søndag den 26. juli 2015

Bussemændenes rekordbog

Så kom min bog to fra trykken, og denne gang er vi ovre i den farverige rekordbogsgenre. Det handler om Bussemænd og de rekorder man kan lave med dem – og ja, vi kommer forbi alt fra største bussemand til præcisionssnotning!


Bogen er skrevet sammen med min kone Nicole Boyle Rødtnes, og der er faktisk en lidt sød historie knyttet til: Vi skrev nemlig hele manuskriptet på vores bryllupsrejse!

Så mens andre mennesker sikkert er romantiske og hvad ved jeg, sad vi på en cafe og flettede ord sammen om snot og bussemænd (En sød servitrice begik den fejl at spørge brudeparret hvad de skrev på), og det førte altså til Bussemændenes Rekordbog.

Det jeg virkelig elsker ved bogen er den måde vi har gået fuldstændigt sagligt til det usaglige område. Det ligner og lyder langt hen ad vejen som en rekordbog, og både Nicole og jeg har opfundet fiktive titler (Jeg er doktor i bussemandsanalyse), så bogen virkelig kan være et sjovt indblik i en skæv voksenverden.


Bogen er Illustreret af Søren Klok, der også illustrerede min første bog, billedromanen City Surfer, og han er altså bare helt fantastisk – det er også derfor at han deler plads med Nicole og mig, og fået tildelt titlen Næsedokumentarist – Et fuldt bemandet Center for Bussemandsanalyse vokser stille frem!


Jeg glæder mig så meget til at se hvordan verden tager imod mit nye barn, og jeg håber virkelig læserne vil elske at læse den lige så meget som vi nød at skrive den – og at den kan opfordre til en masse dejlig næsepil!

Bussemændenes rekordbog udkommer d. 1. august og det er forlaget Alvilda, der udgiver.


Hvis du kunne vælge, hvad skulle din titel på Center for Bussemandsanalyse så være?


God skrivelyst
Bjarke

fredag den 17. juli 2015

Alt andet end piger, der har det svært

(Mandagens indlæg kommer allerede i dag, da jeg på mandag vil være internetløs!)

Når jeg fortæller folk at jeg er begyndt at skrive realistiske ungdomsromaner ser de gerne lidt skeptisk på mig, og de modigste siger også ordene som jeg ved mange tænker: ”Jah, men er det ikke bare historier om piger, der har det svært?”

Og jeg er glad for at de spørger, for nej! Ungdomsbøger er ikke ”bare” noget, det er ALT hvad du vil have det til at være. Du skal bare have fantasien til at ville se muligheden i virkeligheden.

Så hvad kan man gøre for ikke bare at skrive ligegyldigt, hvordan finder man på et spændende plot til en ungdomsbog?


Hvad laver de unge?

Jeg gør gerne det at går ind på Ekstrabladet.dk eller en lignende nyhedsside og læser deres overskrifter igennem – for nyligt har der været en historie hvor to unge konfirmander havde taget deres gavepenge og var stukket af: Der er en romanide lige der! Hvorfor stak de af? (De var efter sigende kærester), og hvad var deres plan egentlig?

Der sker sindssygt meget for unge i dagens Danmark, og hvorfor ikke tage fat i det? 


Her mangler da noget?

En anden metode at finde et plot på er at se på de bøger, der allerede findes. Der er bøger om piger med problemer, helt klart, der er rigtigt mange endda. Der er færre bøger om drenge, der har det svært – hvor er deres stemme?

Men hvad kan de have det svært med? Der findes så mange bøger om ulykkelig kærlighed og forældreskilsmisse – og de mangler alligevel, for det er ting, der bliver ved med at være relevant.
Her kræver det lidt research fra din side af. Du skal finde et emne, en sygdom, en situation man kan være i, eller lignende, som ingen har skrevet om før – og det skal du skrive om!


Mangler der bøger om unge mennesker, der lider af afasi? Ja, det gør der. Nå ja, men hvor mange vil det også være relevant for? Det er DIT job at gøre det relevant for alle.

Det gjorde Nicole Boyle Rødtnes med sin bog Hul i Hovedet, og skal jeg være ærlig, så har hun gjort et skidegodt stykke arbejde med den bog.



Så begynd at læse aviser for at se om de ikke indeholder en historie du kan skrive. Begynd at samle på underlige sygdomme og situationer som du kan sætte dine hovedpersoner i, og som ingen andre har skrevet om.

Du får originale plots som de færreste måske lige har gennemskuet, samtidig med at du ikke behøver at have frygten for om du nu kopierer en af de mange andre, der har skrevet om samme emne.


Hvordan får du ideer til plots? Har du en speciel fremgangsmåde eller kommer det bare til dig?


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 13. juli 2015

Konkurrence: Hvad kan du fortælle om Istedgade?

Hvis du har en sjov historie på eller omhandlende Istedgade, så er det nu du skal slå til.

Byens Forlag står nemlig bag en konkurrence, hvor de søger noveller om gaden, de selv ligger på. Novellen er til en samling bestående af alt fra perleplader til foto og illustrationer, og ja, så selvfølgelig noveller!

