Mythos betyder historie eller plot, og bruges gerne af historikere, der taler om græske myter eller lignende.
Det bruges også af en relativt stor gruppe nørder, der læser Lovecraft og refererer til hans baggrundshistorier som Cthulhu-Mythos.
Min ide om hvad mythos-begrebet er, indbefatter begge.
Historiens fortid
Når jeg siger mythos, så mener jeg mine historiers fortid. Altså den relevante fortid.
Lige nu arbejder jeg med at rette min ungdomsgyser igennem. Deri bruger jeg et gammelt sagn og Brønshøjs lokalhistorie som fundament for de uhyggelige ting der sker, og laver på den måde en mythos.
Det samme kan man gøre med de fleste steder. Jul på Kronborg er et godt eksempel på dette. Her bruger man Danmarks sagnkonge Hamlet, Holger Danske og en elverkonge, der alle sammen er forbundet på en eller anden måde. Dét er mythos.
Dybde til monstre og lokationer
En histories mythos gør, at man har noget at opklare som læser. Den gør også at det fantastiske element ikke bare er et monster eller et smykke, men har en forklaring og en historie.
I nightmare on Elm Street er Freddy Krueger ikke bare et tilfældigt monster, der slår ihjel i drømme. Han er en tidligere pedel i den børnehave hovedpersonerne gik på. Derfor ønsker han hævn. Hovedpersonerne afslørede hans overgreb dengang.
Mythos kan også være endnu ældre. I min ungdomsgyser peger mythos tilbage på Svenskerkrigene i 1600-tallet. I stedet for at have et ondt spøgelse, der slår ihjel, så har jeg nu en ond svensk soldat, der efter 400 år er vendt tilbage for at hævne sig, fordi vores hovedpersoner graver i ting, der ikke skal graves i.
Så ved hjælp af en blanding af lokalhistorie, legender, sagn og fantasi får jeg en unik mythos, som får min historie til at stikke frem og virke interessant.
Hvordan?
Men hvordan bærer man sig lige ad med at lave en mythos? Man vil gerne skrive en gyser eller fantasy-historie, men hvor skal man begynde?
Et klassisk råd hedder: Write what you know.
Hvilken by bor du i? Har den en lokalhistorie? De fleste byer har en, hvis man roder længe nok. Og ellers må man finde på en (tro ikke at det er lettere).
Randers har Niels Ebbesen, Jylland har den mystiske hede, Københavns bydele har også hver deres. Fx den nedbrændte mølle på trianglen nær Nordhavn station: hvilke historier gik tabt i den brand? Og kan de findes? Ønsker man at finde dem?
Kender man først lokalhistorien, er det også lettere at komme videre. Måske finder man selv på et monster eller et spøgelse. Måske kender man til et sagnmonster man godt kunne tænke sig at bruge.
Har man en baggrundshistorie, er det lettere at få det fantastiske element til at passe ind – og lige pludselig er monstret ikke bare et monster, men et væsen med en lokalhistorie, med legender, og hvis man er rigtig god, så kombinerer man det hele, så man også kan slå en krølle på halen når monstret skal dræbes i en ildebrand af samme størrelse som den, der nedbrændte møllen ved Nordhavn Station.
Håber I er blevet inspireret til at lave jeres egen mythos
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 25. april 2011
mandag den 18. april 2011
Helt ude i skoven fantasy-konkurrence!
Så er det blevet tid til endnu en årligt tilbagevendende konkurrence, og også denne gang er genren valgfri så længe den er fantastisk (dvs fantasy, scifi, horror).
Max længde er op til 8000 ord, og temaet for konkurrencen er ”skov”. Det vil sige at der skal handle om en skov, eller forekomme en eller flere skove i historien. Skoven behøver dog ikke være det fantastiske element, så man kan sagtens slå sig løs med vampyrer eller hvad hjertet begærer – bare der er en skov med.
Deadline er 1. juli 2011, og er man under 20 år gammel kan man desuden deltage i ungdomskonkurrencen hvis man ønsker dette. (dette aflukker ikke en fra hovedkonkurrencen, så er man ung skal man bare sige det).
