God jul fra Skrivekrampe

Så er det blevet den tid på året hvor jeg siger tak for denne gang og går til juleferie. Det har virkelig været et godt skrivekrampe-år (og det vil jeg fortælle mere om efter nytår), og det er ikke mindst på grund af jer læsere. Mange tak!


Det er på grund af jer, at det her er sjovt at lave!

Skrivekrampe.dk starter igen mandag d. 4 januar, så på gensyn.

Så glædelig jul og godt nytår (Og god skrivelyst her i julen)
Bjarke Schjødt Larsen

Skriveprocessen før der skrives

Det kan være meget fristende bare at sætte sig ned og skrive så snart man får en ide, men det er ikke altid så let. Faktisk vil jeg foreslå at man ikke altid begynder at skrive, lige når man får ideen. 

I stedet skal man prøve at arbejde med den, køre den igennem et par processer og på den måde se, om man ikke på den måde kan få en stærkere ide at skrive ud fra – inden man begynder.

Så du har fået en ide. Måske er det en hovedperson eller en ide til et plot. Hvad gør du?


Du brainstormer

Du skal jo først og fremmest finde nogle karakterer, du gider skrive om. Der skal også være nogle scener, der understøtter dit plot og kan give nogle spændende sceniske beskrivelser – så spændende er stereotyp cafe eller skolegård jo heller ikke. Overrask os med valg af karakterer og setting – og plotpoints for den sags skyld.

Når du har samlet en masse af den slags, og nu har en ide om en historie du gerne vil arbejde med, så skal du til det spændende. Eller kedelige, afhængig af hvordan du ser det.
  

Du researcher

 

Nej, du skal ikke researche detaljer, der skal gøre dine scener mere levende. Ikke endnu. Du skal finde ud af hvad for en type roman, det er du vil skrive. Genre, stil, al den slags ting. Er der nogle historier du gerne vil minde læseren om? For eksempel er Hunger Games flere steder en genfortælling af Minotaurus-sagnet – vidste du det?

Kan du allerede nu se at din bog har nogle træk til overs med en anden bog eller film? En hel genre måske? Fungerer din scifi-roman også stilistisk som en noir-krimi? Leg med det, find ud af hvilke spilleregler, der er i den genre og integrer dem. Hvordan ser en femme fatale fra en fremmed planet ud?

Min egen City Surfer har flere steder lån fra filmen (og bogen) trainspotting. Hele rammen i historiernes første og sidste kapitel, mimer ret tydeligt samme tone, og uden at de er kopieret eller stjålet, så trækker jeg nu på en oplevelse fra en anden bog.

Næste punkt bliver svært, for nu skal du få én tydelig historie ud af alt det rod her.
  

Du pitcher

Et pitch er to til tre sætninger, der opsummerer din historie. Fordi den ikke må fylde mere end det, er det en god øvelse til at finde ud af hvad din hovedhistorie er.

Ofte kan man lave to-tre sætninger, alle med forskellig fokus, og det er dét, der er hele finten her. Pitchen beder dig ikke om at slette nogle af dine fantastiske ideer – den beder dig finde ud af hvad der er din hovedhistorie!

Og når du er klar over det, så kan du begynde at få dine sidehistorier til at passe sammen og understøtte din hovedhistorie.

Det vigtigste ved at du nu har en klart defineret hovedhistorie er, at du kan gå i gang med fjerde del.


Du plotter

Find en berettermodel du bryder dig om at bruge. Jeg foretrækker selv DEN HER i øjeblikket. Nu tager du din pitch og sætter den ind i berettermodellen – det er jo trods alt dén, det hele skal handle om.

Når det er gjort, så tjekker du om du mangler et felt – for eksempel et pitch-point eller lignende, for så er det jo på tide at finde det.

Derefter tager du alle dine sidehistorier – hvordan passer de ind i dit plot? De skal jo køre sideløbende, men du kan jo ikke bare skrive syv forskellige bøger og klaske dem sammen.

Sidehistorierne skal plottes ind i det store plot – hvordan påvirker de hovedhistorien? Hvordan påvirker hovedhistorien dem? Hermiones tidsrejseplot i Fangen fra Azkaban fører frem til at de kan redde buckbeak til sidst – det sideplot bliver altså vigtigt for historien, også selvom det nok ikke ville blive nævnt i en pitch af den bog.
 
Nu har du været igennem alt forarbejdet, og nu er du klar. Nu skal du finde din hovedpersons stemme, rette til i hans person så den passer til den historie du skal skrive.

• Du har en masse tidligere værker fra research-fasen – film, bøger, malerier – til at inspirere dig.
• Du har en klar og tydelig ide om hvad din historie er og vil.
• Du har et plot med sidehistorier, der nu ikke bare er ekstra historier, men rent faktisk forstærker plottet.

 
Hvad venter du på?  Gå i gang med din historie. Det er jo bare at følge det forarbejde du selv har lagt ud.
 
God skrivelyst

Bjarke

 

Et farvel til de sejeste forfatterspirer

Dagens indlæg er et lettere sentimentalt et af slagsen, det håber jeg at du kan overleve her i juletiden. Og ellers vil alt blive normalt igen på næste mandag.

 
I mandags var en virkelig underlig dag for mig. Efter fem år som underviser i Forfatterspirernes Skriveklub har jeg valgt at stoppe.

Gudskelov betyder det ikke at det er helt slut, da vi siden vi startede dengang har fået koblet 4 andre undervisere til spredt ud over hele København. Vores egen afdeling på Vanløse Kulturstation vil også fortsætte, og det er forfatteren Lars Kramhøft, der overtager.

Men tænk engang at det kan lade sig at gøre. Den skriveklub jeg startede sammen med Nicole boyle Rødtnes og bibliotekar Morten Halskov for fem år siden har vokset sig kæmpestor - wow! Jeg kan stadig huske hvordan vi sad os to forfattere dengang ved et bord i biblioteksrummet (inklusiv gamle hyssende damer) og underviste to unger, mens vi begge var i tvivl om hvorvidt det her nok skulle gå.

