søndag den 17. december 2017

Glædelig jul og tre hurtige løfter

Så er det sidste mandag inden juleaften. Glæder I jer? Har I fået skrevet i december?
Mig med min nye bog i GHOST-serien - den bedste julegave
man kan få! (Og ja, jeg går med nissehue hele december!

Jeg har. Ligesom vi gør hvert år, har jeg sammen med Nicole holdt kalenderlysskrivning, hvor vi hver aften i december i lysets skær drikker te og skriver på vores romaner.

Det er sindssygt givende, og noget jeg virkelig kan anbefale! Har I kalenderlys kan I lige være med de sidste syv dage, og ellers er der jo mulighed for at skrive med til næste år!


Nu vil jeg som jeg altid gør på dette tidspunkt ønske jer en glædelig jul, for Skrivekrampe.dk holder juleferie. Vi starter op igen mandag d. 8. januar, så I har masser af tid til at spise og drikke en masse god mad, og udtænke den romanide I vil slå igennem med i 2018!


Udover at ønske jer god jul og godt nytår, vil jeg også give jer tre løfter I kan give jer selv i det nye år. Måske gør I det allerede, så bliver det bare lettere. Men det er godt at have noget at stile efter, et slags nytårsforsæt.



Skriv minimum en halv time om dagen

Det er det bedste råd jeg kender. De fleste kan finde en halv time om dagen hvor de kan tage sig tiden til at skrive. Tal med din familie om det, aftal hvornår det er: Og gør det til en vane.

Er det om morgenen eller aftenen, kan man være ret træt, men klør man på noget tid, så skal det nok komme – de første løbeture er også altid hårdest, men så bliver det til en vane.

Det handler om kompromis. Gør det klart for familie og venner at det er vigtigt – giv måske til gengæld dem en halv time på et andet tidspunkt til at gøre det de brænder for – og lav et kompromis derefter. Du vil det her, det kan de fleste godt forstå når de ved det!



Leg Hvordan ville jeg …

Dette er en af de sjoveste lege jeg kender. Den handler i bund og grund om at se film og læse bøger, og tage stilling til dem som historier. Spørg altid dig selv: Hvordan ville jeg gøre det her? Hvordan ville jeg fortælle historien?

Det er en sindssygt lærerig proces, fordi du så sætter ord på hvad du kan lide og ikke lide i historier, og bliver klar over hvad du byder ind med. Nogle gange bliver ideerne også så fede, at de kan være værd at skrive. Fx er min roman De Dødes Cirkus inspireret af gyserne Clown og IT.

De fleste ideer er fundet på, forfatterlivet handler om at fortælle dem på ny. Det hjælper Hvordan ville jeg … dig med.

Og så er det bare sjovt, specielt hvis du gør det med en ven!



Lad være med at sammenligne dig med andre

Nogle forfattere er sindssygt produktive. Andre er langsommere. Det er et spørgsmål om individuel proces og betyder ikke en døjt. Find ud af hvordan du gør, der er ingen skam i at arbejde i din hastighed.

Nogle bliver udgivet med deres første bog i første forsøg. Andre må kæmpe i mange år (ahem, mig). Der er alle mulige grunde til dette, tekst, historie, samtid, ja, you name it. Jeg har engang fået afvist en bog alene på grund af at forlaget lige havde udgivet en bog om samme emne. It’s not personal.

Bare fortsæt. Rediger. Skriv nyt. Find din egen stemme. Og tro på karma. Det arbejde du ligger i det, vil blive belønnet.

De bøger jeg skrev dengang var ikke gode nok, men de var en del af rejsen til at blive bedre – det er også okay. At blive forfatter er en proces. Og ved ikke at sammenligne dig med alle andre, så går det altså bare lettere.

For tag det her med dig i det nye år: Du er god nok. Du kan blive forfatter hvis du vil. Skriv.
Og nyd lige julen og nytåret også!



Glædelig jul og god skrivelyst
Bjarke

søndag den 10. december 2017

Hvordan fandt jeg på Standby - og andre svar

For noget tid siden holdt jeg en konkurrence, hvor jeg bad om spørgsmål til en Q&A. Det kom der rigtig mange spørgsmål ud af, og de var virkelig gode!

Her er de første spørgsmål, som alle handler om mig som forfatter. Senere kan I se frem til en masse om skrivning, karakterarbejde og hvordan man får sit forfatterliv til at blomstre!


Håber ellers I alle nyder december, og får skrevet en masse!


God skrivelyst!
Bjarke

søndag den 3. december 2017

Konkurrence: Kærlighedsnoveller

Kan du skrive om kærlighed mellem mennesker? Festivallen for kærlighedslitteratur Kær-Litt har lige offentliggjort en konkurrence, hvor de søger netop dette. Og der er præmier med:

  1. præmie: Offentliggørelse af vindernovellen i ugebladet Familie Journal *
  2. præmie: Skrivekursus fra Forfatterskole.dk
  3. præmie: Gavekort til boghandel på 1000 kr.

Derudover samles de ti bedste noveller og udgives i en bog, så udover at blive trykt i ugebladet, er der altså også mulighed for en bogudgivelse!

Det lyder jo ganske godt, ikke sandt? Der er dog også nogle regler, der skal overholdes:
  • Alle over 16 år kan deltage.
  • Novellen skal være på præcis 2700 ord.
  • Brug skrifttype Times New Roman str. 12 og halvanden linjeafstand.
  • Gem filen som Word-dokument med novellens navn.
  • Novellen indsendes til: novellekonkurrence@kaer-litt.dk senest den 1. april 2018. Anfør navn, adresse, mailadresse og telefonnummer på novellen.
  • Man indvilliger som deltager i konkurrencen i, at ens tekst bliver redigeret.