Har man en god historie skal man bare sende den til novelle2011@fantastik.dk
Foreningen Fantastik står bag konkurrencen, og de er lidt vage med hvad præmien er. Der er ingen penge, men de nævner en udgivelse i en publikation, men uden at være egentlig konkret. Sidste års vinder blev trykt i Himmelskibet, så det er måske et meget godt bud.
og tak til Saynab for at gøre mig opmærksom på konkurrencen :)
God skrivelyst
Bjarke
Max længde er op til 8000 ord, og temaet for konkurrencen er ”skov”. Det vil sige at der skal handle om en skov, eller forekomme en eller flere skove i historien. Skoven behøver dog ikke være det fantastiske element, så man kan sagtens slå sig løs med vampyrer eller hvad hjertet begærer – bare der er en skov med.
Deadline er 1. juli 2011, og er man under 20 år gammel kan man desuden deltage i ungdomskonkurrencen hvis man ønsker dette. (dette aflukker ikke en fra hovedkonkurrencen, så er man ung skal man bare sige det).
Har man en god historie skal man bare sende den til novelle2011@fantastik.dk
Foreningen Fantastik står bag konkurrencen, og de er lidt vage med hvad præmien er. Der er ingen penge, men de nævner en udgivelse i en publikation, men uden at være egentlig konkret. Sidste års vinder blev trykt i Himmelskibet, så det er måske et meget godt bud.
og tak til Saynab for at gøre mig opmærksom på konkurrencen :)
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 11. april 2011
Mest fantastisk
Ja, det er en lidt interessant overskrift. Men den skyldes simpelthen en anmeldelse af en af mine noveller.
Der er sket det at jeg i starten af året har fået udgivet to noveller. Den ene er science fiction-historien Flugten fra Robert, der er et bud på fremtidens ældrepleje – hvis vi mekaniserer den! En tankevækkende historie om hvad de ældre egentlig ønsker af fremtiden.
Den anden novelle er så den, der har fået de pæne ord med på vejen. Anmelderen fortæller om to gode noveller i samlingen, og kommer så til de dejlige ord:
”… men mest fantastisk er Bjarke Schjødt Larsen´s fortælling om pigen, der bliver skovmandens brud.”
Det er Emil Blichfeldt fra bogblogger.dk, der har anmeldt fantasy-samlingen Ad Mørke Stier, og jeg kan ikke være mere glad. Det er jo ikke hver dag man får at vide at man er mest fantastisk.
Håber I andre har en lige så fantastisk dag som mig. Har det interesse kan de to noveller anskaffes på henholdsvis:
http://www.sciencefiction.webbyen.dk/ – Det er novellen Flugten fra Robert trykket i Science Fiction #18/2011
http://www.rollespilsforlaget.dk/ – er til fantasy-novellen Skovmandens brud i samlingen Ad mørke stier.
God skrive- og læselyst
Bjarke
Der er sket det at jeg i starten af året har fået udgivet to noveller. Den ene er science fiction-historien Flugten fra Robert, der er et bud på fremtidens ældrepleje – hvis vi mekaniserer den! En tankevækkende historie om hvad de ældre egentlig ønsker af fremtiden.
Den anden novelle er så den, der har fået de pæne ord med på vejen. Anmelderen fortæller om to gode noveller i samlingen, og kommer så til de dejlige ord:
”… men mest fantastisk er Bjarke Schjødt Larsen´s fortælling om pigen, der bliver skovmandens brud.”
Det er Emil Blichfeldt fra bogblogger.dk, der har anmeldt fantasy-samlingen Ad Mørke Stier, og jeg kan ikke være mere glad. Det er jo ikke hver dag man får at vide at man er mest fantastisk.
Håber I andre har en lige så fantastisk dag som mig. Har det interesse kan de to noveller anskaffes på henholdsvis:
http://www.sciencefiction.webbyen.dk/ – Det er novellen Flugten fra Robert trykket i Science Fiction #18/2011
http://www.rollespilsforlaget.dk/ – er til fantasy-novellen Skovmandens brud i samlingen Ad mørke stier.
God skrive- og læselyst
Bjarke
mandag den 4. april 2011
Gimmicks - fra uoriginal til genial
Din historie er kørt træt. Den er uoriginal og uinspireret. Din krimi ligner alle andre krimier. Din gyser alle andre gysere. Hvad gør du? Hvordan får du historien til at blive ny og original? Let nok, du bruger gimmicks! Hvad er en gimmick?