To unger blev til fire, fire til ti og lige pludselig havde vi ikke én skriveklub om måneden, men fire klubber hver tirsdag, med en gruppe friske unger på hver.

Og ungerne ville have mere, så Sandra Schwartz og Caroline Ørsum blev hægtet på som undervisere med hver deres klub. Nicole og jeg selv droppede også at pendle mellem mange klubber og gav vores Amager-klub til mine gamle skolekammerater Stine Sillesen og Liva Skogeman fra Forfatterskolen for Børnelitteratur.

Vi var også med til at få Saxo.com involveret, og hjælpe dem med at få afholdt skrivekurser ovre i Jylland samtidig. For nogle måneder talte jeg også med en gruppe norske bibliotekarer, der ville lancere deres eget forfatterspirer-initiativ i Norge, så inden længe kan man måske gå til forfatterspirerne flere steder i Norden?


Jeg kommer til at savne det. Virkelig. Jeg kommer til at savne ungerne, nogen af dem har været med lige siden starten. De har ikke kun været børn man har undervist, de har været børn, der blev til unge, og som man virkelig er spændt på at se hvad der nu skal ske med. De står selv på nippet til måske at blive forfattere, og det er super spændende at følge.
Og så tror jeg at jeg nu forstår hvordan en klasselærer har det efter at have fulgt sin klasse i en årerække: Det er mine børn, det her!

Det bliver spændende at se hvad der nu sker med Forfatterspirerne, og jeg glæder mig til at se hvad Lars Kramhøft vil bidrage med!
Jeg er glad for at have haft de her fem fantastiske år med verdens mest vidunderlige arbejde og fantastiske unger i hvert fald.

Wow!


God skrivelyst
Bjarke

Skrivning i den travle julemåned

Pyh, nu er november ovre. Jeg glemmer altid hvor meget november går amok med foredrag, bogforum og alt muligt andet, der alt sammen giver en sved på panden.

Næste måned, der står for døren er december, og medmindre du af en eller anden grund ikke fejrer denne fantastiske måned, så er du sikkert også bange for ikke at få skrevet her! Fik du deltaget i NaNoWriMo har du dit på det rene, men er du ligesom mig – så vil du gerne lige give skrivningen en skalle den sidste måned, så du kan fejre nytår med god samvittighed.

Jeg har indført kalenderlysskrivning derhjemme. Det er efterhånden blevet en tradition, da jeg sammen med forfatteren Nicole Boyle Rødtnes indførte det i 2011, og siden har skrevet i kalenderlysets skær i snart fem år nu.



Så hvordan gør du?

Du anskaffer dig et kalenderlys. Tænk over tykkelsen når du køber det, de helt tykke giver dig mere skrivetid – men det er også rigtigt let at komme bagefter. De tynde har ikke særlig meget skrivetid i sig.

På de fleste lys står der faktisk brændetid på, og med lidt hurtig regning kan man let finde ud af hvor meget lyset forventer man skal skrive hver dag. Lidt under en time er et godt bud, og har man lyst til mere, så fred være med det.

Hvorfor er det en god ide?

Det er synligt. Jeg plejer altid at sige at man ikke skal finde tid til at skrive, man skal tage sig tid til det. Man bliver ikke forfatter på at skrive lidt engang imellem.

Dette ved jeg er svært for mange, da det der med at tage sig tid fylder meget når man har familie, venner og skole/job. Her kommer kalenderlyset ind: Det kan ses.

Fortæl din familie hvad du laver, spørg om de vil være med. Og tænd så lyset hver dag: mens de hygger sig, skriver du – og savner de dig kan de bare se over mod lyset hvornår de får dig tilbage igen.

Samtidig får du et meget visuelt tegn på hvor meget du har skrevet, for skriver du ikke en dag, så brænder du heller ikke ned – og så får du lidt mere travlt senere (dette har tit resulteret i nogle skrivemaratoner i weekenderne for os).



Så skynd dig ud og køb et kalenderlys, deltag i hyggen! Er du på instagram så #kalenderlysskriv så vi alle kan se din proces.



God skrivelyst
Bjarke

Gode råd til at skrive historiske romaner

Så du vil gerne skrive en historisk roman, men synes at det virker lidt svært med al den research og viden og hvad ved jeg. Det kan jeg godt forstå, at skrive historisk kræver lidt af en, men det er også rigtigt sjovt.
Og for at du ikke skal drukne dig selv i forberedelser, og aldrig få skrevet, så har jeg her lavet en lille guide til hvordan du kommer i gang.

Hovedreglen når man skal skrive en historisk roman, opsummeres i citatet: Skriv ikke om Napoleon, skriv om hans hest.
Denne regel sørger for at du ikke researcher dig selv ihjel, samtidig med at ingen vil pege fingre af dig hvis de ikke mener din tolkning af den kendte person er rigtig.
Et godt eksempel på dette er romanen Needle in the Blood, der handler om slaget ved Hastings i 1066, men uden at nærme sig krigen. Vi følger i stedet en gruppe tapetvævere.
Dette er smart da forfatteren så kun behøver sætte sig ind i krigen på et meget mindre plan, end hvis han skulle skrive om en kendt general derfra. Samtidig kan han koncentrere sig om at researche et meget mindre emne: vævere og vævning i midten af 1000’erne.


Hvorfor skal man så egentlig skrive en historisk roman?

Man skal vælge at skrive en historisk roman, hvis man har en historie, der ikke kan fortælles i nutiden. Der skal altså være en god grund til at du skriver om lige præcis denne tid, udover at du synes at den er spændende.

Måske har du en ny fortolkning af hvordan tingene kan opfattes, måske mener du at den tid kan sige noget om verden i dag – alt sammen gode bud! Der skal bare være en mening.


