Så er det blevet den tid på året hvor jeg siger tak for denne gang og går til juleferie. Det har virkelig været et godt skrivekrampe-år (og det vil jeg fortælle mere om efter nytår), og det er ikke mindst på grund af jer læsere. Mange tak!
Det er på grund af jer, at det her er sjovt at lave!
Skrivekrampe.dk starter igen mandag d. 4 januar, så på gensyn.
Så glædelig jul og godt nytår (Og god skrivelyst her i julen)
Bjarke Schjødt Larsen
mandag den 21. december 2015
søndag den 13. december 2015
Skriveprocessen før der skrives
Det kan være meget fristende bare at sætte sig ned og skrive så snart man får en ide, men det er ikke altid så let. Faktisk vil jeg foreslå at man ikke altid begynder at skrive, lige når man får ideen.
Så du har fået en ide. Måske er det en hovedperson eller en ide til et plot. Hvad gør du?
Du brainstormer
Du skal jo først og fremmest finde nogle karakterer, du gider skrive om. Der skal også være nogle scener, der understøtter dit plot og kan give nogle spændende sceniske beskrivelser – så spændende er stereotyp cafe eller skolegård jo heller ikke. Overrask os med valg af karakterer og setting – og plotpoints for den sags skyld.
Når du har samlet en masse af den slags, og nu har en ide om en historie du gerne vil arbejde med, så skal du til det spændende. Eller kedelige, afhængig af hvordan du ser det.
Nej, du skal ikke researche detaljer, der skal gøre dine scener mere levende. Ikke endnu. Du skal finde ud af hvad for en type roman, det er du vil skrive. Genre, stil, al den slags ting. Er der nogle historier du gerne vil minde læseren om? For eksempel er Hunger Games flere steder en genfortælling af Minotaurus-sagnet – vidste du det?
Kan du allerede nu se at din bog har nogle træk til overs med en anden bog eller film? En hel genre måske? Fungerer din scifi-roman også stilistisk som en noir-krimi? Leg med det, find ud af hvilke spilleregler, der er i den genre og integrer dem. Hvordan ser en femme fatale fra en fremmed planet ud?
Min egen City Surfer har flere steder lån fra filmen (og bogen) trainspotting. Hele rammen i historiernes første og sidste kapitel, mimer ret tydeligt samme tone, og uden at de er kopieret eller stjålet, så trækker jeg nu på en oplevelse fra en anden bog.
Næste punkt bliver svært, for nu skal du få én tydelig historie ud af alt det rod her.
Et pitch er to til tre sætninger, der opsummerer din historie. Fordi den ikke må fylde mere end det, er det en god øvelse til at finde ud af hvad din hovedhistorie er.
Ofte kan man lave to-tre sætninger, alle med forskellig fokus, og det er dét, der er hele finten her. Pitchen beder dig ikke om at slette nogle af dine fantastiske ideer – den beder dig finde ud af hvad der er din hovedhistorie!
Og når du er klar over det, så kan du begynde at få dine sidehistorier til at passe sammen og understøtte din hovedhistorie.
Det vigtigste ved at du nu har en klart defineret hovedhistorie er, at du kan gå i gang med fjerde del.
Du plotter
Find en berettermodel du bryder dig om at bruge. Jeg foretrækker selv DEN HER i øjeblikket. Nu tager du din pitch og sætter den ind i berettermodellen – det er jo trods alt dén, det hele skal handle om.
Når det er gjort, så tjekker du om du mangler et felt – for eksempel et pitch-point eller lignende, for så er det jo på tide at finde det.
Derefter tager du alle dine sidehistorier – hvordan passer de ind i dit plot? De skal jo køre sideløbende, men du kan jo ikke bare skrive syv forskellige bøger og klaske dem sammen.
Sidehistorierne skal plottes ind i det store plot – hvordan påvirker de hovedhistorien? Hvordan påvirker hovedhistorien dem? Hermiones tidsrejseplot i Fangen fra Azkaban fører frem til at de kan redde buckbeak til sidst – det sideplot bliver altså vigtigt for historien, også selvom det nok ikke ville blive nævnt i en pitch af den bog.
Nu har du været igennem alt forarbejdet, og nu er du klar. Nu skal du finde din hovedpersons stemme, rette til i hans person så den passer til den historie du skal skrive.
Hvad venter du på? Gå i gang med din historie. Det er jo bare at følge det forarbejde du selv har lagt ud.
God skrivelyst
I stedet skal man prøve at arbejde med den, køre den igennem et par processer og på den måde se, om man ikke på den måde kan få en stærkere ide at skrive ud fra – inden man begynder.