En gimmick er en detalje, der gør ens historie spændende og anderledes. Et godt eksempel på dette er krimiserien Numbers, der handler om en gruppe detektiver og politifolk, der ved hjælp af matematik opklarer forbrydelser. Matematik bliver altså en gimmick, der gør dette til et nyt og anderledes tag på krimi-genren.
Hvorfor bruge gimmicks?
Jeg har allerede lidt afsløret det. Gimmicks giver et nyt og anderledes tag på en allerede kendt og gennemprøvet genre. Det er også derfor at man som forfatter skal overveje om det ikke kan være smart at kaste en gimmick ind i ens historie. Hvad vil man gerne have at vide? At ens krimi var god men uoriginal, eller original fordi den blander to spændingsfelter anmelderne ikke havde regnet med?
Men hvordan gør man? Hvordan bærer man sig ad med at bruge gimmicks i sin roman? Der findes to måder at bruge gimmicks på: som historiebærer, og præmis-ændrer
Historiebærende Gimmicks
Når Gimmicks skal bære en historie, så skal de være gennemgående og have nærmest tematisk karakter.
I Jeanette Øbro Gerlow og Ole Tornbjergs roman Skrig under vand findes der et godt eksempel på dette. Hovedpersonen er vandskræk, og sagen der skal opklares kommer til at have vand som omdrejningspunkt. På den måde får vi altså involveret hovedpersonen i en sag hun ikke nødvendigvis har noget forhold til, med vand som det gennemgående tema. For kan hovedpersonen overvinde sin vandskræk for at opklare sagen?
Batman Begins er et andet eksempel på hvordan gimmicken får nærmest tematisk effekt. Temaet er frygt. Første del af historien handler om Bruce Waynes barndom, og hans frygt for flagermus, som han kobler sammen med et barndomsuheld og sine forældres mord (de så operaen flagermusen, da de døde).
Anden del handler om Bruce Waynes træning, og her er det skurken Ras Al Ghul, og hans onde syndikat af hævnninjaer, der tematiserer frygten. I sidste del bliver det Fugleskræmslet der opsumerer frygten. Imens Bruce Wayne som Batman bruger sin egen frygt til at skræmme de forbrydere, der i starten af filmen skabte frygt hos lovlydige borgere.
Ved hjælp af frygt-gimmicken som overordnet tema, lykkes det altså at kæde tre ret forskellige dele af en film sammen, og give mening i en helhed.
Præmisændrende Gimmicks
Præmisændrende gimmicks er de gimmicks, der ved hjælp af en, for det meste, simpel ide genopdager en genre som fx lægeserier og krimier. Et af de mest kendte eksempler i øjeblikket er CSI-serierne. Det er en politiserie, og alligevel ikke. For fokus er for det meste på det hold af Crime Scene Investigators, der er med til at opklare sagen ved hjælp af teknologi og retsmedicinsk viden.
Numbers, der bruger matematikken til at forny krimigenren er allerede nævnt. Og lægeserier ser man også en fornyelse af, blandt andet i serien House. Det er en lægeserie, men slet ikke som Greys Hvide Verden. Nej, House bruger en detektiv-gimmick, og handler mere om opklaringen af en sag/sygdom, end om læger og sygeplejersker.
Hvordan gør DU så?
Det hele handler om at kende din historie. Lad os sige du har læst mit indlæg om at skrive en roman, og nu har en oversigt over din roman. Kan den blive bedre? Er hovedpersonen fremmedgjort fra konflikten, kan man jo skrive et følelsesmæssigt problem ind. Ligesom i Skrig under vand hvor hovedpersonen er vandskræk.
Er der nogle temaer i din historie du kan forstærke, ved at ændre lidt i enten din hovedperson eller plottet? Det er en meget lille ændring, alligevel gør den historien 100 gange bedre!
Ændring af en histories præmis er lidt mere besværligt. Men måske har du en krimi, som du ikke synes skiller sig ud.
Skal hovedpersonen være automekaniker? Og hvordan vil plottet så se ud? Hvilke forcer har automekanikeren, der kan hjælpe opklaringen?
I et superhelte-drama, hvorfor så ikke følge skurken, eller den tilfældige mand på gaden? Eller måske endda superheltens datter, der fortæller om hvor hårdt det er at far altid kæmper imod skurke og tager arbejdet med hjem? Det hele handler om at være kreativ, så slå dig løs!