Hvordan bærer man sig så an?
Der er ingen magisk opskrift, men her er fire råd som jeg selv følger, når jeg giver mig i kast med historiske tekster.


Specifik research

Man researcher enkelte detaljer, der giver historien liv uden at stjæle fokus. Ingen gider høre side op og side ned om alt relevant og urelevant fra den tid – vi vil gerne høre historien.

Research først når du har plottet på plads. Man kommer let til at skrive unødvendig research ind i sin bog, bare fordi at man nu ved det – og det trætter læseren!


Sproget

Sørg for at holde sproget neutralt, evt. krydret med enkelte tidstypiske gloser. Bestræb dig ikke på en påtaget sproglig tone – din bog handler om fortiden, den er ikke skrevet der!


Troværdige karakterer

Arbejd indefra og ud – hvad er karakterens drivkraft og hvad vil han i historien? Derefter kan du lægge alt det ydre på, hvordan passer karakteren ind i tiden? Husk: du er fortæller, ikke historiker.


Og deres opførsel

Her skal du til gengæld researche. Hvordan levede man den gang, og hvilket menneskesyn var fremherskende?

Glem alt om den politiske struktur og hvad ved jeg (medmindre det er vigtigt for plottet) – hvordan lever dine karakterer, og hvordan opfører de sig på jobbet? Det er den slags der er vigtigt for at vi føler at din karakter er lige så levende i dag, som de sikkert var dengang.

Det var mine råd til hvordan du bærer dig ad med at skrive historiske tekster. Ser du videoen er der også lidt bonusinfo, men vil du hellere læse den kan du finde det i dette opslag HER!



God skrivelyst
Bjarke

Konkurrence: roman om konspirationsteorier

Det er ikke jul endnu, men alligevel lægger forlaget EgoLibris også lige en romankonkurrence under træet. De vil gerne se en roman omhandlende temaet ”konspirationsteori”, og der er et forskud på 10.000 kr. til vinderen.

Så har du godt styr på konspirationsteorier, og kan du måske selv spinde en, så er det nu du skal fatte pennen.

Krav

• Temaet er Konspirationsteori
• Deltagere skal være fyldt 18 år
• Manuskriptet skal have ”romankonkurrence” i emnefeltet.
• Vinderen får direkte besked senest d. 1. oktober 2016, og offentliggøres på Bogforum 2016.

Deadline er d. 15. august 2016 kl. 12.00, og manuskriptet skal indsendes til maria@egolibris.com


Så vil du vinde 10.000 kr. og en udgivelse på EgoLibris? Og har du lyst til at give dig i kast med en konspirationsteori eller flere?
Hvad venter du så på? Få tastaturet til at brænde!


God skrivelyst
Bjarke

Sådan laver du en page turner - 2. del

Sidst gik vi igennem hele første halvdel af plotpoint-modellen. Vi hørte om første plotpoint, hvor heltens rejse begynder, samt første pitch point, hvor både læser og helt skal mindes om det farlige, der truer i historien.

Hen mod midten skulle, der introduceres en ny vinkel på historien, så hovedpersonen kan få nogle nye dilemmaer at slås med, og det fører mig til første punkt i anden halvdel af historien.

Andet pinch point skal falde 65% inde i historien, og her skal vi igen mindes om den stigende alvor i den trussel man har opstillet i historien.

75 % inde i historien nærmer vi os slutningen, og det er også her at andet plotpoint skal findes.

Andet plotpoint er sidste chance for at give nye informationer inden hele historien afsluttes. Denne sidste information skal gøre helten til katalysator for afslutningen, og når det er sket MÅ DU IKKE introducere ny viden i historien mere.

Alt det du gerne vil sige skal have været præsenteret – så har du et twist til slut, skal der være noget i de 75% før slutningen, der peger i den retning. Lad os tage Harry Potter og de vises sten som eksempel: Snape er slet ikke skurken selvom vi har troet det hele tiden! Det bliver afsløret i de sidste 25 % - så hvordan passer det med modellen?

Vi har igennem hele forløbet fået at vide at professor Quirrel var nervøs, havde fået en ny turban og at Harrys ar brændte tæt på ham. Samtidig bliver det forklaret at den forbandelse Snape kastede under en quidditch-kamp faktisk var en modbesværgelse for at hjælpe Harry.

Det jeg prøver på at sige er, at der har været utallige spor igennem hele bogen til at Snape slet ikke er skurken, og at vi burde være på vagt over for Quirrel – vi vælger bare som læsere at følge Harrys overbevisning, og derfor kommer det hele som et twist for os – men informationen HAR været givet.


Og når den sidste information så er givet i andet plotpoint, så er vi klar til at lade helten blive katalysator eller aktør i sin egen historie. Til dette er der tre tilgange, og jo flere man kan få med af de tre, jo bedre:

Helten er katalysator: Helten stiller sig op og tager aktivt del i kampen mod det onde. Dette kan gerne skyldes et personligt tab, fx tabet af en læremester.

Helten i personlig udvikling: Helten demonstrerer at han har besejret fortidens dæmoner, og nu er klar til at bekæmpe det onde, som han ikke var i stand til før.

En ny og bedre helt: Helten demonstrerer mod, kreativitet, og ud af boksen-tænkning i arbejdet med at bekæmpe det onde.

Det var det. Vi er færdige med alle punkter, og du er nu klar til at plotte din næste pageturner. Nej, vent. Jeg har gemt to punkter til sidst. Måske faktisk de to vigtigste, nemlig: Inciting incident og Cathartic moment.

Når man taler om romaner, siger man gerne at anslaget skal sælge den bog man sidder med, og at afslutningen skal sælge ens næste bog. Dette er helt korrekt når man bruger denne model, og det beskrives bedst ud fra de førnævnte begreber.