Vinderen bliver offentliggjort d. 6. maj 2018 på Fuglsang Herregaard, hvor der også vil være en præmieoverrækkelse!
Det hele sker til Kær-Litt, der er en ny festival for kærlighedslitteratur og litteratur om kærlighed d. 5. og 6. maj 2018.


Har det fanget din interesse? Du kan læse mere om konkurrencen på festivalens hjemmeside HER!



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 27. november 2017

Anmeldelse: Forfatteralmanakken 2018 - en fantastisk god ide

Aarhus Litteraturcenter har i samarbejde med Alice Aagaard samlet en masse Aarhusianske forfattere om at lave en forfatter-almanak for året 2018.

En almanak er en slags kalender, man kan slå op i for at se hvornår vigtige begivenheder ligger, samt man kan holde regnskab med sine mål og midler.

Da dette er en forfatter-almanak er det selvfølgelig litterære begivenheder og skrivemål man kan holde regnskab med!

De har i forbindelse med udgivelsen sendt mig et eksemplar til anmeldelse, og lad mig sige dette som det første: Den er fed, og det er en fantastisk god ide.



Ugentlige skrivemål

Bogen holder regnskab med dine skrivemål: Hvor mange sider, ord eller hvor lang tid har du skrevet hver dag, hver uge? Dem af jer, der deltager i NaNoWriMo ved hvor vigtigt det kan være! Og hvor meget man pludselig opdager man har skrevet.

Jeg har selv før brugt små notesbøger ved skrivebordet til det, men ideen om at have en dedikeret kalender til det er meget tiltalende. Det får en rar følelse af at være meget officielt – man skriver forfatteriet til regnskab i den store almanak.

Hver uges skrivemål er krydret med et lille citat, et råd eller en øvelse fra en etableret Aarhus-forfatter, og kan være med til at få en i gang på en grå mandag med helt tomme sider.



Grundlæggende viden
Der er artikler om forskellige vigtige dele af forfatter-livet. Hvordan virker berettermodeller?
Hvordan bruger man en scene-oversigt? Hvordan laver man et fængende følgebrev? Alt sammen viden, der findes flere steder, bl.a. her på Skrivekrampe.dk, men som også klæder almanakken rigtigt pænt som et udgangspunkt for begyndende forfattere.

Almanakken har enkelte mangler. Den har en oversigt over det danske, litterære landskab, hvor den bl.a. giver lister over forlag, kurser og skoler som kan være relevante for forfattere.
 
I forordet undskylder de også at listerne ikke er fuldstændige, og at man skal være velkommen til at sende opdateringer ind løbende. Det vil jeg varmt anbefale at man gør – for ideen om en almanak er så god, at vi alle kan hjælpe til for at gøre den bedre.

Forlagslisten er mangelfuld, og tager ikke rigtigt stilling til forlagene. Hvor er fx Tellerup henne? Eller Carlsen? (Deres overforlag Lindhardt og Ringhoff er nævnt, men hvad er forholdet mellem de to?) Hvilke forlag udgiver hvilke typer litteratur?

I den forstand er forlagslisten ikke særlig brugervenlig. Har man fx skrevet en YA-fantasyroman vil jeg ikke bare tage listen fra en ende af, da første forlag er Aarhus Universitetsforlag.



Hvor er mine bøger?

Forfatter-almanakken giver dig også redskaber til at kunne holde regnskab med flere forskellige beslægtede ting: lånte og udlånte bøger, bøger man gerne vil læse og så måske vigtigst:
 
Indsendte manuskripter og litterære kontakter.
 
Specielt den første er en rar ting at have i starten af sin karriere, hvor man bare kæmper for at få den første roman antaget. Jeg havde selv en lignende liste, som jeg udviklede selv hen ad vejen, men den her virker langt mere overskuelig!

Man kunne sige at den er meget kort, men det kan jo også bare betyde at den er meget optimistisk – så lang tid går der heller ikke før du bliver udgivet.

I hvert fald er det et godt og vigtigt element, som ingen ny forfatter bør være foruden!
 
 
 
 
Tag det med til næste år

Til forfatter-almanakken 2019 ser jeg frem til en mere researchet forlagsliste, der også tager stilling til genrer og målgruppe – så den kan blive lige så aktivt brugt som resten af indholdet!
På samme måde kunne ”læste bøger”-delen også sagtens rettes mod mere aktiv brug for forfattere. Evt. med noter til hvordan forfatter bruger sproget, karakterer og hvad man som forfatter selv vil kunne tage med i sin skrivning – indledningen opfordrer til det, og jeg vil mene at det er mere brugbart for en forfatter-almanak, end at kunne give stjerner.
 
Men jeg vil virkelig gerne se en almanak i 2019, for konceptet er der, og det er stærkt! 
 
 
 
Konklusion

Forfatter-almanakken egner sig måske mest til forfatter-spirer frem for etablerede forfattere. Men for begge parter er den hyggelig at have liggende, og jeg glæder mig da til denne nye flotte måde at holde styr på mit skriveri!

Mange af elementerne deri er kærkomne, men kræver at de bliver finpudset lidt, så de kan bruges mere optimalt af forfattere. Det tror jeg bestemt også på vil ske til 2019.

Og så er jeg også bevidst om at man ikke kan gøre alle glade, og at denne anmeldelse er skrevet ud fra min mening og mine oplevelser.

Der er mange forskellige måder at gå til forfatterlivet på, og tager man det i betragtning: Så er det her sgu et ret godt bud på en næsten-fuldendt forfatter-kalender.
Og jeg glæder mig helt klart til at bruge den til næste år!

