plejede, hvilket har ført med sig at jeg sammen med Nicole Boyle Rødtnes, er trådt ud af forfatterspirerne, og nu lader nye kræfter komme til.

Det har været en hård beslutning, mange af de her unger har jeg jo fulgt i fem år. Heldigvis kan jeg stadig stalke dem på facebook, og jeg glæder mig til at se deres første udgivelser, som sikkert ikke er langt borte.

Lars Kramhøft er manden der overtager Forfatterspirerne i Vanløse og jeg glæder mig til at se hvordan det kommer til at gå.


Ud over forfatterspirerne har jeg haft en del undervisning på forskellige skoler. En af de mest anderledes har været på Vestsjællands Idrætsefterskole, hvor jeg var ude og holde en workshop med lærerne om hvordan man vækker børns skrivelyst.

Og så har jeg været på Bogforum! På scenen altså! Jeg har både holdt foredrag på HUFs stand om kreativitet og lavet en optræden med Bussemændenes Rekordbog hvor jeg sammen med Nicole stod på scenen og læste op fra klamme rekorder og pillede bussemænd. Lækkert!





Og det blandede

Jeg fik mit første rejselegat i år. En uges studietur til Holland hvor jeg kunne gå i min hovedpersons fodspor og få de bedste sansninger til den roman, jeg arbejder på. En virkelig fed oplevelse – at få legatet – for af en eller anden grund føler man en form for bekræftelse i det: Du er en så interessant forfatter, at vi gerne vil give dig penge til dine projekter. Wow.

Turen var også helt fantastisk, jeg fik bl.a. set et kattemuseum, hvilket var en meget speciel oplevelse – og har man tilbøjeligheder til at være crazy cat-lady bør man ikke snyde sig selv her.


Og så er Skrivekrampe.dk begyndt at lave videoer. Jeg har længe gerne villet lave videoer, og nu var jeg kommet til et sted i mit liv hvor det bare gav mening at prøve.

Ind til videre er det kun enkelte indlæg, der får videoer, men med tiden bliver jeg forhåbentlig også bedre til det, og kan lave flere også.

Jeg er også kommet på Instagram og Twitter i det nye år!


Det var det. Et forfatterår er gået, et nyt skal til at starte. Jeg ved godt hvad jeg håber på for mit år.
Hvad med dig? Hvordan ser dit kommende forfatterår ud?



God skrivelyst
Bjarke