Hektiske dage kan man vidst roligt sige.
Sidste torsdag var jeg inde og se Twillight: New moon, derefter på et tredages skrivekursus til om søndagen, hvor jeg så om mandagen tog til Norge på et lille hyggeligt cruise. Derefter har den bare stået på eksamensstress og opgaveskrivning.
Twillight var ok. Er ikke den vildeste fan af historierne, men kan da godt forstå hvorfor de er så populære blandt unge mennesker. Samtidig er der jo en del fan service i og med at ingen af to mandlige hovedpersoner kan beholde deres trøjer på.
Skrivekurset var arrangeret af HUF og er en årlig ting fra deres side. Dette var tredje år i træk, og jeg kan med stolthed sige at det også er tredje år hvor jeg har været med!
Generelt er det altid en fantastisk oplevelse at være sammen med så mange der deler ens glæde ved skrivningen, og samtidig også høre forfattere og andet godtfolk fortælle om hvordan de selv skriver og lignende. Samtidig bød dette år også på besøg hos både forlaget Høst og Søn og Forfatterforeningen. Rigtigt spændende med lidt insider-viden!
Til sidst skulle jeg så med min kæreste til Norge. Dette var hovedsageligt en getaway-ferie for os begge, men den blev da også brugt til at snakke om skrivning. Det fantastiske ved at komme sammen med en med den samme hobby – man løber aldrig tør for emner at snakke om!
Men i dag skal bare bruges på at skrive tror jeg. For i dag har jeg fri.
God skrivelyst!
Bjarke
mandag den 30. november 2009
mandag den 16. november 2009
Bogforum 2009
”Det er også lidt et jubilæum for mig, da det i år er første år hvor jeg har været udgivet forfatter i længere tid, end jeg har været afvist forfatter.
Det er også i år, jeg har udgivet flere bøger end jeg har fået afvist.”
Jeg kunne ikke lade være med at glæde mig over den kommentar. Ikke fordi jeg morer mig over at Kenneth har været så lang tid om det, men fordi det betyder at bare fordi man får lidt modgang, så kan det godt lykkes. Kenneth Bøgh Andersen er gået ind i sit niende år som udgivet forfatter, hvilket jo betyder at han var ni år om at overbevise forlagene om sit talent. Tror det forlag, der sidder med ham nu er glad for at de gav ham chancen.
Generelt synes jeg at bogforum er fantastisk! Også selvom jeg ikke selv har fået udgivet noget endnu. Bare det at kunne gå rundt og møde forfattere og andre litteratur-personer, det er helt specielt. Og så kan man samtidig drømme om selv at være en af forfatterne under uret eller på hvid scene engang.
En anden ting der underholder mig ved bogforum er mine evindelige forsøg på at komme gratis ind – det lykkedes igen i år! Jeg sneg mig simpelthen ind med hjælp fra en pige med pressekort – ”hej, jeg er med hende!” og de hoppede på den! Så gik jeg rundt med et grønt presse-mærke hele fredagen, hvilket boostede ens selvtillid lidt. Ikke bare gæst, nej, presse.
Og for at samle op på Kenneths jubilæums-snak, så er det faktisk i år 3 år i træk hvor jeg ikke har betalt for indgangen!
Hvem ved, måske næste år det kan ske at jeg kommer gratis ind på en fribillet fra et forlag, der er interesseret i min bog? Åh, de drømme!
God skrivelyst
Bjarke
lørdag den 7. november 2009
Hos Gyldendal
I går var jeg med mit kulturjournalistik-hold inde og høre om hvad Gyldendal egentlig er for en institution. Selvom jeg nu har boet i København i nogle år, har jeg faktisk aldrig været derinde – ærefrygt måske? Men i går skulle det altså være.
Da jeg fandt ud af at vi skulle derhen gav jeg mig et los i røven og fik færdigredigeret det manuskript jeg skrev sidste efterår. Det kunne være så fedt lige at trække det op af lommen og stikke det i hånden på Johannes Riis, Gyldendals chefredaktør for skønlitteratur. Han var rigtigt flink og tog godt imod det, så det blev ikke bedre.
Nu må jeg bare vente alt for lang tid på svar. Må i gang med et nyt projekt, så det ikke går så hårdt når afslaget kommer. Ja, det er det jeg må.
God skrivelyst
En sentimental Bjarke

mandag den 2. november 2009
lidt konkurrencer til de skrivende folk
Der sker så meget i mit liv lige nu. Eller, det gør der egentlig ikke, eksamenstiden nærmer sig bare, hehe. Oven i hatten vil jeg gerne deltage i forskellige novellekonkurrencer, så det tager jo også tid. Derfor vil jeg i dag opdatere om de nye konkurrencer jeg har hørt om for nyligt:
Novelleforlaget har lavet en konkurrence, hvor det gælder om at skrive den bedste julehistorie.
Deadline er d. 20. november 2009 kl. 12, og sideantallet på imellem 3 og 10 sider.
Novelleforlaget giver også en præmie, nemlig at vinderen bliver månedens forfatter og får et gavekort på 250kr til noveller. Novellen vil derudover blive trykt i Ørestad Avis.
Er du interesseret kan du finde yderligere information på deres hjemmeside!
En anden konkurrence jeg deltager i er Knud Larns Science Fiction Pris.
Her er opgaven at skrive en science fiction-novelle omhandlende ”Danskerne og robotterne.” Teksten skal være imellem 3000-8000 ord og indsendes inden den 31. december 2009 kl. 12.
Det der får denne konkurrence til at skille sig ud er at din alder også er vigtig! Deltagerne bliver delt op i kategorierne: 10-16 år, 17-20 år og 21+ år.
Yderligere oplysninger kan findes på Science Fiction Prisens hjemmeside.
Til sidst er der Science Fiction Cirklens antologi, der nu vender tilbage for fjerde gang i træk.
Her er deadline d. 1. marts 2010, altså først engang til næste år. Dette er dog ingen grund til ikke at komme i gang, da man må bidrage med op til tre noveller, og maksimum antal tegn pr novelle er på 10.000 ord. Dog ser redaktøren hvis helst noveller i rammen imellem 3000-5000 ord.
Det var lidt om hvad jeg går og laver pt. Oven i min uddannelse, og et mindre dukkefilmsprojekt jeg er blevet viklet ind i, synes jeg pludselig at det er blevet svært at få det hele med, hehe. Så er der lidt ventetid imellem blog-indlæg, må I bære over med mig, jeg skal nok prøve at opdatere en gang om ugen, men den kan smutte.
God skrivelyst til alle derude!

Abonner på:
Opslag (Atom)