God skrivelyst
Bjarke


----------------------------------------------------------------
Forfatteralmanakken 2018 er et anmeldereksemplar stillet til rådighed af Aarhus Litteraturcenter. Mange tak :)

søndag den 19. november 2017

Mit Bogforum og et tak til jer læsere

Der var Bogforum d. 10-12. november. En årlig begivenhed hvor man i Bella Center kunne høre oplæg fra oplagte forfattere, lave et godt tilbud på forlagenes stande, og ellers bare se alle sine skrivende venner fra nær og fjern.
Så selvfølgelig var jeg der også.
I år stod jeg igen på en scene, denne gang den lille scene i Børneområdet, hvor jeg fortalte om Superhelten GHOST. Er du interesseret blev der denne video ud af det:



Der var fuld sal og flere kom hen og ville snakke og have signeringer bagefter. Det var vildt fedt! Det er når jeg står på scenen og fortæller at jeg kan mærke det hele giver mening. Lige pludselig opstår der et magisk øjeblik mellem læser og forfatter, som går ind i og videre end bøgerne og historierne. Det elsker jeg!


Udover signeringer og snak med kollegaer fik jeg også hørt Martha Flyvholm Tode, der har skrevet På Bornholm må man græde overalt, hvilket i min optik er en af de bedste bøger i år! Hun læste op på Spotscenen.

Jeg hørte også rutinerede oplæsere som Anne-Sofie Hammer, Pernille Eybye og Camilla Wandahl. Specielt Camilla er jeg tosset med. Hun har en evne til at fortælle så jeg får lyst til at læse ting helt uden for min "comfort zone".


Jeg mødte en masse huffere, og hvor er det fedt at se hvor mange, der nu er blevet udgivet. Da jeg sammen med Line Lybecker og Nicole Boyle Rødtnes startede foreningen for snart mange år siden vidste vi ikke at det ville blive så succesfuldt. Men det er det. Forfattere, der bruger hinanden på kryds og tværs, mødes, tager på ferie sammen og støtter hinanden mod målet om udgivelse! Hvor er I seje!



Og så fejrede jeg min kone, Nicole fra før, der har rundet en milepæl. 50 skrevne bøger! Jeg har fulgt hende lige siden bog nummer et, og det har været sådan en fantastisk rejse! Nu glæder jeg mig bare til at følge hende de næste 50 bøger også!


Flere af jer læsere var også henne og sige tak for Skrivekrampe, og fortælle om hvor meget den har hjulpet jer. Tak til jer! I aner ikke hvor meget det betyder for mig at høre det. Jeg bliver så lykkelig hver gang jeg hører om en af jer, der nu er blevet udgivet eller bare er kommet i gang med skrivningen!
Tak!



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 13. november 2017

Konkurrence: Fortællinger fra mørket

Forlaget Enter Darkness vil nu for tredje gang lave en samling med horror-noveller: ”Fortællinger fra mørket”. Efter to helt fantastiske antologier er det virkelig fedt!
Så kan du skrive horror så uhyggen driver, så er dette en konkurrence for dig!
 
 
 
Der er nogle regler for at deltage:
  • Genren er horror
  • Målgruppen er voksne
  • Der lægges især vægt på en helstøbt handling og god fortællestil
  • Det forventes at teksten er præsentabel (dvs. korrekturlæst og redigeret til forfatterens bedste)
  • Længden er mellem 5.000 og 15.000 ord
 
 
Hvad angår teknik er der også et par huskeregler:
  • Direkte tale skrives i anførselstegn
  • Filtyper er: doc, docx og odt
  • Man skal bruge tabulator til indrykninger
  • Eneste accepterede tekstformatering er kursiv
  • Man må gerne indsende flere noveller, men kun 1 pr. forfatter kan komme med.
 
 
Novellen sendes til info@enterdarkness.dk
 
Husk at medsende navn, e-mail, adresse og telefonnummer i mailen så redaktionen kan kontakte dig!
 


Honorar:
  • Til forfatteren af titelnovellen udbetales et engangsbeløb på 500 kr. Det er suverænt antologiens redaktør der udvælger titelnovellen.
  • Til forfattere af øvrige noveller udbetales et engangsbeløb på 300 kr.
  • Honorarer udbetales omkring udgivelsestidspunktet.
  • Hver forfatter modtager to frieksemplarer (og vil blive tilbudt at købe op til ti ekstra eksemplarer til nedsat pris).
  
Deadline er 1. maj 2018, og forlaget forventer at bogen udkommer i november/december 2018. Du kan læse mere om forlaget og konkurrencen på deres hjemmeside her!
 
 
Så hvad venter du på? Skriv noget, der kan skræmme de voksne fra vid og sans.
   
God skrivelyst
Bjarke
 

søndag den 5. november 2017

Ses vi på Bogforum?

Jeg glæder mig så meget til Bogforum i år. Ikke nok med at jeg skal se en masse skønne kollegaer og arbejdspartnere, så skal jeg også møde mine dejlige læsere og igen i år skal jeg også på en scene!

Jeg glæder mig så meget til på Lørdag d. 11. november at fortælle om superhelten GHOST! Det sker kl. 12.55 på Den Lille Scene, og det bliver så fedt!


GHOST er mine nyeste bøger, og lidt et hjertebarn. De handler om drengen Danny, der er tyv. Da han får ordre til at bryde ind hos firmaet Staal Industri, får han fingre i en dragt, der er ud over det sædvanlige. En dragt, der kan gøre ham usynlig og giver ham evnen til at gå gennem vægge. Måske er det netop den, han skal bruge for at hjælpe sin far, der sidder fængslet for mord …
Superhelten GHOST er født …


Og det kan jeg ikke vente med at fortælle mere om! Hvem ved, måske teaser jeg også lidt om den kommende bog 3, og om hvordan Alvildas superhelte-univers snart bliver endnu større! Det bliver så fedt.


Jeg håber meget på at se jer! Jeg regner med at blive hængende ved scenen lidt efter også, så har du et spørgsmål til mig, skrivning eller mine bøger så kan vi ses der! Også bare hvis du gerne vil hilse på.