God skrivelyst Bjarke
En gimmick er en detalje, der gør ens historie spændende og anderledes. Et godt eksempel på dette er krimiserien Numbers, der handler om en gruppe detektiver og politifolk, der ved hjælp af matematik opklarer forbrydelser. Matematik bliver altså en gimmick, der gør dette til et nyt og anderledes tag på krimi-genren.
Hvorfor bruge gimmicks?
Jeg har allerede lidt afsløret det. Gimmicks giver et nyt og anderledes tag på en allerede kendt og gennemprøvet genre. Det er også derfor at man som forfatter skal overveje om det ikke kan være smart at kaste en gimmick ind i ens historie. Hvad vil man gerne have at vide? At ens krimi var god men uoriginal, eller original fordi den blander to spændingsfelter anmelderne ikke havde regnet med?
Men hvordan gør man? Hvordan bærer man sig ad med at bruge gimmicks i sin roman? Der findes to måder at bruge gimmicks på: som historiebærer, og præmis-ændrer
Historiebærende Gimmicks
Når Gimmicks skal bære en historie, så skal de være gennemgående og have nærmest tematisk karakter.
I Jeanette Øbro Gerlow og Ole Tornbjergs roman Skrig under vand findes der et godt eksempel på dette. Hovedpersonen er vandskræk, og sagen der skal opklares kommer til at have vand som omdrejningspunkt. På den måde får vi altså involveret hovedpersonen i en sag hun ikke nødvendigvis har noget forhold til, med vand som det gennemgående tema. For kan hovedpersonen overvinde sin vandskræk for at opklare sagen?
Batman Begins er et andet eksempel på hvordan gimmicken får nærmest tematisk effekt. Temaet er frygt. Første del af historien handler om Bruce Waynes barndom, og hans frygt for flagermus, som han kobler sammen med et barndomsuheld og sine forældres mord (de så operaen flagermusen, da de døde).
Anden del handler om Bruce Waynes træning, og her er det skurken Ras Al Ghul, og hans onde syndikat af hævnninjaer, der tematiserer frygten. I sidste del bliver det Fugleskræmslet der opsumerer frygten. Imens Bruce Wayne som Batman bruger sin egen frygt til at skræmme de forbrydere, der i starten af filmen skabte frygt hos lovlydige borgere.
Ved hjælp af frygt-gimmicken som overordnet tema, lykkes det altså at kæde tre ret forskellige dele af en film sammen, og give mening i en helhed.
Præmisændrende Gimmicks
Præmisændrende gimmicks er de gimmicks, der ved hjælp af en, for det meste, simpel ide genopdager en genre som fx lægeserier og krimier. Et af de mest kendte eksempler i øjeblikket er CSI-serierne. Det er en politiserie, og alligevel ikke. For fokus er for det meste på det hold af Crime Scene Investigators, der er med til at opklare sagen ved hjælp af teknologi og retsmedicinsk viden.
Numbers, der bruger matematikken til at forny krimigenren er allerede nævnt. Og lægeserier ser man også en fornyelse af, blandt andet i serien House. Det er en lægeserie, men slet ikke som Greys Hvide Verden. Nej, House bruger en detektiv-gimmick, og handler mere om opklaringen af en sag/sygdom, end om læger og sygeplejersker.
Hvordan gør DU så?
Det hele handler om at kende din historie. Lad os sige du har læst mit indlæg om at skrive en roman, og nu har en oversigt over din roman. Kan den blive bedre? Er hovedpersonen fremmedgjort fra konflikten, kan man jo skrive et følelsesmæssigt problem ind. Ligesom i Skrig under vand hvor hovedpersonen er vandskræk.
Er der nogle temaer i din historie du kan forstærke, ved at ændre lidt i enten din hovedperson eller plottet? Det er en meget lille ændring, alligevel gør den historien 100 gange bedre!
Ændring af en histories præmis er lidt mere besværligt. Men måske har du en krimi, som du ikke synes skiller sig ud.
Skal hovedpersonen være automekaniker? Og hvordan vil plottet så se ud? Hvilke forcer har automekanikeren, der kan hjælpe opklaringen?
I et superhelte-drama, hvorfor så ikke følge skurken, eller den tilfældige mand på gaden? Eller måske endda superheltens datter, der fortæller om hvor hårdt det er at far altid kæmper imod skurke og tager arbejdet med hjem? Det hele handler om at være kreativ, så slå dig løs!
God skrivelyst Bjarke
Abonner på:
Opslag (Atom)