Inciting incident er det samme som anslaget. Her skal hovedpersonen og dennes univers før bogen går i gang beskrives, samtidig med at vi skal fatte interesse og sympati for ham eller hende så vi rent faktisk gider læse bogen færdig.

Du kan læse mere om anslag HER!

Cathartic moment er afslutningen. Her taler jeg ikke om den store kamp med skurken, men siderne umiddelbart efter. Det er nu at Dumbledore skal besøge Harry på sygesalen, og at Hagrid skal sige farvel til Harry.

Det bedste er hvis man her kan hive bogen op på et højere niveau og vise hvordan den har påvirket helten eller verden for det bedre. For eksempel har Harry nu accepteret at han aldrig får sine forældre tilbage som han drømmer om i det magiske spejl, men han vil altid have minderne – eksemplificeret i Hagrids gave: et familiealbum.


Det var det, plotpunkts-modellen er færdig, og du er forhåbentlig klar til at skrive din egen pageturner. Hvad venter du på?


God skrivelyst
Bjarke

Konkurrence: Kan du skrive om frygt

En konkurrence igen igen. 2015 har virkelig været skrivekonkurrencernes år.

Denne gang vil forlaget Enter Darkness gerne se en omgang noveller noveller, der tematiserer emnet frygt. Så kan du skrive horror så uhyggen driver, så er dette en konkurrence for dig!

Der er nogle regler for at deltage:

• Genren er horror
• Målgruppen er voksne
• Det forventes at teksten er præsentabel (dvs. korrekturlæst og redigeret til forfatterens bedste)
• Længden er mellem 10.000 og 15.000 ord

Hvad angår teknik er der også et par huskeregler:

• Direkte tale skrives i anførselstegn
• Filtyper er: doc, docx, rtf, txt og odt
• Man skal bruge tabulator til indrykninger
• Undgå så vidt muligt fed skrift.
• Man må gerne indsende flere noveller, men kun 1 pr. forfatter kan komme med.

Novellen sendes til info@enterdarkness.dk med ”Frygt” i e-mailens emnefelt. Den vedhæftede fil skal hedde novellens titel.
Samtidig vil forlaget gerne have at man skriver om man tidligere er blevet udgivet, samt navn, e-mail, adresse og telefonnummer.

Deadline er 1. maj 2016, og forlaget forventer at bogen udkommer i november 2016. Du kan læse mere om forlaget og konkurrencen på deres hjemmeside HER!

Så hvad venter du på? Skriv noget, der kan skræmme de voksne fra vid og sans.


God skrivelyst
Bjarke

Konkurrence: Kan du skrive en skandinavisk børnebog?

Det har været et godt år for skrivekonkurrencer. Specielt fordi de store forlag også har været med på legen.
Denne gang er det det af de største, nemlig Gyldendal – og de har slået sig sammen med det norske Gyldendal samt det svenske Raben og Sjögren, og sagen er klar:
De vil kåre de bedste skandinaviske billedbøger!

Præmien er på 100.000 kr. (dog er den delt mellem forfatter og illustrator), men der er en finte: Man må ikke tidligere have udgivet børne- eller billedbøger. Øv!

Regler

• Du må ikke tidligere have udgivet børnelitteratur
• Dit bidrag bliver anonymiseret af redaktionen inden bedømmelse.
• Max 8500 antal tegn inkl. Mellemrum
• Sendes til billedbogskonkurrence@gyldendal.dk
• Og deadline er 1. februar 2016.

Har dette givet dig blod på tanden? Så skynd dig ind på hjemmesiden www.skrivtecknafortell.net og læs mere.

Du kan også læse mine artikler om at skrive billedbøger her!


Billedbogen 1: Det grundlæggende

Billedbogen 2: Billedbogens karakterer

Billedbogen 3: Dialog og replikker

Hvad venter du på?


God skrivelyst
Bjarke

Sådan laver du en page turner - 1. del

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er glad for berettermodeller. Jeg har før gennemgået spændingskurven og aktantmodellen, men i dag river vi det store skyts frem: Plotpoint-modellen bliver den ofte kaldt, og bruger man den skulle man efter sigende lave en page turner uden lige.

Modellen bliver gerne brugt slavisk i Hollywood-film, men kan også sagtens bruges i bøger – med Harry Potter som et perfekt eksempel på dette.

Modellen består i sit udgangspunkt af fire dele, nemlig: setup, response, attack og resolution. Sætter man det op på en lige linje – som man jo gerne gør i narrative modeller – ser det omtrent sådan her ud.

Ser man sådan her på modellen, er den ret let: Setup er starten, vi præsenteres for hovedpersonen og hans omverden, inden midterstykket, hvor helten svarer på et eller andet?

Nej, der mangler noget. Og det er nu modellen bliver interessant: Her kommer nedslagene nemlig: første og andet plotpoint og første og andet pinchpoint. I midten af dele hele falder midpoint. Det hele bliver lidt mere overskueligt på billedet nedenunder:

 

 

Det første plotpoint falder ved overgangen fra del 1 til del 2, hvilket skal ske 25% inde i bogen. Det kan lyde som et meget præcist tal, og i nogle bøger kan man tælle det helt ned i sidetallene! Selvfølgelig kan man det, modellen er udviklet til at optimisere din historie og forvandle den til en pageturner.

Første plotpoint er vigtig for det er her at helten får sig en mission: Du skal tage herhen, men det er også her at han påbegynder sin rejse derhen: Jeg vil tage derhen!

Det er altså ikke nok bare at lade helten blive taget derhen på grund af plottet, han skal ville derhen! Er disse to kriterier ikke opfyldt, så får du problemer med resten af modellen, der fortsætter med første pinchpoint.