Lørdag d. 11. november kl. 12.55 - Den lille Scene!



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 29. oktober 2017

Storytel vil have mere krimi

Litteraturens Netflix vil gerne have flere originale danske serier, og denne gang er det igen krimien der står for skud.

Så vil du arbejde i den her nye form, og har du samtidig en evne til at kunne skrive episodisk, og på 10 afsnit kan danne et stort hele, så er det her da lige konkurrencen for dig!



Krav til historien
  • Primært foregå i Danmark og i vores tid
  • Være episodisk og indeholde cliffhangere
  • Have en del dialog og ikke for mange og lange miljøbeskrivelser
  • Have maks. tre hovedkarakterer
  • Indeholde elementer af realisme og muligheder for identifikation
  • Og så er det et plus, hvis den er original og har overraskende pointer


Sådan deltager du
  • Der skal afleveres et pilot-afsnit + en kort beskrivelse af hele serien så de ved hvad de siger ja til.
  • Pilotafsnittet skal være på ca. 50.000 tegn.
  • Pilotafsnittet skal sætte tonen for resten af serien!
  • Seriebeskrivelsen må være på max en halv side pr afsnit.
En storytel-original består typisk af 10 episoder pr. sæson.

Pilotafsnit og seriebeskrivelse mailes til storyteloriginal@storytel.dk inden d. 15. januar 2018


Præmie

Vinderen får 100.000 kr. Præmien er et forskud på royalties og udbetales derfor i rater: 20.000 kr for pilotafsnittet, og 80.000 når resten af serien er skrevet og kontrakt er underskrevet.

Du kan læse mere om konkurrencen på deres hjemmeside HER!


Så kan du skrive en moderne krimi, så er det bare at komme i gang!


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 22. oktober 2017

Sword & Sorcery på Herlufsholm Fantasymesse

Fredag og Lørdag (20.-21- oktober) var jeg på Herlufholms Fantasymesse hvor jeg sammen med A. Silvestri holdt oplæg om Sword & Sorcery-genren, som jeg allerede før har fortalt er en genre jeg holder meget kær.

Genren er fantasy, men modsat de gudsudvalgte helte fra den episke fantasy, så er Sword & Sorcery-helten en ganske almindelig mand ligesom du og jeg.

Og hvis du er en ganske almindelig mand i et fantasy-land præget af onde troldmænd og monstre, så er der en god sandsynlighed for at dit liv på en bondegård ude i ingenting konstant er i fare. Derfor finder Sword & sorcery-helten gerne sin families gamle sværd for derefter at drage ud for at dræbe drager, troldmænd og alt muligt andet, der kan give ham gyldne mønter i lommen og en ung kvinde på skødet.



Vi kom også ind på hvorfor genren er relevant i dag, og nogle af guldkornene var bl.a. at fokus på everyday hero og the self-made man er vigtige elementer. Ideen om den udvalgte helt er ikke så spændende i dag, som ideen om helten, der ligesom os selv, kæmper os til de successer vi gerne vil opnå.

Livet er ikke som den episke helts stræben efter at redde verden. Hvis den episke helt fejler er der ingen frelse for nogen. Helten i Sword & Sorcery kan fejle – præcis som os – men han kan også rejse sig igen, og det er den visdom som genren bringer til bordet.



Det var en herlig oplevelse at fortælle om Sword & Sorcery, og hvor er jeg glad for at så mange mennesker mødte op! Vi fik faktisk fyldt salen! Det var super fedt. Tak fordi I kom :D

Derudover så jeg en masse interessante foredrag, bl.a. Nanna og Boris fra Tellerup, og selvfølgelig Nicole Boyle Rødtnes. Jeg fik også hilst på en masse kollegaer, og hilst på nogle nye, bl.a. den virkelig gode Julie M. Day som vi var så heldig at dele hotel med – det var nogle gode hyggelige snakke om fantasy, forfatterliv og Game of Thrones.


Tak for en fantastisk messe!


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 16. oktober 2017

George Orwells 6 regler til sprog

George Orwell er forfatter til bl.a. 1984 og Kammerat Napoleon/Animal Farm.  Selvom han døde for snart mange år siden i 1950, så er han stadig den dag i dag en indflydelsesrig forfatter. Hans dystopiske overvågnings-historie 1984 bliver i dag stadig læst i skoler og som et bud på hvordan vores verden kan ende, hvis vi ikke passer på.

Som forfatter havde Orwell også nogle regler han altid tyede til. 6 styk for at være præcis. Og dem vil jeg gerne præsentere jer for i dag.



Regel 1: Brug aldrig et metafor eller sammenligning, du er vant til at se på skrift

I stedet for at skrive de metaforer alle andre bruger, så prøv at lave dine egne. Dit sprog bliver originalt, og ingen kan skyde dig i skoene at du har et uinspireret og kedeligt sprog.



Regel 2: Brug aldrig et langt ord, hvis et kortere er bedre

Eller kort fortalt: Et langt flot ord får dig ikke til at lyde klogere. Det får dig til at lyde arrogant. Fortæl din historie.



Regel 3: Hvis det er muligt at slette et ord, så slet det. Altid.

Det her gælder specielt ord som: blot, bare, jo og andre småord. De tager POW’et ud af sætningen.



Regel 4: Brug aldrig passiv sprog, hvis du kan bruge aktiv sprog
Skriv ”Manden kørte herfra i bil” frem for ”Manden er kørt herfra i bil.” Sætningen bliver kortere, og der sker noget.


Regel 5: Brug aldrig et fremmedartet, videnskabeligt eller slang-relateret ord, hvis du kender et almindeligt ord for det du vil sige.

Lidt det samme som med de lange ord fra før. Lad være med at vise læseren hvor klog og smart du er som forfatter. Vi er interesseret i historien, ikke i dig.


