mandag den 27. august 2012

Når tiden bare skal gå - Om tidsspring i romaner og noveller


Du kender det sikkert, du skriver en historie, op pludselig skal tiden bare gå. Måske er det en varulve-historie, og du skal bare vente på næste fuldmåne, måske er det en historie, hvor alt det spændende sker i weekenderne, og man derfor hele tiden har fem dage man ikke ved hvad man skal gøre med.

Gudskelov er der 3 lette og håndgribelige måder at lave tidsspring, hver med sine fordele og ulemper.

3 år senere-metoden

Denne metode er ret simpel, men kræver også gerne længere tidsspring for at virke optimalt.
Ideen er simpel, du har en længere periode af tid, der bare skal gå, så hvad gør du? Du i starten af kapitlet, eller på en side for sig selv: 3 år senere (eller den tid du nu har brug for).

Fordele: Et tydeligt markeret tidsspring, hvor læseren er med på at nu er vi sprunget i tiden.

Ulemper: Folk udvikler sig over så lang tid, hvilket gør at du ikke bare kan lade som om hele verden har stået stille – nej, du bliver nødt til at finde ud af hvem der er blevet kærester, hvem der er på flugt fra loven og så videre.

Eksempel: Desperate Housewives har et afsnit hvor de springer nogle år frem i tiden for at slippe for at flere af deres karakterer ikke måtte være med pga. fængselsdomme og hvad ved jeg. Her brugte de så muligheden til at lade en starte en forretning, lade andre få børn (så slap de samtidig for en sæson med skuespilleren med falsk gravid mave), og en masse andre ting. Smart og tydelig måde at bruge metoden på, og samtidig få andre fordele ud af den. Tænk altid over det, er der andre kedelige ting du kan springe let hen over ved et så markant tidsspring?

dagene gik og ...
Metoden er simpel, du skriver let og elegant ind at dagene gik.  Enten kan du være meget konkret: "Dagene gik og inden jeg vidste af det var det nytår," eller du kan skjule det lidt mere: "Hvorfor gjorde han det her? Det var kun en uge siden vi havde snakket om at ..."

Fordele: Du giver en nogenlunde tydelig tidsangivelse, samtidig med at det integreres i historien. Læseren erkender det, men stopper ikke op i læsningen.

Ulemper: Metoden fungerer bedst over korte strækninger, dage, uger, til nøds måneder. Det kan ikke være sommer, og så lige pludselig være nytår uden at man som læser føler sig lidt snydt – verden kan ikke have stået stille i et halvt år!

Sneen dalede roligt
Den sidste metode er meget elegant, og kan derfor også være den sværeste at udføre. Den går simpelthen ud på at man gennem beskrivelser viser at tiden er gået. Fx ved at beskrive at der er hængt julehjerter op, eller beskrivelser af naturen.

Fordele: Det bliver meget poetisk og smukt, og kan være med til at sætte stemningen for ens historie. Det er også elegant og er 100% show don't tell. Skriver du fx en romantisk historie eller en stemningsbog (stemningsbog ser jeg her i modsætning til actionbøger. Der skal gerne være begge dele i en bog, men hvor action har fokus på plot og handling, så kan stemningsbøgerne have lige så meget fokus på at skabe billeder og følelser hos læseren).

Ulemper: Det bliver meget poetisk og smukt, og i en hardcore action-bog kan det måske falde udenfor. Man skal virkelig være sikker på at ens historie kan bære den her type overgange, da de lige så let som de kan fange læseren, også kan få læseren til at droppe bogen. Hvis du vil læse om hvordan James Bond redder verden gider du IKKE høre om et træs blade, der langsomt daler.

Eksempel: Harry Potter 3-filmen har flere af denne type scener, et af dem jeg husker bedst er weeping willow-træet, der igennem flere scener går igennem årstidernes forandring. Rigtigt stemningsfulde scener, der viser at tiden nu er gået – samtidig med at den minder os om træet løbende igennem filmen, selvom det faktisk først bliver relevant til sidst.

Det var lige tre metoder at introducere tidsspring i dine tekster, fra det meget tydelige spring til det mere skjulte. Men nu er der ingen grund til at lade tiden gå længere, for du skal skrive!

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 20. august 2012

Creepypasta på menuen


I dag taler jeg nok hovedsageligt til de af jer, der skriver gys/horror selvom I andre også kan være med. Vi skal nemlig lære om creepypastas.

