Monstre kan være vigtige i horror-historier, da de knytter sig til fobia-delen af horror-genren, som du kan læse mere om HER!
Men hvordan er et monster uhyggeligt? Hvad er det, der gør at vi bliver bange for monstret og frygter for hovedpersonens liv? Og hvorfor er nogle monstre netop ikke uhyggelige?
Hvornår er monstre uhyggelige?
Der findes tre grundlæggende tilgange eller frygte til at gøre et monster uhyggeligt (+ 2 beslægtede). De tre er Frygt for døden, frygt for lemlæstelse og frygt for tilfangetagelse. Et monster kan sagtens have flere, men skal have mindst en frygt tilknyttet sig.
Frygt for døden: Monstret er en morder, om det så er overnaturligt eller ej. Offeret skal frygte for sit liv, og det er det, der skal få hende til at ville undslippe – og få læseren til at gyse.
Beslægtet frygt for ego-død: dette er ideen om at morderen har en evne til at dræbe dit ego, men lade kroppen leve videre. Zombien er guld-eksemplet på ego-død.
Frygt for lemlæstelse: Ofte lemlæster brutale monstre også deres ofre inden de dræber dem, så hvordan skiller den her sig ud? Det er når lemlæstelsen i sig selv har en skræmmende funktion. I Saw ønsker Jigsaw ikke at dræbe sin ofre, men til gengæld lære dem en lektie gennem lemlæstelse – du kan jo godt overleve med et afhugget ben.
Kannibalen, der hugger en hånd af sit offer for at tilberede den til hende er også frygt for lemlæstelse.
Frygt for tilfangetagelse: Her spiller man på frygten for at blive spærret inde. De fleste gysere arbejder på sin vis med bottlenecks, altså at begrænse ens hovedpersons færden og tvinge til konfrontation med monstret – men hvad hvis tilfangetagelsen ER del af monstret.
Unge piger solgt som sexslaver og spærret inde i en mørk kælder spiller på denne frygt. Det samme gør home invasion-genren, hvor fremmede mennesker gør dit hjem til et usikkert sted at være.
Beslægtet frygt for adskillelse: Du bliver bortført og ender et mystisk sted, du ikke kender, og omringet af potentielt farlige mennesker/væsner, kan du nu ikke gøre andet end at prøve at overleve og eller forsøge at komme hjem. Historier hvor en person efter et skibbrud er fanget på en ø hører til denne frygt.
Forskellen på denne og tilfangetagelse er, at der ikke er nogen konkret fangevogter. Man er bare væk fra din kendte verden og overladt til sig selv.
De seks monstertyper
Mennesket: Et ”realistisk” menneske er monstret. Dette er psykopater, lejemordere, kannibaler, terrorister, ja – stort set alt du kan finde på fra den virkelige verden.
Naturen: Enten har naturen overtaget civilisationen, eller også er offeret fanget i naturen. Strandet på en øde ø er en klassisk trope her, men historier om tornadoer og slanger, der ikke bare er kæledyr hører også til her.
Det overnaturlige: Spøgelser, besættelser, dæmoner og andet ånderi. Fra besatte dukker til hjemsøgte huse falder indenfor denne kategori.
Videnskaben: EN gal videnskabsmand opfinder en maskine eller drik, der gør noget forfærdeligt ved mennesker eller dyr. Bruger vi fx videnskaben til at lave nulevende dinosaurer i en familiepark? Det er videnskab, der går amok. Det er transport-stråler, der forvandler deres brugere til fluer også.
Myten: Varulve, vampyrer, nisser og elvere. Alt hvad der hører til i gamle myter og folklore kan potentielt gøres uhyggeligt og passe ind i denne monstertype.
Rummets væsner: Ja, rumvæsner er altid uhyggelige. De kommer måskke ned på jorden for at bruge os som resourcer, eller for at studere os på bestialsk vis, det ved ingen: for vi er jo bare kvæg i disse rummets overherrers øjne.
Vær ikke bange for at blande de seks typer – Jurassic park er jo lige dele videnskab og natur.
Regler og kræfter
Opstil nogle regler for dit monster. Hvornår angriber det, og hvordan? Hvordan passer disse regler med dens styrker? Angriber det kun om natten er den måske god til netop at jage om natten. Er det i en sump har det måske ligheder med en frø, der kan gavne den – til gengæld skal den jo så også bare have passende svagheder.
Svagheden
Et monster må ikke have for mange svagheder før det bliver pinligt. Hvis vi lavede en vampyr i dag, der havde alle de klassiske svagheder ville vi heller ikke synes den var rigtigt farlig. De kan fx ikke krydse rindende vand, og de fleste af os kan godt lige nappe en aqua d’or og hælde på jorden.
Så vælg heller en god svaghed end ti, der måske vil gøre monstret latterligt. Gremlins-filmen har tre. De dør af sollys, kopierer sig ved vand, og bliver først dødelige når de får mad efter midnat.
Oprindelse og M.O.
Det sidste man godt må tænke lidt over er hvor monstret kommer fra, og hvorfor det gør som det gør (dets såkaldte modus operendi eller M.O.).
Er det en spøgelseshistorie du skriver, hvad er det så for en tragisk begivenhed, der har været skyld i at ånden går igen? Hvem har skabt dinosaurerne i din familiepark, og hvordan? Har du en gal massemorder, så find ud af hvorfor han er blevet netop dette, og hvordan det har gjort at han gør som han gør. Det er med til at gøre dit univers mere troværdigt i sidste ende.
God skrivelyst
Bjarke