Regel 6: Står valget mellem at skrive noget elendigt eller at bryde reglerne – så bryd reglerne!

Og så skal man altid huske at i forfatterlivet er regler til for at blive brudt. Har du en helt perfekt grund til at bruge passiv sprog eller lange fremmedord, så gør det. Bare vær bevidst om hvad du laver!




Håber du kan bruge denne samling råd fra en af de gamle mestre.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 9. oktober 2017

5 skriveøvelser, der kan lære dig at lave realistiske karakterer, og hvorfor

I dag vil jeg gerne gå lidt mere praktisk til værks end jeg normalt gør. Derfor får I udover en masse forhåbentlig kloge ord også fem praktiske skriveøvelser, der vil styrke jeres karakterarbejde når I skriver fiktion.

Det er skriveøvelser jeg selv har brugt, og også stadig kan finde på at bruge, da de er gode til at løsrive en som forfatter fra teksten.




Skriv om en, der ser dig som sin værste fjende og hvorfor

Hvorfor er den god?: Vi tænker ikke altid over hvorfor folk skulle hade os, og måske er vi så heldige at ingen gør det. Eller også er der en derude, der måske lige synes du er den mest irriterende skabning på jorden.

Sådan tænker vi ikke normalt om os selv. Til gengæld kan det være en god ide at tænke sådan om sine karakterer, fordi man så skaber konflikt. Er der nogen, der hader din hovedperson, og hvorfor?

Fordi den her øvelse handler om dig selv bliver du udfordret til at tænke kreativt. Selvfølgelig har du ikke nogen sider, der er værd at hade - men det er jo ikke sådan had fungerer. Og i stedet for at lave figurer som hader en person bare fordi det skal de, så øver den her øvelse dig i virkelig at tænke over hvordan andre mennesker opfatter dig, og dermed også hinanden.




Skriv om en, der ser dig som sit største forbillede og hvorfor

Hvorfor er den god?: Det modsatte er selvfølgelig også gældende. Nogen har vildt let ved at sætte sig selv op på en piedestal, men jeg tror faktisk at størstedelen af os har svært ved det.

Den her øvelse er en træning i at finde noget som folk kan beundre i dig, og prøve at beskrive hvorfor de skulle kunne gøre dette. På den måde bliver det også lettere for dig at finde på grunde til at karakterer i din historie skulle beundre din hovedperson.

Folk beundrer jo ikke bare dig fordi du er dig, de beundrer dig for noget du kan, gør eller tør. På samme måde bliver du nu trænet i at finde ind til den kerne i din hovedperson, og skabe realistiske venskaber, beundringer OG måske endda kærlighedshistorier.




Beskriv en cafe på en realistisk måde, men gør scenen uhyggelig

Hvorfor er den god?: Ha, det lyder sgu da let nok. Men husk på at det skal være realistisk. DU må ikke lade det være om natten hvor man er der alene. Du må ikke lade det være en gal øksemorder, der har fanget hovedpersonen der.

Det skal være en ganske almindelig befolket cafe, og din hovedperson skal bare synes det er det mest uhyggelige sted i verden.

Øvelsen her er todelt. Den første øvelse her træner dig i at lave en stemme, der er unik og har noget på færde. Der er ikke noget uhyggeligt i din cafe, men din hovedperson føler at der er det. Det er en interessant fortællerstemme lige der.




Beskriv den samme cafe på en realistisk måde, men gør scenen romantisk

Hvorfor er den god?: Her er anden del af øvelsen så. Beskriv den præcis samme cafe. Der er ikke sket nogen ændring rent fysisk, men nu skal din hovedperson bare opleve det som det mest romantiske sted i verden.

Øvelsen er god til at træne skift i hvordan personer oplever ting, samt øve dig i at bruge sproget til at vise din fortæller og dennes sindsstemning.

Samtidig er det en god træning i at gøre dagligdagen farvet af sindsstemning. DU har lige beskrevet samme scene både uhyggeligt og romantisk - det kræver alligevel noget!




Skriv en scene med en date - lad dialogen vise at de to går helt fejl af hinanden, men uden at de opdager det!

Hvorfor er den god?: Den her øvelse træner dig i at skrive realistisk dialog. Tit og ofte taler vi til hinanden med skjulte motiver. Måske gider du egentlig ikke tale med onkel Kjeld, men vil også gerne være høflig. Onkel Kjeld vil rigtig gerne fortælle dig om da han var ung og arbejdede på fabrikken, måske mest fordi du i hans øjne spilder tiden med den der forfatterdrøm.

Sådan taler vi mennesker. Om det er eksemplet overfor, eller om det bare er Peter, der siger ja til en masse opgaver på arbejdet, fordi han bare skal på toilettet og det går hurtigere at sige ja.

Og det skal du prøve. Så skriv en scene med to mennesker, der vil have to vidt forskellige ting ud af daten, men uden at de er klar over den andens mål. Vil han giftes og have børn? Vil hun bare have sex? Hvad sker der og hvad siger de?

Bare husk på at du under ingen omstændigheder må afsløre det for de to datende.



Så kom i gang med at lave nogle skriveøvelser! Jeg håber i hvert fald de her øvelser kan bruges, og at du forhåbentlig får nogle gode, sjove og brugbare scener ud af det!


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 2. oktober 2017

Stå på skuldrene af mestre – om at stjæle litterært

Du må ikke stjæle er der en af de ti bud, der siger. Det er så vidt også rigtig. Du må ikke stjæle. Heller ikke som forfatter.

Jeg kan ikke bare tage Spektrum-serien og sige at jeg har skrevet den. Eller det kunne jeg da godt, men nogen ville vide bedre. Og så ville jeg blive beskyldt for at lyve og være en tyv.

På samme måde hvis jeg tog en anden forfatters værk, og skrev en næsten præcis kopi. Denne gang ville det jo være min historie, men det vil stadig være meget tydelig at den er stjålet et sted fra.