Første pinchpoint falder 35% inde i historien. Nu er det på tide at minde læseren og hovedpersonen om hvad der egentlig er på spil. Det er nu at vi skal få en ide om hvem skurken egentlig er, samtidig med at vi smider spor ud om hvad fremtiden vil bringe.
I denne del af historien, nemlig response, er det vigtigt ikke at lade hovedpersonen falde for hurtigt på plads. Lad ham opleve sine nye oplevelser på godt og ondt, men lad ham ikke opnå noget virkelig stort endnu – han er stadig elev (eller vandringsmand) i den nye verden, først senere kan han blive lærer (eller kriger).



50% inde er vi halvvejs, og derfor også ved midpoint. Hvis vi skal sørge for at læseren er fanget af historien resten af tiden nytter det ikke noget, hvis der ikke snart sker noget nyt. Det er derfor dit job nu, at indføre noget nyt til din historie, der samtidig kan give din hovedperson nogle nye dilemmaer og på den måde udvikle ham.


Halvvejs inde i romanen er også et godt sted at bryde artiklen op. Resten af Hollywood-modellen kan du læse om i anden del af artiklen, som selvfølgelig er online på mandag.



God skrivelyst
Bjarke

Endnu et forfatterblad på gaden

Denne gang er det et blad med litteratur, nemlig Forlaget Gladiators Texas Longhorn.

Bladet består af en masse små noveller og genreløse tekster opsat som artikler i et blad a la Se & Hør. Målet skulle efter sigende være at det lette og uforpligtende design skulle give flere danskere lyst til at læse god litteratur.

Hvorvidt dette rent faktisk virker glæder jeg mig til at se, jeg fandt opsætningen lidt svær at aflæse i starten, da der er et underligt brud mellem form og indhold. Efter et par af teksterne fandt jeg dog ud af det, og selve teksterne var en fin fornøjelse at læse.

Teksterne er skrevet af en god sjat mere eller mindre kendte forfattere, men med Josefine Klougart som et af de helt store navne. Det var også hende der blandt andet var i Go’ Morgen Danmark for at fortælle om bladet.

Hvorfor nævner jeg bladet her på Skrivekrampe? Af en helt bestemt grund, det er nemlig ikke en enlig svale. Det er nummer et, og de planlægger at lave flere. Og som de skriver på første side i bladet:

Bidrag sendes til tlh@forlagetgladiator.dk
Læs vejledning på vores hjemmeside: www.tlh.forlagetgladiator.dk

Hjemmesiden er ikke oppe at køre på nuværende tidspunkt, men forhåbentlig kommer den det snart – nu hvor bladet er på gaden. Jeg ville i hvert fald gerne læse mere om hvordan man kan bidrage til bladet!

Hvad siger du? Er et blad som Texas Longhorn lige noget for dig når du er på farten? Og tror du det ville kunne få dem der normalt ikke læser til at læse?


God skrivelyst
Bjarke

Har du læst SKRIVERi?

Forlaget Turbine og Saxo.com har netop lanceret et nyt magasin for alle der skriver. Det hedder SKRIVERi, og jeg har fået fingrene i et anmeldereksemplar.
Hvad jeg synes om magasinet kan du høre her:

Personligt er jeg vild med tanken om at Danmark får et forfatterblad. Jeg har selv arbejdet på et lignende, nemlig Skrivelyst, der var et magasin for medlemmer af foreningen HUF – Håbefulde Unge Forfattere, og det gør det jo rigtigt spændende at se hvordan andre griber ideen an.

Har du læst SKRIVERi? Og hvad synes du om det?


God skrivelyst
Bjarke

Konkurrence: Lige under overfladen-noveller

Nu søger Science Fiction Cirklen også igen noveller, denne gang til 11. udgave af deres antologi med arbejdstitlen ”lige under overfladen”.

Det er ikke kun noveller, der kan deltage, men også tegneserier og digte! Så har du en digter eller en tegneserie-skaber i maven, så slå til!

Novellen skal være science fiction, men der er ikke krav om noget bestemt emneområde eller andre ydre omstændigheder der skal opfyldes. Alt fra tidsrejser, space-opera, nær fremtid og fjern fremtid til parallelverdener osv. er ok.

”Det bør dog nok nævnes at redaktøren foretrækker historier, der ud over rammen også har en form for ’budskab til læseren’. Det er svært at formalisere, da det kan være så forskelligt, men normalt vil det fremgå af historien når man læser den. Rene action historier der lige så godt kunne være foregået i nutiden vil blive nedprioriteret.”

 

novellerne har en max ordgrænse på 15.000 ord, og redaktøren forventer for det meste noveller i rammen 3.000-6.000 ord. Mindre kan dog også gøre det, hvis man bare har en knaldgod ide på 500 ord.

Man må højest sende 3 værker ind(fx en tegneserie og to noveller, eller 2 noveller og et digt osv), da redaktøren også skal have en chance for at læse dem igennem. En fornuftig regel, da der sidste gang var over 50 noveller!


Deadline er d. 1. marts 2016, så er der er rigelig tid til at finde på et spændende og ”budskabsrigt” plot til netop din science fiction-novelle!

Novellen skal (sammen med en lille tekst om forfatteren på 200-400 ord) sendes til redaktøren Carl-Eddy Skovgård på ceskovgaard@e-box.dk  med emnet: ’Lige under overfladen 2016 tekst’

Sammen med jeres tekst skal du vedlægge en postadresse (ikke mail).

 

For yderligere information kan du gå ind på Science Fiction cirklens hjemmeside, eller kontakte Carl-Eddy pr mail.

God skrivelyst
Bjarke

Redigeringens tre faser

Dette indlæg bliver så det første med en video, så har du slet ikke lyst til at læse, så kan du altid bare høre min altid rustne stemme og se på mine vanvittige øjenbryn.

Når man får et manuskript tilbage fra betalæser, så kan det godt virke som noget af en mundfuld. Gudskelov er det slet ikke så slemt, hvis man bare deler arbejdet med redigeringsprocessen op i tre faser.



