mandag den 27. maj 2013

Originalitet – glem den eller forhold dig til den!



Har du nogensinde skrevet og så pludselig tænkt: Er det her originalt? Er det bare Lord of the Rings eller Matrix på ny? Hvor mange ungdomsromaner kan man overhovedet skrive over temaet ulykkelig kærlighed?

Lige præcis den tanke vil jeg gerne snakke lidt om i dag.

For hvordan takler man egentlig følelsen af bare at være en bleg kopi af noget andet? Ja, man kan enten glemme den slags, eller forholde sig til den – begge dele er lige gode, det er et spørgsmål om hvad der virker bedst for en.

Glem det nu!
Hvad nytte skulle det alligevel gøre at tænke så meget over det?

Ja, der har sikkert været noget tidligere der har mindet om/lydt som din ide, men det er jo bare en del af gamet. Du er ikke den første, der har skrevet noget, der lyder som, vel? Jeg mener: Vampyr og kærlighed blandet sammen? Det er set før Twilight – og den blev alligevel en kæmpe succes.

Så lad være med at tænke så meget over hvor du måske har draget din inspiration fra – selvfølgelig, stjæler du direkte plottet og er du selv klar over det er du ude i problemer, men ellers lad være med at tænke på det – du læser de historier du godt kan lide, og skriver de historier du godt kan lide – selvfølgelig kommer der nogle lighedstræk, men hav nu tro nok på dig selv til at du også blander dine egne ideer ind i skrivningen.

Hvis noget i din bog minder om noget man har set før tænker man ikke nødvendigvis på det, medmindre man selv er vildt bevidst om den slags. Har du fx nogensinde overvejet at slutningen på Spider-Man 1 (med Tobey McQuire) minder uhyggeligt meget om begravelsesscenen fra Harry Potter og Halvblodsprinsen? Nej, jeg tror ikke J.K. har bøffet Sam Raimi, jeg tror bare at der er nogle stereotypiske træk i hvad vi forventer af en begravelsesscene og en afslutningsscene, samtidig med at både Harry Potter og Peter Parker er to personer, der er sygt besat af ansvar.

Så glem al den snak om originalitet, du kan alligevel risikere at skade din bog mere ved at bekymre dig.


Forhold dig nu bare til det!
Man kan også gå i den anden grøft, og så gøre det til det fedeste i verden at vide hvad det er, der har inspireret en. Minder den scene om det der sker i den bog? Og hvad med hovedpersonens navn?

Hvis man er klar over det, har man lettere ved at arbejde med bl.a. intertekstualitet, altså at din historie peger på andre historier som enten en hyldest, parodi eller lignende. Dette hjalp mig meget i mit arbejde med mine noveller i Grufulde Mørke og Lyden af vanvid, da de to samlinger, allerede byggede på andre forfatteres værker og universer.

Ved at være bevidst om hvor man har lånt ting fra/blevet inspireret fra, kan man også stoppe en del beskyldninger i opløbet. Hvad vil du helst: Beskyldes for at have stjålet en ide, eller få at vide at din homage (det betyder hyldest på fint sprog) af det andet værk er en fantastisk skildring af blabla ... Jeg ved godt hvad jeg helst vil have at vide.

Så prøv at sæt dig ind i din genre, din historie og hvad der ligger forud. Gør en dyd ud af at vide hvad du har lånt fra, hvad du har ladet dig inspirere af, og gør noget med din historie der gør, at den har ret til at stå på egne ben ved siden af det første værk – eller endnu bedre, bliv bedre end dit udgangspunkt!


Om du vælger at glemme eller forholde dig, er som sagt helt op til dig. Begge muligheder er der, og man kan også skifte indstilling alt efter hvilket skriveprojekt man har gang i. Det vigtigste er sådan set bare at du får afstand til den dumme tanke om at du er uoriginal, for hvorfor skulle du være det, bare fordi andre har skrevet om dit emne før?

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 20. maj 2013

Den ene sandeste sætning – eller sådan starter Hemmingway



Hemmingway er en af den slags forfattere som andre forfattere godt kan lide at referere til, og jeg er bestemt ikke for fin til det heller. Hemmingway har nemlig et skidegodt råd til at overkomme skriveblokeringer, og det vil jeg dele med jer.

I A Moveable Feast skriver han (Og undskyld, har kun teksten på engelsk):

Sometimes when I was starting a new story and I could not get it going, I would sit in front of the fire and squeeze the peel of the little oranges into the edge of the flame and watch the sputter of blue that they made. I would stand and look out over the roofs of Paris and think, “Do not worry. You have always written before and you will write now. All you have to do is write one true sentence. Write the truest sentence that you know.”

Den sætning jeg her hæfter mig ved er frit oversat: "Tag det roligt. Du har altid kunnet skrive før, og du skal også nok skrive nu. Det eneste du skal gøre er at skrive én sand sætning. Skriv den ene sandeste sætning du kender."

Waw. Det lyder dødsimpelt, ikke? Jeg kan meget godt lide starten, du har skrevet, og vil også skrive igen – skriveblokeringer har intet med din evne at gøre, det har noget med din psykologi at gøre. Derfor bør man også overvinde den, og komme i gang med at skrive.

Men hvad var det med den ene sandeste sætning?

So finally I would write one true sentence, and then go on from there. It was easy then because there was always one true sentence that I knew or had seen or had heard someone say. If I started to write elaborately, or like someone introducing or presenting something, I found that I could cut that scrollwork or ornament out and throw it away and start with the first true simple declarative sentence I had written.