Men hvornår må forfattere så egentlig stjæle?


Mestrene

Før vi kan finde ud af hvornår man må stjæle skal vi finde ud af hvem vi skal stjæle fra. Og her skal man stille sig selv spørgsmålet: Vil jeg stjæle fra de rige eller de fattige?
Der er en logik i at stjæle fra de rige. Dem, der bliver hyldet. Dem, der bliver læst. Mestrene.
Godt.

Men hvad vil det sige at være mester?

Det kan være mange ting. Selvfølgelig kan det betyde at man kun stjæler fra de store litterære klassikere, men det kan også være mindre end det.



En historie som legoklodser

Min roman Jeg er Frankenstein er inspireret af netop Frankenstein-historien, men derudover har den ikke meget mere til fælles med sit oplæg (eller har den?).

Jeg har altså ikke bare stjålet historien og kaldt hovedpersonen Hansensten, og så sagt at nu er det min egen.


Nej. Jeg har taget de grundelementer jeg godt kunne lide, og så har jeg splittet dem ad som legoklodser, og blandet dem med andre.

Jeg er Frankensteins opbygning er en klassisk mand på flugt skal opklare noget, og har altså mere til fælles med fx Jason Bourne-serien. Til gengæld hedder pigen i historien Eliza (Elisabeth var Victor Frankensteins kone i originalværket), og min hovedperson Franks far hedder for resten også Victor – opkaldt efter den gale videnskabsmand himself.



At stjæle fra andre medier


Faktisk behøver du ikke kun låne fra andre bøger. Det kan også være film, musik … you name it. Min første roman City Surfer har en intro og outro stærkt inspireret af filmen Trainspotting.

Jeg ved godt at bogens målgruppe (9-12 årige) nok ikke vil forstå denne reference i første omgang – men forhåbentlig kan den så vende tilbage hvis de engang ser filmen? Og ellers er det bare en pissefed scene. Det kan jeg leve med.



På samme måde med min roman De Dødes Cirkus. Den er inspireret af en film kaldet Clown. Det eneste de har tilfælles er en besat klovnedragt.

Men det var den film, der fik historien i gang: Jeg tænkte at jeg kunne gøre det bedre end filmen, og jeg fandt endelig en måde at lave body horror til de 9-12 årige læsere.

To fluer, et smæk.



En advarsel til den litterære tyv

Jeg kan ikke lide at løfte pegefingre, men tænker at det kan være nødvendigt lige i dette tilfælde. For det jeg taler om her skal vi måske mere kalde inspiration. Det er et godt ord, du lader dig inspirere af andre til at gøre dit eget materiale bedre.

Men spørg altid dig selv: Hvordan ville du have det hvis andre gjorde det her med dit? Specielt forfattere skal leve af deres ideer, og sælge bøger på dem – og det skal man respektere.

Så pas på at du rent faktisk lader dig inspirerer, men laver dit eget – og ikke bare kopierer for at få del i andres indtægt.



Branchen er stor nok til os alle, hvis bare vi giver rum til hinanden .




God skrivelyst
Bjarke

søndag den 24. september 2017

Konkurrence og en Q&A

Vil du gerne vinde et eksemplar af min roman Standby? Og mere vigtigt, har du et spørgsmål du altid gerne har villet stille mig? Både som forfatter og som del af Skrivekrampe.dk.

Så har du muligheden nu, for både på min instagram og forfatter-facebook holder jeg en konkurrence hvor du kan vinde et eksemplar af Standby. Det eneste du skal gøre er bare at skrive et spørgsmål til mig.

S
pørgsmålene vil senere blive brugt i en Q&A-video eller to, som bl.a. bliver offentliggjort her på Skrivekrampe.dk.


Så hvad venter du på? Skynd dig at gå ind på enten facebook eller instagram og stil mig det spørgsmål, du altid har drømt om at stille mig!


God skrivelyst
Bjarke



PS. Husk også at du inden længe kan opleve mig sammen med forfatter A. SilvestriHerlufsholm Fantasy-messe, hvor vi bl.a. skal tale om Sword & Sorcery-genren og novellesamlinen Mørke Guders templer hvor vi begge er med.

Vi går på scenen: d. 21. oktober på Loftet kl. 10.30, og det kunne være fedt hvis I kikkede forbi.

mandag den 18. september 2017

3 råd til hurtigt at få en ide

Nogle gange kan det være svært at få ideer, også selvom man virkelig gerne vil skrive. Jeg har en række kreative indspark jeg bruger, og dem har jeg prøvet at formulere ned til tre råd her.

Det skal siges at jeg ofte bruger de her råd til at få ideer med når jeg skal i gang med at skrive. Langt fra alle af dem bliver til romaner eller noveller, men nogle gange er ideerne så gode at det sker. Andre gange var de bare sjove at skrive



#1 Læs letfordøjelig faglitteratur

Der findes tonstunge bøger om alle emner i verden. De er hårde at komme igennem, og det tager lang tid før man kan føle sig klog på bare et eller andet.

Gudskelov findes der også lettere faglitteratur. Jeg har i lange perioder haft abonnement på både Illustreret Videnskab og Historie-bladet.

Det ene blad er god til science fiction, det andet til historiske romaner og fantasy. Så vil du gerne skrive noget i den retning, så gå ned i din lokale kiosk og køb et blad.

Det du så gør er, at du læser indholdsfortegnelsen igennem: Er der noget der interesserer dig? Læs artiklen. Interesserer det dig stadig? Kan du lave en historie om det? Hvordan formidler du egentlig præcis samme viden, bare i en fiktionstekst?

Det er en skide god øvelse til at omsætte sin research, og så er det bare en sjov måde at få ideer på.
Skriver du realisme så køb et eksemplar af Ekstrabladet eller BT. Deres artikler spiller på frygt eller sensation, og der er altid guf til et eller andet.