Så du har fået en ide. Måske er det en hovedperson eller en ide til et plot. Hvad gør du?
Du brainstormer
Du skal jo først og fremmest finde nogle karakterer, du gider skrive om. Der skal også være nogle scener, der understøtter dit plot og kan give nogle spændende sceniske beskrivelser – så spændende er stereotyp cafe eller skolegård jo heller ikke. Overrask os med valg af karakterer og setting – og plotpoints for den sags skyld.
Når du har samlet en masse af den slags, og nu har en ide om en historie du gerne vil arbejde med, så skal du til det spændende. Eller kedelige, afhængig af hvordan du ser det.
Du researcher
Kan du allerede nu se at din bog har nogle træk til overs med en anden bog eller film? En hel genre måske? Fungerer din scifi-roman også stilistisk som en noir-krimi? Leg med det, find ud af hvilke spilleregler, der er i den genre og integrer dem. Hvordan ser en femme fatale fra en fremmed planet ud?
Min egen City Surfer har flere steder lån fra filmen (og bogen) trainspotting. Hele rammen i historiernes første og sidste kapitel, mimer ret tydeligt samme tone, og uden at de er kopieret eller stjålet, så trækker jeg nu på en oplevelse fra en anden bog.
Næste punkt bliver svært, for nu skal du få én tydelig historie ud af alt det rod her.
Du pitcher
Et pitch er to til tre sætninger, der opsummerer din historie. Fordi den ikke må fylde mere end det, er det en god øvelse til at finde ud af hvad din hovedhistorie er.
Ofte kan man lave to-tre sætninger, alle med forskellig fokus, og det er dét, der er hele finten her. Pitchen beder dig ikke om at slette nogle af dine fantastiske ideer – den beder dig finde ud af hvad der er din hovedhistorie!
Og når du er klar over det, så kan du begynde at få dine sidehistorier til at passe sammen og understøtte din hovedhistorie.
Det vigtigste ved at du nu har en klart defineret hovedhistorie er, at du kan gå i gang med fjerde del.
Du plotter
Find en berettermodel du bryder dig om at bruge. Jeg foretrækker selv DEN HER i øjeblikket. Nu tager du din pitch og sætter den ind i berettermodellen – det er jo trods alt dén, det hele skal handle om.
Når det er gjort, så tjekker du om du mangler et felt – for eksempel et pitch-point eller lignende, for så er det jo på tide at finde det.
Derefter tager du alle dine sidehistorier – hvordan passer de ind i dit plot? De skal jo køre sideløbende, men du kan jo ikke bare skrive syv forskellige bøger og klaske dem sammen.
Sidehistorierne skal plottes ind i det store plot – hvordan påvirker de hovedhistorien? Hvordan påvirker hovedhistorien dem? Hermiones tidsrejseplot i Fangen fra Azkaban fører frem til at de kan redde buckbeak til sidst – det sideplot bliver altså vigtigt for historien, også selvom det nok ikke ville blive nævnt i en pitch af den bog.
Nu har du været igennem alt forarbejdet, og nu er du klar. Nu skal du finde din hovedpersons stemme, rette til i hans person så den passer til den historie du skal skrive.
- Du har en masse tidligere værker fra research-fasen – film, bøger, malerier – til at inspirere dig.
- Du har en klar og tydelig ide om hvad din historie er og vil.
- Du har et plot med sidehistorier, der nu ikke bare er ekstra historier, men rent faktisk forstærker plottet.
Hvad venter du på? Gå i gang med din historie. Det er jo bare at følge det forarbejde du selv har lagt ud.
God skrivelyst
Bjarke
søndag den 6. december 2015
Et farvel til de sejeste forfatterspirer
Dagens indlæg er et lettere sentimentalt et af slagsen, det håber jeg at du kan overleve her i juletiden. Og ellers vil alt blive normalt igen på næste mandag.
I mandags var en virkelig underlig dag for mig. Efter fem år som underviser i Forfatterspirernes Skriveklub har jeg valgt at stoppe.
Gudskelov betyder det ikke at det er helt slut, da vi siden vi startede dengang har fået koblet 4 andre undervisere til spredt ud over hele København. Vores egen afdeling på Vanløse Kulturstation vil også fortsætte, og det er forfatteren Lars Kramhøft, der overtager.
Men tænk engang at det kan lade sig at gøre. Den skriveklub jeg startede sammen med Nicole boyle Rødtnes og bibliotekar Morten Halskov for fem år siden har vokset sig kæmpestor - wow! Jeg kan stadig huske hvordan vi sad os to forfattere dengang ved et bord i biblioteksrummet (inklusiv gamle hyssende damer) og underviste to unger, mens vi begge var i tvivl om hvorvidt det her nok skulle gå.