Første fase

Første fase handler mest af alt om at du finder ud af hvad din betalæser egentlig har skrevet til dig.
Sæt dig ned, læs kommentarerne igennem – er du enig? Forhåbentlig, men er der nogle ting der undrer dig er det nu du lige skal spørge din betalæser.

Jo hurtigere du får svar på dine spørgsmål her, jo bedre. Du kan komme hurtigere i gang og din betalæser har forhåbentlig stadig dit manus i frisk erindring.



Anden fase

I anden fase går det rigtige rettearbejde i gang. For at få en god start på anden fase er det dog vigtigt at du får fat på tre ting:

• En blok og kuglepen
• Post-Its
• Noget gnask eller te, der gør hele processen mere overkommelig.

Når de tre ting er blevet skaffet, så sætter du dig foran computeren og begynder at rette alle de små ting ind. Her taler vi stavefejl, kluntede sætninger, uklarheder – alt det, der bare skal rettes for at dit manuskript bliver lækkert.

Hver gang du kommer til et punkt hvor din betalæser har skrevet at noget skal omskrives eller omstruktureres, så sætter du en post-it.

Ja, du kunne også bare gå i gang med at skrive kapitlet om, men gør du det sker der et stort problem – din sideopsætning og dermed dit sideantal vil ændre sig, hvilket gør det afsindigt svært for dig at rette resten af din betalæsers rettelser ind!

Så sæt et post-it i stedet, og få skrevet alt det overkommelige ind.



Tredje fase

Nu har du rettet dit manuskript igennem første gang, nu kommer vi til de store omskrivninger.
Det du gør er, at du kopierer alt det der skal ændres på over i et nyt dokument. Det er lettere at redigere i 50 sider end det er at redigere i 200, hvilket giver dig et bedre overblik når der skal til at pilles i teksten.

Er det for eksempel kronologien, der skal ændres på, så begynder du nu at flytte rundt på den, til tekststykkerne er, i den sammenhæng du helst vil have.

Når det er gjort printer du det nye dokument ud, finder en rar stol og læser det igennem.
Nu skal du redigere på ny, men med kronologien for øje: Kan de sige det der, nu hvor jeg har ændret det. Kan det her egentlig ske sådan osv.

Det er et pillearbejde, men det er faktisk også sjovt – og man kan glæde sig over at alle de mange små rettelser blev overstået i anden fase.


De kapitler der skal omskrives læser man også igennem: Er der noget fra det gamle, der kan gemmes? Kopier det over i et tredje worddokument.

Det tredje worddokument er så det, hvor du nu skal skrive det nye kapitel. Forhåbentlig har din betalæser været sød og givet dig nogle fif – ellers er det bare at gå i gang med ideerne.
Når kapitler og kronologi er blevet fikset, så er det bare at kopiere dem tilbage i den samlede roman, og så er du faktisk færdig. Eller er du?



Hvad så nu?

Nu har du et manuskript. Er du tilfreds med det? Føler du selv at det er som det skal være?
Hvis ja, så er det bare at få det sendt til en redaktør.

Hvis nej, så skal du måske overveje endnu en betalæsning. Enten kan du bruge den gamle betalæser, som nu får manuskriptet at se sådan som hun gerne ville have det, eller du kan bruge en ny betalæser, der så kan blive overrasket og se dit manus for første gang.

Og så er det ellers bare med at gentage fase 1-3 indtil du er tilfreds.


God skrivelyst
Bjarke

Konkurrence: skriv om kærlighed til de 16-årige

Efter en masse roman-konkurrencer kommer der nu endelig en, der gerne vil have noveller igen. Denne gang er det forlaget Kandor, der tidligere har udgivet en masse gys og fantasy – men som nu vil have kærlighedsnoveller til unge.

Temaet er ”Den første” og kan handle om alt fra første gang kærligheden rammer, det første øjekast, og den første følelse af forelskelse. Den første gang er også en mulighed.
 
Er det noget for dig, er der de her krav, du lige skal overholde:

• Længde: 3000-5000 ord
• Teksten må ikke tidligere have været offentliggjort
• Der skal være korrekt brug af tegn som ”…”, : og ; samt korrekt brug af citationstegn.
• Derudover skal man bruge automatisk indrykning og IKKE tabulator eller mellemrumstasten.

 
 
Vil du deltage skal novellen sendes som word-dokument til antologi@kandor.dk
Deadline er d. 31. december 2015, og det er kun tilladt at deltage med én novelle.
 
 
Får du en novelle med i samlingen kan du se frem til et engangsbeløb på 500 kr samt 5 eksemplarer af bogen.
 
Antologien forventes udgivet i løbet af sommeren 2016.
 
 
God skrivelyst
Bjarke

Konkurrence: skriv om flygtninge

Der sker en helt masse i verden lige nu, og det kan man godt føle sig magtesløs over. Som forfatter kan man i hvert fald skrive om det, formidle sine tanker og dele dem med andre.

Det beder Dansk Flygtningehjælp os i hvert fald om nu. Vi befinder os i den alvorligste flygtningekrise siden Anden Verdenskrig, og det vil de gerne se en masse litterære tolkninger på.

Er det din version, de vælger så er der to ting på spil: En udgivelse på forlaget Tiderne Skifter, men også 100.000 kr! Den præmie burde få et par stykker til at skrive.

 

 

Regler:

• Forfatteren skal være fyldt 18 år
• Romanen skal være skrevet på dansk
• Romanen skal være på minimum 200 og maksimum 350 sider a 2.000 anslag inkl. Mellemrum.
• Manuskriptet må gerne blive sendt på print, men skal under alle omstændigheder afleveres på enten CD eller USB i en digital version.
• Romanen skal indleveres under mærke (så du må ikke skrive navn i manuskriptet). I stedet skal du skrive navn, adresse og evt. mail i en konvolut, der skal sendes ind sammen med manuskriptet.