#2 Gå på biblioteket

”Det gør jeg da tit!” siger du nok. Ja, men denne gang skal du gå anderledes til værks. Du skal ikke finde bøger du godt gad at læse. Du skal finde bøger du godt gad at skrive!

Ja, de er allerede skrevet når de står på biblioteket.  Men glem alt om bogstaver for nu. Du skal gøre det, man ellers har fået at vide man ikke må: Døm bøgerne på omslaget!

Ja. Du skal gå på jagt efter seje omslag. Led over alt, gerne i børnesektionen for de har altid meget eksplicitte forsider! (modsat fx Jojo Moyes – bøgerne er gode, forsiderne er fine, men så meget opdagelse er der ikke til denne øvelse).

Saml en stak lækre forsider og lån bøgerne, eller tag billeder med din mobil hvis du ikke vil slæbe/glemme at aflevere.

Og så er det bare at komme i gang. Gå hjem, sæt dig og skriv den historie der falder dig ind når du ser den forside. Glem titlen hvis den ikke giver dig noget.

Får du lavet noget godt, kan du jo altid låne den originale bog og sammenligne.



#3 Tag en tur med bussen

Eller et hvilket som helst andet offentligt transportmiddel, det er ikke så vigtigt hvad.
Det du skal gøre er nemlig at kikke på mennesker. Hvem kører med bussen? Hvordan ser de ud? Hvor er de på vej hen? Hvor er de på vej fra?

Ideen med øvelsen er så at du ved at observere dem skal finde beviser på dine svar. Har den unge kvinde en kage fra Lagkagehuset er hun måske på vej til fødselsdag. Har hun gummistøvler på selvom solen skinner? Måske er hun marinebiolog? Eller bare pædagog?

Det er en fantastisk måde at finde på nye personer på, samtidig med at det træner ens deduktive evner og øver en i at vise i teksten hvem personen er. (når du skal bevise at hun er marinebiolog og så finder gummistøvlerne øver du dig i show don’t tell).

Personerne fører måske ikke en historie med sig, men de fører små mikro-personkarakteristikker med sig, du måske kan bruge en dag du har en roman at skrive på – der bare lige mangler en bifigur!

Det var mine tre bedste råd til at få ideer. Håber de kan bruges 

God skrivelyst
Bjarke

søndag den 10. september 2017

Romanskrivning som sportsgren

Når folk spørger hvordan man skriver en bog prøver jeg altid at finde ud af om de mener det rent tekniske, eller om de mener hvordan man overhovedet får samlet det gigantiske koncept, der er romanskrivningen, og gør det til et færdigt produkt.

Det er svært at svare på når man taler om romaner. Derfor elsker jeg at sammenligne det med sport, for det er faktisk de samme dynamikker, der er på spil når du gerne vil være professionel fodboldspiller.



Træn hver dag

Du kan godt lide at skrive. Og når du lige får tid en gang imellem, så skriver du da også en masse sider. Det kunne være fedt hvis det engang blev en roman, men ind til videre er det bare en masse tekststykker du har arbejdet på i mange år.

Det er rigtigt fint. Det er ligesom når man en gang imellem spiller fodbold med vennerne. Det er hyggeligt, man har måske lidt talent, men man gør det faktisk mest for hyggens skyld. Du har heller aldrig hørt om en, der blev opdaget på den her måde, og fik lov til at deltage i de store kampe.

Nej. Vil du være professionel fodboldspiller (eller forfatter) så kræver det at du træner. Hver dag.
Så kom i gang. Udfordrer dig selv. Find ud af hvor meget du kan skrive i løbet af en dag, og hold dig til det. Pres dig selv nogen gange.


Bare sørg for at holde dig i form, for ellers kommer du ikke til at deltage i de store kampe.



Sæt dig ind i spillets regler

Jeg har spillet fodbold med nogle venner engang. Det er ikke det jeg gør mest af, men jeg har sparket til en bold og kan godt drible hvis det virkelig gælder. Men jeg skal heller ikke på landsholdet.
Til gengæld vil jeg gerne være professionel forfatter. Derfor har jeg sat mig ind i to ting. Skrivning og forlagsliv.


Skal jeg skrive i en genre sætter jeg mig ind i genren, dens regler, virkemidler og opbygning. Måske vil jeg gøre noget andet end det andre har gjort, måske vil jeg gøre noget af det samme – pointen er, at fordi jeg bliver bevidst om det, så har jeg lettere ved at gøre det originalt. Jeg ved simpelthen hvad jeg laver.

Det svarer lidt til en tømrers uddannelse. De lærer rent faktisk at lave det de skal, og det skal du også som forfatter.

På samme måde er det en god ide at sætte sig ind i forlagsverdenen og hvordan hele det aspekt fungerer. Om du så vælger at blive udgivet gennem dem eller være selvudgiver, så er det bare godt at vide. Hvad er en lektørudtalelse? Hvordan kontakter man et forlag? Hvordan markedsfører man sig selv? Hvad kan du forvente af biblioteker og forlag? Hvad forventer de egentlig af dig?

Sæt dig ind i den slags ting, så er du nemlig forberedt når du står i det, og folk vil gå ud fra at du er en professionel, der ved hvad du taler om.



Forbered dig til den store kamp

Du har en skriverutine, og du har sat dig ind i håndværket. Det er godt, nu er du på vej. Nu er du fodboldspilleren, der træner regelmæssigt, og som kender til spillet og ved hvordan det fungerer, både indenfor og uden for banen.


Nu skal du bare opdages.

Hvordan man bliver opdaget er der ikke ét svar på. Nogle sender ind til forlagene og håber at de kan lide det man skriver. Andre selvudgiver, og arbejder så hårdt på at blive opdaget af læserne.