To unger blev til fire, fire til ti og lige pludselig havde vi ikke én skriveklub om måneden, men fire klubber hver tirsdag, med en gruppe friske unger på hver.
Og ungerne ville have mere, så Sandra Schwartz og Caroline Ørsum blev hægtet på som undervisere med hver deres klub. Nicole og jeg selv droppede også at pendle mellem mange klubber og gav vores Amager-klub til mine gamle skolekammerater Stine Sillesen og Liva Skogeman fra Forfatterskolen for Børnelitteratur.
Vi var også med til at få Saxo.com involveret, og hjælpe dem med at få afholdt skrivekurser ovre i Jylland samtidig. For nogle måneder talte jeg også med en gruppe norske bibliotekarer, der ville lancere deres eget forfatterspirer-initiativ i Norge, så inden længe kan man måske gå til forfatterspirerne flere steder i Norden?
Jeg kommer til at savne det. Virkelig. Jeg kommer til at savne ungerne, nogen af dem har været med lige siden starten. De har ikke kun været børn man har undervist, de har været børn, der blev til unge, og som man virkelig er spændt på at se hvad der nu skal ske med. De står selv på nippet til måske at blive forfattere, og det er super spændende at følge.
Og så tror jeg at jeg nu forstår hvordan en klasselærer har det efter at have fulgt sin klasse i en årerække: Det er mine børn, det her!
Det bliver spændende at se hvad der nu sker med Forfatterspirerne, og jeg glæder mig til at se hvad Lars Kramhøft vil bidrage med!
Jeg er glad for at have haft de her fem fantastiske år med verdens mest vidunderlige arbejde og fantastiske unger i hvert fald.
Wow!
God skrivelyst
Bjarke
I mandags var en virkelig underlig dag for mig. Efter fem år som underviser i Forfatterspirernes Skriveklub har jeg valgt at stoppe.
Gudskelov betyder det ikke at det er helt slut, da vi siden vi startede dengang har fået koblet 4 andre undervisere til spredt ud over hele København. Vores egen afdeling på Vanløse Kulturstation vil også fortsætte, og det er forfatteren Lars Kramhøft, der overtager.
Men tænk engang at det kan lade sig at gøre. Den skriveklub jeg startede sammen med Nicole boyle Rødtnes og bibliotekar Morten Halskov for fem år siden har vokset sig kæmpestor - wow! Jeg kan stadig huske hvordan vi sad os to forfattere dengang ved et bord i biblioteksrummet (inklusiv gamle hyssende damer) og underviste to unger, mens vi begge var i tvivl om hvorvidt det her nok skulle gå.
To unger blev til fire, fire til ti og lige pludselig havde vi ikke én skriveklub om måneden, men fire klubber hver tirsdag, med en gruppe friske unger på hver.
Og ungerne ville have mere, så Sandra Schwartz og Caroline Ørsum blev hægtet på som undervisere med hver deres klub. Nicole og jeg selv droppede også at pendle mellem mange klubber og gav vores Amager-klub til mine gamle skolekammerater Stine Sillesen og Liva Skogeman fra Forfatterskolen for Børnelitteratur.
Vi var også med til at få Saxo.com involveret, og hjælpe dem med at få afholdt skrivekurser ovre i Jylland samtidig. For nogle måneder talte jeg også med en gruppe norske bibliotekarer, der ville lancere deres eget forfatterspirer-initiativ i Norge, så inden længe kan man måske gå til forfatterspirerne flere steder i Norden?
Jeg kommer til at savne det. Virkelig. Jeg kommer til at savne ungerne, nogen af dem har været med lige siden starten. De har ikke kun været børn man har undervist, de har været børn, der blev til unge, og som man virkelig er spændt på at se hvad der nu skal ske med. De står selv på nippet til måske at blive forfattere, og det er super spændende at følge.
Og så tror jeg at jeg nu forstår hvordan en klasselærer har det efter at have fulgt sin klasse i en årerække: Det er mine børn, det her!
Det bliver spændende at se hvad der nu sker med Forfatterspirerne, og jeg glæder mig til at se hvad Lars Kramhøft vil bidrage med!
Jeg er glad for at have haft de her fem fantastiske år med verdens mest vidunderlige arbejde og fantastiske unger i hvert fald.
Wow!
God skrivelyst
Bjarke
Abonner på:
Opslag (Atom)