Deadline for manuskriptet er d. 1. juli 2016. Ved indsendelse skal du også lægge en synopsis af romanen på en side. Romanen sendes med mærket ”Romankonkurrence” til:

 

Forlaget Tiderne Skifter
Læderstræde 5
1201 København K

Vinderen kåres d. 30. oktober 2016. For yderligere information kan man læse mere på siden HER eller kontakte Sara Schlüter fra Dansk Flygtningehjælp på ssx@drc.dk


Så har du allerede en romanide om flygtningesituationen? Eller er du slet ikke interesseret i de 100.000?



God skrivelyst
Bjarke

Konkurrence: Metro-Litteratur søger nye tekster

Metro-Litteratur er et kulturelt projekt, der på trods af en del modstand, bliver ved med at eksistere. Det tror jeg, der er en del forfatterspirer der er glad for. Det er i hvert fald for femte år at konkurrencen kører.

Formålet med konkurrencen er ifølge dem selv at promovere unge litterære og grafiske talenter i Danmark. Ideen er at teksterne bliver lavet til små e-bøger, som metro-brugere i Danmark så kan downloade via QR-koder til deres telefoner, og på den måde få sig en litterær oplevelse i pendler-kedsomheden.

Deadline for indsendelse af tekster er: 20. september 2015 (kl. 23.59) Så I har ikke meget tid.

Reglerne:

• Deltagere skal være under 35 år
• Deltager man i flere kategorier skal teksterne også sendes ind af flere omgange: se på hjemmesiden hvordan.
• Teksterne man deltager med må ikke før være publiseret.
• Novellers længde må max være 18.000 tegn inkl. Mellemrum.
• Tidligere vindere må ikke deltage.

Konkurrencen har fået en del modgang tidligere år, specielt efter de gik over til den digitale løsning frem for den fysiske. 

Om man vil deltage synes jeg skal være op til en selv, men det er stadigvæk rigtigt flot at komme med som metro-litteratur-vinder. Det er et virkelig kompetent dommerpanel, så var det mig der vandt ville jeg ikke have noget imod at føje det til mit forfatterCV.

 Du kan læse mere om konkurrencen på dens hjemmeside HER  God skrivelyst

Bjarke

 

Skrivekrampe er nu på youtube

Da Nicole og jeg skrev Bussemændenes Rekordbog opfandt vi også Dansk Bussemandsinstitut, hvor vi fik jobs som henholdsvis seniorforsker i snotteri og doktor i bussemandsanalyse.

Det startede lidt som en joke, men voksede også lige så stille, lige indtil vi fik ideen med at lave nogle informationsvideoer fra instituttet. De kunne så bruges på instituttets hjemmeside og hvad ved jeg  - kan I se hvor jeg er på vej hen?

I hvert fald har Skrivekrampe.dk nu fået en youtube-profil. For nu skal den bruges til bussemændenes rekordbog, men så snart jeg får styr på det har jeg også andre ideer.


For eksempel har flere nu spurgt mig, om der ikke også kunne komme eksempel-videoer op på skrivekrampe.dk – og jo, det skulle der da nok kunne! (Siger han roligt, for han har slet ikke prøvet besværet endnu).

Men jeg vil egentlig også gerne høre jer. Hvad kunne I godt tænke jer at se skrivekrampe.dk på youtube blive brugt til?



God skrivelyst
Bjarke

Vil du gå i skriveklub?

Elsker du bare at skrive? Er du mellem 11 og 18 og bor i Københavns Kommune? Kender du en, der overholder de kriterier? Skulle du så ikke overveje Forfatterspirernes Skriveklub?

Skriveklubben skal i gang med sin tiende sæson på de københavnske biblioteker, og derfor vil vi rigtigt gerne se en masse nye ansigter – er det dig eller en du kender?


Møderne varer 2 timer en gang om ugen, og det er mig selv og forfatteren Nicole Boyle Rødtnes, der underviser på Vanløse bibliotek.

Selve undervisningen er en hyggelig atmosfære af skrivning, oplæsning og kommentering af tekster – gerne ud fra et tema eller emne, der kan være alt fra ”Sådan skriver du et godt anslag” eller ”Den gode hovedperson” til ”Fugle som lyrisk metafor”.


Er det noget for dig eller en ven? I kan læse mere på hjemmesiden HER!


Er du ikke helt sikker på om det er noget for dig, så er første gang gratis – Kom endelig forbi tirsdag d. 1. September på Kulturstationen Vanløse. Kan du ikke den dag, men vil gerne tjekke det ud alligevel, så se vores kalender på hjemmesiden før!


Ses vi? Jeg er der i hvert fald!


God skrivelyst
Bjarke



Det praktiske:

Forfatterspirernes Skriveklub bliver afholdt i samarbejde med Saxo.com og Københavns kommunes biblioteker. Undervisningen foregår på fire Københavnske biblioteker. Jeg underviser sammen med Nicole Boyle Rødtnes på Vanløse Kulturstation fra kl. 16.30-18.30.16.30 til 18.30.

Ligger Vanløse for langt væk for dig, er der også mulighed for at gå til forfatterspirerklub på Bibliotekshuset Rodosvej på Amager, Valby bibliotek samt BIBLIOTEKET, rentemestervej.
Det koster 400 kr. for et medlemskab, der gælder hele sæsonen.

Skrivekursus om (bl.a.) dialogisk historieskrivning

Så blev det den uge om året hvor Forfatterspirernes Sommerkursus skulle afholdes. Som i de sidste fem år var det igen Nicole Boyle Rødtnes og mig selv, der underviste, og det hele løb af stablen på Vanløse Kulturstation, med udsigt til de røde S-tog.



I år havde vi mange nye forfatterspirer, og det er super fedt! Det er også fedt at arbejde med rutinerede forfatterspirer, der har skrevet i lang tid og ved hvad de laver, men de helt nye er der noget helt magisk med.