Er du frisk så grib kuglepennen eller den bærbare og skynd dig at skrive en novelle, der indeholder disse få krav:


  • Novellen skal fylde max 8 normalsider
  • Den skal handle om Istedgade, men må gerne foregå andre steder end lige netop der.
  • Bidrag skal sendes til mh@byensforlag.dk 
  • og det skal ske senest d. 20. August.


Det er en kort deadline, men også en kort tekst, så har du en ide synes jeg bestemt du skal føre den ud i livet!

Du kan se deres opslag om konkurrencen, på deres facebook-side HER!


God skrivelyst!
Bjarke

mandag den 6. juli 2015

Legebarnet: en tilgang til forfatterlivet



”You can discover more about a person in an hour of play, than in a year of conversation.”
- Plato

Jeg er et legebarn, det er ikke nogen hemmelighed. Mit skrivekontor er proppet til randen med Lego og jeg synes stadig at legetøjsafdelingen er den mest spændende del af et supermarked.
Men hvad har det med skrivning at gøre, og hvorfor synes jeg at det er så skide vigtigt at man som forfatter stadig kan lege?

Her kommer 3 gode grunde til at du skal finde dit gamle legetøj frem, måske det endda kan gøre dig til en bedre forfatter.



Ser du film eller læser bøger får du fortalt en historie, leger du med legetøj skaber du en historie

Jeg har intet imod at læse bøger, slet ikke. Som forfatter SKAL man læse mange bøger, hvis ikke for at blive underholdt, så i det mindste for at lære håndværkets finesser. Det samme gælder film, se dem endelig!
Når det så er sagt så glem ikke, at det er andres historier, og at du som forfatter skal lave din egen.

Min første historie skrev jeg tilbage i folkeskolen. Jeg var en læseglad dreng, og det kunne ses. Historien var mere eller mindre Dragonlance-serien om igen.

Når du leger med en eller anden form for legetøj så laver du dine egne historier. Selvfølgelig sker der det, at hvis du leger med Turtles-figurer, så bliver det gerne en historie om Turtles du laver, men det er stadig din historie – og nogle af de elementer du leger frem, kan sikkert sagtens renses for grønne skildpadder.

Og ellers er der gerne mere neutralt legetøj. Mit yndlingslegetøj er fx Lego. Ikke nok med at jeg kan lave figurer, der passer til mit univers, jeg kan også bygge hele settings, hvilket bringer mig til næste punkt …




Legen får dig til at slappe af og tænke anderledes

Det er nemlig også rigtigt! Leg lader hjernen slappe af, fordi den tror I (Du og den) er i gang med en hyggelig stund, hvor den jo ikke skal præstere. (selvfølgelig skal den jo så det, men det føler den ikke).

Det er samme metode man bruger når man løser kryds og tværs eller lignende, man giver simpelthen hjernen noget andet og mere opgaveorienteret at tænke på.

Det er her jeg gerne bygger mine lego-settings. Det er en simpel opgave for min hjerne, der så slapper af mens jeg stabler klodser – og samtidig lader jeg den også ”løbe frit” rent associativt. Men hov, hvad betyder det?

Lad mig give et eksempel. Kender du det, at du taler om film med en, og så skal huske en skuespillers navn. Du ved præcis hvem det er og hvad han er med i, men hvad er det nu han hedder? Lige meget hvad du gør kan du ikke huske det, og først da samtalen er ovre og du laver noget andet, dukker svaret op!

Svaret dukker op fordi du laver noget andet. Først prøver du ihærdigt at sige til hjernen at en information er gemt et bestemt sted, og hvis hjernen nu har gemt den et andet sted så er det jo klart at den ikke kan finde det. Når du så slipper den fri, så kan den meget bedre finde informationen – og derfor kan det være en god ide som forfatter at få en hobby eller bare begynde at lege: Plotproblemer løser sig selv meget hurtigere sådan.



Når forfatterlivet stinker, har du noget andet, der gør dig glad

Selvfølgelig håber jeg aldrig for dig at dit forfatterliv kommer til at stinke, men let’s face it: det er (ofte) et liv med en del afslag og nederlag før det begynder at gå godt.

Jeg begik den store fejl i starten at lade skrivningen være min hobby og min karriere, hvilket resulterede i at hver gang jeg fik et nederlag på karriere-fronten, så gik det også ud over hobbyfronten. Efter et par gange bliver man virkelig træt af dette, og det var her jeg fandt min glæde ved lego-klodser igen: Det kunne svagt beslægtes med min skrivning, uden dog at være det – hvilket gav mig et dejligt afbræk fra det negative.

Den dag i dag når jeg får et afslag går jeg stadig ind og roder i lidt lego, og det virker faktisk som medicin. Ofte kommer jeg ud fra min hule helt afslappet og klar til igen at gå i krig med skrivningen.


Hvad siger du, har du noget legetøj du roder med? Eller en anden hobby så hjernen kan få lov at ”løbe frit”?


God skrivelyst
Bjarke