Creepypasta er en slags online gyserhistorier, skrevet af en til flere brugere, og gerne skrevet i førstepersons-fortællere.  Lars Konsack er forfatter, lektor på IVA og grundlæggende klogt hoved når det gælder memes og hvad der egentlig foregår på nettet, og han beskriver creepypastas som "små korte spøgelseshistorier, mindende om dem børn fortæller hinanden. De er gerne korte og hurtigt læste. Udover spøgelseshistorier minder creepypasta også om Urban Legends."

Navnet er lidt sært, og har slet ikke noget med båndspagetti at gøre, det kommer nemlig af sammensætningen creepy (skummel/uhyggelig) og Copypasta (Copy/paste – et computerværktøj de fleste af os kender). Det hedder Copypasta fordi ideen er at de små historier hurtigt skal kunne kopieres og deles flere steder på nettet, og dermed få sit eget liv.

Ja, men hvad har det med os forfattere at gøre? Ikke noget umiddelbart, men så alligevel ... Ja, det vi bevæger os ud i er igen en markedsføringsartikel.


Nogle af de bedste creepypastas jeg har læst er kendetegnet ved flere af, men ikke nødvendigvis alle punkterne her:

·         En jeg-fortæller (Altså skal hovedpersonen være den samme som den der poster historien – men det behøver ikke være dig)
·         En stærk fortælling (jeg oplevede for nyligt det her, har andre oplevet noget lignende? gerne rettet imod dem man deler med som et spørgsmål: Har I oplevet noget lignende, hvad skal jeg gøre osv.)
·         Et mystisk/uhyggeligt væsen (Der er ikke tale om klassiske vampyrer eller lignende, men i stedet nye uhyggelige skabninger eller oplevelser skabt af læseren. Ben Drowned og Slenderman som eksempler)
·         En stærk mythos som måske, måske ikke bliver formidlet i historien (Ben Drowned og Slenderman har begge en stærk mythos, der gør det muligt for en selv (og andre) at skrive nye historier i samme univers)
·         Et moderne/genkendeligt element (I Ben Drowned er det et video-spil, i Candle Cove er det et børneprogram og sådan fortsætter det gerne.)
·         Anden form for dokumentation end historien. (Ben Drowned har youtube-videoer, Candle Cove har flere deltagende, der taler om programmet og dermed bekræfter hinandens historie.)


Godt, der var en lille hurtig guide til hvordan man laver en creepypasta, og hvad så? Jeg kan stadig ikke se hvorfor jeg skal bruge energi på den slags internetpjat?

Vi har nu karakteriseret et internetfænomen, der spreder sig af sig selv på internettet (viral spredning), fungerer som en slags øjenvidenberetning, og kan kombineres sammen med andet online materiale (youtube fx). Forestil dig hvis du ikke lavede en almindelig bogtrailer, men til gengæld lavede en youtube-øjenvidenberetning kombineret med noget tekst – og på den måde solgte ideen bag din roman, før du solgte romanen?
Kenneth Bøgh Andersen har på et tidspunkt lavet en fake nyhedsudsendelse omkring dæmoner for at reklamere for sin romanserie djævlens lærling. Han bryder dog følelsen af virkelighed ved at slutte med en joke og en reklame, men det er stadig et godt eksempel på hvad man kan gøre.

Og de af jer der har læst Michael Kamps Moln – Jorden husker kan sikkert godt huske novellen Cornelia, om en død pige, der sender sms'er. Denne novelle er specielt uhyggelig fordi sms'en findes, det er en kædesms man rent faktisk kan risikere at få! Så vidt jeg har forstået fandtes sms'en da Michael Kamp begyndte at skrive, men tænk hvis den ikke gjorde – tænk hvis han via en god ide har skabt den? En gratis reklame til hans ungdomsgyser, som unge sender til hinanden af sig selv – genialt!

Nu lyder det selvfølgelig meget let lige nu og her, hovedsageligt fordi jeg tager eksempler der lykkedes (med den slags projekter er det svært at finde dem der ikke lykkes). Sandheden er at det er svært at gøre noget viralt, som Lars Konzack også siger: "Som med al viral markedsføring er man afhængig af andres velvilje. Så det er ikke nogen sikker strategi. Men det kan godt virke."


Så har du en gyser-ide, du mener lige kan få det ekstra pift ved også at have en sideløbende historie på nettet der bekræfter din romans mythos, så er det da bare at eksperimentere lidt med creepypastas. Enten bliver den viral og så er det fedt, eller også ligger den online til når folk googler din roman, og så kan de seje læsere stadig få en fed oplevelse.

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 13. august 2012

3 års fødselsdag


I fredags havde Skrivekrampe.dk 3 års fødselsdag, og det er ikke mindst jeres skyld, da en hjemmeside intet er uden sine læsere – Mange tak for det!
Jeg ser ikke mig selv som sentimental, men kan da ikke lade være med at se tilbage på hvad der er sket på de tre år.