Jeg tror det er hastigheden de kan udvikle sig med - De kan gå fra spinkle, nærmest bange sætninger om mandagen til stærke, vovede og billedrige historier om fredagen.  Der er ikke noget bedre end at følge den udvikling!

Netop fordi vi vidste at vi havde mange nye i år, valgte vi at lave et grundlæggende kursus, hvor fokus var på sansninger, personbeskrivelser og historieopbygning.

20 unges historie om sataniske lærere. Det ser rodet ud,
men det var sjovt!

Det var jeg selvfølgelig glad for, da jeg ELSKER at tale om plotopbygning! Så torsdag formiddag tegnede jeg en berettermodel på tavlen og forklarede hurtigt de syv punkter, og så fik de unge lov:
Der skulle laves en historie, og det var dem, der skulle lave den. Og mens jeg trådte i baggrunden som ordstyrer kom de første forsigtige bud på et anslag. Da vi nåede til point of no return var der ingen mulighed for at gå tilbage (høhø), de unge var bidt og historien voksede derudaf med 180 km/t!

Historien om sataniske lærere, der ofrede deres elever til djævlen i en mørk skov blev faktisk ret god, når man tager i betragtning at den blev udtænkt af 20 forskellige forfatterspirer!

Og selvom der var plotelementer vi bagefter blev nødt til at ændre lidt på for at lave historien helt lineær, så vil jeg sige at historien faktisk bare var en fed oplevelse.


Jeg har før arbejdet med netop denne metode, dialogisk historieskrivning, og resultatet bliver altid på en eller anden måde ret helstøbt. Jeg tror jo netop at det skyldes at berettermodellen er en grundlæggende historieform, men måske er unge mennesker også bare pissekreative? Who knows?



Ugen blev afsluttet med en oplæsning om lørdagen, hvor forældre og interesserede kunne møde op, og det er her de unge virkelig lyser op. At se dem gå fra dådyr fanget i billygtens skær til stærke individer, der i hvert fald godt tør læse deres tekst højt! - Det er virkelig en fed afslutning på sådan en uge.



God skrivelyst
Bjarke

Forfatterens brug af sanser

Brug af sanser bliver altid fremhævet som forfatterens primære værktøj. Der er også noget om snakken, en velplaceret sansning kan vække stemninger og minder hos læseren, forklare hovedpersonens holdning eller oplevelse meget bedre end en beskrivelse kan, og samtidig slå tonen an for hele historien.

For få sanser kan virke kedeligt og for fortællende, for mange kan virke som en overdrevet detaljebeskrivelse, der tager fokus væk fra historien. Det handler om at finde en middelvej, og det handler om at vide hvor mange sansninger lige netop den her historie kan bære.
Så I dag synes jeg, at vi skal se lidt på de der sanser.

Der findes fem sanser:

• Synssansen,
• høresansen,
• lugtesansen,
• følesansen
• og smagssansen.

Det er her sat i rækkefølge efter hvor meget de bliver brugt.


En stor begynderfejl er faktisk kun at bruge den første, min hypotese er, at dette skyldes at vi er blevet mere vandt til at se film – hvor synssansen er den primære, kun lige forfulgt af evnen til at høre – medmindre vi altså ser stumfilm.

Der er også en anden logik i brugen af synssansen, for det er faktisk den vi navigerer efter i hverdagen. Ofte ser vi trafikskilte, ser bilen når vi skal over gaden og så videre. Skal vi være lidt mere spændende så hører vi også nogen gange bilen inden vi springer til side – tænk at vi kunne være så distræte ikke at se den?
Det er sjældent vi lugter eller smager bilen, og vi mærker den kun hvis vi ikke reagerer på hvad vi hører og ser …


Når så vi alligevel får at vide at sansninger er gode, så er det ikke på grund af hverdagsscenarioerne beskrevet overfor (Hvis det at blive kørt over er et hverdagsscenario). De andre sansninger er gode fordi de skaber stemninger, lugten af råd, smagen af jern i blod, højt græs, der kæler op ad ens ben, alle disse sansninger er med til at skabe en stemning, og dermed fortælle læseren hvordan scenen skal tolkes.


Et praktisk eksempel

”Huset var gammelt, der var spindelvæv og rådden mad lå på bordet.”

Vi er alle med på at vi her er i et gammelt hus, men det er kedeligt. Skal jeg beskrive hele huset på den måde mister jeg også hurtigt mine læsere – derfor er det lettere at bruge en sansning:

”Fedt og støv greb fat om fingeren, mens Carla så sig om i det gamle hus. Fluers summen blandede sig med den harske lugt af kalkun og flødesovs, der for længst havde haft sidste salgsdato.”

Selvom det ikke er mit bedste stykke tekst, så kan man sagtens se hvordan jeg først bruger følesansen, synssansen, høresansen og lugtesansen. Man kan sagtens være mere konkret med de forskellige sansninger, end jeg lige har været – og det er bestemt også lettere når man har en historie at skrive på, end når man lige skal finde på sansninger on the spot.

Hvad der også er tydeligt af mit eksempel er at tekster bliver længere af sansninger, så døjer du med korte tekster, kan det være du skal se på netop dette? Bare husk min første advarsel – for mange sansninger mætter teksten, og gør den svær for læsere at gå til.


En øvelse jeg tit laver når jeg er ude at undervise handler netop om sanserne, og om at vække sanserne til live: Du er blind, og er i __________ beskriv hvordan du oplever det. Det tomme felt kan så blive erstattet med hvad end er passende, men nogle af mine yndlings er: Cirkus, supermarked under et zombieudbrud og ridderturnering.
Der er sindssygt mange lækre sansninger at tage fat i, så det er bare at komme i gang!


Har du en sanselig beskrivelse du er specielt stolt af?



God skrivelyst!
Bjarke