Der er ingen af de to metoder, der er lettere end de andre. Det er en smagssag, og der er fordomme og fordele knyttet til begge tilgange.


Men når du er blevet opdaget, og har en fysisk bog i hænderne, hvad så?

Ja, nu skal du til alt det andet som fodboldspillere laver uden for banen. Du skal networke med andre i branchen og sørge for at de ved hvem du er. Du skal lave en person ud af dig selv, bl.a. gennem hjemmeside og sociale medier. Jo mere skarpskåret den her person er, des bedre – så ved folk præcis hvordan de skal huske dig!


Så hvad venter du på? Begynd din træning med det samme, litteraturens Messi opstår jo ikke af sig selv!



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 3. september 2017

Scene-redigering – sådan gør du

Når man har skrevet en historie starter det hårde pille-arbejde, nemlig redigeringen. En del af denne er at gå sin historie igennem scene for scene for at se om de egentlig holder vand i forhold til plottet. En svær disciplin, for man har jo skrevet scenerne – så bliver de da også nødt til at være vigtige! Ikke?

Dette er de spørgsmål jeg spørger mig selv, når jeg redigerer en historie. De gør til tider ondt, men historien bliver bedre af det.
 
 
 
Påvirker denne scene plottet?

Det er det første spørgsmål man skal stille sig selv. Det er en låner fra filmens verden, hvor man kun havde et vidst antal minutter at lave en historie på – så skal hver scene tælle!
 
Selvom man har en del mere frihed pladsmæssigt i bøger, så kan det stadig være et godt spørgsmål at stille sig selv, for læsere læser gerne en historie for dens handling, og er scenen ikke relevant for handlingen, så kan de komme til at kede sig, og potentielt lægge din bog fra sig.
 
Så har scenen intet at gøre med plottet, så skal den væk.


 
   Kan scenen fjernes uden problemer?

Det er beslægtet med første spørgsmål, men går skridtet dybere. Er du lidt ligesom mig, så vil dit første svar til første spørgsmål altid være: ”Nåh, ja. Men de får da den her lille information at vide, og uden den …”
 
Og det er her andet spørgsmål kommer ind. Kan den ene vigtige information skrives ind i en af de førliggende eller følgende scener, hvorfor gør den så ikke det? Du sparer plads, og gør de scener stærkere, i stedet for at levere en vigtig information, i en scene, der ikke er yderligere beslægtet med det der plot.
 
Gør det stadig for ondt at skulle slette scenen, så må du arbejde med den. Måske kan du finde på noget plot-relevant, der kan ske. Måske kan du sløjfe et tidligere kapitel, der kun er der for at give plot-info, men egentlig ikke rigtigt er en scene – slå dem sammen! Så har du en scene, der samtidig giver en masse plot, og ikke enten eller.
 
 
 
Kan jeg gøre denne scene stærkere/vigtigere for plottet

Jeg har allerede nævnt det før. Vil du ikke slette scenen, så må du gøre den stærkere. Her er der to ting du skal lægge mærke til:
  • Er scenen kun info-dumping, hvor læseren får en masse info uden at der er en egentlig scene med handling? En lang gennemgang af en piges barndom, og hvordan den har påvirket hendes nuværende situation er ren info-dumping, og ikke en egentlig scene med handling.
  • Er scenen ren handling, uden at det har relevans for plottet? To piger, der sidder på en cafe og snakker om noget uskyldigt er IKKE plot-relevant, også selvom det viser hvordan de to piger hygger sig.

De to eksempler er fra samme historie. Den ene har scene uden plot, den anden har plot uden scene. Den øverste er sådan set vigtig fordi den giver kontekst til en historie, men den fungerer ikke i sin nuværende form, det er tell og ikke show, for at bruge et fortærsket begreb.

Slår du dem sammen har du show i en scene mellem to veninder, hvor du kan få deres samtale til at afspejle hovedpersonens minder og påvirkning fra barndommen. Pludselig har vi en spændende scene hvor der er noget på spil.
 

 
Startede scenen for tidligt? Slutter den for sent?

Hvornår er en scene en scene? Det er et svært spørgsmål, men ofte kan man se på det sådan her:

Har historien en masse ligegyldigt information og beskrivelser i starten, så starter den for tidligt.
 
Det skal ikke tage meget mere end tre linjer at slå scenen an, og SÅ skal der også komme noget, der giver os lyst til at læse scenen.

Det samme gælder dialoger. Har du en masse hej’er og hvad så’er med, så starter du nok for tidligt – cut to the point!

Hvornår ved man så at en scene er slut? Når du har fået sagt det du gerne vil med scenen, men mens der stadig er en spænding tilbage. Det nytter ikke at de to piger på cafeen bliver bedste venner til sidst, hvis de har skændtes. De må gerne forsones, men der skal være en gnist af spænding – der får os videre i historien.

Og det fører mig til sidste spørgsmål.
 
 

Hvad er læserens grund til at læse næste scene?

Fordi han gerne vil have forløsning på/opklare … Hvis ét af de to spørgsmål ikke knytter sig til slutningen af din scene, så må du kikke på scenen en gang til. Hvis du lukker historien af ved dræbe plottets drivkraft, så er scenen ikke stærk nok.
 
En scene skal være vigtig for plottet, have et dramatisk aspekt OG skal ende med at læseren har lært noget, der får ham til at ville opklare mere i forhold til dit plot og hovedpersonerne deri.
 
Det kan være en rigtig svær opgave at scene-redigere, og som jeg sagde, nogle gange kan det gøre rigtigt ondt. Brutale tilfælde kan resultere i karakterer, der bliver skrevet ud fordi deres eneste grund til at være i historien, var én ting, som en anden biperson lige så godt kunne gøre. Brutalt, men det er bedre sådan. For plottet.
 
 

God skrivelyst
Bjarke