Det han egentlig siger her er bare: Cut the crap, keep it simple, stupid og en masse andre lignende udtryk. Lad være med at fokusere på alt pyntesproget i første omgang, det kan du føre på senere. Koncentrer dig om den ene sandeste sætning, den sætning, der ikke kun starter, men også opridser din historie. Væk med flotte landskabsbeskrivelser og alt muligt andet pjat: Den første sætning er din historie!

Jamen, er det ikke bare et anslag du snakker om? Ja og nej. Den ene sandeste sætning er selvfølgelig også anslaget, men hvor anslaget gerne har forskellige muligheder for at fange læseren på måder, der ikke nødvendigvis handler om historien, så er den ene sandeste sætning historiens kerne: Derfor læser du, derfor er det spændende, og det her handler det om.

Hvor anslagets muligheder er skide gode at bruge i romaner, fordi man har mere plads og derfor kan forvente at læseren læser lidt mere før de mister interessen, så er den ene sandeste sætning god i for eksempel noveller – som Hemmingway skrev en del af – men også i forskellige andre værker som fx korte bøger til unge, billedbøger og historier til drenge, der ikke gider vente for længe på at vide hvorfor de skal læse med.

Så hvad er din histories ene sandeste sætning?

God skrivelyst
Bjarke

søndag den 12. maj 2013

Billedbogsforløb og billedbogens delte ansvar



Så er der gået endnu en måned på forfatterskolen, og endnu et forløb nærmer sig sin slutning. Siden sidst har vi haft om billedbøger, og har både hørt billedbogsforfattere og illustratorer tale om hvordan de arbejder, samt arbejdet med vores egne billedbogsprojekter.

Det startede egentlig med at vi fik besøg af billedbogsforfatter Hanne Kvist, der havde lavet en masse små bøger, alle med blanke sider.
Dem skulle vi så hver for sig og sammen skrive og tegne i for at se hvad man og vi kunne bruge mediet til. En helt fantastisk oplevelse, der både kickstartede et samarbejde mellem mig selv og 'klassekammerat' Flemming Møldrup og min egen lille billedbog, om en pige og hendes lus.


Senere i forløbet havde vi også besøg af Lilja Scherfig og Otto Dickmeiss, der kom og fortalte om deres bog Rævefælden som for nyligt har vundet Kulturministeriets illustratorpris – hvilket er meget velfortjent, da den har nogle virkelig fantastiske billeder (og en fantastisk historie ej at forglemme!).

De kom med en masse gode råd til når man skulle skrive billedbøger, bl.a. at det jo mest af alt handlede om at skrive ting, der egner sig til illustrationer – sceneskift og handling!
Det blev også til en god snak om himmel og helvede, og hvilke emner der tiltaler en som forfatter, og om at lege med sine samarbejdspartnere illustratoren og forlaget i skabelsen af en billedbog.

Jeg fik blod på tanden. Nu skal det siges at jeg i perioden led af tørre læber, og at jeg er en af den slags klamme mennesker, der bider flager af når jeg koncentrerer mig, jeg fik i hvert fald blod på tanden.

Billedbøger er for det første vildt sjove at læse, her tænker jeg specielt på samspillet mellem billede og tekst – man er vel gammel tegneserienørd – og så kan jeg godt lide tanken om at man afgiver noget af den kunstneriske kontrol.

Der er en illustrator inde over. Der er en person, der skal tage stilling til dit værk og udvikle på det i et helt andet medie (tegning) end det du bruger (tekst). Han kan enten forstå hvad det er du prøver på, eller han kan misforstå det og lave noget helt andet, for better or for worse. Man afgiver altså sin kontrol for at fuldende værket – for en kontrolfreak som mig er det ret sjovt at forholde sig til.


Og nu vil jeg til at redigere i mit billedbogsmanuskript. Vi er blevet delt op i grupper på skolen, og fået tilknyttet en vejleder; min gruppes er Mai Misfeldt, vi også har mødt tidligere på skolen, da hun har undervist os i bl.a. noveller.
Jeg glæder mig, det er en god historie jeg har gang i. Slutningen skal tweakes lidt, men focaccia hvor er den herlig at skrive.

God skrivelyst
Bjarke

søndag den 5. maj 2013

Ny dansk fantasy søger noveller



Så er forlaget Kandor igen ude efter fantasy til det, der nu kan siges at være en årlig begivenhed: nemlig deres store novelle antologi Ny Dansk Fantasy.

Antologien forventes udgivet som trykt bog i løbet af foråret 2014, hvis der kommer nok kvalificerede noveller ind, så det er bare om at skrive.


Og som altid opsummerer Kandor selv begrebet fantasy og hvad de søger ganske godt:

"Hvad forstår vi med fantasy? Kort og godt: Det fantastiske. Alt det, som ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. Fortid, nutid, fremtid. Vores kendte verden eller en opdigtet. Valget er dit, blot du husker på: Originalitet. Vi lægger lige så stor vægt på dét, som at novellerne er velskrevne."


KRAV TIL NOVELLEN

  • Den skal være mellem 4.000-13.000 ord, og må ikke tidligere offentliggjort.
  • Der skal være korrekt brug af … (udeladelsestegn) samt korrekt brug af ; og : (semikolon og kolon).
  • Derudover skal man bruge automatisk indrykning og IKKE tabulator eller mellemrumstasten.



INDSENDELSE
Novellen sendes som word-dokument (og IKKE andet) til antologi@kandor.dk.  Deadline er 31. december 2013. Det er kun tilladt at deltage med én novelle.


Læs mere om konkurrencen, på Kandors hjemmeside HER!

God skrivelyst
Bjarke