Det vigtigste er nok, at Skrivekrampe.dk er gået til ikke kun at være en side hvor jeg fortæller om mit forfatterliv, nej, det er også blevet en side hvor jeg kan formidle min store interesse for skrivningen som fag, noget som jeg kan høre at I også er glade for – win/win!

Samtidig arbejder jeg på at oplyse om nye skrivekonkurrencer så hurtigt de bliver slået op. Dog har jeg det seneste år ændret lidt på præmisset, da de konkurrencer, der nu opslås fører til en form for udgivelse eller på anden vis kan påvirke ens forfatterliv. Der findes altså en masse konkurrencer jeg ikke nævner, og her vil jeg foreslå at holde øje med enten www.fyldepennen.dk eller www.movellas.dk, der tit holder sådanne skrivekonkurrencer, der både er udfordrende og giver en et godt netværk af andre skrivende.

Jeg er også begyndt at reklamere for skriveundervisning på Skrivekrampe.dk. Omtrent samtidig med at jeg startede siden begyndte jeg at undervise lidt i skrivning og forfatterliv, og da jeg fik flere henvendelser tænkte jeg at det ville være smartest at oprette en side hvor jeg forklarer hvad jeg tilbyder. Det er sindssygt fedt at være ude og undervise, og opleve hvordan ens viden kan hjælpe folk fremad med skrivningen.

Jeg har det sidste halve års tid gået med en tanke om at introducere noget nyt på Skrivekrampe.dk, og tror nu endelig jeg har fundet ud af hvad det skal være. Det kan I se hvad fører til, til september. Jeg glæder mig i hvert fald!

Skrivekrampe har også været på Facebook i lidt over et halvt år, og her poster jeg hver gang der kommer en ny artikel eller en ny skrivekonkurrence, så er du interesseret i at vide præcis når jeg opdaterer, eller bare vise at du kan lide det jeg laver, så skynd dig at synes godt om siden!

Ja, så er der ikke andet at sige end tak for tre gode år, og så prøver vi at tage tre mere!

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 6. august 2012

Tredje år med forfatterspirernes forfatterværksted


Igen i år har der været Forfatterspirernes Forfatterværksted på Vanløse bibliotek, og som det har været de to andre år var det Nicole Boyle Rødtnes og mig selv der stod for undervisningen.

Det har været en så fed oplevelse! Igen har ungerne været ved at bruse over med kreativitet og skriveglæde, og endnu bedre er det, at de rent faktisk har en lyst til at lære skrivehåndværket. De tager imod de redskaber de får, og flere kunne endda trække tråde tilbage til det de har lært i Forfatterspirernes Skriveklub. Kloge og talentfulde unger må man sige – og så ikke et ord om at det er fremtidige konkurrenter, hehe.

I år var planen at få forfatterspirerne igennem en hel novelle, og det gik faktisk ganske godt. Selvfølgelig måtte vi tage højde for at ikke alle kunne nå at skrive en hel novelle på kun en uge, så vi sørgede for at hver undervisningsgang så vidt muligt resulterede i at man nåede et kritisk punkt i novellens plot, så man bare kunne udfylde hullerne når ugen nu er ovre.

udover undervisningen var der også oplevelser i massevis, bl.a. en inspirationstur til Politimuseet hvor vi fik lov til at følge en politiopklaring fra fundet af et lig til anholdelsen af skyldige.
Om torsdagen fik Forfatterspirerne besøg af forfatteren Kit A. Rasmussen som bl.a. har skrevet bøgerne om William og Athene, som varmt kan anbefales. Kit er en helt fantastisk forfatter, og hendes glæde ved skrivningen trak da også igennem til ungerne, der syntes det havde været så fedt at høre om hendes skrivning  og liv som forfatter.

Om fredagen afsluttede vi novellerne og havde oplæsningstræning, der skulle gøre os klar til lørdagen hvor der blev holdt afslutning med oplæsning af tekster fra kurset. Afslutningen gik fantastisk, og det var så fedt at høre hvor mange der helt bestemt ville vende tilbage næste år – og være med i Forfatterspirernes Skriveklub til September!
Man er da bare den lykkeligste underviser når det er sådan en tavle man kommer ind til!

Og nu er ugen gået, og jeg sidder med en bunke evalueringer, der er fantastisk positive – så bliver det ikke bedre. Vil fremhæve to, der gjorde mig helt glad da jeg læste dem:

Underviserne ved seriøst ALT om at skrive
og
Det var ligesom at gå i skole, bare sjovt!

Fantastisk feedback hvis du spørger mig!

God skrivelyst
Bjarke